Havenyt uge 32, 2004

Af Karna Maj, redaktør af Havenyt.dk, Landsforeningen Praktisk Økologi

Det er sjældent at vi runder 1. august, uden at havens planter mangler vand. Men i år kan vi nyde den kommende uges sol og varme uden at bekymre os om havevanding. Der skulle oven i købet være en vis chance/risiko for, at vi får lidt ekstra vanding fra oven i ugens løb med en eller flere regn- og tordenbyger. Og det er måske ikke at foragte, da fordampningen fra planter og jordoverflade er stor i bagende sol med temperaturer omkring 25°.

Til gengæld er det ikke i den kommende uge, at man skal forsøge at plante nye planter, og det kræver lidt ekstra teknik at så salat ved de temperaturer.

Det gode sommervejr giver også ekstra gode muligheder for skadedyrene til at opformere sig. Heldigvis er der netop nu rigtig mange både snyltehvepse og svirrefluer i haverne, som kan æde bladlus og diverse larver. Ikke mindst hvis man har mange insektplanter i haven.

Så salat i skyggen

Det er sidste chance for at så salat til efterårsbrug her omkring 1. august, men det kræver lidt ekstra omhu i disse varme dage. Salatfrø spirer nemlig ikke ved temperaturer over ca. 21° C, så derfor er det en god ide at så på et skygget sted, f.eks. i en kasse på nordsiden af huset. Temperaturen er mest kritisk få timer efter såning, så det er en god ide at så ganske tidligt om morgenen og vande godt. Dæk evt. med en sæk eller et par lag fiberdug og hold det fugtigt de få dage, der går, indtil salaten er spiret. Dækket skal selvfølgelig væk, så snart de første spirer anes. Man kan også forspire salatfrøene i køleskabet.

Vil man så direkte på voksestedet, kan man forsøge at vande jorden godt inden såning og dække med et lag aviser, som holdes fugtige under spiringen. Men der skal kigges efter fremspirende planter hver dag, da avisdækket skal fjernes, så snart kimplanterne er på vej op. Fjern dækket sidst på dagen – det er mest skånsomt for planterne. Eller dæk med to lag fiberdug de første par dage efter fremspiringen og hold fugtigt.

Desværre tiltrækker disse metoder ofte snegle, da man her skaber er ideelle forhold for sneglene midt i den brændende varme have. Våde aviser kan i en tør periode også bruges til at tiltrække agersnelge og kældersnegle, så man let kan indsamle dem.

Pindsvin æder iberiske skovsnegle

Desværre ser det ud til at den fugtige sommer har resulteret i en opformering af de iberiske skovsnegle. Men samtidig med at der landet over meldes om mange iberiske skovsnegle (dræbersnegle) som resultat af den fugtige sommer, så kommer der også meldinger om, at pindsvinene nu har fundet ud af af æde de mindre iberiske skovsnegle. Også solsorte ser ud til at have fået lyst til mere end blot at smage på disse ret nye dyr i have og natur. Så måske kan haveejerne ved en øget indsats sammen med fugle og pindsvin holde problemet nede på et tåleligt niveau. Det er i hvert fald vigtigt lige nu at få indsamlet og uskadeliggjort flest mulige, da de her i sensommeren lægger de æg, som er grundlaget for næste års plage.

Virker sneglering af kobber?

I Forum her på Havenyt.dk er der en debat om en ring af kobber kan forhindre at snegle kommer hen til planterne. Hvis det virker i praksis, er det overkommeligt at lægge en sådan ring rundt om f.eks kål- og salatplanter, når de plantes ud. Men så er der lige prisen: ca. 25 øre pr. gram incl. moms ved min 500 g af 15 cm bredt kobberbånd – kan fås i forskellige tykkelser hos firmaet ANKU Silver and Stones ApS. Man kan sikkert også købe kobberplade hos diverse lokale firmaer eller finde noget hos genbrugsfirmaer. Hvis du forsøger med kobberindhegningen, så skriv på forum om dine erfaringer.

Insektplanter i haven tiltrækker nyttige insekter

Lige nu er der masser af nyttedyr i form af snyltehvepse og svirrefluer. De letter næsten i sværme, når man nærmer sig de planter, som de er særligt glade for. Det er en god ide at bide mærke i, hvilke planter i haven, de søger føde i. Ved at plante disse insektplanter, kan få flere af disse nyttige insekter i haven, som kan være med til at holde antallet af skadedyr nede på et minimum.

Nogle af de sikre insektplanter er vild merian, græsk oregano, koriander, persille, dild, mynte, løgblomster og honningurt. Hvis man studerer de enkelte arter kan man se, at nogle insekter foretrækker bestemte plantearter i højere grad end andre. F.eks. ser det ud til at snyltehvepse tiltrækkes ekstra af bla. mynte, kinesisk purløg og karryplantens blomster – de besøges dog også af svirrefluer.

De gamle hindbærskud skal fjernes

De sidste hindbær er desværre ved at være spist, og det er tid til at fjerne alle de gamle skud, som har givet hindbær i sommer, så de unge skud fra foråret kan få lys og plads til at udvikle sig på. Det er dem, der skal give bær næste år. De nye skud udtyndes til 10–15 pr. løbende meter række. Det er vigtigt at fjerne de gamle skud med det samme og helt nede ved jorden, da det forebygger hindbærstængelsyge. Det er lige nu let st se forskel på de nye og gamle skud. De gamle er helt brune, mens de unge endnu er grønlige. På de gamle skud kan man desuden se, hvor bærrene har siddet, og de begynder at få gullige blade.

Efterårshindbær

Det er lidt vemodigt snart ikke at kunne spise flere røde hindbær i denne sommer. Og dog. Man kan dyrke efterårshindbær. som findes både i røde og gule sorter og kan købes i en velassorteret planteskole. ‘Autumn Bliss’ er en god rød sort. De klippes i modsætning til de »almindelige« hindbær ned i det tidlige forår og sætter derefter nye skud, som blomstrer og sætter hindbær i samme vækstsæson. De giver ikke helt så stort et udbytte som de »almindelige« hindbær. Til gengæld er de helt fri for orm, da hindbærsnudebillen ikke har »sæson« i juli.

Nye hindbærplanter plantes som andre bærbuske først sidst i september og frem til november, men man kan godt gå i gang med at forberede bedet allerede nu, da det helst skal være helt fri for flerårigt ukrudt inden plantning.

Overmodne ærter kan høstes til frø

Den våde og kolde sommer har givet en meget fin kvalitet ærter i år. Dejlige søde og fine ærter. Men som regel er der altid nogle ærter, som man overser, og som bliver for store og grove til at spise. Hvis man lader dem sidde og modne på planterne, kan man høste dem til frø, som man kan så næste år. Når de begynder at bliver tørre kan man trække planterne op og hænge dem op i et bundt til tørre i en carport eller under et tagudhæng.

Ærter er nemlig som regel selvbestøvende, så hvis bare der er nogle meter mellem ærtesorterne, vil der som regel ikke ske bestøvning mellem sorterne. Og har man kun en sort i haven, er der slet ingen problemer.

Majskolber skal vindbestøves

Lige nu blomstrer majsene og hver plante har både hun- og hanblomster. Hanblomsterne sidder i toppen af planten – som stjernen på juletræet – og støvet herfra fordeles med vinden til blomsternes støvfang, som er den silke, som hænger ud af toppen på majskolberne. Bestøvningen sørger vinden for, og for at få en god bestøvning er det bedst at majsplanterne står i en firkant. De kolbeformede hunblomster har hvert sit støvfang, og hver eneste kerne i kolben har således sit eget støvfang og skal bestøves særskilt. Har man plantet en lang række majs, risikerer man, at hunblomsterne ikke bestøves ordentlig, og man får da kolber, som ikke er fuldt besat med majskorn.

Når silken visner og er helt brun, er majskolben normalt ved at være færdigudviklet med søde og bløde majskorn. Lind forsigtigt på dækbladene og se om majskornene er færdigudviklet i spidsen af kolben. Kornene skal være bløde, og der skal komme hvid saft ud af dem, når man sætter en negl i dem. Er de hårde og uden saft, er de blevet for modne til at være rigtig velsmagende. Majs skal først høstes, når kogevandet er sat over til dem, da sukkeret i majsen straks efter høst begynder at blive lavet om til stivelse, hvorved de hurtigt mister den søde og gode smag. De fleste af de majs, vi kan købe, er af typen supersweet. Dvs. ekstrasøde, så der selv efter lang transporttid er sukker tilbage i kornene. Dyrker man denne tyoe i haven, kan de synes næsten for søde, når de høstes lige før spisning.

Valske bønner og havebønner på menuen

De første bønner har ladet vente på sig i år. Men nu er der ved at være både almindelige havebønner og valske bønner både til middagsbordet og til at lægge i fryseren, hvis man har sået mange.

Valske bønner er ikke så almindeligt dyrkede, som du fortjener at være. De er en stor delikatesse, de er lette at dyrke, man kan selv tage frø og de kan dyrkes som ekstra afgrøde mellem kartoffelrækkerne. De høstes, når bælgene er så store at man kan se og mærke de store grønne bønner inden i. Bønnerne tages ud af bælgene og blancheres nogle minutter, til man kan smutte den grønne bønne ud af det hvidlige yderste lag.

Valske bønner er en stor delikatesse kogte og bare serveret med i lidt god olivenolie og drysset med salt, som man gør sydpå. De blancherede og smuttede bønner kan fryses ned og er fortrinlige i vinterens grønsagssupper, hvor de yser op med den friskgrønne farve.

Kogte og snittede grønne bønner eller voksbønner vendt i en olie-edikkedressing med hvidløg er ligeledes en stor delikatesse. Der kan tilsættes skivede tomater, som der nu er ved at være en del modne af både i drivhus og på friland. Et drys persille kan også anbefales.

Solsikken sælger økologiske frø, planter og tilbehør til havedy
Bestil frø hos Trifolium Frø

Her er du: Forsiden > 2004 > Havenyt uge 32, 2004

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…