Havenyt uge 17, 2005

Af Karna Maj, redaktør af Havenyt.dk, Landsforeningen Praktisk Økologi

Det spæde, lysegrønne forår, hvor træer og buske er ved at springe ud, er utroligt livsbekræftende. Dag for dag bliver hække, træer og buske mere grønne, mirabelletræerne står hvide af blomster, sødkirsebærrenes knopper svulmer.

Der er knald på farverne. Gule påskeliljer, de første knaldrøde tulipaner og imponerende hyacinter i mange farver. Man kan næsten se, at de ikke kommer fra den danske natur, hvor der godt kan være knald på farverne, men ikke i så overdådige mængder. I skoven er det lige nu anemonerne der dækker skovbunden, både de gule og hvide, mens bøgetræernes knopper brister, og de første blade foldes ud.

Jordtemperaturen er faldet med 2°

Den sidste uges tid, har der de fleste steder i landet været nattefrost i større eller mindre grad, og alle nætter har været meget kolde. Det kan aflæses på jordtemperaturen, som langt de fleste steder her først i uge 17 er næsten 2° lavere end for en uge siden. Og 2° er en stor forskel, når det går fra 10° til 8°. I Nordsjælland, som er det sted med den laveste jordtemperatur, er jordtemperaturen helt nede på 5,8° C. Du kan følge udviklingen i dit eget lokalområde på Planteinfo.

Derfor er det godt, at vejret ændrer sig her fra midt på ugen med stigende nattemperaturer, så vi igen kan få jordtemperaturen i vejret. At vejrændringen også indbærer regn – mængden er der dog lidt usikkerhed om – er der næppe nogen med have som hobby eller landbrug som erhverv, der er utilfreds med. Jorden er ved at være meget tør. Ikke mindst i den sydligøstlige del af landet, hvor der i uger har været en meget kraftig vind de fleste dage, som udtørrer jorden.

Der skal både mere varme og vand til, førend vi ser den eksplosive vækst, som er så karakteristisk for tiden omkring første maj.

Køkkenhaven

I køkkenhaven er løgtoppene på vej op i lange lige rækker, der kan ses sirlige rækker af helt spæde kimplanter af spinat, salat, gulerødder og radiser, side om side med kraftige mørkegrønne hvidløgsplanter. Det er tid at så ærter og de forskellige rodfrugter så snart jordtemperaturen igen nærmer sig de 10° C.

De tidlige kartofler er allerede godt på vej op, hvis de sat tidligt og står under fiberdug. Heldigvis ser det ud til, at nattefrosten er på vej til at stoppe – eller i hvert fald holde en pause. Kartofler tåler ikke nattefrost. Bor man på særligt udsatte steder, skal man dog stadig være på vagt og klar til at dække mod evt. nattefrost.

Hvis man har pænt store kålplanter af f.eks. spidskål og blomkål, og salatplanter, kan man godt plante dem ud nu, da de ikke skades af nattefrost. Mens salatplanter er små, kan de godt tåle lidt frost, mens de som store planter ødelægges af frost. Det er vigtigt at afhærde planterne inden udplantning. Man kan i stedet for at afhærde dække de udplantede planter med fiberdug den første tid. Derimod skal man ikke plante porrer ud endnu, da evt. frost fremmer stokløbning.

Hvis man ser godt efter, så er de første aspargesskud synlige, men også de venter på varme og vand, inden de for alvor begynder at sende de første skud op.

Frem og tilbage til drivhuset

Der er sikkert mange, som lige nu hver dag troligt traver mange gange frem og tilbage til drivhuset med de små planter, som har brug for rigeligt med dagslys, men ikke kan tåle de lave nattemperaturer. Arbejdet bliver jo ikke mindre, når man efterhånden bliver nødt til at plante stadig flere af tomat- og chiliplanterne i større potter, da de ellers sættes tilbage i udvikling.

Det eneste gode ved turen frem og tilbage til drivhuset er, at planterne får en gang kulde/blæst på vejen, og det er med til at give kompakte planter. Metoden med at give en gang kold vind for at undgå ranglede chiliplanter anbefaler Lene Tvedegaard fra Gartneri Toftegaard også i en netop nyudkommen bog: Den lille stærke om chili. Heri anbefaler hun også, især for de storfrugtede chili, at man fjerner de første blomster for at få en god bladmasse, inden den får lov til at sætte frugter. Mange frugter på en lille plante kan få planten til at gå i vækststandsning. Som minimum anbefaler hun at fjerne de første syv blomster. Så det er bare med at tage sig sammen til kunne nænne det.

Blomster til krukker

Det er endnu for tidligt at købe sommerblomster til udplantning i krukker, som ikke kan flyttes indendøre, da vi højst sandsynligvis ikke har set den sidste nattefrost endnu. Med mindre man er villig til at købe et nyt hold, hvis uheldet er ude. Det er en bedre ide at plante stedmoder, forglemmigej eller måske nogle stenhøjsplanter, som kan flyttes ud i staudebedet, når de er afblomstrede. Det er først tid til at plante sommerblomster engang efter midten af maj, når man ikke længere forventer nattefrost i det lokalområde, hvor man bor.

Deling af stauder

Stauderne er lige nu ved at komme i god vækst – lidt varme vil for alvor sætte skub i væksten. De forårsblomstrende stauder bør man helst ikke dele og omplante nu, de omplantes bedst sidst i august og først i september. Derimod er de næste 1–2 uger, hvor jorden stadig er godt fugtig, den bedste tid til at dele og omplante de efterårsblomstrende stauder. Man genplanter de yderste og mest vitale dele af en staude. På den måde kan man ud af en enkelt plante få mange ny planter. Selv om jorden er fugtig, skal man altid vande godt lige efter, at man har plantet, så rødderne får god jordkontakt. Og de skal passes godt med vand de næste måneder, til de har genetableret et god rodnet.

Dyrk små løg af resten af stikløgene

Stikløgene nu er på vej op af jorden i lange fine grønne rækker. Hvis man har stikløg tilovers, så læg dem med 2–3 cm afstand i rækken og 8–10 cm mellem rækkerne. Det giver fine små løg, som kan bruges hele til gule ærter eller som tilbehør. Og der kan dyrkes mange små løg på et lille areal.

Valske bønner

Mens det endnu er for tidligt at så bønner på friland, kan man så valske bønner, som er en haveform af hestebønner. Valske bønner er en meget stor delikatesse, når de høstes som friske, grønne bønner. Man spiser kun de store grønne, næsten helt udviklede frø, som blancheres og de store friskgrønne bønner smuttes ud af de hvidlige hinder. Tørrede valske bønner kan ikke anbefales til andet end til såning af næste års valske bønner.

Hvis man ikke har mere plads at så på, kan man så et par valske bønner ind imellem kartoffeltoppene. Bønnerne tåler lige som kartofler at få hyppet jord op omkring sig.

Brug fiberdug som plantebeskyttelse

Hvis man ikke har prøvet det endnu, så bør man afprøve at dække de tidlige grønsager med fiberdug. Det er specielt i perioder med kulde og regn, at det gør en forskel. Det giver et godt mikroklima med læ, nogle få grader varmere jord og desuden holder det på fugtigheden. Resultatet er ikke kun tidligere høst, men også større og flottere afgrøde.

Det samme stykke fiberdug kan bruges til flere afgrøder, da det kun behøver at være over i den første kritiske periode. Det, der er over de tidlige kartofler nu, kan f.eks. om en uge lægges over de nyplantede blomkål eller salat, og senere flyttes videre til bedet, hvor der skal sås majs eller drueagurker.

Fiberdug beskytter også de nyspirede planter mod fugle og katte. Duer kan hurtigt tømme lange rækker for fremspirende ærteplanter. Fremspirende ærter – og senere bønner og majs – kan man også beskytte ved at lægge grene hen over rækkerne.

Forkultivering af majs

Hvis man vil dyrke majs være sikker på at at få store flotte majskolber, sås frøene i potter omkring 1. maj indenfor. De spirer bedst ved 25° – det tager ca. 4 døgn. Efter fremspiring kan de flyttes i drivhuset, hvor de skal dækkes ved risiko for nattefrost. De kan dog også spire i drivhuset, men det tager væsentlig længere tid. De tåler ikke frost og plantes derfor først ud i sidste halvdel af maj, når de har udviklet 3. blad.

Har man ikke kvitfluer i lokalområdet, kan man så majsene direkte ude på bedet i begyndelsen af maj i en varm periode. Majs skal have en spiretemperatur på mindst 12° C. Man får et mere sikkert resultat, hvis man forspirer dem nogle dage mellem f.eks. fugtige stykker køkkenrulle i en plastpose. Når man kan se spiren er på vej, sår man dem forsigtigt.

Hvis man bare vil have en snes planter, er det godt nok med en sort. Men alle majssorter modner sine kolber med matematisk præcision i løbet af bare en enkelt uge. Hvis man vil kunne høste majs over en længere periode, må man så i flere omgange med samme sort, f.eks. 3 hold med en uges mellemrum. Eller evt. forkultivere halvdelen og så de andre på friland. En anden mulighed er at så flere sorter med forskellig udviklingstid samtidig. Desværre er der forholdsvis få og velsmagende sorter på markedet.

Forkultivering af squash og tomatillo

Squash og vintergræskar kan forkultiveres i potter. De sås et lunt sted ligesom agurker. Efter fremspiring placeres de i drivhuset, indtil faren for nattefrost er ovre. Der fås et utal af forskellige arter og sorter af squash og vintergræskar. De kan også sås direkte i jorden, men først sidst i maj, når jorden er blevet virkelig varm. Det er derfor en god ide at forkultivere allerede nu, især vintergræskar, som skal nå at modne inden frosten kommer, da de ellers ikke kan opbevares til vinterforbrug.

Tomatillo er en helt uundværlig grønsag i mexikansk mad, bl.a. i salsa verde – i nogle kogebøger omtales vanskeligheden ved at erstatte den med andet, da den normalt ikke kan købes her i landet. Men den kan dyrkes, og kan ligefrem så sig selv fra år til år. Den spirer dog for sent på friland til at give et godt udbytte og bør derfor forkultiveres i drivhuset.

Bestil frø hos Trifolium Frø
Solsikken sælger økologiske frø, planter og tilbehør til havedy

Her er du: Forsiden > 2005 > Havenyt uge 17, 2005

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…