Ugens havenyt 2009

Havenyt uge 2, 2009

Vinteren har indtaget haven, og sne er dejligt, da det luner omkring planterne, mens vi får tid til at læse gode havebøger og lede efter nye frøsorter på nettet.

Havenyt uge 3, 2009

Haveglæden kan ingen tage fra os – heller ikke en økonomisk krise. Og vil man spare, så gør det på den sjove måde: dyrk masser af dejlige friske grønsager, bær og frugt.

Havenyt uge 4, 2009

Der er ikke meget forår at finde i januarhaven, men juleroser og vintergækker står i knop, og så er det tid at styne træer, fjerne frugtmumier, solbærknopgalmider og skjoldlus fra frugttræer og buske.

Havenyt uge 5, 2009

Foråret vrimler op af jorden i form af gule erantis og hvide vintergækker, og spinaten sætter små nye blade, men vinteren har slet ikke sluppet sit tag endnu – nattefrosten fortsætter.

Havenyt uge 6, 2009

Vinteren er tilbage med nogle dage med vekslende nattefrost og tøvejr, men alligevel giver den tiltagende daglængde og sollys os en næsten uimodståelig lyst til at putte små frø i jorden.

Havenyt uge 7, 2009

Vinteren er tilbage og nedtoner vores forårsfornemmelser. Alligevel er det tid for at begynde at så de allerførste ting til forkultivering, f.eks. chili, peber og verbena.

Havenyt uge 8, 2009

Vinteren vil ikke slippe os, men alligevel er det tid til at så frø af chili, artiskokker og en hel del blomster i vindueskarmen, og så skal de første kartofler lægges til spiring.

Havenyt uge 9, 2009

Jorden er stadig meget kold, men det er tid at dække bedet til de tidlige kartofler med plast og sætte dem til spiring, og så skal man holde øje med overvintrende planter i drivhuset.

Havenyt uge 10, 2009

I vindueskarmen kan vi nu så i lun såjord i små potter og nyde det spirende forår, men også i køkkenhaven er nogle af planterne begyndt at vokse lidt, f.eks. vårsalat, spinat og bladbeder.

Havenyt uge 11, 2009

Foråret spirer inde i vindueskarmen, og selv om det stadig er ret koldt om natten, begynder krokus og kirsebærkornel at sætte lidt kulør på haven, og det er nu tid til gøre drivhuset forårsrent.

Havenyt uge 12, 2009

Stærene er kommet, gule og blå krokus supplerer erantis og vintergækker, og haslerne står helt gule af blomstrende rakler, men jorden er stadig for kold og våd, og nattefrosten vender tilbage.

Havenyt uge 13, 2009

Krokus lyser op i haverne, de små blå scilla blomstrer, påskeliljerne står i knop, vi kan plante krukker til med stedmoderblomster og gå i gang med at anlægge en køkken- eller bærhave.

Havenyt uge 14, 2009

Foråret er her med dejligt lunt havevejr, de første bier summer og finder vej til havens farverige forårsblomster, vi kan så i drivhuset og plante krukker til med stedmoder, bellis og påskeliljer.

Havenyt uge 15, 2009

Påskeliljerne er i år sprunget ud i haverne til påske, og med det dejlig forårsvejr kan man virkelig udnytte påskeferien til at få plantet, sået og gjort haven flot og klar til en dejlig lang havesæson.

Havenyt uge 16, 2009

Foråret eksploderer lige nu i farver og frodighed – mirabelletræerne står hvide, de første bøgetræer var allerede lysegrønne i påsken, og nu skyder de første aspargesskud også op af jorden.

Havenyt uge 17, 2009

Haven er utrolig flot med nyudsprungne lysegrønne hække og træer, frugtræerne står i knop, haven blomstrer i gule, røde, lilla og blå farver, og i køkkenhaven er der gang i rive, hakke og frøposer.

Havenyt uge 18, 2009

Haven er hvid af blomstrende frugttræer, og jorden er nu varm nok til at så alle slags rodfrugter i køkkenhaven og sommerblomster direkte på voksestedet, og det er nu man skal i gang med at forkultivere majs og squash.

Havenyt uge 19, 2009

Æbletræerne blomstrer og bierne summer, og efter nogle regnbyger er der igen muligt at så, man kan begynde at plante salat, kål, løg og porrer ud i køkkenhaven og så sommerblomster og nyde havens flotte tulipaner.

Havenyt uge 20, 2009

Dejlige solskinsdage med masser af udeliv i en næsten fortryllende smuk have med yndige forsommerstauder, syrener og kastanjetræer, og i køkkenhaven er der grønne rækker med salat, spinat, løg og kartofler.

Havenyt uge 21, 2009

Milde majdage med skiftende sol og regnbyger får havens planter til at vokse og trives, men hvis jorden er til den tørre side, skal kartofler, jordbær og løg have en gang vand.

Havenyt uge 22, 2009

Foråret er på vej mod sommer, og i køkkenhaven plantes som det sidste tomater, selleri, majs, græskar og squash ud, og der skal sommerblomster i krukker og bede, men vejret driller lidt med hård blæst.

Havenyt uge 23, 2009

Så blev det sommer med masser af frodige junistauder i fuldt flor og køkkenhaver, som er sået og plantet til. Jorden er desværre til den tørre side., men heldigvis er der udsigt til lidt regnbyger i ugens løb.

Havenyt uge 24, 2009

Planterne ude i vores haver vil nyde regnen, kål og kartofler vil strutte af tilfredshed, men tomater, agurker og bønner bryder sig ikke om blæst og køligt vejr, og jordbærrene skal plukkes dagligt for ikke at rådne i rækkerne.

Havenyt uge 25, 2009

I haverne blomstrer junistauder, klematis og roser igen fint, og der høstes jordbær og nye kartofler, selv om mange haver i sidste uge druknede i vand, og blomster, kartofler og løg blev lagt ned af regn og kuling.

Havenyt uge 26, 2009

Så blev det endelig sommer her til sankthans med nye kartofler, røde jordbær og en frodighed i haverne, som skal nydes i fulde drag. Men måske skal der igen vandes lidt i de mere tørre dele af landet.

Havenyt uge 27, 2009

Vi skal nyde det dejlige sommervejr i fulde drag, de mange dejlige blomster og ikke mindst de hjemmeavlede grønsager og bær, som der nu er mange af. Men haven skal også passes med vanding.

Havenyt uge 28, 2009

Det er sommer og sommerferie med tid til at være i haven, som lige nu danner en dejlig ramme om sommerens aktive haveliv og leverer masser af lækre hjemmeavlede grønsager og bær, som også kan syltes.

Havenyt uge 29, 2009

Ferietiden er både høsttid for løg og bær og såtid for grønsager til brug i efteråret. Desuden er juli og august den allerbedste tid til sommerbeskære træer og buske.

Havenyt uge 30, 2009

Dejlig fugtig jord får alle havens planter til at strutte af velvære, og her sidst i juli giver det mulighed for at få sået de tomme bede til i køkkenhaven til med nye afgrøder eller grøngødning.

Havenyt uge 31, 2009

Vi har fået så meget regn i den sidste tid, at et nyt hold ukrudt er spiret og snart vil tage overhånd, hvis vi ikke får gang i hakke og kultivator, ikke mindst hvis haven har passet sig selv i ferien.

Havenyt uge 32, 2009

Ferien er slut for de fleste, men haven har ikke holdt ferie – her er både flotte blomster, modne bær, masser af grønsager og måske ikke mindst ukrudt, hvis man har været længe væk.

Havenyt uge 33, 2009

Havens overflod skal gemmes til senere brug – det gælder både overfloden af bær, frugter og grønsager, og kvælstoffet i havens jord. I køkkenet skal der syltes og fryses, i haven sås efterafgrøde.

Havenyt uge 34, 2009

Det er tid at tage kartofler op og så efterafgrøde, de stedsegrønne hække skal klippes, og man kan godt begynde at tænke på anlægge græsplæne og forberede jorden til plantning af nye staude- og rosenbede.

Havenyt uge 35, 2009

Sensommeren er en dejlig tid, hvor haven giver os søde bær og frugter og grønsager i massevis, men der skal også tænkes fremad og høstes frø til næste års såning, laves nye buksbom og sås spinat.

Havenyt uge 36, 2009

September er overflodens måned, når det gælder grønsager og frugt fra egen have, men det tidlige efterår er også tid for plantning af stauder, frøhøst og sætning af løg både i køkkenhave og blomsterbede.

Havenyt uge 37, 2009

Det er tid at samle forråd af sensommerens mange dejlige afgrøder i haven. Der kan plukkes frugter, bær, nødder, brombær og grønsager, som kan syltes, henkoges, nedfryses og tørres, alt efter tid og lyst.

Havenyt uge 38, 2009

Septemberdage med sol giver god modning af chili, peber og græskar og ekstra sødme til vindruer, sveskeblommer, hyldebær, æbler og pærer. I denne uge er billederne fra Bornholm og Christiansø.

Havenyt uge 39, 2009

Lige nu bugner æbletræerne med frugt, og det er vigtigt at få dem plukket på det rigtige tidspunkt. Det er også høsttid for borlottobønner og frø, og tid for at plante nyt og sætte forårsløg.

Havenyt uge 40, 2009

Vi er på vej ind i efteråret med regn og rusk, så det er en god ide at få plukket alle modne æbler ned, samle nødder til tørring, og holde øje med nattefrost, hvis man har græskar og sarte planter derude.

Havenyt uge 41, 2009

Trods efterår med blæst og regn, så er der stadig mange gøremål i haven med plantning, sætning af hvidløg og nedplukning af frugt og valnødder. Og så skal man nyde efterårets blomster og bær.

Havenyt uge 42, 2009

Mange steder i landet vil der i denne uge komme de første frostnætter, så vi skal lige en tur rundt og overveje, hvilke planter der skal ind, overdækkes eller plukkes inden da.

Havenyt uge 43, 2009

Nyd efterårets farverige træer og buske, de farvestrålende efterårsstauder, de dejlige grønsager fra køkkenhaven og de sprøde saftige æbler. Det er også ren nydelse at plante nye træer og buske.

Havenyt uge 44, 2009

Efterårets flotte blade begynder at dække jorden, november er plantetid for de barrodede, og i køkkenhaven skal der laves en plan for, hvordan rodfrugter og kål kan opbevares til senere brug.

Gule æbleblade

Havenyt uge 45, 2009

Træerne har stadig smukke efterårsfarver, men det er sent efterår med få lyse timer, det er plantetid for barrodede træer og buske og tid for vintergrønsager, suppegryde og klimamad fra egen have.

Æble

Havenyt uge 46, 2009

Gyldne blade hvirvler ned fra træerne, og de sidste æbler dratter ned, men det er stadig en god oplevelse at gå en tur i haven og bestille noget, selv om dagene er korte og lidt grå her midt i november.

Havenyt uge 47, 2009

Træerne står næsten nøgne, og det er kun, når solen skinner, eller der skal hentes grønsager, at haven rigtig frister, men det er vigtigt at fjerne blade fra græsplænen, og så er det stadig plantetid.

Havenyt uge 48, 2009

November er usædvanlig mild, men dagene er stadig kortere, og man skal være heldig for at nå at få lavet ret meget ude i haven. Til gengæld er det årstiden for at læse havebøger og tidsskrifter.

Havenyt uge 49, 2009

På trods af klimatopmøde her i december, så skal der lidt lys til i julens dekorationer, men det er muligt at spare på belysningen uden at det går ud over julehyggen.

Havenyt uge 50, 2009

Midt i juleræset kan det være dejligt at komme en tur ud i haven, hvor man ikke kun kan hente gratis pyntegrønt, men også motion og nogle sunde grønsager som modvægt til julefrokoster, juleslik og -kager.

Havenyt uge 51, 2009

Haven er i vinterens vold med frost og sne, så nu gælder det om at være sikker på, at sarte planter, æbler og grønsager er anbragt, så de ikke tager skade af frosten, inden man helt hengiver sig til juletiden.

Havenyt uge 52, 2009

Vi ønsker hermed alle en rigtig god jul og et godt nytår. Vore haver er snedækkede og frosne, men vi kan hente pyntegrønt og måske lidt grønsager, hvis vi ellers kan få fat i dem.

Havenyt uge 53, 2009

Redaktionen ønsker alle et godt nytår, og vi glæder os til også i 2010 at fortælle om ugens aktuelle havearbejder. Lige nu gælder det om at tage forholdsregler mod hård nattefrost hen over nytåret.

Her er du: Forsiden > 2009

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider