Ugens havenyt 2010

Sne på sankthansurt

Havenyt uge 1, 2010

Vinteren har helt overtaget haven med sne og hård frost, så den eneste måde at dyrke haven på lige nu er inde i lænestolen med masser af gode havebøger, frøkataloger og surfing på masser af gode havesider.

Havenyt uge 2, 2010

Kulden fortsætter, og havedyrkning lige nu, det er en by i Rusland. Og dog – man kan planlægge, hvad man vil dyrke og hvor, og inden man bestiller nye frø, kan man se frølageret igennem og eventuelt spireteste gamle frø.

Når vejene ryddes kastes den saltholdige sne ind i haver

Havenyt uge 3, 2010

Det nytter ikke at drømme om forår og små yndige forårsblomster – virkeligheden er en helt anden med sne, hård frost, fugle som fryser, og planter som udsættes for saltsjap fra fortove og veje.

Havenyt uge 4, 2010

Kulden går gennem marv og ben, og i øjeblikket er alt havearbejde sat på stand by. Inde i den lune stue må vi nøjes med at planlægge, så lidt grønne spirer og ellers vente på, at vinteren rinder ud.

Sneproblemer

Havenyt uge 5, 2010

Der kun en måned til foråret er her i følge kalenderen, så det er en god ide at bruge vinterdagene til at skrive ønskelister til frøindkøb. Foråret kan komme pludseligt, og snart skal de første frø i jorden.

Havenyt uge 6, 2010

Haven er dækket af sne og vintervejret ser ud til at fortsætte i måske flere uger frem. Lidt held i uheld, for Ugens Havenyt er ultrakort her i uge 6 – redaktøren har en forstuvet finger.

Havenyt uge 7, 2010

Vinteren afkøler i den grad vores forårsfornemmelser, at vi næsten glemmer, at der kun er 14 dage til det er forår. Det er nu, man kan gå i gang med at forkultivere de allerførste planter, f.eks. chili og verbena.

Havenyt uge 8, 2010

Indendøre kan vi gå i gang med at så chili og sommerblomster, mens frost og tø slås om overtaget udenfor, hvor harerne æder barken af frugttræerne, og der skal fjernes sne fra drivhuset.

Havenyt uge 9, 2010

Foråret kom forbi med nogle lune dage, som fik sneen til at smelte og åbenbarede gule erantis, vintergækker, krokus og juleroser på vej. Men nu er vinteren tilbage med frost, og foråret er sat i stå derude.

Havenyt uge 10, 2010

Lyset og forårssolen har fået magt, og det er nu, der skal sås tomater i vindueskarmen, selv om frosten stadig binder jorden derude, og det er svært at komme i jorden og hente rodfrugter.

Havenyt uge 11, 2010

Det milde vejr sidst på ugen lægger op til at få rengjort drivhuset, rydde lidt op i haven, plante løvfældende, beskære brombær, efterårshindbær, vin og måske figen. Indtil videre er det kun i vindueskarmen, vi kan så og forkultivere.

Nyvasket drivhus

Havenyt uge 12, 2010

De første stære er kommet, haverne er gule og hvide af forårsblomster, drivhuset er renvasket og klar til at så de første rækker spinat, salat og radiser i, og ude i haven er der masser af gøremål, at gå i gang med.

Havenyt uge 13, 2010

Det er påskeferie med tid til havearbejde: Vi kan så i drivhuset, plante krukker til med stedmoder og påskeliljer, nyde alle forårsblomsterne og snart hente de første stilke purløg og persille.

Havenyt uge 14, 2010

Foråret er her med lidt lunere havevejr, de første bier summer og finder vej til havens farverige forårsblomster, vi kan så i drivhuset og så småt begynde at så og sætte løg i køkkenhaven.

Havenyt uge 15, 2010

Haverne er gule af påskeliljer, fuglene bygger rede, og græsset skal slås første gang. Men jorden er stadig for kold til at sætte kartofler i, så tiden kan i stedet bruges på staudebede og mælkebøtter.

Havenyt uge 16, 2010

Hækkene grønnes, kastanjetræerne har åbnet de store knopper, forsythiabuskene og påskeliljerne farver haverne gule, men blæsten er skarp og kølig, og jorden kan ikke rigtig bliver varm.

Havenyt uge 17, 2010

Haven er utrolig flot med nyudsprungne lysegrønne hække og træer, frugtræerne står i knop, haven blomstrer i gule, røde, lilla og blå farver, og i køkkenhaven er der gang i rive, hakke og frøposer.

Havenyt uge 18, 2010

Bøgen er sprunget ud, kirsebær- og blommetræer blomstrer hvide om kap med tulipaner, mælkebøtter og forglemmigej, men vejret er koldt, og det er et problem i drivhuset, hvor tomater og chili har det lidt koldt.

Havenyt uge 19, 2010

Maj måned har været kold og med nattefrost. Nu ser det dog ud til, at vi får lidt mere varme, men også regn. Dage med regn kan udnyttes til udplantning af kål, løg og salat, hvis de er store nok og godt afhærdede.

Havenyt uge 20, 2010

Pinsen kan byde på dage med blomstrende æbletræer, klokkescillaer, tulipaner og grøn frodighed i køkkenhaven, hvor der er hjemmeavlede asparges, persille, purløg og dild, men næppe nye kartofler endnu.

Hornviol og spansk margurit

Havenyt uge 21, 2010

Maj måned slutter også lidt kold, men det er fint udplantningsvejr for de mere robuste grønsager og sommerblomster, mens eksoter som tomater, chili og basilikum skal blive i drivhuset lidt endnu.

Havenyt uge 22, 2010

Så blev det sommer med masser af farverige junistauder og køkkenhaver, som er frodige og grønne – nu mangler vi bare sol, varme og lune nætter, så også de varmekrævende planter kan vokse for alvor.

Havenyt uge 23, 2010

Det her bliver ugen, hvor vi alle får regn nok til haven – lige tilpas til kartofler og jordbær. Det vi har brug for nu er sol og sommer, så vi kan hakke udkrudt, så bønner og ikke mindst nyde at være ude i haven

Stikkelsbær

Havenyt uge 24, 2010

Så blev det sommer med masser af farverige junistauder i fuldt flor og frodige køkkenhaver, som er sået og plantet til. Nu er det tid til at klippe hæk, jorddække, luge blomsterbede og måske plante nye stauder.

Havenyt uge 25, 2010

Det er midsommer med nye kartofler og røde jordbær, hylden blomstrer og heksen sendes til Bloksbjerg. Tilbage har vi dog stadig nogle skadegørere, og der skal holdes et vågent øje med drivhuset.

Havenyt uge 26, 2010

Sol, sommer og ferie giver rige muligheder for at nyde både sin egen og andres haver, men det er ikke helt uden problemer at tage afsted i længere tid fra sin have, når tørken truer, og der er brug for jævnlig vanding.

Havenyt uge 27, 2010

I juli blomstrer roser og lavendler om kap, de første tomater er røde, der er masser agurker, salat, nye gulerødder, spidskål og måske ærter, men vi er ikke de eneste, som sætter pris på havens planter.

Havenyt uge 28, 2010

Det er sommer og sommerferie med tid til at være i haven, som lige nu danner en dejlig ramme om sommerens aktive haveliv og leverer masser af lækre grønsager, bær og flotte blomster.

Havenyt uge 29, 2010

Sidst i juli kan man både høste masser af friske grønsager og søde bær i haven og nå at så en ny hurtigvoksende afgrøde på de bede, hvor der har været jordbær, løg, ærter og kartofler.

Havenyt uge 30, 2010

Haverne er farverige og frodige her sidst i juli, og selv om jorden er tør, kan man med lidt vanding så de tomme bede i køkkenhaven til med nye afgrøder eller grøngødning.

Havenyt uge 31, 2010

Planterne nyder regnen, og vi kan bruge tiden til at sylte og fryse havens overflod ned, eller vi kan lave stiklinger af buksbom og salvie, men det fugtige vejr kan give problemer med plantesygdomme.

Havenyt uge 32, 2010

Ferien er slut for de fleste, men haven har ikke holdt ferie – her er både flotte blomster, modne bær, masser af grønsager og måske ikke mindst ukrudt, hvis man har været længe væk.

Havenyt uge 33, 2010

Regn har vi fået mere end nok af, men den gennemvåde jord betyder, at vi allerede nu kan forberede jorden til nye stauder og forårsløg og til anlæg af ny græsplæne. Det er også tid for at udplante jordbærplanter og så spinat.

Havenyt uge 34, 2010

Haven er sidst i august på toppen i al sin frodighed med masser af grønsager, bær, frugt og blomster, men den massive nedbør sætter sit præg på den og gør det vanskeligt at så, mens det er fint plantevejr.

Havenyt uge 35, 2010

Sommeren er slut, men september lægger ud med dejlige dage, som kan bruges i haven til at begynde at plante nye stedsegrønne, sætte løg af forårets løgblomster, plante nye stauder eller dele de gamle.

Havenyt uge 36, 2010

I september er der masser af lækre frugter, bær og hasselnødder lige til at spise direkte fra buske og træer eller til at sylte eller tørre og gemme til vinterbrug.

Sorte majs

Havenyt uge 37, 2010

Haven er et rent selvforsyningskammer med hele spektret af grønsager, de første æbler og pærer, der er blommer, brombær, druer, figner og nødder og dejlige sensommerbuketter.

Presning af most

Havenyt uge 38, 2010

Efterår er æbletid, der skal plukkes ned i kasser, og man kan presse most af nedfaldsæblerne. Endnu kan man hente både tomater og chili, men ellers er det ved at være tid for kål, porrer og rodfrugter.

Havenyt uge 39, 2010

Vi er på vej ind i efteråret med regn og rusk, så det er en god ide at få plukket alle modne æbler ned, samle nødder til tørring, og holde øje med nattefrost, hvis man har græskar og andre frostfølsomme planter derude.

Havenyt uge 40, 2010

Trods efterår med blæst og måske regn, skal der plantes, sættes hvidløg, plukkes frugt og bær og samles valnødder. Og så skal man huske at nyde efterårets blomster og havens friske bær og grønsager.

Havenyt uge 41, 2010

Den dejlige efterårshave med sorte brombær, glødende georginer og stærke chilier er sikkert snart forbi, for der er udsigt til nattefrost flere gange i denne uge. Så der skal høstes bl.a. græskar og måske dækkes mod frost.

Havenyt uge 42, 2010

Frosten har taget pynten af sommerblomster, georginer, bønner, salat, tomater og chili, så efterårsferien kan bruges til at rydde lidt op i haven, tage blomsterknolde op og nyde de få solstrejf et sted med læ.

Havenyt uge 43, 2010

Nyd efterårets farverige træer og buske, de farvestrålende efterårsstauder, de dejlige grønsager fra køkkenhaven og de sprøde saftige æbler. Det er også ren nydelse at plante nye træer og buske.

Hjerteformede blade i røde nuancer

Havenyt uge 44, 2010

Novemberhaven har smukke efterårsfarver, og bladene falder hurtigt nu. De skal ikke fjernes, men kan genbruges til at vinterdække frostfølsomme planter og rodfrugter med, og de beskytter jorden.

Savoykål i november

Havenyt uge 45, 2010

Det er rigtig efterår med regn og rusk og tid til at hente efterårsgrønsagerne ind og lave varme supper. Men det er også plantetid for træer og buske, og rodfrugter, kål og bladselleri skal beskyttes mod nattefrosten.

Storblomstret chrysantemum

Havenyt uge 46, 2010

Der er kun få lyse timer til havearbejde i november, men vi kan stadig hente grønsager og enkelte blomster derude, og der er en del ting, som skal ordnes, inden haveredskaberne stilles i hus for vinteren.

Optagning af knoldselleri

Havenyt uge 47, 2010

Vi kan lige så godt indstille os på en tidlig vinter i november med frost og sne døgnet rundt i en længere periode. Alle afgrøder og planter som ikke tåler frost, er forhåbentligt dækket godt eller taget ind under frostfrit forhold.

Porrer i sne og frost

Havenyt uge 48, 2010

Haven ligger under et isolerende lag sne, men sneen kan få grene til at knække, og man skal holde skarpt øje med, at de opbevarede æbler og grønsager i udhuse m.m. ikke bliver ødelagt af frost.

Vinterrosenkål

Havenyt uge 49, 2010

Vinteren kom tidligt i år og den holder ved, men heldigvis er det hyggetid med lys og julerier, for der er ikke ret mange ting, man kan give sig i kast med ude i den snedækkede have.

Pigeonæbler i sne

Havenyt uge 50, 2010

Det er en god ide at spise masser af sunde vintergrønsager her op til jul, hvor vi får alt for mange fede og søde spiser. Også fuglene har brug for føde, så husk dem, hvis der ikke er flere æbler og frø i haven.

Kristtorn med røde bær

Havenyt uge 51, 2010

Vi ønsker hermed alle en rigtig god jul og et godt nytår. Vore haver er snedækkede og frosne, og vi kan hente masser af friskt pyntegrønt, mens det kan være lidt sværere at få fat i grønsagerne derude.

Grønkål

Havenyt uge 52, 2010

Redaktionen ønsker alle et godt nytår, og vi glæder os til også i 2011 at fortælle om ugens aktuelle havearbejder. Lige nu gælder det om at tage forholdsregler mod frostvejret.

Her er du: Forsiden > 2010

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…