Havenyt uge 12, 2010

Når stærene en morgen pludselig sidder i trætoppene og knevrer på livet løs, er det et sikkert tegn på, at foråret er på vej. I det hele taget er fuglestemmerne med til at få os i forårshumør sammen med de stadigt længere dage. Og det ser ud til af foråret er på vej – der er kun udsigt til en enkelt nat med lidt nattefrost og derefter et par dage med op til 15° varme.

Vi venter på en dejlig lun jord, så vi kan så og plante. Temperaturmæssigt kan vi dog fint plante løvfældende træer og buske, hvis jorden er til at bearbejde. Det kan fint lade sig gøre på de lettere jorde, mens man i haver med lerjord skal man kun bearbejde jorden, hvis den smuldrer let, når man kultiverer og river.

Men inden vi begraver os i frø, jord og forårsglæde, er vi nødt til at overveje, hvad det er vi spiser og navnlig hvad vores gravide kvinder og børn spiser. Det har måske også konsekvenser for, hvad der skal dyrkes i vore haver fremover – her kan vi selv tage ansvaret og dyrke giftfri grønsager, bær og ikke mindst frugt.

Børns hjerner påvirkes af pesticider

En hårrejsende ny undersøgelse viser, at hvis en gravid kvinde udsættes for kontakt med med pesticider under graviditet, kan det føre til at hendes barns hjerne udvikler sig langsommere end normalt. De syntetiske sprøjtemidler mod skadedyr er nemlig designet til at ødelægge nervesystemet.

Det mest hårrejsende er måske, at EU sidste år efter pres fra landbruget og kemiindustrien droppede at undersøge pesticiders påvirkning af netop hjernens udvikling. Det nuværende forskningsresultatet er fra et studie af gravide kvinders arbejde i drivhuse i Ecuador og viste, at deres børns hjerner var forsinket i udviklingen med 1–2 år ved skolestart. Læs om undersøgelsen og konsekvenserne i Sprøjterester i frugt og grønt gør vores børn dummere.

Det sætter tanker i gang omkring vores almindelige indtag af fødevarer med pesticidrester.

Hvert andet stykke frugt og grønt indholder pesticidrester

Pesticider er der masser af i den frugt og grønt, vi køber – i hele 48% af al solgt frugt og grønt i Danmark er der peticidrester, og i 2% er indholdet over den tilladte grænseværdi. Der er flest pesticirester i æbler. Hvis du spiser købte konventionelle æbler indeholder mere end hvert andet æble pesticider og mindst hvert 50. æble er over grænseværdien. Der er færre pesticider i dansk frugt og grønt, men det er den importerede, som ligger på hylderne i supermarkederne.

Den ny fødevareminister Henrik Høgh, som er sprøjtende landmand på Midtlolland, er ikke forbrugernes mand i den her sag. Hans kommentar er ifølge 24 timer:

»Inden et pesticid godkendes til brug, skal det bevises, at restindholdet ikke er farligt, både på kort og på langt sigt. Frugt og grønt på det danske marked er både sundt og sikkert at spise,« forsikrer han.

Undgå pesticider – dyrk selv og køb økologisk

Der er kun to løsninger for at undgå pesticiderne: Køb økologisk eller dyrk dine egne grønsager, bær og frugter. Og bed til at nabolandmanden ikke sender tåger af sine sprøjtemidler ind over din have. Måske skulle du tage en snak med ham om, du gerne vil kunne spise usprøjtede afgrøder fra din egen have, og bede ham tage hensyn, når han sprøjter i den kommende sæson, så vinddrift undgås.

Landsforeninge Praktisk Økologi har siden 2000 forsøgt at påvirke beslutningstagerne til sprøjtefri zoner på minimum 20 m til haver. Men ingen politikere har indtil nu ønsket at gribe ind overfor landmandens ret til at sprøjte til skel. Læs artikler om sprøjteskader

Anlæg en køkkenhaven eller udvid arealet

Det er dejligt at dyrke giftfri fødevarer i sin egen have. Så ved man, hvor de kommer fra, og man har desuden maksimal indflydelse på, hvilken slags grønsager og hvilke sorter, man skal lave mad af i sommer og måske langt hen på vinteren, hvis man går helt amok med at dyrke til eget forbrug.

De fleste har et stykke græsplæne, og midt på græsplænen er der normalt også al den sol og lys som grønsagerne har brug for. Så ønsker man at gå i gang med at dyrke køkkenhave, så kan det være en god ide at anlægge køkkenhaven i græsplænen eller et andet velegnet sted.

Køkkenhaven kan anlægges som et stort samlet areal, men det er mere overskueligt at dyrke i bede, og med køkkenhaven centralt placeret i haven, er faste bed også en visuelt flottere løsning, ikke mindst i vinterperioden. Men dyrkningsmæssigt er et stort areal med lange rækker med grønsager lige så god – og så koster det ingenting at etablere det.

Men det er nu, der skal planlægges, hvor køkkenhaven skal etableres, og så skal jorden ryddes og gøres klar til der skal sås, plantes, sættes kartofler og løg fra midt i april.

Frugt- og bærhave

Hvis man ikke kan finde tiden til at dyrke en køkkenhave, kan man istedet overveje at plante frugttræer og bærbuske. De kræver ikke ret megen pasning, og frugttræerne vil i løbet af nogle år kunne levere kassevis at frisk og usprøjtet frugt. Og allerede næste sommer kan børnene spise solbær, hindbær, ribs og brombær direkte fra buskene.

Gamle haver fyldt med løgblomster

I haverne springer stadig flere forårsløgblomster, og der begynder at komme lidt kulør på de ellers noget triste blomsterbede. Lige nu kigger man lidt misundeligt på gamle haver, hvor kvadratmeter efter kvadratmeter er gule af erantis eller hvide af vintergækker. Erantis breder sig effektivt ved at selvså, mens vintergækker med års mellemrum skal deles og plantes ud, for at man får det hvide blomsterflor. Krokus breder sig som erantis med selvsåning, mens de fleste andre smukke forårsblomster skal deles som vintergækker. Disse haver er resultatet af den langsomme udvikling, som kan give meget smukke gamle haver. Og det giver lyst til at gøre en indsats i sin egen have for at få blomstrende løgarealer.

På forkant med forårstravlheden

Det er en god ide at få bestilt eller købt de ting, som man ved, man skal bruge her i marts og april. Når foråret eksploderer, bliver det sikkert svært at kæmpe sig gennem havecentret belæsset med plantesække, gødningsposer, potter osv. Og der bliver kø for at få leveret frø eller tegnet en haveplan. Og midt i denne travlhed ligger påsken, hvor vi håber på godt havevejr, men hvor man ikke lige kan købe alle de nødvendige ting til haven.

Det er også en god ide at efterse, om haveredskaberne er i orden, måske har man i vinterens løb glemt at spaden har et knækket skaft, eller at plæneklipperen trænger til eftersyn og slibning, eller måske skal der købes en ny. Havemøblerne skal også frem og have en omgang rengøring og vedligeholdelse – måske skal de allerede i brug i den her uge eller i påsken.

Jordtemperaturen stiger til 3–6° C

Jordtemperaturen har allerede i nogle dage været oppe på 5° C i den sydlige del af landet, mens frosten i jorden først lige har sluppet de sidste dele af Nordjylland og Thy, men stiger hurtigt til nogle graders varme. Og her taler vi om officielle døgntemperaturer målt i 10 cm dybde på kort græsdække. Du kan se temperaturerne i dit geografiske område på Planteinfo.dk (vejr/observationer/jordtemperatur) og følge udviklingen dag for dag -prognosen for sidst på ugen siger 3–6 graders varme. Jorden er knap nok varm nok til at de mindst krævende grønsagsarter kan spire, og den er de fleste steder endnu for våd til at bearbejde, især på de fede lerjorde. Objektivt set, så er det for tidligt at så. Erfarne haveejere ved, at der kan komme både nattefrost og rigtige vinterdage både senere i marts og i starten af april.

Men der er en række arter, som kan spire ved 4° C – og hvis jorden er til det, så kan man jo unde sig selv at så lille række af hver og overdække med fiberdug. Hvis foråret virkelig kommer nu, så vil det give lidt tidligere afgrøder, end hvis man venter til april. Se hvilke arter, der kan spire ved lave temperaturer i artiklen Spiretemperaturer og spiretid.

Jorden skal være 8° varm, inden kartoflerne kan lægges derude. Er der lagt et stykke plast over bedet til de tidlige kartofler, bliver jorden hurtig 8° C, når vi får sol og 5–15° varme i nogle dage. En anden mulighed er at forspire kartoflerne i potter indenfor eller i drivhuset, hvis her er varmt nok.

Hvis man har et drivhus, så er jorden her nu varm nok til at så radiser, spinat, dild og salat. Dæk med fiberdug – det giver et par grader varmere jord og beskytter mod nattekulden.

Men ellers er det i vindueskarmen, at trangen til at så og prikle først og fremmest skal leves ud i den kommende uge.

Solen skal varme jorden op – så let på vinterdækket

Solen skal kunne komme til at varme den kolde jord yderligere op, førend vi kan begynde at sætte løg og kartofler. Stykket til tidlige kartofler er det en god ide at dække med klart plastik, så solen hurtigtere kan varme jorden op, mindst til 8° C. Det skulle egentlig have været lagt på allerede 1. marts. Den væsentligste årsag til, at jorden under plast bliver hurtig varm, er, at vandet ikke kan fordampe, men fortættes på undersiden af plastfolien. Derved bliver der ikke brugt energi, som ved bar jord, hvor vandet fordamper.

Hvis man har et lunende vinterdække på køkkenhavens bede, så skal det meste af det af nu, så solen kan komme til at varme jorden op. Når man fjerner jorddækket, er det altid en god ide at lade et helt tyndt lag ligge, som kan beskytte jordstrukturen mod tilslemning fra kraftig regn de næste uger, indtil vi skal i jorden. Det er desuden regnormenes fødegrundlag.

Hvor mange meter vindueskarm er der?

Heldigvis er der nu små grønne kimplanter af tomater, chili, peber, bladselleri, løg osv. i såbakkerne i vindueskarmen, og de tidligst sående ting som f.eks. chili har måske allerede flere rigtige blade.Det giver en næsten ustyrlig lyst til at så endnu flere ting. Det er lige nu, man skal forsøge at huske, at der er lang tid, til det hele kan plantes ud, og måske bliver april også for kold til at sætte planterne ud i drivhuset døgnet rundt. Inden man sår alt for meget, er det en god ide at tage bestik af hyldemetrene i vindueskarmene.

Men de arter, som kan flyttes ud i drivhuset omkring 1. april, kan man godt så nogle potter med, da pladsen her frigøres, inden tomater og chili skal bruge al pladsen i vindueskarmen. Det er en god ide at så salat, blomkål, sommerhvidkål og spidskål til videredyrkning ii drivhuset og måske plante dem ud som store planter under fiberdug engang hen i april. De 14 dages tidligere såning indenfor gør virkelig en forskel for, hvornår man kan høste det første salat- eller kålhoved ude i haven.

Havearbejde mens vi venter på foråret

Mens man venter på at foråret kommer, kan man luge ukrudt i blomsterbede, hegn, hække og under roser eller rive grene og kviste af græsplænen, så den er klar til at kunne slås, når den begynder at vokse.

Netop nu har brændenælderne et begrænset rodnet, så det er den allerbedste tid at gå i krig med et stykke, som er groet til med brændenælder. Et mælkebøttejern er godt at have med rundt i haven, for mælkebøtterne vokser allerede. Hvis jorden ikke er alt for fugtig, så er det tidlige forår perfekt til at bekæmpe skvalderkål, hvor man kan komme til at grave med en gravegreb. De rodstykker, som man ikke får med, vil afsløre sig selv om nogle uger ved at danne nye planter, som let kan hives op.

De fleste stauder og krydderurter er begyndt at skyde, og det haster derfor med at få fjernet den visne top, mens man endnu kan få de visne stængler klippet eller brækket af længst muligt nede uden at beskadige de små fine skud. Faren for nattefrost er ikke ovre endnu og vekslen mellem frost og den hårde forårssol svider let de nye skud på de mere sarte planter, f.eks. fransk esdragon, så ved disse planter skal man ikke fjerne dækket helt, måske tværtimod lige lægge en grangren over som værn mod nattefrosten.

Roser, hortensia og sommerfuglebusk skal først beskæres i april, når man er sikker på, at vinteren er ovre. De har allerede sat nye blade, som er i fare for at blive beskadiget af nattefrost. Klematis ser visne ud, men kun de sentblomstrende, som sætter nye skud fra bunden og her danner nye blomsterknopper, skal beskæres i foråret. De tidligtblomstrende klematis har allerede ansat blomsterknopperne på skuddene, så hvis man klipper dem tilbage, fjerner man blomsterknopperne.

Derimod er det for sent at beskære træer og buske, da saftstigningen er startet og knopperne snart vil bryde. Hække kan dog klippes frem til knopperne bryder, så det kan måske lige nås for nogle af arterne. Man kan også stadig lige nå at beskære vin, samt brombær og efterårshindbær.

Det er fint at plante løvfældende træer og buske, mens de stedsegrønne skal vente, til vi er sikre på, at frost og sne er et overstået kapitel.

De sene kartoffelsorter skal også forspires

Læggekartofler til de tidlige kartofler skulle gerne allerede være ved at få flotte store spirer. Det er vigtigt at få forspiret læggekartoflerne, både de tidlige og senere sorter. De tidlige for at få kartofler så tidligt som muligt. De sene sorter for at kartoflerne kan nå at blive så store som muligt, inden toppen i juli risikerer at bliver angrebet og ødelagt af kartoffelskimmel.

Det er vigtigt til de tidlige kartofler af vælge tidlige sorter som Hamlet, Marabel, Hela, Revelino, Primula og Sofia, da de hurtigere danner nye kartofler. De er til gengæld ikke særlig spændende som udvoksede, så man skal kun sætte tidlige sorter til forbrug i juni og juli.

Hvis man vil vide mere om hvilke sorter, der er tidlige eller mellemtidlige og deres resistens mod knoldskimmel, rattle virus, mop top virus, nematoder og kartoffelskurv, kan man finde informationer om det på siden Kartoffelsorter hos Planteinfo.dk.

På sneglejagt

Det er godt allerede her i marts at få sat fokus på dræbersneglene, da det er nu, at det er vigtigt, at alle samler hver en lille dræbersnegl op, som man får øje på. Hver og en af de små her i foråret bliver til virkelig mange i løbet af sommeren. Tro ikke, at de alle er døde af sne og kulde, mange små snegle har hygget sig under sneen et stykke nede i jorden, hvor frosten slet ikke er nået ned. Og hvis bestanden skulle være blevet minimeret, så har vi en god muligehed for at minimere den yderligere.

Tag en lille spand med låg med rundt i haven, når nu du går i gang med forårsabejdet. Deponer dem heri og afliv dem ved arbejdsdagens slutning.

Husk også at spørge naboen, om han/hun er gået i gang. Hvis der er møde i grundejerforeningen eller i kolonihaven, så få lavet en aftale om, at alle gør en indsats.

Sidste chance for at sætte fuglekasser op

Fuglene er i gang med at etablere reder, så det er allersidste chance for at sætte nye fuglekasser op. Efterse også nuværende kasser med hensyn til opsætningen. De skulle jo nødigt falde ned midt i ynglesæsonen. Har man ikke allerede renset fuglekasser, skal man være sikker på, at kassen er ubeboet, inden man går i gang. Stærene sørger selv for at ekspedere gammelt redemateriale ud.

Regler for indførsel af planter til eget brug

Hvis man skal afsted på ferie til udlandet, er det en god ide at kende reglerne for at tage planter, plantemateriale og frø med hjem fra rejsen. Der er så mange muligheder, at man lige så godt kan vælge det lovlige.

Fra EU-lande må man hjemtage stort set alt, mens der er flere restriktioner, når man kommer fra lande udenfor EU. Husk at f.eks. Norge er udenfor EU.

Du kan læse mere på Plantedirektoratets hjemmeside om indførsel til eget brug. Her kan du se regler om indførsel, men det er især de såkaldte håndbageregler, som er interessante – se kortfattet orientering om reglerne.

Men der er også planter, som det er forbudt at indføre, eller som kræver plantesundhedspas. Her kan du se Liste over indførselsforbudte planter. Se også Indførsel af planter til Danmark – regler for privatpersoner – det er Washingtonkonventionen (CITES), som beskriver reglerne for international handel med truede vilde dyr og planter og Plantesundhedsbestemmelserne, som har til formål at forhindre at farlige plantesygdomme og skadedyr bliver indført til Danmark.

Asiatisk citrustræbuk er fundet i Nederlandene

Plantesundhedsmyndighederne i Danmark og EU yder en stor indsats for at beskytte os mod uønskede og skadelige arter, og reglerne er til for at beskytte vore kulturplanter og naturen mod nye skadegørere. Det arbejde skal vi selvfølgelig støtte ved at overholde reglerne for indførsel af planter.

Et godt eksempel på deres indsats er forsøget på at forhindre asiatisk citrustræbuk i at få fodfæste i Europa. Lige nu er der fundet to levende larver og et udgangshul i Booskop-området i Nederlandene. Og det er et kritisk sted, da området er storleverandør af mange af træbukkens værtplanter, som er på vej ud til europæiske planteskoler. Derfor er der sendt en opfordring ud til forhandlerne om at checke alle forsendelser herfra og fra Lombardiet en ekstra gang.

Desværre er det ikke kun citrontræer, at cirtrustræbuk har som værtplante, men også ahorn, eg, bøg og frugtræer og mange andre vigtige træer i natur og have.

Der er en mikroskopisk risiko for, at den finder vej til din have – men det er lærerigt at læse om den og især om plantesundhedsmyndighedernes indsats på området. Det giver også en forståelse for, at det er nødvendigt med restriktioner for indførsel af planter.

Læs: Asiatisk citrustræbuk er fundet i Booskop-området i Nederlandene.