Havenyt uge 37, 2010

Af Karna Maj, tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave

Sidste halvdel af september byder på det allerstørste udbud af grønsager og frugt overhovedet. Der er endnu tomater, agurker, peber og chili i drivhuset, og tomaterne er fantastisk søde. I køkkenhavens bede er der sikkert stadig squash, grønne bønner og de lækre borlottobønner, og samtidig kan man hente næsten hele spekret af efterårsgrønsager som rodfrugter, kål, fennikel, bladbede, knudekål, græskar, porre og masser af bladgrønsager fra store spinatblade til tynde mizunastængler. Selleri og persillerod er dog ikke så store, hvis der har været for lidt vand i løbet af sommeren, men de vokser godt og langt hen på efteråret.

Modne chili

Chilierne er ved at modne på friland, både de små stærke og de store milde. Foto: Karna Maj

På frugtsiden er der masser af frugt, hvis man har bare et par frugttræer i haven. Friske nødder kan man også hente, hvis man har hasselbuske eller et valnøddetræ. Og de første druer er søde og lige til at spise.

Hvis man har passet sine sommerblomster med vand og gødning, så er de stadig overdådige og fylder krukker og bede med blomster, der lyser op i den stadig tidligere skumring. I staudebedet er der ikke så mange blomster, hvis man ikke har plantet netop for at have blomster i det tidlige efterår. Men høstanemoner og sankthansurt lyser op og hibiscusbuskene har et blomsterflor, så man kan forledes til at tro, at det stadig er sommer. Mange roser blomstrer også lige nu igen med et sensommerflor.

Petunia i en mørkeblå variant

Petunia blomstrer meget og længe, og man behøver ikke at nippe visne blomster for at holde blomstringen i gang. Foto: Karna Maj

Færre lyse timer kræver mere planlægning

Det er snart jævndøgn, så vi har ikke er ret mange lyse timer efter arbejdstid, så det gælder om at planlægge. Aftenerne kan vi bruge til at sætte os ned med en stak havebøger eller gå på nettet og finde inspiration til nyanlæg i haven og overveje, om der er spændende nye træer, buske, stauder og forårsløg, som vil passe ind i haven.

Halvdårligt vejr kan også fint bruges til en tur på planteskole eller havecenter, så de nye planter er i hus, til en af de kommende weekender, eller når man har fri om dagen. Man kan også bestille planterne på nettet til levering lige til døren. Lige nu kan man plante alle de planter, som købes i potte. De barrodede skal ikke plantes før omkring løvfald. Jo tidligere man får lagt de nye forårsløg, jo bedre rodnet kan de nå at danne.

Svampe i natur og have i efteråret

Både ude i naturen og inde i vore haver vrimler svampene op af jorden her i september efter en meget fugtig sensommer. Det er lidt imponerende, at der over nat kan skyde helt nye paddehatte op. For de, der hader svampe i græsplænen er der ingen trøst – de kan ikke fjernes, kun afplukkes. Derfor må man lære børnene, at de skal lade svampene i fred. De skal hverken røre dem eller ødelægge dem. Men gerne se og beundre.

Svampe i græsplæne

Et flot syn, når svampene vrimler op her i en fugtig sensommer. Foto: Karna Maj

Man kan derfor lige så godt indstille sig på at nyde synet. Og hvis de er spiselige, kan man jo også høste den del af havens overflod. Hvis man altså tør. Når man har anskaffet eller lånt en svampebog på biblioteket, bliver man i første omgang overrasket over, hvor mange arter, der er, og hvor mange der tilsyneladende ligner hinanden.

Hvis man vil høste svame og ingen erfaring har, er det en god idé at tage på en svampetur med en ekspert, som kan udpege de næsten idiotsikre, som både smager godt og næsten ikke kan forveksles med de giftige. Og netop i år er svampemængden helt eventyrlig stor.

For mange frugter kan knække grene af træet

Hvis man har æble- og pæretræer, som bærer helt eventyrligt mange frugter, så vær opmærksom på, at eventyret kan slutte brat med, at en stor gren knækker under vægten af frugterne. Hvis man er uheldig, kan den flække helt inde ved stammen og måske ind i stammen. Skulle det ske, så skær nænsomt såret rent i kanten – der skal ikke smøres noget på. Træet heler selv såret, men et sår giver adgang for, at træet kan inficeres med sygdomme, så undgå at grene knækker.

Løsningen er at plukke nogle frugter af yderst, eller sætte en solid støtte under grenen. En sådan støtte skal være virkelig solid, for hvis den knækker, kommer grenen med hele sin vægt i ét nu, og så går det for alvor først rigtig galt.

Undgå at bruge rådden og muggen frugt

Under frugttræerne ligger der allerede masser af nedfalden frugt, som kan bruges til at presse most af eller koge mos af til nedfrysning. Men man skal være kritisk i sin brug af den nedfaldne frugt og sortere den inden brug. Nedfaldsfrugt udvikler let råd i de stødte pletter, og ved insektangreb inde i frugten kan der forekomme mugdannelser.

Rådden og muggen frugt kan indeholde svampegiften patulin. I dyreforsøg har den givet symptomer i mavetarmkanalen, men det vides endnu ikke, om det også er tilfældet hos mennesker, hvis vi udsættes for patulin. Ligeledes ved man ikke med sikkerhed, om det er kræftfremkaldende. Men der er fastsat grænseværdier for patulin i saftprodukter. Fødevarestyrelsen anbefaler derfor haveejerne at være omhyggelige ved brug af nedfaldsfrugt til most. Patulin ødelægges ikke ved opvarmning. Der er divergerende oplysninger om hvorvidt gæring ødelægger patulin, men i EU-dokumenter er der oplyst indhold af patulin i cider.

I æbler breder patulin sig ikke ud i hele frugten som den gør i andre mere saftige frugter som pærer og blommer. Derfor er det nok at skære rådpletter godt og grundigt væk i æblerne.

Det er en god ide at rive nedfalden frugt sammen med jævne mellemrum, så det er let at finde den frisk nedfaldne frugt.

Nedfaldsæbler

Nedfaldne æbler skal anvendes, inden stødpletterne begynder at rådne. Foto: Karna Maj

Drivhuset i efteråret

Vi har i år i drivhuset fået rigtig mange tomater og agurker, hvis de ikke tidligt er blevet angrebet af spindemider, meldug, agurkeskimmel og kartoffelskimmel. Specielt cherrytomater giver mange fine tomater langt ind i efteråret.

Det er vigtigt at holde drivhuset mest mulig fri for dug om natten, da våde planter på den her årstid hurtigt giver grobund for råd- og skimmelangreb.

Først og fremmest skal man udlufte i drivhuset om natten. Hvor mange vinduer, der skal stå åbne, er forskelligt fra drivhus til drivhus. Det afhænger bl.a. af, hvor drivhuset er placeret. I meget lukkede haver kan det være nødvendigt også at have døren stående helt eller delvis åben. Hvis der er udsigt til meget lave temperaturer, er det selvfølgelig bedre at lukke dør og vinduer for natten, men det er meget vigtigt hurtigt at få lukket op om dagen og få al fugt ud, da planterne ellers får angreb af gråskimmel. Hvis der skal vandes, skal det ske om morgenen på solrige dage, så jordenoverfladen kan nå at tørre inden aften. Nu er det også en god idé at tynde ud i bladmassen på tomatplanterne. Fjern skimmelangrebne blade og de nederste, store, gamle blade. Det øger luftcirkulationen.

Tomatplanterne skal ikke have adgang til for megen væde, da de så let sprækker. Dyrker man i drivhusjorden, kan man helt holde op med at vande og lade planterne hente vandet nedefra. Det giver nogle meget velsmagende tomater i de næste par uger. Agurkplanter og chili skal stadig vandes.

Chili modner til langt hen på efteråret – faktisk lige til frosten ødelægger planterne. Men høst dem efterhånden, som de modner, da de også kan angribes af f.eks. gråskimmel. Er der flere modne chili, end man kan nå at spise, er det let at gemme chili til vinterens retter, da man både kan tørre chilierne og fryse dem ned.

Hvis der snart ikke er flere agurker og tomater, kan man overveje, om planterne skal ryddes for at give plads til efterårsafgrøder som spinat, almindelig rucola, mizuna og sennep. De vil kunne nå at udvikle blade til salatskålen og tåler lidt frost. Hvis de dækkes med fiberdug ved frost, kan de vokse videre i foråret.

Sidste chance for at så rug som efterafgrøde

I år har vi fået masser af regn her i eftersommeren, så efterafgrøden står fint. Hvis man har bar jord, som man gerne vil have dækket med grønafgrøde hen over vinteren, kan man staidig nå at så, men eneste mulighed er rug, som overvintrer og skal hakkes om eller muldes ned til foråret.

Det flerårige ukrudt luges bedst om efteråret

Det tidlige efterår er i øvrigt et rigtigt godt tidspunkt til at fjerne flerårigt ukrudt i bedene på. Hvis man ikke har fået hakket og luget godt nok i sommerens løb, så er problemet sikkert blevet endnu større. Skvalderkålens udløbere breder sig let 1–1,5 m væk fra det oprindelige areal i løbet af en sommer.

Gennemgraver man jorden og fjerner så mange rødder som muligt her i sensommeren, så har man har næsten et halvt år til at efterluge, inden det igen bliver så- og plantetid. Brug gravegreben til at løsne jorden med på et par kvadratmeter ad gangen, så kan man som regel hive rødder af både kvikgræs og skvalderkål op i lange stykker. På den måde bliver der færrest små uopdagede rodstykker tilbage i jorden. Fremspirende planter vil om et par uger sladre om, at der er rødder, man har overset.

En rende kan stoppe ny invasion

Når man har ryddet et stykke for skvalderkål, men ikke nåede til vejs ende i den omgang, så er det en god ide at lave en rende mellem det ryddede stykke og stykket med skvalderkål. En 15–20 cm dyb rende er nok til at stoppe en ny invasion af skvalderkål, indtil man har tid til at rydde et stykke mere.

Dækning med sort plastfolie eller ukrudtsdug

Ser bedene helt uoverkommelige ud, og kan man rydde dem for de bevaringsværdige planter, kan man i stedet for løsne jorden og dække den med sort plastfolie eller ukrudtsdug et helt år. Hvis man lader stykket ligge brak et år på den måde, så slipper man af med skvalderkål, tidsler og kvikgræs. Men det ser ikke særligt pænt ud i haven. Man kan evt. lægge flis henover. Eller plante nogle squash eller vintergræskar ned gennem overdækningen næste år i maj, så det bliver dækket med frodige, grønne planter sommeren igennem.

Man kan godt lade enkelte planter stå eller plante nye ned gennem en ukrudtsdug eller sort plastfolie, men hvis der er meget flerårigt ukrudt på arealet, så finder det lynhurtigt vej op i de huller, som man har klippet til planterne. Så det kræver konstant og konsekvent lugning omkring planterne. Det gælder også ved evt. plantning af græskar som foreslået ovenfor. Det er derfor ikke en tilrådelig løsning andet end ved få planter som f.eks. træer og buske, og det er en god idé at forsøge at dække helt ind omkring stammerne med lystæt materiale. Stauder er det en god idé at vente med at plante til året efter, når bedet er helt fri for flerårigt ukrudt.

Metoden dur ikke til arealer, hvor der er forårsløgblomster i jorden. De skal graves op først og placeres et andet sted, inden arealet overdækkes. Det er kun gøres effektivt i foråret, hvor man kan se, hvor løgblomsterne er. Gør man det nu, mister man med garanti en masse løg, men løgene kan godt flyttes her i september.

Porrer – stokløbning, larver og rust

Porrer er dejlige, og sommer- og efterårsporrer er allerede store og klar til brug. Det er derfor ærgerligt, hvis en del af dem går i stok, der er larvegnav inde i skafterne eller de yderste blade angribes af rust.

Porre er en toårig afgrøde, som først skal blomstre andet år, hvor den bruger al sin energi til at danne blomst og sætte frø. Normalt snyder vi planten og spiser den allerede første år. Men der er næsten altid nogle enkelte porrer i en række, som går i stok, dvs. begynder at sætte blomst allerede første år. Når det sker allerede her i eftersommeren, bliver porren stort set uspiselig. Så det er virkelig ærgerligt, hvis man har mange porrer, som er gået i stok her i september.

Årsagen til stokløbning skal søges i, at planterne har været udsat for meget varierende temperaturer i løbet af døgnet i småplantestadiet, specielt i forbindelse med udplantning. Derfor er det kritisk at plante tidligt ud i forbindelse med kolde nætter. Store temperaturudsving kan også ske ved meget varme dage og kølige nætter i et drivhus inden udplantningen.

Porremøllets larve er ansvarlig for de gnavskader, som man kan finde dels i bladene, dels inde i skaftet. Normalt er det kun mindre skader inde i skafterne og oftest kun et par ringe ind og kun i en del af skaftet. Så der er på det her tidspunkt kun en udvej – skær det ødelagte fra og brug resten. Høst de angrebne porrer først. Porremøllets larve kan bekæmpes med Bacillicus thurigiensis, som er et bakteriepræparat, som også bruges mod kållarver, men det skal ske, så snart man opdager angrebet. Det er godkendt til økologisk brug.

Porrerust viser sig som små rustrøde pletter på de yderste og ældste blade. Senere bliver pletterne sorte – det er vintersporerne, som dannes, og som sikrer sygdommens overlevelse frem til næste år. Porrerust har kun en værtsplante, så her er det yderst effektivt at sørge for at fjerne inficeret materiale. Det skal væk fra haven, ikke i kompostbunken. Man kan lige så godt hive de angrebne yderste blade af, når man opdager angrebet, da de kun angribes mere. Porreblade er lange og de nye blade hænger ned i de ældre angrebne. Det kan derfor undtagelsesvist anbefales at klippe toppen tilbage, så der ikke er lange hængende blade, mens man forsøger at minimere angrebet. Porrer ødelægges ikke af porrerust, den inderste del kan fint bruges.

Rustangreb på porre

Rustangrebet ses som små orange prikker. Rust angriber de ældste blade, og det er en god ide at fjerne de nederste angrebne blade. Foto: Karna Maj

Æblefestival i ind og udland

I denne og de kommende weekender er der æblefester og -arrangementer mange steder i landet – se arrangementsoversigten. Bl.a. er der Frugtfestival i Sakskøbing, Ebelfestival i Ebeltoft, Æbledage i Nordtyskland, Æblefest på Blomstergården ved Viborg og Æblefest i Valby.

Ny bog: Find og spis de bedste svampe

Der findes utroligt mange bøger om svampe, og mindst en skal man have, hvis man skal på svampejagt. Og helst flere, da man let kan komme i tvivl, når man står derude. I sommer kom der en ny svampebog Find & spis de bedste svampe af Thomas Læssøe, udgivet på Gyldendal. Den første halvdel af bogen indeholder beskrivelse af de 30 bedste spisesvampe og har også forvekslingsmuligheder med, men ikke billeder af disse. Så den skal nok kombineres med en mere omfattende svampebog. Til gengæld indeholder anden halvdel af bogen mange og meget lækre opskrifter med de gode spisesvampe, man kan finde derude.

Efterårsnummer af Praktisk Økologi

I det ny nummer af tidsskriftet Praktisk Økologi finder du bl.a. artikler om at gøre status over køkkenhavens afgrøder, opbevaring af frø, de uregerlige og dejlige toårige blomster, bygning af et kvashegn, bekæmpelse af agertidsler, bedre vilkår for økologiske husdyr. Du kan se hele indholdsfortegnelsen med resume af artikelindhold.

Du kan blive medlem af Landsforeningen Praktisk Økologi for kun 345 kr pr. år. Ud over at modtage vores tidsskrift 6 gange om året, kan du også deltage i vores havenetværk Havelyst.dk, hvor du kan besøge og følge med i næsten 200 økologiske haver og deltage i den livlige debat. Du kan oprette en prøvehave, men du skal være medlem for at kunne se de mange haver og debatten.

Hvis du allerede er medlem, har du lige nu mulighed for at deltage i lodtrækningen om en økologisk festmiddag til 12 personer, som Trine Krebs fra Frugtformidlingen kommer og tilbereder hjemme hos dig. For at kunne deltage i lodtrækningen, skal du skaffe et nyt medlem – eller forære et gaveabonnement væk.

Her er du: Forsiden > 2010 > Havenyt uge 37, 2010

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider