Havenyt uge 39, 2010

Vi er på vej ind i oktober, og det er nu tydeligt, at efteråret er her for alvor. De første små gule birkeblade ligger allerede på jorden. Efterårsfarverne er så små begyndt at vise sig, og de vil for alvor tage fart, hvis vi får nattefrost her midt på ugen, nærmere bestemt natten til onsdag. Natten til torsdag bliver der også lave nattemperaturer. Hold øje med den lokale vejrudsigt, og tag dig i agt, hvis du bor et sted, som er særligt udsat for tidlige frostnætter. Loves der temperaturer ned til et par grader, kan der i græshøjde forekomme frost.

Uanset vejret, så er det med at nyde de flotte farverige efterårsblomster, og ikke mindst at komme ud og spise og samle nødder, plukke hyldebær, brombær, søde pærer og saftige æbler. Måske er der stadig lidt hasselnødder at finde, og i de milde egne af landet er det lige nu høsttid for valnødder.

Hvis man ikke har været ude i tide og fået plukket modne æbler og pærer ned, så er der nu masser af nedfaldsæbler, som næsten råber på at blive udnyttet. De kan koges til æblemos og kommes i fryseren til vinterens æblekager. Eller man kan presse most af nedfaldsæbler og frasorterede æbler fra plukningen. Har man ingen frugt eller bær her i efteråret, er det måske en god ide at plante et par frugttræer og lidt bærbuske her i efteråret.

Efterårsdage er fine til havearbejde

Heldigvis er det endnu så varmt op ad dagen, at man med den rigtige påklædning fint kan gå i haven næsten uanset vejret. I de fleste haver er der så god læ, at man næsten altid kan finde et godt sted med nogenlunde læ at lave noget. Er haven forblæst, så er det måske her, man skal sætte ind med at plante hække eller sætte læhegn op. Ofte er det ikke nok at plante hæk rundt om haven – vinden skal ofte også dæmpes inde i haven.

Her i efteråret er der god mulighed for at få ryddet op, plantet nyt og ikke mindst at få bund i ukrudtet. Jorden er lige nu perfekt til at gå i krig med at fjerne flerårigt ukrudt – lige fra skvalderkål og brændenælder til vilde, tornede brombær. Det er også en god ide at forberede jorden, hvor der sidst på måneden skal plantes barrodede træer, buske og roser.

Frostnætter i køkkenhaven

Som køkkenhavedyrker går man lidt i panik, når meterologerne begynder at advare om den første nattefrost. Der er så mange afgrøder, som man kan få glæde af hele oktober, hvis bare nattefrosten kan holde sig væk fra havens afgrøder. Det gælder derfor om at være på forkant og tage sine forholdsregler, hvis nattefrosten ser ud til at kunne blive aktuel.

Vintergrønsager som kål og og en del rodfrugter, f.eks. gulerødder vokser stadig, og foreløbig skal de bare vokse videre. De kan faktisk blive stående lang tid endnu, da let nattefrost få timer sidst på natten ikke skader kål, selleri, gulerødder og andre rodfrugter.

Nattefrost er derimod ødelæggende for tomater, tomatillo, squash, græskar, salat, dild og bønner. Så der er al mulig grund til at holde øje med evt. risiko for lokal nattefrost. Man skal være opmærksom på, at nattetemperaturen måles i 2 meters højde, så i jordniveau kan der godt forekomme lidt frost, selv om der loves et par graders varme.

Hvis der er risiko for nattefrost, kan det være en god ide at høste alle modne tomater, squash, græskar og bønner. Salat og dild kan man høste til en uges forbrug og lægge i køleskabet. Dild kan nedfryses.

Jorden er stadig varm, så evt. frostskader kan forhindres ved at dække noget over, som kan stoppe udtrålingen af varme. Er græskarrene ikke modne endnu, må man forsøge at dække planterne mod evt. frost med fiberdug og lidt ekstra dække omkring græskarrene, så de ikke fryser. Fiberdugen kan også redde de andre frostfølsomme afgrøder, men det er sikrest at fiberdugen ikke rører ved planterne, så derfor er det en god ide at bruge vækstbuer under fiberdugen. Har man ingen fiberdug, kan store stykker stof eller plast også bruges. Dækket skal ikke af, førend lidt op af formiddagen. Temperaturen er lavest ved solopgang.

I drivhuset er det en god ide at lukke vinduer og døre for at holde på varmen, og såi øvrigt plukke alle de tomater, som er ved at være modne, og som let kan modne indenfor.

Frostnætter i prydhaven

I bede med sommerblomster kan selv en let nattefrost gøre det helt af med en række sommerblomster. Blandt de mest følsomme er flittig lise og landløber, mens en række andre tåler ganske lidt frost.

Georginer tåler også kun en snert af frost, så har man dem i flytbare krukker, kan man overveje at tage de ind, hvis man bor et sted med risiko for nattefrost. Ellers kan man prøve at drapere fiberdug hen over planterne.

Har man store flotte pelargonier eller fuchsia, skal man også overveje, om de skal ind eller dækkes.

Vintergræskar – høst og opbevaring

Græskarene har trods en lidt kølig start udviklet pænt store græskar i år. Den ret tørre og solrige september har betydet, at de er ved at være modne af, og det er vigtigt, hvis de skal kunne holde sig længe.

Vintergræskar skal blive på planten, indtil skrællen er helt hård, ellers kan de ikke opbevares. De tåler ikke frost, så de skal tages ind inden første frost. For at sikre sig, at de ikke rådner på undersiden, kan man lægge dem op på f.eks. en mursten, så de er hævet op over den fugtige jord.

De fleste grønsager skal opbevares køligt. Med græskar er det lige modsat. Efter høst tørres de af og stilles et varmt sted i en halv snes dage. Bedste temperatur er 25° C. Derefter opbevares de ved ca. 15° C, men aldrig under 10° C. Det skal samtidig være et forholdvis tørt opbevaringssted, f.eks. en tør kælder, soveværelse eller loftrum.

Normalt kan de holde sig nogle måneder – i bedste fald kan man have vintergræskar som hokkaido og buttercup helt frem til februar–marts. Men husk at efterse dem jævnligt – rådne græskar lugter ganske forfærdeligt. Og de væsker meget, hvis de rådner, så tænk på en evt. lækage, når der vælges opbevaringssted.

Høst og opbevaring af valnødder

Valnøddetræet vokser i Danmark på sin nordgrænse, så sommeren er afgørende for nøddernes kvalitet. Men det danske efterårsvejr egner sig normalt ikke til at tørre valnødder i. Det gælder om at få samlet valnødderne op i tør tilstand, da det giver bedre mulighed for at få dem tørret godt, så de kan holde sig. Med lidt viden og erfaring kan man få valnødderne tørret, så de fint holder sig både til jul og til brug i bagværk og salater i løbet af vinteren.

I tørt og lunt efterårsvejr kan man tørre valnødder udenfor på rammer med net. De lægges i et lag og helst under tag, f.eks. i en luftig carport. Det er vigtigt at samle valnødder op hver dag, så de ikke ligger og bliver grimme og begynder at mugne.

Den sikre metode er dog at vaske dem i varmt vand tilsat Atamon inden tørring. Dels bliver de pænt lyse, dels er de mindre tilbøjelige til at mugne under tørringen. De lægges i et lag på bageriste eller lignende og stilles et tørt sted med god luftcirkulation og gerne også lunt. De skal tørres godt, men prøveknæk engang imellem for at se, om nødden er tilpas tør, da for megen tørring giver kedelige nødder. De kan ikke tørres i ovn.

Efter tørring opbevares valnødderne tørt, køligt og frostfrit – gerne i netsække eller gamle nylonstrømper. Det er vigtigt, at de opbevares et sted, hvor mus ikke kan komme til dem.

Hvis man ikke får samlet dem op i tide, så nødderne ikke er så pæne, kan de knækkes og fryses, men de mister den sprøde konsistens og egner sig bedst til brug i bagværk.

Oktober er en god plantemåned for træer og buske

Hvis haven skal have nye træer og buske, er det i løbet af den næste måneds tid, at det er bedst at plante. De barrodede planter skal man dog vente med at plante, indtil de er ved at tabe bladene allersidst i oktober. Det gælder også træer og buske, som man vil grave op i haven og flytte, da man her ikke kan undgå at beskadige rodnettet. Derimod kan man nu plante alle træer og buske, som købes i potter.

Ind imellem er det nødvendigt at ommøblere i haven og flytte mindre træer og buske. Hvis omplantningen af træer og buske på op til et par meters højde skal lykkes, er det bedste tidspunkt i slutningen af oktober, når planterne netop har kastet bladene. Da er der stadig varmt nok i jorden til, at rødderne kan nå at gendanne de levende spidser, sådan at de kan være klar til at forsyne planten med vand fra begyndelsen af foråret.

Har man et større træ på 2,5–4 meter, som man gerne vil flytte, kræver det langt mere omhu og arbejde, da men er nødt til at tage rodnettet op som en sammenhængende klump af en vis størrelse.

De helt store træer på mere end 4 meters højde er vanskelige at flytte. Resultatet er meget usikkert, og det koster betydelige anstrengelser at gennemføre flytningen. Man bør måske i stedet overveje at fælde træet og plante nyt. Men med det kan dog lade sig gøre at flytte et stort træ.

Vælg robuste sorter

En del af de sorter, man kan købe af prydbuske er såkaldte DAFO-planter. Det betyder at de er prøvedyrket i forhold til det danske klima, så her har man en garanti for at få en god sort til vores klima.

Når det drejer sig om plantning af frugttræer og -buske, skal man selvfølgelig først og fremmest plante nogle af de arter og sorter, man bedst kan lide. Men der er som regel flere sorter på ønskelisten, end der er plads til i haven. Og så kan der være rigtig god ide i at vælge de mest robuste sorter, og for frugttræernes vedkommende skal man også vælge den rigtige grundstamme i forhold til jordbund og ønsket højde.

Hvis man f.eks. vil plante et pæretræ, så er det en god ide at overveje, om det skal være et, som ikke er alt for følsomt overfor pæreskurv. Det kan også være en god ide at vælge en sort, som er forenelig med de kvædestammer, som pærer er podet på. Ellers skal man få garanti for, at pæretræet er dobbeltpodet, da pæretræet eller kan blive en dyrkningsmæssigt skuffelse, hvis podningen efter nogle år »løsner sig«.

Når man skal vælge frugtræer, er det også vigtigt at man er sikker på, at der er en sort i haven eller nabohaven, som kan være bestøversort. Det kan være lidt usikkert at satse på bestøversorter i nabohaver, da de jo kan blive fældet.

Slut med sommergrønsager

Der kan stadig hentes lidt tomater, agurk, basilikum, chili, bønner og måske endda squash ude i have og drivhus. Men ellers det er som om sæsonen for sommerens grønsager er ved at rinde ud. De fleste af disse grønsager vokser ikke ved lave temperaturer og tåler ikke frost, så nyd de sidste. Det kan slutte fra den ene dag til den anden, men bønner og tomater kan dog fortsætte flere uger endnu, hvis decideret nattefrost holder sig væk – eller man dækker godt nok.

Normalt er der ikke længere den samme smag i disse afgrøder, som når de modner i sol, sommer og varme, men f.eks. er tomaterne i drivhuset næsten sødere her i efteråret, hvis man sparer på vandingen. Når man holder drivhusjorden til den tørre side, bliver klimaet i drivhuset også mere tørt og det forhindrer svampeangreb på blade og frugter og revnede frugter.

Tid til supper og vintergrønsager

Nu er det ved at være tid til supper med vinterurter og bagte grønsager af vintergræskar, pastinak, persillerod, majroer, kålroer, knudekål, gulerod og skorzonerrod. Og egentlig er det jo en af de store oplevelser ved at dyrke egne grønsager, at man varierer brugen af grønsager efter årstiden i stedet for at bruge de samme grønsager året igennem, som man kan fristes til, når de året rundt er tilgængelige i supermarkedet.

Alle rodfrugterne er ved at have fået en god størrelse her i løbet af sensommeren – i år har de ikke manglet vand. De vokser dog stadig hen over efteråret, så f.eks. sellerierne kan nå at blive en del større.

Krydderurter i vinterhalvåret

Det er nu så sent på året, at man skal til at overveje,, hvordan de forskellige krydderurter klarer vinteren. Arter, som slet ikke tåler frost, er man nødt til tage ind i en frostfri udestue eller vindueskarm, hvis man vil være helt sikker på, at de overlever vinteren. Det gælder f.eks. citronverbena, laurbær og rosmarin. Hvis man ikke har disse muligheder, er der dog også en god chance for, at rosmarin overlever vinteren i et drivhus med potteklumpen gravet ned i jorden og dækket med to lag fiberdug i frostperioder.

Hvis man vil forsøge at dyrke laurbær og rosmarin på friland, skal de udplantes i maj, så de når at få et godt rodnet, som kan hente vand til de stedsegrønne blade i frostperioder. Det er dog kun i milde egne og på beskyttede voksesteder, at man har held med at dyrke dem på friland. De første år kan det desuden være en god ide at vinterbeskytte dem.

Andre krydderurter kan man nøjes med at slå ind i drivhuset, og atter andre klarer sig fint vinteren i gennem på friland. Timian vil mange steder overvintre fint på friland, men på nogle lokaliteter klarer den ikke vinteren. Så her vil det være en god ide at slå et par planter ind i drivhuset til at bruge som moderplanter til at tage stiklinger af i foråret.

Man kan også klippe en forsyning af krydderurter og fryse dem ned, hvis man vil være sikker på at have krydderurter til vinterbrug. Det er f.eks. på høje tid at fryse persille ned, hvis man har mere, end man kan nå at bruge, inden vinteren ødelægger muligheden for den friske forsyning. Har man mere begrænsede mængder af persille, må man vælge, om man vil spille på den sikre hest, der hedder nedfrysning, eller man vil satse på en rimelig mild vinter, hvor man kan hente frisk persille langt hen på vinteren. Er der rigeligt dild derude, kan man nedfryse til vinterbrug.

Grønne rækker med rucola- og vårsalat

I oktober sætter det danske klima punktum for videre udvikling af mange bladgrønsager. Men rækkerne med rucola og vårsalat står grønne og frodige og fortsætter med at vokse. Spinat til overvintring danner også fine, grønne striber ned gennem bedet. Har man ikke fået sået disse tre mere eller mindre hårdføre bladgrønsager på friland, kan man prøve lykken i drivhuset nu, hvor agurker og tomater alligevel skal ryddes, når de sidste frugter er høstet. Er der endnu ikke plads, kan man så ude i kasser, som flyttes ind om et par uger eller tre.

Vårsalat vokser vildt i Danmark og hedder helt korrekt tandfri vårsalat, Valerianella locusta og hører til familien Valerianaceae. Vårsalat er det rigtige, danske navn, som fortæller, hvornår denne plante kan spises. I supermarkederne sælges den som feldsalat, som er det tyske navn. Hvis den har fået lov til at selvså, står der sikkert rigtig mange småplanter rundt i haven. Står de for tæt, så udtynd.

Bladsennep og Namenia salat

Der er også to sorter af bladsennep, som vokser godt i efteråret, og som man derfor kan nå at så i drivhuset nu. Det er ‘Green in Snow’ og ‘Red Giant’, og desuden ‘Namenia Stielmus’, der er mere salatagtig og minder en del om mizuna. Det er måske ikke verdens største delikatesser, men de fine grønne blade har en let bitter smag – de tilhører alle kålfamilien, og de kan give en mere smagløs skål grøn salat et pift. ‘Namenia Stielmus’ er mildere i smagen end de tre andre. Næsten alt friskt grønt er velkommen i november/december og måske endda senere på vinteren i drivhus.

Efterse kålhoveder for råd og larver

I efteråret er der altid en vis risiko for, at store kålhoveder pludselig begynder at få rådne yderblade. Det gælder om at gribe ind hurtigst muligt og fjerne de angrebne blade, så det ikke breder sig. Det er især kål, som er ved at være helt udvoksede og som har mange tætte blade omkring hovedet, der er udsatte. Skyl eventuelt efter med rigeligt vand. når de angrebne blade er fjernet.

I mange haver er der fortsat kållarver i massevis i især grønkål og toppen af rosenkålene. Det er især larver af kåluglerne, som florerer. De er lysegrønne og svære at få øje på. Kållarver kan være et problem langt ind i oktober.

Tjek for monilia i æblekasserne

Mange æblesorter er allerede plukket ned og liggger i kasser til senere brug. Men det er en god ide lige at checke dem for rådne æbler. Der er ofte et par stykker i en kasse, som udvikler gul monilia og rådner. Det værste er dog, at de smitter de æbler, som de rører ved. Desuden udvikler rådnende æbler ethylen, som får de andre frugter til at modne hurtigere. Og det er jo ikke just det, man gerne vil have, hvis det er æbler, som skal gemmes til december eller endnu længere.

Man kan delvist undgå det ved aldrig at plukke æbler til lagring, som kan have rørt ved en råddent æble på træet.

Sæt årets sidste varmkompost

Efterårsdage bruges ofte til en oprydning i haven, og det giver nyt kompostmateriale. Det kan enten bruges til at vinterdække køkkenhavens bede med, eller man kan lave kompost af det.

I løbet af et par timer en dejlig efterårsdag kan man hurtigt sætte en kompostbunke med det, som er samlet sammen. Det er vigtigt at vurdere, om materialet skal vandes, eller det er vådt nok allerede. Sætter man en stor bunke til varmkompostering og dækker den til med f.eks. plastik, som holder på varme og fugtighed, vil den hurtigt tage varme, og kan man få den op omkring 55–60 grader, så mange ukrudtsfrø og sygdomskim ødelægges.

Det kan også være en god ide at stikke en kompostbunke om, hvis det yderste lag ikke er omsat, mens bunkens indre er mere omsat. Det yderste anbringes inderst i den ny bunke.

Det er vigtigt, at en sådan næsten omsat kompostbunke overdækkes, så vinterhalvårets regn ikke udvasker plantenæringsstofferne.

Forbered den lukkede kompostbeholder til vinterbrug

Den lukkede kompostbeholder skal helst være ca. en tredjedel fuld her i efteråret. Der skal være nok plads til vinterens grønne affald, som ormene ikke omsætter i samme tempo som om sommeren. Men den må heller ikke være helt tom nu, da ormene så ikke vil have en tilstrækkelig mængde affald at søge ned i, når det bliver frostvejr. Desuden skal der være mange orm i kompostbeholderen, for at de er mange nok til at æde alt affaldet i den kolde tid.

Hvis man er nødt til at fjerne en del af det mest omsatte kompost fra bunden, skal man sørge, for at de fleste kompostorm bliver i kompostbeholderen. Kompostormene klumper sig sammen inde midt i kompostbeholderen, når det bliver meget koldt. Og er de mange, ser det ud til, at de overlever. Hvis man vil være sikker på, at omsætningen fortsat sker i et nogenlunde højt tempo, og at ormene overlever vinteren, kan man binde en vintermåtte omkring kompostbeholderen.

Om vinteren er det ekstra nødvendigt at tilføre strukturstof til kompostbeholderen. Strøelsen kan være høvlspåner eller savsmuld, eller man kan gemme nogle sække med visne og tørre plantedele til formålet.