Havenyt uge 7, 2010

Der er kun fjorten dage, til det er forår, og haven burde været fyldt med blomstrende erantis, vintergækker, påskeklokker og juleroser og farverige krokus. Men den er bare hvid og sneen fortsætter med at dale ned, der bliver mere sne og is dag for dag.

Med mindre der sker mirakler med et pludseligt vejrskift til meget lunt forårsvejr, så må vi nok begynde at indse, at foråret kommer noget senere, end vi har været vant til de sidste mange år. Denne uge kunne det dog godt se ud til at en mildning er på vej – lad os håbe at frøken tø vinder i denne omgang.

Sent forår kan næppe undgås

Sne og is tager tid om at smelte, eller rettere der skal tilføres megen energi, for at det kan smelte. Hvis man er så uheldig at have flere meter høje snedriver i sin have, så kan det blive maj, før de sidste rester er smeltet væk. Jeg har en gammel havebogsnotat fra 1979, dateret 16. maj, hvor der står: Jeg har sået ærter i dag, få meter fra de sidste rester af den store snedrive.

Hvis man bor i et område med meget sne eller ud til fjorde, som er frosset til, kan man overveje at starte lidt senere med det, som man ellers plejer at forkultivere til plante og sætte ud på friland først i april. Måske skal kartoflerne sættes lidt senere til spiring. Men foråret kan jo også pludselig sætte ind med høje temperaturer, så vi måske alligevel kan så og plante til normal tid. Det lidt som at spille lynlotto.

Glæden ved frø og små planter

Noget af det, man kan blive i godt humør af her i februar, er at finde kassen med resten af frøene fra sidste år frem. Hvad er der tilbage, og er det mon spiredygtigt? Hvilke sorter var en succes og skal genbestilles. Og så det allersjoveste – hvad er der af nye spændende sorter, som man kan prøve i år?

Men det er svært at lade det blive ved frøene. Når dagene bliver lysere, kommer trangen til at så og se små grønne spirer. Der er ikke lys nok endnu i vindueskarmen, så enten er det kun for sjov og resultatet er lidt ranglede planter, eller også skal der etableres plantelys. Man kan også bare så en bakke karse eller andre spiselige arter og spise kimplanterne.

Parat i starthullerne

Men kulden til trods er de mest ivrige plantedyrkere nok alligevel begyndt at spekulere både i såjord og køb af frø og er begyndt at så. En afstemning om såtidspunkt for chili afslører at nogle haveejere har sået chili allerede i januar. Det er heller ikke for tidligt her efter midten af februar at så chili, løg og måske de første drivhustomater og en lang række af de sommerblomster, som har lang udviklingstid, hvis man vil have mest mulig ud af sæsonen. Men det kræver plantelys frem til midten af marts, hvis man vil have fine kompakte planter. Chili bliver dog ikke så ranglede ved lysmangel som tomat. Tidlig såning kræver desuden masser af plads i vindueskarm eller i en lun havestue eller lignende sted, når planterne allerede i april når en god størrelse og ikke længere kan nøjes med et par vindueskarme.

Hvis man ikke har alle disse muligheder, men kun et par vindueskarme til rådighed, så vent med at så chii til sidst i februar eller først i marts. Tomaterne kan fint vente til midt i marts.

Hvis man skal være danmarksmester i tidlige kartofler på friland – eller bare vil dupere naboen, er det heller ikke for tidligt at komme op af starthullerne og få sat kartofler til spiring. Men om sneen er smeltet og jorden kan opvarmes til at sætte kartofler sidst i marts, kan vi nok godt sætte spørgsmålstegn ved i år. Måske skal man bare sætte lidt af de tidlige kartofler til spiring nu.

Såjord

Såjord skal være forholdsvis næringsfattig, da et for højt næringsindhold kan virke spirehæmmende og svide rødderne på kimplanter og småplanter. De små platner har i øvrigt slet ikke brug for ret mange plantenæringstoffer de første uger. Det er derfor vigtigt at så i såjord og ikke i plantejord.

Såjord kan man købe, og den har helt klart den fordel, at den er ukrudtsfri. Man kan også blande sin egne såjord. Hvis det er store frø, man sår, kan man jo bare luge. Hvis der er små frø, og man ikke kender udseendet af artens kimplanter, bør man alvorligt overveje at bruge såjord, da man ellers ikke ved, hvilke planter der er de ønskede.

Bakker og potter til såning

Små fine frø bredsår man i såbakker eller potter og prikler dem ud i potter, når planterne har første hold rigtige blade, evt. senere. Lidt større og store frø kan man også så i såbakker eller direkte i små potter. I potter sår man 2–3 frø i hver og fjerner de svageste planter. Man kan evt. bruge såkaldte speedlingbakker med ret små rum til at så i. De bruges i erhvervet, hvor man har faste rutiner med vanding. Da rumfanget er meget lille til hver plante, skal man virkelig være på tæerne med vandkanden, når planterne bliver større og forårssolen varmer vindueskarmen op.

Det er mere sikkert at vælge småpotter med et lidt større rumfang til prikling og såning af større frø. En god type er rodudviklerpotter – de kaldes i engelske bøger for roottrainers – de kan åbnes helt, når planten skal ud af potten igen, så rødderne er helt intakte. De kan efterhånden købes flere steder i plantehandler. Både almindelige plastpotter og rodtræningspotter kan let vaskes og genbruges mange gange.

Genbrug plastemballagen til såning

Det er også nu, at plast- og skumbakker skal gemmes til at så i. Næsten alt kan bruges, og der er godt at genbruge det i stedet for at købe nyt til at så i. De lave bakker kan bruges til at stille urtepotter i inde i vindueskarmen. Ofte er det en god ide at have to oven i hinanden, så de er mere stabile, når de skal flyttes. Det samme gælder ved de lidt dybere bakker, som man kan så i, da det giver større sikkerhed mod utætheder og dermed vand, der siver ud. Desuden har man så altid en reservebeholdning, hvis der opstår mangel i løbet af marts og april.

Hvide plastposer eller hvide poser med minimalt tryk er også gode at gemme til at sætte spirebakkerne ind i, indtil frøene spirer frem. Når man bruger hvide poser i stedet for klare, er der ikke risiko for at det bliver så varmt, at de fremspirende planter svides. Det er altid vigtigt at tage plastposer af, så snart kimplanterne er fremme.

Kartofler til forspiring

Der er efterhånden mange haveejere, der forsøger sig med at dyrke meget tidlige kartofler. Nogle sætter i potter indenfor og planter ud i drivhuset, mens andre satser på metoden med at varme jorden op med plast fra først i marts. Uanset metoden, så er det nu, man skal i gang med at finde læggekartofler af en tidlig sort som f.eks. Hamlet, Hela, Revelino, Marabel eller Primula. Det er ikke altid lige let at få fat i læggekartofler førend i marts, så ofte er det lettest at gemme egne læggekartofler til den tidlige sætning. De sene kartofler er det en fordel først at købe i marts.

Blomster der kræver lang forkultivering

Der er en række blomsterarter, som skal sås nu, da de har så lang en spire- eller udviklingstid, at man ellers ikke får fuldt udbytte af dem. Det gælder sommerblomster som petunia, pelargonier, flittiglise og verbena. Verbena bonariensis kan være vanskelig at få til at spire. For at bringe den ud af spiredvalen, kan det være nødvendigt, nogle dage efter såning, at anbringe de såede frø en måneds tid ved 5° C – dvs. i køleskabet. Der er flere andre arter, som er det, man kalder kuldekimer, som har brug for samme behandling, og for disse arters vedkommende er det vigtigt at få sået i tide. Mange stauder er også kuldekimere, og også her er det på høje tid at så nu.

Hvis man kun skal bruge nogle få planter af hver art, er det næsten lige så billigt at købe planterne i maj i det lokale havecenter eller som postordre. Men her er der ikke helt de samme muligheder for at vælge sorter som fra frø.

Mange flere verbena arter og sorter

Den smukke sommerblomst Verbena bonariensis, står i sensommeren med halvanden meter høje stængler og skyer af lysllilla blomster, som næsten svæver over blomsterbedene.

Men der er mange andre verbenaarter og -sorter, som er værd at have i haven. De blomstrer først sidst på sommeren og langt ind i efteråret. Men selv om de blomstrer forholdsvis sent, så skal de alligevel sås allerede her i februar eller først i marts for at give det overdådige blomsterflor. Læs mere i artiklen Verbena i haven. I artiklen Kæmpejernurt er det en såvejledning for Verbena bonariensis.

Rådne æbler i haverne

Det var et fantastisk æbleår i 2009, og det har betydet, at der i mange haver ligger mange rådne æbler på jorden endnu. Men de ligger i de fleste haver dækket af et tykt lag sne. Normalt ville der nu have været besøg af et træk af sjaggere, som er gode til at rydde op i nedfaldsæblerne. Hvis ikke havens fugle og sjaggere får ædt æblerne, er man nødt til at rive de sidste æblerester sammen i marts for at undgå smitte med skurv og gul monilia til næste års frugt. Hvis snelaget ikke er for tykt, er det en god ide at grave dem fri – det giver mad til fuglene og fjerner smitstofferne.

Hvis man har overgemte eller rådne æbler stående, så sørg for at fodre fuglene med dem nu, hvor de virkelig har brug for al den føde, de kan finde.

Podekviste og podning

Æbletræer kan man næsten ikke få nok af. Hvis man har planer om at pode nye frugttræer med egne podekviste, f.eks. fra en ældre sort i egen have eller måske fra barndommens æbletræer, så skal man skære podekvistene, mens træerne er i absolut dvale. Skær dog ikke i hård frost. Ved selv at pode, har man mulighed for at få nye træer af nogle af de gamle sorter, som er udgået af planteskolernes sortiment.

Selve podningen skal først ske i februar/marts, og med det hårde vintervejr er det en god ide at vente med at skære, til der kommer nogle dage med tøvejr. Man kan faktisk vente med at skære til podetidspunktet. Hermed undgår man opbevaringsproblemer. Normalt vil man grave podekvistene ned i jorden på et sted uden sol, men det er ikke muligt lige nu. En kortvarig opbevaring kan foregå i køleskabet og helst under 5° C. Læs mere i artiklen Opbevaring af podekviste.

Hvis man gerne vil lære at pode, er det rundt om i landet altid en række podekurser. Der plejer at at komme omtale af ret mange podekurser her på Havenyt.dk i foråret. På nogle kurser kan man også medbringe egne podekviste. Kig efter dem under arrangementer i de kommende uger.

Beskæring af løvfældende hække i vintertiden

Har man en hæk, som er alt for bred eller høj, er det her i vintertiden, den skal skæres tilbage, da man herved tvinger planterne til at danne flest mulige vanris (stammeskud), så den bliver tæt. Men det er lidt svært at komme til at vinterbeskære sin hæk i øjeblikket. Mange hække er helt eller delvis dækket af sne, og det er for koldt. så længe vi har ned omkring -5° C om natten, skal man helt undlade at beskære og fælde træer.

Hvis hækken skal beskæres i år, kan man beskære hækken helt frem til knopperne er lige ved at bryde, selv om det er mindre optimalt for planterne. Det er altid en god ide kun at skære en af siderne eller toppen tilbage ad gangen og så tage en ny side, når den første efter et par år er vokset godt til og er blevet tæt. Man skal selvfølgelig ved samme lejlighed fjerne døde grene i hækken. Husk kun at beskære, når det er lunt eller let frost.

Grønne spirer fra løg

En anden mulighed for at få grønne spirer i vindueskarmen er at drive løgtop frem. I år er det helt umuligt at gå ud og grave en lille pottefuld purløg op til drivning. Purløg har ellers løg nede i jorden fyldt med oplagret energi, som giver masser af purløg, når de kommer ind i varmen. Nu kan man godt ærgre sig over, at man i efteråret ikke lige fik lavet et par potter og sat ind i drivhuset, som kunne hentes nu.

Men der er andre muligheder. Man kan plante nogle hvidløg, zittauer- eller kepaløg i en potte jord og drive dem. Den grønne top kan klippes og bruges som purløg. Mange af vore opbevarede løg er allerede så småt begyndt at spire inde i løget.

Man kan også prøve at plante en eller flere rødbeder i en potte. De vil hurtigt sætte små nye blade, som kan bruges i salatskålen. Men det kræver, at man har vredet bladene af, så man ikke har ødelagt den zone, hvor bladene vokser frem, ved at skære toppen af for langt nede.

Kompostbeholderen i sne og frost

Det er besværligt at komme af med sit grønne affald her om vinteren, hvis kompostbunken er langt væk i en tilsneet have. Det er derfor en god ide at have en kompostbeholder tæt på køkkendøren til vinterbrug. Hvis låget vil fryse fast, kan man lægge et stykke plast under låget, så kan den altid åbnes.

Ny bog: Danmarks sommerfugle

De fleste af os ser de store flotte sommerfugle, som besøger havens blomster, og lægger måske også mærke til mange af mindre og mere anonyme natsommerfugle. Hvis man gerne vil kunne identificere alle dag- og natsommerfugle, skal man have fingre i en ny felthåndbog over alle Danmarks 1021 storsommerfugle. Forfatterne til Danmarks sommerfugle er Morten Top-Jensen og Michael Fibiger.

I felthåndbogen er de vist med over 1600 fotografier af sommerfuglearterne i deres hvilestilling i naturlige omgivelser. Der er for nogle arter også afbilledet larver. Hver art er navngivet med ny danske navngivning og det latinske navn, og den beskrives med kendetegn, forvekslingsmuligheder, flyvetid, larvetid, foderplanter og udbredelse og hyppighed.

Felthåndbogen er ret omfattende, og derfor ikke til lige at stikke i en jakkelomme, den er større og tungere end de fleste felthåndbøger, men fantastisk flot og gennemarbejdet. Forfatterne har brugt 6 år på at indsamle materiale til og skrive bogen, som er på 680 sider. Danmarks sommerfugle kommer helt bestemt på ønskelisten hos sommerfugleinteresserede, og måske er det en god ide at købe den nu, da danske håndbøger i den kaliber ofte ikke genoptrykkes. Er man kun interesseret i de mest almindelig dagsommerfugle, kan man godt nøjes med en mindre omfattende og billigere bog.

Økologiske frøbutikker

Stort set alle butikker, som handler med havefrø, sælger i dag også økologiske frø og udvider sortimentet lidt hvert år. Men der findes også en håndfuld netbutikker, som udelukkende sælger økologiske frø, og en del af frøene kan også være Demetergodkendte, dvs. biodynamiske.

Udvalget i økologiske frø er i dag stort, næsten alle arter af grønsagsfrø og også mange blomsterfrø kan fås i økologisk kvalitet. Og den tid er forbi, hvor der kun var en sort rødbeder og nogle få tomatsorter. Nu er der mange sorter af vælge mellem, ikke mindst når det handler om grønsagsfrø. Udviklingen skyldes bl.a., at der dyrkes en stigende mængde økologiske grønsager hos de professionelle. Og at der forskes i gode sorter til økologisk grønsagsproduktion. Men en del af æren tilfalder også indehaverne af de økologiske frøfirmaer, som gør en stor indsats for at skaffe nye økologiske sorter hjem til kunderne.

Solsikken og Urtegartneriet var de første med et økologisk sortiment både inden for frø og udplantningsplanter – de solgte dengang via katalog og postordre. I dag har de onlinesalg lige som de to nyere økologiske frøfirmaer: Den Økologiske Have og Camilla Plums økologiske frø.

Solsikken

Hos Solsikken kan man finde det meste til at dyrke sin have økologisk – lige fra alle slags frø, planter og gødning til kompostorm, såjord, m.m. Solsikken sælger frø til økologiske avlere, og derfor kan man købe frø i både haveportioner og lidt større portioner. Mange af frøene er også biodynamiske. Der sælges også læggekartofler og stikløg. Man kan også bestille udplantningsplanter til senere levering. Der er ikke de store nyheder i kataloget – det er stadig det velkendte og alsidige sortiment. Blandt nyhederne er jordmandel, Cyperus esculentus og bananløg af sorten Long Red Florence. Se 2010 kataloget

Urtegartneriet

Urtegartneriet er leveringsdygtig i de fleste krydderurter og lægeplanter som udplantningsplanter, og de fleste fås også som frø. Desuden grønsags-, blomster- og grøngødningfrø. Mange af frøene er også Demetergodkendte eller af egen avl. Se 2010 kataloget

Den Økologiske Have sælger frø, løg og kartofler

Den Økologiske Have har deres frøsortiment parat, så man kan bestille nu. De fleste frø er af den kendte gode økologiske og demeterkvalitet fra Bingenheimer Saatgut, hvor der er mange frø i posen. Desuden sælges der frø fra Runåbergs Fröer og Den Økologiske Haves egen frøproduktion. I butikken kan man også bestille økologiske læggekartofler og stikløg, kartoflerne skulle være leveringsklare fra denne uge, løgene først fra uge 12. Man kan igen i år bestille Æggeblomme kartofler her. Du kan se sortimentet i netbutikken.

Camilla Plums økologiske frø

Camilla Plums netbutik med masser af økologiske frø er den nyeste af de fire økologisk frøfirmaer, men har i dag det største udvalg af økologiske sorter, specielt inden for tomater og chili – der er i år hele 65 tomatsorter og frø af 87 chili og pebre. Men der er frø af stort set alt indenfor grønsager, krydderurter og blomster, og mange sorter af hver. En stor del er af egen frøproduktion. Langt de fleste frø er økologiske, enkelte kan ikke skaffes økologisk, og sælges derfor i konventionel udgave. Der sælges ikke F1 sorter. Ud over frøsalget er der også planteskole og salg af udplantningsplanter Se udvalget i netbutikken.

Læs nyhedsbrev om økologi

Landsforeningen Praktisk Økologi har lanceret et nyhedsbrev, som alle kan modtage gratis. Heri sætter foreningen fokus på økologi og miljø. Nyhedsbrevet skrives og redigeres af Per Kølster (næstformand) og Tine Hage (bestyrelsesmedlem).

Det første nyhedsbrev er netop blevet udsendt. Overskrifterne er: Gensplejset dansk æble · Mere om GMO · Antibiotikaresistens · Fugleinfluenzaen er død – længe leve hønen! · Græsselige ko-bøvser · Skolehaver med fornyet kraft · Hvad kom der ud af COP15? · Årsmøde og generalforsamling.

Læs nyhedsbrev nr. 1.

Tilmeld dig nyhedsbrevet.

Havelyst.dk er stedet for de haveglade

Hvis man har brug for at få et skud haveglæde og havehygge og følge med i planlægningen og dyrkningen en masse økologiske haver, så kan det varmt anbefales at komme med i Havelyst.dk. Når det er hyggeligt, skyldes det sikkert også, at det er et lukket forum, hvor man skriver under eget navn, og hvor andre aktive medlemmer er lige så store havenørder som én selv.

Det er en god oplevelse her i februar at kunne gå på havebesøg i nu 151 haver og kunne se næsten 15.000 havefotos og udveksle erfaringer i et haveforum, hvor der sker noget hver eneste dag. Det bliver man i virkelig godt humør af og får mange gode ideer til den kommende sæson.

Havelyst.dk er en af medlemsfordelene ved at være medlem af Landsforeningen Praktisk Økologi, som også står bag Havenyt.dk. Som medlem modtager man også tidsskriftet Praktisk Økologi, hvor der er mange artikler om at dyrke sin have efter økologiske principper.