Havenyt uge 17, 2011

Af Karna Maj, redaktør af Havenyt.dk, Landsforeningen Praktisk Økologi

Landskab og haver blev klædt i lysegrønt i løbet af påsken. Birketræer, bøgetræer og pil står mange steder helt lysegrønne, og mirabelletræer i hegn og haver står helt hvide mod en blå himmel. Mange steder er blomme- og kirsebærtræer også helt udsprungne. Æbletræer og pæretræer har små grønne blade, og knopperne udvikles hurtigt i disse dage.

Blomstrende blommetræ

Blommetræer er utrolig smukke, når de blomstrer, og det her Opalblommetræ burde få mange blommer i år. Men nattefrost skal vi helst undgå nu – ellers kan det gå ud over frugtsætningen. Foto: Karna Maj

Forsytiabuske og -hække er helt gule, magnolierne er ved at springe ud, blodblommen med rødt løv er i udspring, og ribes står med de røde blomsterklaser. Æble- og pæretræerenes knopper er lige nu i det stadie, hvor de lyser hvidligt og er ved at åbne sig. I blomsterbedene er det lilla blåpuder, gule gemserod, røde tulipaner, blå kærmindesøster og gule påskeliljer, som dominerer farvemæssigt. I den elegante og diskrete afdeling er det fuglemælk, vibeæg, anemoner, perlehyacint, juleroser og de småblomstrende botaniske tulipaner, man lægger mærke til.

I køkkenhaven kan man høste de første aspargesskud, og persille, purløg og pibeløg er der masser af. Har man overvintrede spinat, kan man høste de første blade, mens den nysåede står som kimplanter. Der er også stadig friske grønne blade af vårsalat, men den er på vej til at gå i blomst. Varmen har fået rabarberbladene til at vokse med rekordfart, så nu kan der trækkes mange lange stilke. I øvrigt en fin værtindegave, hvis man skal på besøg et sted uden rabarberbed i baghaven.

Frodigheden er alle vegne i haven her ved indgangen til maj måned. De lune påskedage fik alting til eksplodere i vækst og frodighed, men det betyder desværre også, at alle de smukke forårsblomster visner hurtigt, når det er så varmt. Skvalderkål og mælkebøtter står næsten overfrodigt – man kan nyde dem – eller begrænse dem, udrydde dem helt er svært.

Smukke skvalderkålsblade

Et flot syn med italienske blå skilla i et hav af friskgrønne skvalderkålsblade. Efter afblomstring er det nok en god ide at fjerne skvalderkålbladene, så scillaen kan samle energi til næste års blomstring. Foto: Karna Maj

Maj er den dejligste havemåned – man kan kun blive i godt humør, når det hele spirer og gror. Der skal pottes om, og nye frø skal puttes i potter, hvis man vil forkultivere majs, tomatillo, græskar, squash og drueagurker til udplantning sidst i maj. I haven er det såtid for en hel del grønsager og sommerblomster, men den tørre jord gør det til en risikabel affære at putte frø i jorden, hvis de er længe om at spire.

Jordtemperaturen er høj – men risiko for nattefrost

Jordtemperaturen er i følge Planteinfo.dk 10–11° C, og det er en høj jordtemperatur lige før 1. maj. Det betyder at jorden nu også er varm nok til at så rodfrugter og ærter. Og det er lige før, man kan overveje at så majs direkte i jorden stedet for at forkultivere. Jordtemperaturen vil dog falde lidt sidst på ugen, da nætterne bliver kolde og der er risiko for nattefrost mange steder.

Planter må ikke mangle vand

Planternes vækst hæmmes, hvis de mangler vand. April har været tør, og det ser ud til at det fortsætter i hvert fald ugen ud, måske med lidt småregn i de sydlige egne midt på ugen. Får vi ikke vand i løbet af ugen, kan det i nogle haver være nødvendigt at overveje at vande en del nyetablerede planter, som ellers kan tage skade eller sættes tilbage i væksten. Efter weekenden er prognosen usikker, måske kommer der regn i næste uge. Det vil være tiltrængt.

Godt etablerede planter med rødder i dybden mangler ikke vand, så der skal foretages en vurdering, inden der vandes.

Nyplantede træer, buske og stauder, som endnu ikke har fået etableret et nyt og godt rodsystem, mangler derimod hurtigt vand. Det gælder også træer og buske plantet i efteråret.

Der er også en del planter, som ikke har rødder ret dybt i jorden. Det gælder bl.a. jordbær, som lige nu ovenikøbet vokser kraftigt til med nye blade og blomster. Her kan det være nødvendigt at vande. Asparges kvitterer med flere skud, hvis de ikke mangler vand.

Løg har også kun rødder ned i 20–25 cm dybde, så her skal man til at vurdere, om der er behov for vanding. Mangler løgene vand i maj, går det ud over udbyttet.

De tidlige kartofler vokser meget lige nu, og de har måske brugt meget af det vand, der er til rådighed. Her kan det også være en god ide at tjekke jordens vandindhold, især hvis de har været under plast og måske stadig står under fiberdug.

Småt med friske gamle grønsager fra haven

Måske er der stadig enkelte porrer, som ikke er gået i stok, eller lidt brugbare gulerødder, pastinakker og persillerøder. Og så er der selvfølgelig skorzonerrod, som ikke mister i kvalietet, selvom de sætter ny top. Men ellers er det småt med friske grønsager fra haven i den kommende måned. Der er med andre ord god grund til at fremme dyrkningen af alle de afgrøder, som hurtigt kan give mad i maven.

Man skal i sin iver for at få frisk grønt fra haven ikke falde for de meget flotte blade på pastinak – de bør ikke spises. Hos nogle mennesker kan selv berøring med pastinakblade give allergiske reaktioner. Derimod kan toppen på persillerod bruges i stedet for persille, hvis man ikke har nok i persillerækken.

Nye grønsager på vej

Har man investeret i et godt aspargesbed, kan der snart hentes de første aspargesbundter fra egne rækker, og de er noget mere saftspændte og friske end de udenlandske i supermarkedet. De fleste dansk dyrkede havner på restauranter, så vil man have danske asparges, må man som regel ud og finde en gårdbutik eller andre små listige steder med grønsager til salg.

Varme og væde skal der til, førend aspargsene skyder op for fuld kraft, og det samme gælder spinat. Den efterårssåede spinat kan man begynde at høste lidt blade fra allerede nu, mens den forårssåede endnu kun er i kimplantestadiet i de fleste haver, måske er den ikke engang spiret frem.

Nye kartofler må de fleste vente flere uger på endnu. Hvis man har lagt dem tidligt under plast, er der nye kartofler sidst i maj, hvis man er heldig. Eller måske rettere hvis man passer dem med vand og gødning og beskytter dem til, hvis nattefrosten pludselig kommer tilbage – det kan komme tæt på i sidst på ugen. De vokser lidt hurtigere under fiberdug, som også beskytter mod let nattefrost.

Hvis man har salat, løg og tidlige kål, som er store nok til at plante ud, så er det bare med at komme i gang, hvis planterne står i potter, så rodsystemet ikke beskadiges. Hvis de plantes ude under overdækning med fiberdug, behøver man ikke at afhærde planterne først. Med udsigt til lave nattemperatuerer, er det en god ide med fiberdug over det første stykke tid.

Hvis udplantningsplanterne står i kasser eller potter med mange planter, så deres rødder beskadiges ved udplantning, er man nødt til som minimum at finde et par overskyede dage, hvor planternes noget reducerede rodsystem kan følge med til at optage vand nok til bladene. Det er bedst at plante den type planter ud i forbindelse med regn og overskyet vejr.

Hvis man drømmer om tidlige gule eller grønne bønner og har plads i drivhuset, kan man så et mindre antal til udplantning midt i maj, hvor jorden forhåbentlig er lunere. Men det er et spil i lotteriet – maj kan pludselig blive kold og våd. Med den høje jordtemperatur kan man også spille virkeligt højt spil og så en række ude på friland under fiberdug. Varm evt. jorden op med klar plastoverdækning i et par dage op til såtidspunktet. Efter såning bliver det for varmt under klar plast i solskin. Man kan forsøge med dække med hvid plast, hvor temperaturen ikke bliver helt så høj. Bønner har en optimal spiring i intervallet 22–30° C. Desværre er varmen jo pist væk, hvis solen ikke skinner, og der er udsigt til kolde nætter. Det er virkelig en satsning. Se artiklen Jord brokker og spireproblemer på Havelyst.dk.

Status over køkkenhaven ved udgangen af april

Her ved udgangen af april skal status ude i køkkenhaven helst se således ud: Alle løg er sat og alle kartofler er lagt, både de tidlige, som sikkert allerede er oppe, og de sene. Til tidligt høst skal der være sået spinat, gulerødder, persillerødder, persille, hestebønner (valsk bønne), salat, dild, majroer, kålroe, knudekål, radiser. Og der skal være gang i forkultiveringen af løg, porrer, kål og salat, hvis man skal nå at have egne udplantningsplanter klar til midt i maj.

Jorden er nu også varm nok til at så marværter, både de høje og lave. Det er en god ide at sætte espalier til de høje ærter op, inden arealet tilsås. Sukkerærter kan også sås, de tåler koldere jord en marværter.

Hvis man vælger at så kål og de andre korsblomstrende arter direkte på voksestedet, så skal de sås nu med 3–4 frø for hver ønsket plante. Hvis man har problemer med jordlopper eller snegle, så er det mere sikkert at forkultivere eller købe planterne, da store planter kan vokse fra evt. skader, mens nyspirede kan blive totalt ødelagt. Porrer kan også sås direkte.

Såning af rodfrugter er bedst i de næste 14 dage

Der er stadig fugtighed nedad, så det drejer sig kun om at få etableret en fugtig såjord i det øverste jordlag. Sårillen skal vandes rigtig godt i en tør jord.

Det er en god ide i løbet af ugen at få sået persillerod, pastinak, skorzonerrod, havrerod, bladbede, julesalat og første hold rødbeder, hvis det viser sig, at der ldet holder med regn i næste uge. Sommergulerødder kan man også fortsat så. Man kan i princippet også så vintergulerødderne nu, men de holder sig kvalitetsmæssigt bedre til vinteropbevaring, hvis de først sås sidst i maj.

Spiringstiden er lang for især gulerod, persillerod og pastinak, og her er der en risiko for, at sårillerne tørrer ud, inden at frøene når at spire og får sendt kimroden nedad, hvor der er vand nok. Det er derfor vigtig at sørge for, at jorden i sårillen er godt fugtig, men også at der øverst er et tyndt lag revet jord, som kan mindske fordampningen. Man kan vælge at grundvande stykket dagen før såning, hvis jorden er tør mange cm ned, og så håbe på regn i løbet af spiringsperioden.

Jorden til rodfrugter skal være løsnet i dybden

Når man skal så rodfrugter er der nogle forhold, som er vigtige. Jorden skal være meget fintsmuldrende. Man skal kunne tage gravegreben og vippe jorden op, og så skal den smuldre fint i hele dybden. Det er bedre at vente nogle dage med at så, end at så i en knoldet jord. Er jorden de rene tørre jordbrokker, så vand jorden med 10 l vand pr. m² og dæk arealet i et døgn. Derefter er jorden let at gøre såklar.

Fugtig såjord

Efter en gang vanding og dækning med plast i et døgns tid er selv den mest tørre og knoldede jord gennemfugtig og let at bearbejde. Foto: Karna Maj

Der skal vandes grundigt i sårillen, da rodfrugter er længe om at spire (flere uger), og man ikke ved, hvornår der kommer regn igen. Det er vigtigt at lade vandet trække godt ned, især i lerjord – så aldrig i smattet jord, vent hellere et halvt døgn efter vandingen. Frøene må ikke sås dybere, end der står på frøposerne. Små frø skal ikke begraves under 2 cm jord. Læs artiklen: Så med omhu – det betaler sig.

Rodfrugter har dybe rødder og derfor skal jorden være løsnet godt i dybden, ikke mindst til pastinak og skorzonnerrod. Sidstnævnte kan have rødder i en halv meters dybde, vel at mærke rødder, som vi også gerne vil have op og spise til vinter eller næste forår.

sandbladet jord

Her er blandet lidt sand i lerjorden inden såning af sommergulerødder for at lette fremspringen. Foto: Karna Maj

Ærter skal beskyttes mod duer

Jorden er dejlig lun i forhold til at så ærter, som er en af de afgrøder, hvor man får noget helt ekstra. Købte ærter smager simpelthen ikke så godt som nyhøstede i egen have. Det er en fordel at strække sæsonen over en længere periode ved at så både tidige, middelsene og sene sorter, eller ved at så i f.eks. 3 omgange med en uges mellemrum.

Hvis det er høje eller mellemhøje ærter, som kræver espalier, kan det være en god ide at sætte det op, inden såning. Hvis det er et trådhegn, der skal sættes op mellem to rækker sarte ærteplanter, er det næsten ikke til at undgå at beskadige de små planter.

Duer elsker fremspirende ærter – de æder lynhurtigt en hel række. Hvis der er duer i nabolaget, så dæk dem med fiberdug, til de er 5–8 cm cm høje – det er lettest, hvis ærtehegnet ikke er sat op. Lidt grene på kryds og tværs over de såede rækker kan også forhindre, at duerne går på ærterov. Fasaner æder også af de friske små skud. Mus kan også finde ærterækken og æde sig hen gennem rækken.

Så sommerblomster direkte på friland

Der er masser af dejlige sommerblomster, som man kan så direkte på voksestedet de næste 14 dage. Og mange af dem kan slet ikke købes som udplantningsplanter. Hvis man elsker at plukke blomster, så er det en god ide at så rækker med sommerblomster til snit, måske en hel lille snithave. I artiklen Sommerblomster til snit kan man finde de egnede arter. Sommerblomster pynter også mellem køkkenhavens mange grønne rækker. Eller gå på opdagelse i frøfirmaernes mange, mange arter og sorter af sommerblomster- find links til dem i vores forhandlerguide

Man skal helst så frøene i let fugtig jord og helst på et tidspunkt med udsigt til overskyet vejr eller regnbyger, da jorden ikke må tørre så meget ud inden fremspiring, at spiringen mislykkes.

Skal – skal ikke plante sommerblomster ud

Der er kun meget få steder i landet, hvor vi er ude over faren for nattefrost, så man satser lidt, hvis man udplanter sommerblomster, som ikke tåler frost. Der er risiko for lokal nattefrost nogle steder i landet sidst på ugen.

Krukker og kasser kan måske flyttes indenfor, hvis det skulle komme frostnætter, eller de kan beskyttes. Det er sværere med sommerblomster plantet spredt ud i bede i hele haven. Hvis man laver egne udplantningsplanter kan man vælge at forkultivere dem, så det passer med udplantning først i juni, når løgblomsternes blade fjernes.

Men skal man købe planter, så er det de næste 14 dage, at udbudet er størst af pæne planter. Det er noget af et dilemma. Man må gøre op med sig selv ud fra lokalklimaet, om man vil satse og plante sommerblomster nu – og få glæden ved tidligt at have krukker med sommerblomster i haven. Eller man venter.

Man kan også købe sommerblomster og egnede stauder til krukker og kasser i netbutikkerne. Du finder dem her i forhandlerguiden under Udplantningsplanter og Planteskoler og havecentre

Sæt georginer på friland

Først i maj er det tid at sætte lægge de tørre georgineknolde i jorden på friland. De skal lægges så alle knoldene er i jorden og kun den tørre pind fra sidste års stængel stikker op. De tørre knolde har brug for masser af vand, så vand plantehullet grundigt inden plantning. Læs mere i artiklen Farvestrålende georginer.

Georginer kan ikke tåle frost, og hvis man bor er sted, hvor sen nattefrost er almindelig, bør man måske vente lidt med at sætte dem, eller dække med fiberdug. Hvis man kun har få og er indstillet på at dække mod nattefrost, kan man godt sætte dem nu. En omvendt urtepotte er nok beskyttelse ved let nattefrost i maj.

Hvis man har forspirede georginer, som har lange spirer, kan man blive nødt til at sætte dem nu og så være klar til at dække ved evt. frostnætter. Georginer trives også fint i krukker, og de kan flyttes ind ved risiko for sen frost.

Forkultivering af squash og græskar

Squash kan ikke tåle nattefrost, men det er en af de grønsager, som hurtigt giver mad på bordet. Så det er umagen og risikoen værd at så nogle få potter nu indenfor ved 20–25° varme, så de spirer hurtigt og sikkert. De kan som tomater placeres i drivhuset om dagen. De vokser langsommere, hvis de har det for koldt om natten, så det er bedst, at de følger med tomaterne ud og ind den første tid. Derefter bliver de i drivhuset, hvis der ikke er risiko for nattefrost. Senere udplantes de på friland under fiberdug, når man regner med at risikoen for nattefrost er overstået. De kan forholdvis let overdækkes, hvis det alligevel skulle ske.

Græskar til vinterbrug skal nå at modne inden første nattefrost eller først i oktober, hvis de skal kunne holde sig i nogle måneder. Det er derfor vigtigt at forkultivere dem nu, så de får så lang en vækstsæson som muligt. De sås og plantes som squash.

Forkultivering af basilikum

Der findes mange forskellige slags basilikum at vælge imellem. De har meget forskellig duft, smag, farve og bladstørrelse. De kan sås i drivhuset til senere udplantning i potter og kasser, eller på lune steder på friland fra juni. Gem lidt af frøene, da det er dejligt at kunne så et nyt hold senere på sommeren.

Forkultivering af majs

Hvis man vil dyrke majs og være nogenlunde sikker på at at få store flotte majskolber, sås frøene i potter omkring 1. maj indenfor. De spirer bedst ved 25° – det tager 4–6 døgn. Efter fremspiring kan de flyttes i drivhuset, hvor de skal dækkes ved risiko for nattefrost. De kan dog også spire i drivhuset, men det tager væsentlig længere tid. De tåler ikke frost og plantes derfor først ud i sidste halvdel af maj, når de har udviklet 3. blad.

Majs kan sås direkte på friland, når jordtemperaturen er 12° C, som er minimumstemperaturen for spiring.

Planlæg en lang sæson med majskolber

Alle majssorter modner sine kolber med matematisk præcision i løbet af bare en enkelt uge. Hvis man vil kunne høste majs over en længere periode, må man så i flere omgange med samme sort, f.eks. 3 hold med en uges mellemrum. Eller evt. forkultivere halvdelen og så de andre på friland. En anden mulighed er at så flere sorter med forskellig udviklingstid samtidig. Desværre er der forholdsvis få og velsmagende sorter på markedet med forskellig udviklingstid.

Dyrk små løg af resten af stikløgene

Fik man sat løg tidligt, er de nu på vej op af jorden i lange fine grønne rækker. Hvis man har stikløg tilovers, når man er færdig med at sætte løg, så find et lille plet jord og læg dem med 2–3 cm afstand i rækken og 8–10 cm mellem rækkerne. Det giver fine små løg, som kan bruges hele til f.eks. syltning, gule ærter eller som tilbehør. Og der kan dyrkes mange små løg på et lille areal.

Prøv at dyrke tomatillo

Der er ikke så mange, som kender tomatillo, som smager helt anderledes end tomat. Den lysgrønne frugt er let syrlig og meget sprød – frugtkødet med de mange, små spredte frø nærmest gnistrer af sprødhed. Tomatillo er en helt uundværlig grønsag i mexikansk mad, bl.a. i salsa verde. Den modner først sidst på sommeren, men til gengæld angribes den ikke af kartoffelskimmel som tomat gør.

Man kan godt nå at så den nu indenfor eller i drivhuset og plante den ud på friland, når faren for nattefrost er ovre. Den trives for godt i drivhuset, hvor den fylder alt for meget, og frugterne bliver som regel størst på friland. Den gror også bedst på friland, men skal bindes op.

Frodige skvalderkål og blomstrende mælkebøtter

Det er nu ikke længere muligt at fornægte det – og naboerne har kunnet se det længe. Der er skvalderkål i hækken og de gule mælkebøtteblomster vil uundgåeligt afsløre enhver mælkebøtte i hele haven. Det gælder i større eller mindre grad de fleste danske haver, hvor tiden ofte ikke slår til at nå alle udkanter i haven.

Man kan vælge at sådan er det – men problemet bliver større år for år, hvis man intet gør. Skvalderkål vokser en meter til alle sider og rodsystemet bliver stadig mere kompakt med årene. Mælkebøttefrø spirer i alle bede i hele haven i stor stil, hvis først de kommer ud at flyve. Det er derfor en god ide at gå i klinch med begge dele – nu. Mælkebøtterne afslører sig selv, og det er i øjeblikket let at grave skvalderkål op og ryste jorden af rødderne.

Vælg flotte planter til skvalderkålsbedet

Hvis man ikke orker at gå i krig med skvalderkålen, kan man i stedet for vælge at indplante nogle af de planter, som kan overleve i et bed fyldt med skvalderkål. Det kan man læse mere om i en kommende artikel i majnummeret af tidsskriftet Praktisk Økologi. Som medlem får man ikke kun Praktisk Økologi 6 gange om året, men også mulighed for til at møde andre økologiske havedyrkere på Havelyst.dk, hvor der er en livlig debat.

pinseliljer

Pinseliljer er en smuk, yndig og spinkel løgblomst. Men den kan klare sig næsten alle steder, selv midt i massiv skvalderkål. Foto: Karna Maj

Gå på jagt efter de små dræbersnegle

Det indtil nu tørre forår er helt sikkert ikke godt sneglevejr. De er der, men gemmer sig på fugtige steder. Det giver os gode muligheder for at indsamle de nye unge dræbersnegle, inden de når at opformere sig. Gennemsøg haven alle de steder, hvor der er fugtighed at finde.

Det er en god ide at have en bøtte med låg med rundt, når man er i haven, så man altid har et sted at putte sneglene hen, når man støder på dem. Eller afliv dem på stedet.

Har man mange, kan man blive nødt til at ty til Ferramol sneglekorn eller afprøve virkningen af nematoder på de helt små snegle. Inden man går i gang, skal man dog lige være opmærksom på, at nematoderne kan gå på alle slags snegle i haven, og det har ikke kun positive sider at slippe af med alle de andre slags snegle i haven. Ved at fjerne sneglene i haven udrydder man en del af havens nedbrydere. Snegle er i øvrigt en vigtig del af nedbryderkæden af det organiske affald i haven. De indgår desuden i havens fødenet, hvor f.eks. fugle og pindsvin delvis lever af snegle.

Virkningen af nematoder mod dræbersnegle er ikke særlig god for store dræbersnegle, men der skulle være en virkning for de små under 2 cm. Hvis man vil forsøge med nematoder, så skal det være nu, mens de er små. Nematoderne tåler ikke udtørring, så tjek med vejrudsigten, da nematoder skal vandes ud, og jorden holdes fugtig i den første uge efter udvanding.

Det allervigtigste i bekæmpelsen er at få naboerne, ja hele omegnen, med i en målrettet indsats mod dræbersneglene. Så snak med naboerne, tag det op i grundejerforeningen, kolonihaveforeningen, eller hvor man ellers mødes med andre haveejere fra lokalområdet.

Fælder mod blomme- og æbleviklere

Når æbler og blommer begynder at blomstre, begynder æble- og blommeviklerne at flyve. Det er deres larver, som vi finder i de modne æbler og blommer, og gør dem uappetitlige og dermed uspiselige. Det vil vi selvfølgelig helst undgå, og der er flere modforholdsregler som at fjerne frugterne, inden larverne når at forlade dem, og sørge for redekasser til fugle, som kan fange viklerne og deres larver på træstammerne.

Hvis man er stærkt plaget af larver, kan man overveje at prøve at hænge en eller flere feromonfælder op her ved begyndende blomstring og de næste mange måneder. Feromonfælder er egentlig ikke beregnet til bekæmpelse, men til at registrere angrebets omfang. Erhvervet bruger dem til at afgøre, hvornår en kemisk bekæmpelse skal sættes ind. Fælden indeholder en limplade og en feromonkapsel. Feromonkapslen indenholder et kunstigt feromon svarende til det, som hunnerne udsender for at tiltrække hannerne. Hannerne tiltrækkes og går i klisterfælden, og derved reduceres antallet af hanner, som kan parre sig med hunnerne. Det vil således give færre angreb, men det er ikke en 100% bekæmpelsesmetode. Hvis man har mange blommer eller æbler og ikke udnytter dem alle, kan det næppe betale sig at ophænge fælder, men har man små eller få træer og gerne vil have flest mulige blommer og æbler, er det værd at overveje. Men husk at det kun er en del af en indsats for at minimere antallet af viklerlarver.

Læs mere om æblevikleren og blommevikleren

Feromonfælde blommevikler

Feromonfælden skal hænge i blommetræet, fra det begynder at blomstre og 18 uger frem. To gange undervejs skal limplade og feromonkapsel udskiftes. Foto: Karna Maj

Her er du: Forsiden > 2011 > Havenyt uge 17, 2011

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…