Havenyt uge 14, 2015

Minipåskeliljer og stedmoder står flot i krukkerne og de første påskeliljer er ved at springe ud ude i haven. Og det er påskeferie. Det eneste der mangler er noget lunt forårsvejr, så vi uden nagende mistanke om at være for tidligt på den, kunne gå i gang med alt det, som vi så gerne vil: gøre køkkenhavens jord klar, så i drivhuset, så det første på friland, plante nye stauder, sætte tidlige kartofler og stikløg, beskære roser.

Foråret er helt normalt, vi var bare lidt forkælede sidste år i marts og april. Faktisk er det ikke usædvanligt at have frost og sne samtidig med, at påskeliljerne er ved at springe ud. Det er helt normalt først at kunne sætte tidlige kartofler og løg omkring 10.-15. april og på det tidspunkt så de første grønsager. Meget ofte er jorden også alt for våd til at kunne plante og så førend omkring eller efter midten af april. I hvert fald på en god fed lerjord. Alt hvad man gør tidligere er enten en satsning og med brug af fiberdug og plast, eller det skyldes et meget varmt forår.

Men det er brandærgerligt, at påskedagene ikke kan bruges til at alt det, vi drømmer om at lave ude i haven. Påsken falder simpelthen for tidligt. Og så må vi hver især vurdere, hvad vi kan lave i vores have, når det er så koldt, at der lokalt loves byger med tøsne og hagl og nattefrost sidst i påsken. Nogle steder mange nætter og lave temperaturer, andre steder færre nætter og nogle steder slet ikke. Heldigvis ser det ud til at blive sol og tørvejr sidst i ugen. Hold øje med udviklingen lokalt – og har man satset, så dæk mod frosten.

Brug din smartsphone ude i haven

Når du står ude i haven og ikke kan huske, hvor langt der skal være mellem rækkerne, hvor høj jordtemperaturen skal være for at ærter spirer, eller står du i planteskolen og gerne vil vide lidt mere om planten, så er det hurtigt lige at bruge din smartphone til at hente oplysningerne med på Havenyt.dk. Desværre er Havenyt.dk ikke optimeret til mobil, og det gør det lidt mere besværligt at navigere rundt. Og fra den 22. april finder du måske slet ikke Havenyt artikler øverst i søgeresultaterne på mobilen, da Google fra den dato »straffer« hjemmesider uden mobilløsning.

Vi vil rigtig gerne tilbyde den optimale visning af Havenyts informationer ude i gulerodsbedet til vores mange brugere med en smartphone. Men vi skal bruge ca. 10.000 kr. til at programmere det for, så vi får en rigtig god løsning. De penge har vi ikke, og vi beder derfor alle brugere hjælpe os med at skaffe midler til en mobilløsning. Vi laver indsamlingen som gavebidrag – i kommentarfeltet skriver du blot: Mobil.

Støt en mobilløsning til Havenyt

Masser af blomster på vej i haven trods kulden

Juleroserne er fantastiske med de smukke blomster og lange blomstringstid, og nu er det påskeliljernes tur, og de vil de næste uger farve vore haver gule og hvide. Kærmindesøsters lyseblå blomster er ved at springe ud, violerne står blå under hækken. De springer mere i øjnene end lungeurtens tofarvede blomster i lysrøde og blålige toner, og den mere sjældne rosa. Stedmoderblomster og hornvioler kan fås i mange flotte farver og pynter i krukker og bede. Og primulaerne står nu i fuldt flor. De gammeldags sorter med mindre blomster er flottere ude i bedene end de udplantede forædlede typer købt til indendørs pryd – ude i haven får mange af dem meget store blomster og næsten ingen blade endnu. De kan alle tåle lidt vinterligt her i april, selv om de lægger sig ned, rejser de sig igen.

Man kan slet ikke undgå at blive i godt humør af alle de mange forårsblomster og summende bier og humlebier, som er på besøg efter pollen og nektar, når solen skinner.

Det er stadig tid at plante, men vent med at beskære roser

Du kan bruge påsken til at plante de allersidste løvfældende træer, buske og hække. Det er sidste udkald, da der nu ikke er ret længe til løvspring, og de skal helst i gang med at udvikle nye rødder inden, de får store blade. Planter du nu, er du babysitter med vanding hele sommeren. November er en bedre plantemåned, men der er længe til. Men man kan vælge tænke alternativt med etårige planter på jorden indtil da.

Roser kan man også nå at plante nu og de stedsegrønne. Derimod er det en god ide ikke at beskære roserne endnu, men vente med at beskære de mest robuste til efter påske, og de sarte til sidst i april. Sommerfuglebuske skal heller ikke beskæres endnu. Lavendler bør også vente, med mindre du vil sætte stiklinger nu.

Tomater og chili skal have jord nok til at gro i

Hvis tomater og chili skal udvikle sig til gode planter, så er det vigtigt, at de hele tiden har god plads til at udvikle nye rødder. Hvis man har sået i potter eller kasser, så skal de prikles ud i egne potter – tomater, når de har fået første hold rigtige blade, chili kan vente, til de har fået andet hold blade. Det gælder selvfølgelig også alle de andre småplanter – de skal prikles ud og plantes om i tide.

Potterne behøver ikke at være så store, planterne udvikles bedre med et par omplantninger i stadigt større potter, end ved plantning i en alt for stor potte, hvor vanding uden for rodzonen let gør jorden kompakt. Og netop nu er pladsen i vindueskarmen ikke noget, der skal ruttes med, så vælg mindre potter. Men det er vigtigt under hele forkultiveringen at plante om, så snart rødderne er ude ved pottekanten.

Det er endnu for koldt til at sætte de varmekrævende arter på dagophold i drivhuset, selv i solskin, medmindre man er klar til at tage dem ind igen hurtigt. Forsvinder solen pludselig, bliver der hurtigt køligt i drivhuset, når temperaturen udenfor kun er 5–7°. Det sikreste er, at de bliver inde i vindueskarmen.

Foråret er svært at vurdre og blive klog på

Det er her i den lunefulde forårstid, at de erfarne haveejere har en fordel. De har erfaringer med ting, som er gået godt, det som er gået ok, og så katastroferne, når man har været for tidligt ude. De har en erfaring med at vurdere en 10 dages vejrudsigt – navigere ud fra den, men også vide at den kan ændres totalt sidst i perioden. Og ikke mindst, så kender de deres lokale klima. Succes i forårshaven drejer sig først og fremmest om timing – og så lidt held.

Et eksempel: Jeg bor på det milde Lolland og har sat 4 m² med stikløg for en uge siden under fiberdug. Det ville jeg ikke have gjort, hvis jeg boede i Midtjylland, Midtsjælland, Nordsjælland, Djursland eller de andre steder, hvor der næsten altid kommer sen nattefrost og ofte mere end let nattefrost. Jeg har ikke før sat stikløg i marts, så det er en satsning – man kan også kalde det en afsøgning af det muliges kunst, og det er vi nogen, som ikke kan lade være med. Og så er løgkassen ved at være tom, så jo hurtigere, jeg kan få nye løg fra egen have, jo bedre. Lige nu ser det ud til, at vi på Vestlolland tæt på vandet ikke skal have nattefrost – men jeg føler mig ikke sikker. Og kulde øger risikoen for mange stokløbere, og risiko for at jeg får en over snuden for at være for tidligt ude.

Hvad gør man som ny haveejer. Man vil helt sikkert komme til at opleve, at noget ikke spirer, hvis man sår for tidligt, at kartoflerne bliver til små planter uden ret mange kartofler under, hvis man sætter dem i for kold jord. Man kan købe et jordtermometer og måle højeste og laveste temperatur og så regne middeltemperaturen ud og bruge den som rettesnor. Det er dog nok lettere og mere sikkert at bruge Jordtemperatur – målinger på Landbrugsinfo.dk, hvor der også vises en prognose nogle dage frem, og man kan få en lokalprognose. Her kan man lige nu se et forventet fald i jordtemperaturen på to grader her først på ugen til omkring 4° C – og derefter får vi nætter med nattefrost.

Konklusion: Man skal nok ikke så ude i haven i påsken. Har man et bed, som længe har været dækket med klar plast, så er jorden varm nok til at lægge lidt tidlige kartofler. Og her hjælper den lovede sol på opvarmningen af jorden om dagen og udligner nattefrosten. Og kartoflerne kommer ikke op foreløbig. Men lad være med at satse alle læggekartoflerne.

Kan vi gå i gang med at så i drivhuset?

Men kan man begynde at forkultivere i drivhuset med udsigt til nattefrost i påskedagene? Svaret afhænger af, hvilke arter, der er tale om, hvor man sår i drivhuset og i hvad man sår.

Det kan godt lade sig gøre at så i påsken, når solen kommer til hjælp med opvarmningen, hvis det såede står på jorden eller fliserne i drivhuset, da det er varmelageret, som skal gøre nattemperaturen høj nok, ved at det afgiver varme til luften. For at holde på varmen lægger man på normale kølige forårsnætter et lag fiberdug over, ved frostnætter lægges to lag over. Ved udsigt til hård nattefrost sættes buer over, og man lægger bobleplast, fleecetæpper eller andet isolerende over. Det bedste er at så i plantekasser eller beholdere med en hel del jord, så der også er et varmelager i rodzonen.

Hvis man forkultiverer oppe på et bord, kan der blive ret koldt. Og jo mindre jord, der sås i, jo hurtigere slår nattekulden ind omkring planterne. Medmindre man bruger undervarme eller sætter varme på i drivhuset i de køligste nætter. Er der plads kan man forsøge at lægge plastdunke med varmt vand ud mellem planterne og så dække med noget isolerende, så varmen ikke stråler ud i verdensrummet – her gavner den ikke meget.

Men igen – den forsigtige venter med at så til nattefrosten er ovre. Og når det gælder vintersorter af grønsager, så kan man fint vente en god uges tid med at så. Det kan derimod være en god ide at starte op indenfor med lidt salat, tidlige spidskål, sommerhvidkål og sommerporrer – og så flytte dem ud i drivhuset, så snart de er spiret frem og nattefrosten er ovre.

Forkultivering i drivhuset

I drivhuset ville man normalt kunne begynde at forkultivere de fleste af de grønsager og blomster, som skal plantes ud i maj. Mange af de planter, som skal forkultiveres, kommer fra andre klimazoner og skal have et forspring for at nå at udvikle frugter og frø. En hel del står allerede inde i vindueskarmen og er allerede i gang. Her skal man stadig så alle de varmekrævende arter – men nogle skal ikke sås endnu, f.eks. agurk, græskar og squash.

I drivhuset er det især grønsager som porre, salat, løg og kål, man forkultiverer fra starten af april. Den største fordel ved at lave sine egne udplantningsplanter er, at man selv kan bestemme sorten. Det giver sikkerhed for, om det er efterårs- eller vintersorter af porre, hvidkål og rosenkål, og desuden er der mange flere spændende kålsorter til rådighed fra frø, end man kan købe som udplantningsplanter. De allertidligste blomkål, kan det dog godt betale sig at købe, da blomkål er kritisk med temperaturer under forkultiveringen.

Normalt vil man ikke prikle og plante disse planter om, hvorfor det er vigtigt, at de har næring nok under hele forkultiveringen. Det gøres bedst ved at lægge et godt lag kompost i bunden af såkassen og derover en mere næringsfattig såjord. Efter såning dækker man med hvid plast, så jorden varmes op, og den forbliver fugtig under spiringen. Dækker man med klar plast kan jorden blive for varm på lune solskinsdage. Kombiner evt med klar plast og et lag hvid fiberdug. Hvis nætterne er kølige, kan man evt. lægge isolerende bobleplast eller andet over, som kan forhindre at jorden afkøles så hurtigt om natten.

I drivhuset kan man også så en lang række sommerblomster til udplantning, f.eks. ærteblomster, tropæleum, zinnea, sommerridderspore og andre blomster, som ikke kræver så høje temperaturer for at spire. Da såningen kan drille på friland i maj, hvis vi får en tør maj måned, kan det være en god ide at helgardere ved at så nogle potter eller bakker med disse sommerblomster i drivhuset i første halvdel af april. Man kan få hurtigere gang i spiringen ved at så indenfor og prikle ud senere. Tagetes skal sås og spire indenfor.

Alle de ovennævnte arter kan også med fordel sås i små potter eller rodtræningspotter (roottrainers), men det er en dyrere metode end såning i f.eks. styroporkasser, som man af og til kan få som gratis kasser i supermarkeder. Roottrainers har den fordel, at planternes rødder ikke beskadiges ved udplantningen, samtidig med at det er en kompakt løsning med mange planter på lille plads, som også er egnet til at starte op i vindueskarmen. Urtepotter kan genbruges og fås ofte gratis – efterlys evt. på Del Jorden. De firkantede fylder mindst.

I drivhuset kan man også så basilikum, merian og andre krydderurter i potter og bakker til senere udplantning. Se såtidspunkt og anvisninger på frøposen eller find en såvejlening her på Havenyt ved at søge på navnet. Men som foråret ser ud lige nu, er det en fordel at starte i hvert nogle af krydderurterne indenfor. Mange af krydderurterne kan man også købe som udplantningsplanter senere, og skal man kun have en enkelt eller to af helt almindelige sorter, kan det måske prismæssigt ikke betale sig at så. Men har man specielle ønsker, så er der mange muligheder fra frø, ikke mindst når det gælder basilikum.

Der er ingen grund til at forkultivere mange gange det antal planter, som man skal bruge, med mindre man nyder at forære planter væk. Det er bedre at så med lidt større afstand i såkasserne, så den enkelte plante får god plads. På den måde får man også gode udplantningsplanter med en god rodklump. Kål, salat og blomster skal helst stå med 3–4 cm indbyrdes afstand for at give gode udplantningsplanter, mens porrer kan stå tættere. Ærteblomster forkultiveres i potter til direkte udplantning, gerne med 3–4 planter i hver 8–10 cm potte.

Kan vi gå i gang ude i køkkenhaven?

Gå først i gang med at grave, løsne, kultivere og rive jorden, når den er bekvem og falder godt for redskaberne. Men kan så let ødelægge en god jordstruktur. Det har regnet meget de sidste dage, så jorden er sikkert for våd. Og så er det bedre at vente – vi er kun ved starten af april. Vi skal nok nå det hele. Og med udsigt til sol og tørvejr sidst på ugen, så vær tålmodig, pludselig er jorden bekvem til at gå i gang med.

Men hvis jorden er til det, hvornår kan vi komme i gang med at så de første frø, sætte kartofler og løg? Dagene er kølige, sidste halvdel af ugen bliver mange steder med nattefrost, og det betyder at jordtemperaturen daler. Her først på ugen er jordtemperaturen i 10 cm dybde ca. 6°, og den falder nok til 4° C eller måske lokalt endnu lavere.

Jordtemperaturen i den kommende uge kommer til at være ikke meget mere end 4° C, og det betyder, at kun få arter over hovedet vil kunne spire, og spiretiden er længere, jo koldere jorden er, og derfor kan det ikke betale sig at så ret meget nu, hvor ukrudtet ikke er spiret. Ukrudtet spirer først ved ca. 8° C, og det er altid en fordel at få ukrudtsfrøene til at spire i overfladen, inden man sår. Det giver mindre lugearbejde. Og langt de fleste frø spirer først godt ved 8° C. Se grønsagsarternes spiretemperatur og spiretid

Godt forspirede kartofler kan man sætte, hvis man har haft jorden dækket med klar plast, så jordtemperaturen kommer op på min. 8° C (døgngennemsnit), inden man putter kartoflerne ned i jorden. Plasten skal blive over, indtil kartoflerne er på vej op, og det er der ca. 2 uger til fra de sættes. Den skal da erstattes af fiberdug, da planterne let får det for varmt under plast. Jorden er endnu alt, alt for kold til at sætte kartofler på friland. Har man forkultiverede kartofler, kan de plantes ud i opvarmet jord (min 8° C) under buer med fiberdug over, når nattefrosten er ovre igen og vi får lidt lunere vejr. Det er bedre at sætte dem i store potter i drivhuset under en lun natteoverdækning. Her bliver det i det mindste lunt om dagen, når solen skinner. Er der udsigt til mere end let nattefrost, må det overvejes at slæbe dem ind – kartofler tåler ikke den mindste smule nattefrost.

Vinterporrerne kan høstes og gemmes i fryseren

Så snart det begynder at blive lunt, går porrerne i stok. Derfor er det en god ide at høste nogle af dem til at komme i fryseren, hvis der stadig er mange tilbage. Porrerne skal bare ordnes, skæres i stykker og kommes i fryseren, og så er det god mad til de kommende måneder, hvor der næsten ikke er noget at hente ude i haven. Men lad nok porrer stå til minimum et par uger – de er bedst friske.

Hvornår skal køkkenhaven gødes?

Groft sagt skal jorden gødes inden sætning af løg, kartofler og udplantning af kål, porrer osv. Mens den ikke skal gødes inden såning, da højt indhold af især kvælstof kan svide de små fine rødder. Det er sikrest først at tilføre kompost eller tørret gødning, når de såede planter er kommet i god vækst. Stikløg kan man også vente med at gøde til de har sat grøn top, hvis man hurtigt skal have dem i jorden og ikke har tid til at gøde først.

Gødning til køkkenhaven

Det er helt nødvendigt at gøde sin køkkenhave, for her frafører vi jorden rigtig meget organisk stof, og det, vi selv spiser, kommer ikke tilbage. Det grønne affald kommer selvfølgelig tilbage, hvis vi er gode til at kompostere, men selv i en effektiv kompostering og brug af den, går der især kvælstof tabt. Hvis man kun har en lille køkkenhave og masser af kompostmateriale fra resten af haven og genanvender alt grønt affald, kan man godt producere nok kompost til køkkenhaven, men der vil være for lidt kvælstof i komposten. Man er derfor nødt til at tilføre en større eller mindre mængde kvælstof.

Den grønne løsning er at dyrke en kvælstofsamlende grønafgrøde på en fjerdedel af køkkenhaven hvert år. Det giver også en god jordstruktur. Men de færreste har så stort et jordareal til rådighed, at det er en reel mulighed.

Den anden løsning er at tilføre kvælstofrig husdyrgødning til komposten. Det kan være købt tørret gødning med et højt indhold af kvælstof eller frisk hønse- eller kaninmøg, som har så højt et kvælstofindhold, at det ikke bør bruges direkte på jorden.

Hvis man har mulighed for det, kan man også tilføre husdyrgødning direkte, men kun få afgrøder tåler frisk husdyrgødning. Kartofler er en af dem. Ellers skal man bruge det i en komposteret form. Halm skal ikke arbejdes ned i jorden, da det forbruger den kvælstof, som man ellers har tilført til jorden, til at omdanne strukturstofferne i halmen med, og så kan planterne komme til at lide af kvælstofmangel i en periode.

Hvis man hverken har nok kompost eller nogle af de andre muligheder, så kan man bruge tørret gødning. Der er mange mærker med organisk gødning på markedet, og også en del økologiske – se i Forhandlerguiden. Mange bruger også stadig kunstgødning, som er en uorganisk gødning – man kan læse om forskellene på at bruge organisk og uorganisk gødning i denne artikel: Er kunstgødning bandlyst?:

Men det er også vigtigt at undgå at overgøde, da det kan give problemer med skadedyr og sygdomme. Følg doseringsanvisninger for de enkelte grønsagsarter, og sæt doseringen ned, hvis der har været efterafgrøde eller grøngødning på jorden sidste sæson, så der er en forfrugtvirkning i år.

Komposten kan klargøres

Har man en kompostbunke, som ikke er helt omsat, kan det være en god ide at frasortere de groveste dele, inden det køres ud på køkkenhaven. Det kan man godt gøre nu, selv om jorden er for våd at køre kompost ud på.

Hertil er et kompostsold et godt arbejdsredskab. Det er let at lave selv – evt. med flere netstørrelser, så man kan få fint og mere groft kompost. Har man ingen sold, må man rive de store stykker af og køre dem retur til videre kompostering.

Forebyg gråskimmel på jordbærrene

Man kan nedsætte risikoen for gråskimmelangreb på jordbærrene ved at fjerne de blade på jordbærplanterne, som er visne – det giver også bedre luftcirkulation. Det skal gøres, inden de nye skud kommer frem, da de meget let brækker af. Men vent til mildere vinde blæser – lige nu luner de gamle blade.

Men man kan luge jordbærbedet. Hvis man ikke har fået klippet de visne udløbere af, så gør det, inden man går i gang med lugningen. Ellers risikerer man at få hevet de ellers rodfæstede planter op, som sidder i enden af udløberen.

Måske er der en del jordbærplanter, som ikke har overlevet vinteren. Forhåbentlig står der lidt nye planter, der kan bruges til indplantning i hullerne i jordbærbedet. Ellers må man se, hvad der er til salg i planteskolen. Jordbær plantet i foråret giver ikke så stort et udbytte som dem, der blev plantet sidste år i juli–august, bl.a. fordi de ikke har et godt etableret rodnet. Men det er en mulighed.

Husk jordbær skal ikke gødes i foråret – det fremmer bladvæksten, og planterne giver færre bær.

Aspargesbedet skal luges og dækkes

Køkkenhavens bede skal man ikke bearbejde, førend jorden falder virkelig godt for kultivatoren. Der er dog et bed, som skal luges, så snart jorden er til at arbejde i, og det er aspargesbedet.

Der er måske kun 3 uger til de første aspargesskud dukker op af jorden. Af samme grund er man nødt til at håndluge aspargesbedet. Hvis man vælger at bruge hakke til at fjerne helt småt ukrudt med, så skal man nærmest skrabe hen over jordoverfladen, hvis man ikke vil risikere at ødelægge de allerførste skud nede i jorden. Hvis aspargesbedet ikke har fået gødning i efteråret, kan man tilføre en gang grov kompost som jorddække nu, eller når man holder inde med stikningen i juni.

Tang fra stranden til aspargesbedet

Hvis man skal en tur til stranden, er det en god ide at hjemføre et par sække tang/ålegræs til at dække jorden med i aspargesbedet, da det forhindrer at ukrudtsfrø spirer. Når tangen formulder, frigives der næringsstoffer, bla. en hel del mikronæringsstoffer. Tang omsættes dog langsomt – det er derfor det er så godt til jorddække, så det er ikke en hurtigvirkende gødskning, der er tale om. Men med et konstant jorddække over år, får man en stabil tilførsel. Asparges kommer ikke senere, fordi jorden dækkes med et lag tang nu – antagelig fordi aspargesplanten er en strandplante, som vokser vildt netop på steder med opskyllede tanglag.

Samme gode virkning både på afgrøden og ukrudtstrykket får man ved at dække jorden omkring planter af vild rucola, der forhåbentlig har overlevet vinteren.

Grønne altaner og terrasser – kreative ideer til små haver

Grønne altaner og terrasser – kreative ideer til små haver er fyldt med kreative ideer og anderledes løsninger til at fylde altaner og terrasser med grønne planter. Bogen er oversat fra engelsk og skrevet af Isabelle Palmer. Der er mindre generelle afsnit om det at dyrke på altaner og terrasser, læ, om møbler og belysning. Og tanken om genbrugt materialer titter frem overalt. Resten er opskrifter på dyrkning af enkelte arter og især kasser og potter med temaer som alpeplanter, blomster til sommerfuglene, cocktailaltankasser. Der er også dyrkningsanvisninger på begrænset plads og ud fra det forfatteren har afprøvet. Ikke generelle råd til f.eks. hvor mange liter jord en potte skal have, nødvendig roddybde osv. Men en god bog til at finde inspiration i til at gøre sin altan og terrasse grønnere.

Ny bog: Brug blomsten

Brug blomsten er en stor bog skrevet af hortonom Bente Halkjær og med flotte fotos af fotograf og blomsterdekoratør Kira Brandt. Som titlen antyder er det opskrifter til at bruge blomsterne på mange måde. Dyrket i haven, fundet i naturen, dyrket i potter og kasser, bundet til kranse, i buketter og dekorationer, påskeblomster, blå blomster. Der er også et afsnit om spiselige blomster, opskrifter med hyldeblomster og på rosenbrød. Blomsterne beskrives og der er dyrkningsanvisninger for de enkelte arter. Men som haveejer studser man over en buketsammensætning med dorethealiljer og almindelig snebolle – der er måneder mellem at de blomstrer. Heldigvis en undtagelse, resten følger årstiden.

Ny bog: Padder og kybdyr i Danmark

Heldigvis er der haver, som er så mangfoldige, at der også kan leve padder og krybdyr her. Og ellers kan man tage den ny lille bog Padder og krybdyr i Danmark med i rygsækken ud i naturen, så man kan slå op og se, hvilken før det er, man har observeret. Bogen er skrevet Ole Frank Jørgens, som har lavet et væld af naturbøger. Bogen er ikke kun en opslagsbog – og ikke kun for nørder. Den beskriver de 14 paddearter og 6 krybdyrarter, som findes herhjemme. I bogen kan man læse om de enkelte arters kendetegn, hvor og hvordan de lever, formerer sig osv. Den indeholder også en paddekalender og en krybdyrskalender, hvor man for de enkelte arter kan se, hvornår de er i dvale, aktive, i parring og ægudvikling.

Nye annoncer på Markedspladsen

Kig forbi og se de nye annoncer på Markedspladsen