Havenyt uge 27, 2015

Det er ferietid, og dermed er der også tid til at nyde alle de smukke blomster i haven lige nu. Enten i egen have, i andres haver eller i besøgshaver landet over. Og i år står haverne endnu med de smukke junistauder i fuld flor. Frodigheden skyldes først og fremmest det kølige vejr, vi har haft i forsommeren og helt til nu. Det er så nok det pæneste, man kan sige om en lidt for kold maj og juni.

Men nu ser det ud til at vi sidst på ugen endelig skal have dejligt varmt og solrigt sommervejr. Og det har vi brug for, hvis vi skal have held til at få bønner til at spire og vokse til store frodige planter. Det vil også give dejlige søde jordbær. Men husk, at jordbær skal have masser af vand for at udvikle bærene. Det gælder også hindbær, som nu er i fuld gang med at udvikle bær. Også løg, ærter og kartofler har brug for masser af vand lige nu. Og alt, hvad der dyrkes i krukker, skal man passe ekstra godt med vand, når solen bager og temperaturen tordner op over de 25° C.

Ferietid er ensbetydende med feriegæster, og her falder hjemmeavlede friske grønsager altid i god smag. Børn elsker at få lov til at hjælpe med at grave kartofler op og plukke bær til dagens dessert. Skulle der komme uanmeldte feriegæster, så kan man hurtigt lave en spændende menu med friske grønsager fra haven.

Lige nu kan vi hente nye kartofler, salat, agurker, grønne stikkelsbær og jordbær. Og har man sået tidligt er der måske også de første små gulerødder, lækre sukkerærter, sprøde knoldfennikel, og snart også de første spidskål, blomkål og knudekål. Måske kan man også hive de første løg og hvidløg. Hvis man har været tidligt ude med forkultivering i februar, så er der måske også snart modne tomater og chili, og i mange drivhuse er de første agurker høstet.

Ferietid betyder også mulighed for besøg i smukke parker og haver ude i ferielandet eller på rejser i udlandet. Det er en god måde at få nye ideer til sin egen have. Men inden man tager afsted, er det vigtigt at sørge for, at ens egen have kommer så godt gennem en alene hjemme-periode som muligt.

Redaktionen holder kun delvis ferie. Ugens Havenyt kommer som sædvanlig hver uge, mens der er lukket for at stille spørgsmål til eksperterne frem til 15. august.

Have, drivhus og ferie

Det er dejligt at komme på ferie, men lidt af et problem at skulle tage væk fra drivhus og have i længere tid. Så havens pasning i ferien bør overvejes lige så omhyggelig som resten af ferien.

En uge er ikke noget problem, for da kan ukrudtet ikke nå et overvokse grønsagerne, og man kan faktisk også tage på ferie fra drivhuset en hel uge, hvis man gennemvander det og jorddækker godt. Det gælder dog kun, hvis man dyrker planterne i drivhusjorden.

Dyrkes der i plantesække, skal der vandes dagligt, og så må man fri til naboen, familien eller de gode venner. Er plantesækkene anbragt på kapilærkasser kan de klare sig et antal dage – lidt forskelligt i forhold til størrelsen og antal planter pr. kasse. Her må man afprøve perioden på forhånd, og så sjusse sig til, hvor meget større tomatplanterne når at blive, og dermed, hvor meget mere vand, de vil komme til at bruge. Har man automatisk vanding, bør man også træffe aftale med f.eks. en nabo om at holde øje med, at det fungerer, så man ikke kommer hjem til et drivhus med tørke og ødelagte planter.

I køkkenhaven dækker masser af afgrøder nu jorden, så her er ukrudtsproblemet overskueligt selv efter flere ugers ferie. Alle de steder, hvor der er bar jord mellem rækkerne, vil der være massivt af ukrudt efter 2–3 ugers ferie – og så er rækkerne med vintergulerødder og nysået salat svære at finde.

Det bedste, man man gøre, lige inden man tager afsted, er at fjerne ukrudtet, grundvande (hvis jorden ikke er godt fugtig), løsne jorden og jorddække. Det vil være nok til at planterne klarer sig 10–12 dage selv uden regn. I år er det dog ikke vand, køkkenhaven mangler.

Græsplænen er man nødt til at få en aftale med naboen om at slå, hvis man er væk mere end 8–10 dage – også for at undgå indbrud i ferien.

Krukker i ferien

Et særligt problem i ferien er alle de flotte potter og krukker, man har plantet til i maj og juni. Hvis man ikke skal på ferie, så er det jo bare skønt med den fantastiske frodighed, som de kan tilføre en gårdhave eller en terrasse. Planterne er nu så store i forhold til den mængde jord, der er i potterne, at de i solskin og varmt vejr skal vandes hver dag, og det giver problemer ved en evt. ferie. Bedste løsning er at finde naboer eller venner med samme mængde pottetilbøjeligheder og forskudt ferieperiode, så man kan bytte pasning. Eller måske aflevere dem til pasning hos venner og bekendte, som så kan glæde sig over dem, mens de vander dem i jeres ferie.

Hvis man ikke har den mulighed eller har en tålmodig sjæl, som gider vande de mange potter, må man etablere sig så godt som muligt og håbe på, at planterne overlever. Hvis de ikke har huller i bunden, så kan man efter en regnrig periode komme hjem til druknede planter. Men tørke plejer trods alt at være modstanderen. Det gælder derfor om sætte dem et skyggefuldt sted, sørge for at vande dem lidt rigeligt, men ikke drukne dem, sørge for undervanding – f.eks. ved at stille dem lidt ned i jorden, som kan vandes rigtig godt. Rødderne vil så søge ned i jorden – det giver problemer, når de skal flyttes tilbage igen, da rodnet så ødelægges. Ellers kan man sætte potterne ned i et kar med småsten i bunden og vand op til en fjerdel af pottens højde.

Hvis man har en vander, der kan tilsluttes en timer, kan man sætte krukkeplanter helt tæt sammen og lade den vande et antal minutter hver dag. Men det kræver, at der er drænhuller i bunden, ellers drukner planterne, hvis der også kommer regn ovenfra. Det kan også give anledning til mistrivsel, hvis de overvandes. Det kræver en indstillingsperiode inden ferien – og et gæt på, hvor meget nedbør der kommer i ferieperioden.

En helt anden mulighed er at forære blomsterfloret væk og købe nye, når man kommer hjem. Gartnerier med egen produktion af udplantningsplanter er i gang med et nyt hold, som hjemvendte ferierende med nedvisnede potter er kunder til.

Kartoffelskimmel i juli?

Vi er nu i juli, og dermed stiger risikoen for at der kommer kartoffelskimmel. Der er i sidste uge blevet indrapporteret en del angreb i professionelle marker, især i Midtjylland. Du kan følge udviklingen her: Kartoffelskimmel Norden

Det kan være svært for ikke så erfarne havejere at identificere kartoffelskimmel. Tidligt satte kartofler er allerede nu ved at have færdigudviklet kartoflerne, og toppen begynder at få gule blade, der kan være gnav i bladene osv. Men kartoffelskimmel udvikler sig dels eksplosivt over få dage, og dels kan man se skimmelbelægning på bladets underside, især i fugtigt vejr. Se fotos af kartoffelskimmel i artiklen Kartoffelskimmel.

Kommer der angreb af kartoffelskimmel, skal toppen fjernes effektivt hurtigst muligt inden regn, så sporerne ikke når at regne ned og angribe knoldene.

Er man hjemme er det nemt at se efter tegn på kartoffelskimmel, er man på ferie, er det sværere. Her kan man bruge landbrugets varsling om risiko for kartoffelskimmel. Bemærk at grafikken er lang tid om at komme frem på siden. Her man kan se også se infektionstryk ved udvalgte målestationer for de kommende dage. Er der stor risiko for kartoffelskimmel, kan man måske aftale med en nabo med viden om emnet, at kartoffeltoppen skal fjernes ved angreb.

Har man sat godt forspirede kartofler midt i april, er kartoflerne ved at have en nogenlunde størrelse, så der alligevel vil blive et pænt udbytte. Men lad os håbe, at der kommer stabilt tørt sommervejr, som kan sætte en stopper for angrebet, kartoflerne kan godt bruge nogle uger mere til at vokse i.

Chili og basilikum på friland

Hvis man har flere chiliplanter, end der er plads til i drivhuset, kan man sætte dem på friland et lunt sted med læ i en stor potte, eller man kan forsøge sig med dyrkning i en tunnel med fiberdug over. I varme somre kan man også få et rimeligt udbytte af dem plantet ud på friland et lunt sted uden ekstra foranstaltninger. Det er fint at sætte dem ud nu, hvor sommeren kommer.

Basilikum kan man også sætte udenfor, hvis man ikke har plads, men man får den flotteste basilikum i drivhus. Hvis man kommer ind i en varm periode, kan man forsøge at så en række direkte på friland, men det afhænger helt af sommeren, om man får succes. Husk at nippe topskuddet af basilikumplanterne, så de ikke går i blomst, men sætter masser af sideskud.

Regn og fugtig jord og varme giver problemer

Indtil nu har der næsten ikke været rådne jordbær, men med regn og mere varmt vejr, kommer det uundgåeligt.

Det fugtige vejr er ideelt for udvikling af gråskimmel i de modne jordbær og snart også hindbær, og det giver optimale forhold for at svampesygdomme kan udvikle sig næsten eksplosivt. F.eks. kartoffelskimmel, selleribladplet, løgskimmel, persillebladplet.

Heldigvis får vi sol og varmt vejr i en længere periode set fremad, og det vil standse udviklingen af svampesygdomme og gråskimmel.

Udfluftning i drivhuset er vigtigt i fugtigvarmt vejr

I drivhuset er der fyldt med store flotte planter med mange grønne blade. Tomatplanterne er specielt udsatte for angreb af gråskimmel på blade og stængler på dage og især nætter med høj luftfugtighed, og det kan være katastrofalt. Derfor er det meget vigtigt, at der er maksimal udluftning og luftskifte i et drivhus, især hvis det er lummervarmt og fugtigklamt. Døre og vinduer skal stå åbne døgnet rundt. Det kan dog være en god ide at lukke vinduerne, mens det regner, så planterne bliver mindst muligt våde – lad gerne døren stå, hvis det ikke er i vindsiden.

Hvis man dyrker med flere stængler pr. tomatplante, er der mindre luftcirkulation, og det er endnu vigtigere hele tiden at få fjernet sideskuddene, mens de er helt små.

Også agurkerne er det vigtigt at holde beskåret, så luftcirkulationen er størst mulig. Sideskud knibes over to blade, mens sideskud på sideskuddene beskæres over et blad.

Fjern ukrudt for at skabe luft mellem planterne

Også på friland gælder det om at have mest mulig luftcirkulation mellem planterne. Derfor skal ukrudtet holdes ned, og det er ikke så let i en fugtig periode, hvor det spirer lystigt og vokser med lynets hastighed. Det fremspirende ukrudt i kimbladsstadiet kan man ødelægge det meste af ved at trække hakken lige under jordoverfladen, mens større ukrudt skal håndluges eller hakkes og fjernes. Lader man det ligge, vokser det bare videre, næste gang vi får en gang regn.

Når vi sidst på ugen får dejligt sommervejr, er der mulighed for at komme til bunds i ukrudtet, hvis man tager et par timer med hakken i bedene.

Det er i øvrigt et rigtigt godt tidspunkt at fjerne skvalderkål nu, hvor de står i blomst. Dels afslører de sig selv, dels er deres rødder nærmest gummiagtige lige nu – ikke sprøde som i foråret, hvor de let knækker, når man graver op. Derfor får man rigtig mange rødder med op i øjeblikket.

Planter er ikke perfekte

Det er meget få planter, som er fuldstændig perfekte gennem hele deres liv. Planternes blade er spisesteder for havens dyr og insekter, og der er plantesygdomme, som kan angribe de enkelte arter. Det kan derfor ikke undgås, at bladene får lidt gnav, huller, visner, får pletter osv., og blomster og frugter får huller og skader. Men langt de fleste gange, tager planten ikke nævneværdig skade, og der er ingen grund til at gribe ind. Der er masser af nyttedyr ude i haven, som stille og roligt æder eller snylter på skadegørerne, så de aldrig bliver en alvorlig trussel for planterne og vores udbytte.

Man skal ikke gå i panik, hvis man ser lidt angrebne blade, men vurdere, om det er nogle tilfældige angreb. En del af havens skadedyr går på mange forskellige plantearter, og så er angrebet ikke så alvorligt. Er det derimod et skadedyr, som man kan se mange af, og som kun går efter enkelte arter, så er der grund til at overveje, om man er nødt til at gribe ind.

Hvis man har et angreb, som man kan se rammer en specifik planteart, så er det en god ide at prøve at finde ud af, hvilken skadegører, der er tale om. Her på Havenyt.dk har vi en database med nogle af de meste almindelige skadedyr og plantesygsomme, men ikke alle endnu. Her kan man bl.a. søge på den enkelte planteart, f.eks. se hvilke skadegørere, der går på rose.

Svampesygdomme florerer i fugtigvarmt vejr

Vejret spiller en stor rolle for hvilke skadedyr og plantesygdomme, som udvikler sig til et problem. I en kølig sommer som indtil nu er der færre bladlus end i en varm. I en tør sommer er der få problemer med gråskimmel og andre svampesygdomme, mens de i en fugtigvarm periode, hurtigt kan udvikle sig, hvor der ikke er luft nok mellem planterne, eller vi får næsten vindstille dage, hvor nattedugen næsten ikke når at forsvinde i bunden af bedene. Nogle svampesygdomme, f.eks. selleribladplet spredes ved regndryp.

Kartoffelskimmel kan også angribe tomatplanter, og her er det et meget større problem. Eneste mulighed her er hver dag at fjerne angrebne blade.

Bind op inden planterne vælter i regn og blæst

I juli er der en masse planter, som det er en god ide at binde op. I staudebedet er det år efter år de samme planter, som lægger sig ned, når regnen pisker ned, eller det blæser – og det har man sikkert allerede set de steder, hvor der har været skybrud. Her skal man sikkert i gang med at binde planter op, som ellers ikke skal bindes op, f.eks. solsikker, hvis de har lagt sig ned.

Det er ikke nok med læ for at undgå at stauder lægger sig ned, for hvis der er læ, er der ofte også mere skygge, og skygge giver højrere og ofte også mindre stiv plantevækst. Det er derfor en god ide at give støtte til de kendte væltepetere i staudebede og krukker.

I køkkenhaven skal høje ærter og stangbønner have opsat tilstrækkeligt høje stativer, inden de får brug for støtte. Det er oftest bedst at sætte stativet op, inden man sår. Valske bønner kan for de høje sorter også have brug for støtte. Dyrker man asparges, er det tid at få sat støtte op, så de lange stængler ikke brækker af helt nede ved jorden, hvis vejret går amok. Majs kan også vælte, hvis de dyrkes et vindudsat sted eller der kommer megen regn – her kan man dog nøjes med forebyggende at hyppe jord op omkring stænglen. Den kolde sommer har i år sørget for, at majsplanterne ikke vælter nogen steder foreløbig – de er ret små.

Frugttræerne regulerer antallet af frugter i junifaldet

Man kan have flere holdninger til æble- og pæretræerne i haven. Måske er de store gamle frugttræer mest prydtræer. Frugten tager man, som den kommer – små eller store, ingen det ene år og masser det næste. Når frugttræer er mest til pynt, er det vigtigt, at træenes grene ikke knækker under vægten af for megen frugt, Hvis man bruger æbler, pærer og blommer, vil man gerne have store flotte frugter, og helst høst af alle sorter hvert år. Også her kan alt for bugnende frugttræer være et dårligt tegn. Der er derfor al mulig grund til at se kritisk på frugttræernes bæring.

Lige nu er det, man kalder junifaldet så småt i gang. Det kender alle haveejere, især hvis æbletræerne står på græsplænen, og alle de små irriterende æbler går i plæneklipperen, hvis man ikke har revet dem væk med løvriven. Junifaldet er resultatet af træets vurdering af egne kræfter. Nogle år med godt med blæsevejr afsluttes junifaldet i juni, andre år kan det vare et stykke ind i juli.

Der sker et tilsvarende fald af blommer og pærer, som træerne ikke kan bære.

Hvis man har nyplantede eller ret unge træer, og man går og glæder sig til en dejlig og måske endda den første høst, kan man godt komme ud for, at et træ smider stort set alle frugter. Man må så glæde sig over, at træet vælger tilvækst fremfor frugtsætning, og at det giver udsigt til mere frugt næste år, end hvis det brugte kræfter på frugtudvikling i år.

Udtynd æbler og pærer

På nogle træer er der selv efter junifaldet alt for megen frugt tilbage, og mængden burde man have været begrænset allerede i juni. Jo tidligere, man begrænser antallet af frugter, jo større chance er der for at undgå at træet går i vekselbæring (kun giver frugt hvert andet år).

Hvis der er for mange tilbage nu, og man ønsker frugter af en pæn størrelse, er det en god ide at udtynde frugterne. Fjern de frugter, hvor du kan se, at frugterne er angrebet af skadedyr eller misdannede. Dernæst fjerner man små frugter og frugter, som sidder dårligt og ikke får ret megen sol. Er der stadig for mange, udtynder man efter behov. En tommelfingerregel siger, at der skal være en håndbredde mellem frugterne for at få store pæne æbler og pærer, men nogle træer bærer med 3–4 stk samlet og med længere afstand, f.eks. Filippa og Ingrid Marie, så her må man lave et gennemsnit.

Er træet for tæt, så frugterne ikke får nok lys og sol, starter man med at tynde ud i antallet af grene, inden man går over til at udtynde frugterne. Fra juli og frem til september er den bedste tid for beskæring af træer – den såkaldte sommerbeskæring.

Hvis det er helt små træer, som først er i gang med at etablere sig, og hvor tilvæksten er det vigtigste, skal man ikke lade træerne sætte ret mange frugter, men lade dem bruge energien på tilvækst. Men enkelte for lige at smage, kan man godt tillade sig. Og hvis man har børn, er det helt nødvendigt at de får nogle få æbler at glæde sig til at spise.

Kål og kållarver

De første blomkål, spidskål og sommerhvidkål er snart høstklare, og det er virkelig lækker sommermad, både kogte og i salatskålen. Men netop nu begynder kållarver at blive et problem, og man skal til at overveje, hvordan man vil bekæmpe kållarverne. I hovedkålene dukker de små grønne og hvidlige kållarver op, og de graver sig helt ind i hovederne netop nu, hvor hovedet er ved at blive dannet. Den flerfarvede kållarve, som er stor kålsommerfugls larver, bliver dog først et alvorligt problem i august.

Hvordan man vil minimere skaderne på kålplanterne, afhænger af temperament og angrebets styrke. Ofte er det nok at pille larver af et par gange om ugen, og helst fjerne æggene, inden de klækkes. Andre metoder er overdækning med insektnet, f.eks. bionet, men her skal man de første 3 uger efter overdækning fjerne larver, da der kan gå op til 12 dages fra sommerfuglene lægger æggene, til de klækkes, og i starten er de så små, at de er lette at overse. Husk at fiberdug er for tæt til i højsommeren – det kan give rådangreb i varme og fugtige perioder. En anden mulighed er bakteriepræparatet Bacillus thurigiensis.

Net over broccoli og blomkål

Inden broccoli og blomkål begynder at danne hoved – og inden at lille kålsommerfugl begynder at placere sine æg, er det en god ide at overdække blomkål og broccoli med insektnet, da larver gør disse kål næsten uspiselige, hvis de dukker op på middagstallerkenen. Det er stort set umuligt at få alle larver ud, selv om de lægges i saltvand flere timer inden kogning.

Hvad kan man så på den ledige jord?

Efterhånden som vi henter kartofler og gulerødder, høster kål, tager løg op, bruger salaten, kommer der ledig jord. Jordbærplanterne er færdige med at give bær om 2–3 uger, og så er der måske større arealer, som bliver ledige til en ny afgrøde. Men hvilke afgrøder kan man nå at så og få et godt udbytte?

Knoldfennikel sår man normalt til efterårshøst i juni, men man kan godt nå det først i juli.

Gulerødder kan man også nå at så og høste små fine gulerødder sidst på efteråret, men det er vigtigt at bruge de hurtigstudviklende sorter af sommergulerødder.

Bønner er også en af de afgrøder, som man kan så helt frem til midt i juli. Det vil give bønner i september og helt ind i oktober.

Midt i juli kan man forsøge sig med at så spidskål til overvintring. Kålene vil ikke nå at danne hoved, men overvintre som store planter og danne hoved i foråret.

Og så er det en god ide med 2–3 ugers mellemrum at så et nyt hold salat, dild og koriander. Har man ikke haft held med persillesåningen i foråret, så prøv at så en række nu. Persillefrø spirer hurtigt i lunt vejr med fugtig jord.

Det er altid en god ide at forkultivere planter til udplantning som 2. afgrøde, f.eks. grønkål, spidskål, bønner og salat. De skal sås i potter eller rootrainer, så de har en god stor rodklump, da de ellers er svære at få i gang i sommervarmen i juli.

Spørg eksperterne er ferielukket indtil 6. august

Det er desværre ikke muligt at indsende spørgsmål igen førend efter 9. august, da vores eksperter holder ferie.

Men måske har vores eksperter allerede svaret på et lignende spørgsmål tidligere – der ligger allerede svar på mange tusinde spørgsmål. Eller der ligger et svar i en artikel. Prøv at bruge søgefunktionen i øverste højre hjørne.

Eller prøv at stille dit spørgsmål i vores forum, hvor andre haveejere måske kan hjælpe dig.