Havenyt uge 28, 2015

Roserne blomstrer, sommerblomsterne står i fuldt flor, græsset er grønt, tomaterne modner nu i drivhuset, og de første er ved at få farve på friland. Det hjalp virkelig med en gang varme. Der er lækre sukkerærter, små fine gulerødder og de første søde hindbær er ved at være klar til at vikariere for jordbærrene, hvis der ikke er så mange tilbage i bedene.

Vi har i år indtil nu været begunstiget af dansk sommervejr med masser af regn, og det er noget de typisk danske grønsager kan lide. Og senest har vi også haft varme dage med sol fra morgen til aften. Det giver en meget fin og frodig grøn have og et væld af smukke sommerblomster, mens bønnerne stadig er noget bagefter og endnu ikke har givet en bønne, men de første bønneblomster er ved at titte frem.

Køkkenhaven bugner af sommerspiser som kartofler, gulerødder, ærter, spidskål, blomkål, salat, agurker, måske tomater og masser af krydderurter. Og det ser lovende ud med frodige majsplanter, og rodfrugterne vokser godt. Selv drueagurker, squash og vintergræskar er ved at komme i god vækst efter en alt for kold maj og juni. Jordtemperaturen har mange steder været oppe på 20° C, men falder nogle grader i de kommende dage. Nu kan det betale sig at så bønner og dermed holde liv i håbet om en god bønnehøst – men det bliver først til engang i august. Har du ikke plads i køkkenhaven til at så bønner, så forkultiver et hold til at plante ud efter noget af det du høster de næste 2–3 uger.

Træer, buske og hække har haft god tilvækst her først på sommeren, og det kan skabe behov for beskæring, så de ikke tager al sol og lys fra planterne i underste etage. Juli er en perfekt måned til at sommerbeskære i. Og så er der måske en hæk eller to, som lige skal klippes. Nu hvor der kommer regne og skyede dage, er det godt at klippe buksbom, så bladene ikke svides af solen.

Vand efter behov

Det er heldigt at få byger og regn med jævne mellemrum, hvis man tænker mere have end badeliv og ferie.

Det er især en bestemt række afgrøder, som har brug for vand netop nu. Det er ærter, jordbær og hindbær, men også knoldselleri, bladselleri og knoldfennikel samt salat må ikke mangle vand. Kartoflerne er nu så udvoksede, at der ikke er grund til at vande arealer med kartofler, mens gulerødder, kål og porrer vil vokse hurtigere med vanding, men kan klare sig med lidt vand uden at gå ud. Kål har rødder langt ned i jorden, kålrødder på store planter kan hente vand i 2 meters dybde.

Den fugtige jord gør det let at få sået nye afgrøder på ledig jord efter kartofler og måske et ryddet jordbær- eller løgbed. Man kan i denne uge nå at så nye rækker med bønner, gulerødder, orientalske bladgrønsager, grønkål, salat dild osv. Man kan evt. vælge at forkultivere nogle af planterne til senere udplantning.

Sidste chance for at så bønner og gulerødder

Midt i juli får man mulighed for at så nye afgrøder, når man høster kartofler, gulerødder, løg, spidskål eller kan nedlægge et gammelt jordbærstykke efter endt høst.

Hvis man sår bønner senest midt i juli, vil det give bønner først på efteråret. I milde efterår kan man have bønner helt ind i oktober. Det er helt uproblemetisk at så bønner i juli, når bare man vander rigtig godt i en 6–8 cm dyb sårille. Har du endnu ikke ledig jord, kan du vælge at forkultivere og udplante senere.

En anden mulighed er at så gulerødder, som kan nå at give lækre små nye gulerødder sidst på efteråret. Her skal man så hurtigudviklende sorter – f.eks. de Nantes sorter, man sår i foråret til sommerbrug. Gulerødder spirer hurtigt og godt midt på sommeren – hvis man holder sårillen let fugtig til fremspiring. Dæk evt. med to lag fiberdug til kimplanterne er kommet op. Det er en god ide at holde gulerødderne dækket med insektnet, da det er lige før 2. generation af gulerodsfluen begynder at lægge æg.

Såtid for orientalske bladgrønsager fra midt i juli

Fra midt i juli kan man så orientalske bladgrønsager, som består af en lang række arter af hovedsagelig kålfamilien. Det mest kendte er kinakål, pak choi og mizuna. De er velegnede til wokretter og kan høstes langt ind i efteråret, da de tåler let frost.

En ny art, som vi kan dyrke i Danmark er kinesiske radiser, som er milde, store, sprøde og kan gemmes til vinterbrug.

Alle de orientalske bladgrønsager spirer hurtigt i sommevarmen. Det er en god ide allerede ved såningen at dække med fiberdug, da de små planter hurtigt kan blive spist af diverse kållarver.

Kender man ikke de orientalske bladgrønsager, findes der hele to bøger om orientalske grønsager på dansk: »Østens urter« af Anemette Olesen og »Din orientalske køkkenhave« af Lena Israelsson. Begge bøger har omtale af de enkelte grønsager, dyrkning samt opskrifter. Lena Israelsson har et meget spændende afsnit med i sin bog: Kinesisk intensiv dyrkning. Heri fortæller hun om intensiv dyrkning i højbede. Begge bøger udkom for nogle år siden, men kan endnu købes. Den komplette bog om orientalske grønsager er Joy Larkcom’s »Oriental Vegetables«, som dog næsten kun er illustreret med stregtegninger. Du kan også finde en række artikler på Havenyt om arterne i kategorien Orientalske urter.

Såtid for stedmoder og hornvioler

Det er i de kommende par uger, at man skal så nye stedmoder og hornvioler til at plante ud i havens bede og krukker til næste forår. Der findes mange sorter i snart alle regnbuens farver, så det er en god ide lige at gennemtænke, hvor de skal stå og farven på de løgblomster og forårsstauder, som står i nærheden. De blå og hvide er flotte til de fleste løgblomster, mens de røde og orange kræver lidt mere omtanke med hensyn til naboplanternes farver. Men de kan selvfølgelig plantes alene i krukker og plantebeholdere.

I meget varmt vejr er det bedst at så i kasser et sted, hvor det er lidt køligt og i hvert fald halvskygge. Man kan enten købe frø eller høste direkte fra gamle planter, som nu står med frø. Måske kan du forny med nye farver ved at få lov til at høste lidt frø hos naboer og bekendte, hvor du har beundret nogle flotte planter i dejlige farver. Men som altid: er der flere sorter af samme art, så har de muligvis krydset og afkommets farve og udseende er ikke til at forudsige. Er det en F1 sort, ved man heller ikke, hvordan næste generation kommer til at se ud. Planterne prikles i sensommeren ud på et bed, hvor de kan vokse sig store og overvintre. Eller de kan plantes ud direkte i det tidlige efterår på blivestedet, f.eks. efter at sommerblomsterne er færdige.

Masser af nyttedyr i naturligt dyrkede haver

I en varm juli måned kommer der masser af skadedyr i haven, ikke mindst bladlusene tiltager i antal, og der kommer kållarver. Heldigvis er der også mange nyttedyr, som æder skadedyrene.

Svirrefluer er der endnu ikke så mange af, men de vil kunne ses snart omkring skærmblomstrende planter for at hente føde, inden de skal lægge æg i bladlusekolonierne. Det er derfor en god ide at lade persille, dild og koriander blomstre. Det giver også mulighed for selv at høste frø – og ikke mindst dildskærme. Hvis man har planter, som er angrebet af lus, er der stor sandsynlighed for, at de nyttige insekter kommer forbi for at lægge æg.

Normalt er der også en del mariehøns i haven, dog flest når varmen for alvor indfinder sig. I år har der indtil nu været få mariehøns i haverne, men forhåbentlig er de i gang med at opformere sig.

Er man heldig, får man besøg af de snyltehvepse, som lægger æg i kållarver og -pupper, og det betyder at mængden af kållarver aftager og kan blive næsten nul. Også bakterier kan inficere både bladlus og larver og være med til at nedbringe antallet af skadevoldere i de kommende måneder, hvor de ellers vil æde kålbladene. Men vil man være stensikker på larvefri kålhoveder, broccoli og blomkål, skal der insektnet over. Hvis man først dækker insektnet over nu, skal man være opmærksom på, at der helt sikkert er larver eller æg lagt på bladene, og man skal derfor i flere uger lette på insektnettet og pille larver af løbende.

Et andent kærkomment insekt i haven er guldøje, hvor hunnen lægger sine æg i bladlusekolonier. Dens larver er grådige og æder store mængder bladlus, som der i øjeblikket dukker flere og flere op af i haven. Bladlus ædes også i stort antal af mariehønens larver og svirrefluernes larver.

Hvis man bruger plantebeskyttelsesmidler, som producenterne ynder at kalde sprøjtegiftene i reklamerne, ødelægger man meget let disse naturlige reguleringer af skadedyrenes antal. Kemiske midler skal bruges igen og igen, når man ved sprøjtningen først har udryddet havens nyttedyr og gavnlige bakterier, og det betyder desuden, at man har svært ved at undgå rester af sprøjtegifte på havens afgrøder, som man jo høster af nu. I en naturlig dyrket have opformeres nyttedyrene derimod uhindret, og de bliver sæsonen igennem stadigt flere til at æde skadedyrene. Så klap hesten, når de første skadedyr viser sig, og nøjes evt. med at udrydde en del af dem manuelt, så de nyttige insekter kan blive opformeret og klare skadedyrene resten af sæsonen. En vandslange kan spule en del bladlus af, og er der mange, kan man bruge insektsæbe. Husk at insektsæbe skal bruges i overskyet vejr (eller morgen og aften) og skylles af igen efter 20 minutter, da det ellers kan give bladsvidninger.

Stol på naturen. Blommetræerne har lige været forbi den periode, hvor blommebladlus kan sidde næsten i lag. 1–2 uger efter er de pist væk, ædt og måske spulet ned af en tordenskylle.

Krydderurter mod bladlus

Lige nu blomstrer bl.a. persille, dild, koriander, merian, græsk oregano og isop, og de mange forskellige mynter vil også snart være i blomst. De blomstrende krydderurter tiltrækker mange bier og insekter. Ikke mindst svirrefluer, hvis larver æder bladlus.

Hvis man hvert år har massive angreb af bladlus på roserne, vil det være en god ide at plante nogle af disse krydderurter i nærheden til at tiltrække svirrefluer, som kan lægge æg i bladluskolonierne. Isop, som både fås med blå, lyserøde og hvide blomster, kunne være en mulighed sammen med citrontimian, der nu næsten er afblomstret.

Juli og august er bedste måneder for sommerbeskæring

Sommerbeskæring fra 1. juli til 15. september er for træer og buske det bedste tidspunkt for større beskæringsarbejder, når det er beskæring i de træagtige grene. Træet lukker bedre og hurtigere sårene til, så riskoen for infektion mindskes.

Det kan være vanskeligt at se træskelletet om sommeren, men til gengæld kan man vurdere træet med blade og navnlig om det giver det lys og luft, som ofte er en af grundene til, at vi beskærer træer og buske i haverne.

En mere nænsom beskæringsmetode er at beskære forebyggende ved at forme træer og buske ved at klippe i de grønne, urteagtige skud.

Lathyrus skal have nippet visne blomster af.

Der er en del sommerblomster, som skal have nippet de visne blomster af for at se pæne ud, eller for at de fortsætter med at sætte nye blomster i stedet for at gå over til at bruge al energien på frøudvikling.

Til den sidste slags hører Lathyrus. Både den almindelige ærteblomst, Lathyrus odoratus, men især staudeærteblomst, Lathyrus latifolius, holder op med at sætte nye blomster, når der først er ansat et hold frøbælge. Man kan derfor med god samvittighed plukke den ene buket efter den anden, jo flere man plukker, jo flere blomster får man.

Smukke løgblomster i have og natur

I haverne er der lige nu smukke kuglerunde løgblomster af prydløg, især i lilla nuancer. Husløg har trods navnet intet med de andre løgarter at gøre, og deres blomster er måske, som man plejer at sige, mere sjældne end kønne, men dog meget dekorative.

Knap så stor lykke gør de spiseløg, som går i stok, dvs. i blomst. Det er især rødløg, som har den kedelige tendens. Her kan man vælge at lade dem stå og blomstre til glæde for insekterne, eller hurtigst muligt høste dem og bruge den del af løget, som endnu er sprødt og saftigt. Høstes de så snart blomsterstænglen viser sig, er den faktisk fin at bruge i maden. Heldigvis ser det ud til, at der er få stokløbere i løgene, selv om vi havde en del kolde nætter, efter at løgene var sat.

Kinesisk purløg er ved at sætte blomster, og deres hvide blomsterkugler er en anden af insekternes favoritter.

I juli og august er der også en række vilde løgarter, der blomstrer og sætter yngleknopper på lange stive stængler. Den flotteste af dem er skovløg, som har helt purpurrøde blomster og yngleknopper. Den vokser på næringsrig jord, i krat og skov, i grøftekanter og på kystnære areler. Den er flot i en naturnær have, og hvis man finder et sted med et stort antal planter, kan man nok tillade sig at høste nogle af de små yngleknopper til at så hjemme i haven. Den er smuk i en buket og kan desuden tørres. På strandarealer vokser den ofte side om side med gul snerre, og det er en fantastisk farvesammensætning, som man i have og buketter kan efterligne ved at bruge f.eks. løvefod, som også er en af de dejlig stauder her først i juli.

Løghøst – hvornår og hvordan?

Inden for de næste 2–3 uger, skal løgene høstes – både hvidløg, skalotte- og zittauerløg. Afhængig af, hvor tidligt, man har sat stikløgene. Såede løg udvikles langsommere og skal først høstes senere.

Kepaløg og skalotteløg er ved at have en pæn størrelse, og de vokser fortsat lige til løgtoppen vælter omkuld. Men hvornår og hvordan skal de høstes for at få de største løg og med god holdbarhed helt til forår?

De professionelle løfter dem op af jorden, når 50% af løgene har lagt sig ned med blødt løgskaft. Det har hidtil været god praksis og har været anset for at give den bedste holdbarhed. Bl.a. mindsker det risikoen for at løgene begynder at gro igen. Det sker især i fugtig lerjord.

Men forskningsresultater fra det svenske Institutet för jordbruks- och miljöteknik konkluderer, at man skal vente med at løsne til alle løgene har lagt sig ned, dels vil man få større løg og dels løg med bedre holdbarhed. Holdbarheden er dog afhængig af, at løgene får lov til at blive liggende i marken til tørring i 10–20 dage. Og med en solrig og tør vejrudsigt, kan man godt lade løgene blive i stående foreløbig.

Man kan læse mere i publikationen Gul lök – tjäna på att odla rätt. Her kan man også læse om sammenhæng mellem planteafstand, løgstørrelse og høstresultat i forsøgene.

I haver er vi ikke nødt til at vente med at høste til hele løgstykket har lagt sig ned. Man kan høste et par gange i løbet af de par uger, som løgene modner af i og løbende lægge dem til tørre i det fri. Hvis der høstes i en tør periode er det fint at lade dem ligge på bedet og tørre, men i en fugtig periode er det bedre at få dem løftet op fra den fugtige jord og kunne dække dem af i regnvejrsperioder. Man kan f.eks. lave en ramme med kyllingenet på til at lægge dem til tørre på. Efter den første tørring, kan de evt. bundtes og hænges til tørring under et tagudhæng.

I en fugtig periode er der risiko for, at løg, som er standset i vækst, vil begynde at gro igen, eller at løget revner i bunden. Risikoen er større på lerjord end på sandjord. Trods de ny forskningsresultater skal man derfor stadig tage højde for de klimatiske udfordringer på høsttidspunktet, men senere høst af løgene skulle ud fra forskningsresultaterne give både større løg og mere holdbare løg.

Tørring af løg med løgskimmel

Hvis man er så uheldig, at løgene er angrebet af løgskimmel, er det sværere, men ikke umuligt at få dem tørret, så de kan holde sig. Her er man nødt til at hænge løgene til tørre, så løgtoppen hænger væk fra løget og helst med afstand mellem de enkelte løg.

Løgskimmelen kan brede sig til løget, men løget kan ikke holde sig, hvis ikke toppen tørrer ind og først efter tørringen hives af løget. Hvis man klipper løget af midt på skaftet, vil det kun kunne holde sig i kortere tid. Sidder der løse skæl på et løg angrebet af løgskimmel, skal de fjernes inden tørring, da de er inficeret.

Det er meget vigtigt, at løg med løgskimmel ikke bliver våde på noget tidspunkt under tørringen. Når toppen er tørret, kan de evt. hænges op i en carport eller under et tagudhæng til eftertørring, indtil toppen kan fjernes, og de kan lægges i kasser til opbevaring.

Alle planterester fra løg angrebet af løgskimmel skal fjernes fra haven, og det er meget vigtigt, at man overholder et godt sædskifte, da der kan være smitte i jorden i op til 4 år.

Høst af hvidløg

Hvidløg er man nødt til at høste, inden hele toppen er visnet ned, hvis løgene skal kunne opbevares til brug hen over efterår og vinter. Det bliver inden for de næste par uger, alt efter hvilken hvidløgssort, man dyrker.

Hvidløgs natur er at løgene skal blive i jorden og give ny planter. Derfor opløses yderbladene på hvidløget, når det visner ned, så feddene kommer til at ligge enkeltvis nede i jorden. Når hvidløg skal kunne holde sig godt, er det vigtigt, at hvidløgsfeddene er omgivet af 2–4 intakte lag. Lagene rundt om løgene er bladene, som fortsætter ned rundt om skaftet og omslutter løget. Man kan prøve at tage et løg op og hive et blad af ad gangen. Når man gør det, får man et fint hvidt hvidløg. Hvis det er en rødlig sort, farves det hvide løg rødt i løbet af nogle dage.

Når et blad visner, formulder den del, som omslutter løget ret hurtigt. Man skal derfor høste hvidløgene, når der er minimum 2 grønne blade tilbage og helst 3–4 – talt oppefra. Antallet af blade på hvidløg varierer med sorten.

Som sagt kan man hive de visne blade af, så man får et fint hvidt løg. Men man kan også bare hænge hvidløgen op til tørre og rense dem pænt, når de er tørret. Toppen skal blive på under tørrringen, som tager en måneds tid.

Hvis man dyrker slangehvidløg, og man vil bruge topløgene til opformering skal man lade topløget sidde på, mens man tørrer løget, så topløgene også afmodner. Topløg kan dog også spises.

Læs også mere i artikelen Høst og tørring af hvidløg.

Så nyt mellem løgrækkerne inden løghøst

Hver dag, der går i juli, forringer mulighederne for at så nye afgrøder på løgbedene, som endnu er fyldt med løg. Man kan derfor vælge at så mellem rækkerne nu, mens løgene står der. Løgene kan man sagtens hive op, når de skal høstes, da rødderne på det tidspunkt er i forfald. Især frø, der skal sås ikke alt for dybt er lette at så mellem løgrækker, f.eks. dild, salat orientalske grønsager, gulerødder. Men en sidste gang tidlige sukkerærter, kan man også snige sig til at så mellem løgrækker, der ikke står alt for tæt. Det er allersidste chance for at få ærter i efteråret.

Når løgene er høstede, og det såede er kommet godt op og har fået første hold rigtige blade, kan man løsne jorden der, hvor løgene er blevet høstet i mellemtiden og gøde den ny afgrøde.

I stedet for nye afgrøder kan man så en dækafgrøde med grøngødningsplanter, som kan tilføre jorden organisk materiale og dermed give en bedre jord samt opsamle luftens kvælstof i roden.

Hold øje med kartoffelskimmel

Lune temperaturer og fugtigt vejr giver risiko for kartoffelskimmel. Hold øje med risikoen ved at bruge landbrugets varsling om risiko for kartoffelskimmel. Bemærk at grafikken er lang tid om at komme frem på siden. Her man kan se også se infektionstryk ved udvalgte målestationer for de kommende dage.

Det er en god ide at holde øje med kartoffel- og tomatplanterne dagligt fra nu af. Ser man angreb på blade, der ligner kartoffelskimmel, så knib bladene af og fjern dem.

Hvis man får kartoffelskimmel i haven, kan man ikke gøre andet end at fjerne toppen, inden der kommer regn, som kan vaske sporerne ned til kartoffelknoldene, så de angribes og ødelægges. Normalt sker det et stykke ind i juli, og nogle år slet ikke.

Også tomater afgribes af kartoffelskimmel, og for frilandstomater er det ofte helt ødelæggende. Ved angreb på tomater, er der ikke andet at gøre en fjerne angrebne blade, så snart det ses. Skimmelsporerne kan også komme ind og angribe tomater i drivhuset, men her kan man normalt holde angrebet nede ved at fjerne angrebne blade og sørge for at planterne ikke bliver fugtige på noget tidspunkt. Det gør man resten af sommeren at have åben vinduer og evt. dør dag og nat. Kun ved regnvejr lukker man vinduerne, men efterlader døren åben.

Har planterne adgang til de nødvendige næringsstoffer?

Det er i juli en god ide at gå en rundtur i haven og overveje afgrøde for afgrøde, om de har gødning nok til videre udvikling, eller om de skal gødskes. Det er især krukkeplanter, tomater og agurker i drivhuset og de afgrøder, som skal vokse længe endnu i køkkenhaven, f.eks. kål, porrer, selleri og de andre rodfrugter.

Hvis man har kompost er det let at gøde hermed ved at mulde den ned mellem rækkerne. Hvis der ikke er plads til ekstra kompost oven i krukkerne, vander man med en vandig opløst gødning. I drivhuset skal man ikke begynde at kultivere, det vil skade rødderne. I stedet for lægges kompost ud, eller man drysser tørret gødning ud og dækker med et tyndt lag jord. Alternativt bruger man en vandig opløst gødning. Dyrker man i plantesække er det særligt vigtigt at sørge for ekstra næringsstoffer, da plantesækkene kun har nok til den første lille måneds tid.

Det er altid vigtigt, at 2. afgrøde på et stykke jord har adgang til nok næringsstoffer, så derfor skal der gødes inden plantning eller når såede rækker er kommet op og har fået første hold rigtige blade.

Solsorte og bærbuske

Hvis man bor i områder med mange solsorte og få bærbuske i haverne, er det en god ide at overdække ribsbuske med net, mens de endnu er næsten grønne, da man ellers er ret sikker på, at buskene pludselig er bærfri, måske endda inden de er ordentligt modne. Nogle haveejere har fortalt om duer, der henter helt grønne ribs allerede først i juni. I de fleste andre haver sker det først på det tidspunkt, hvor bærrene er godt modne og klar til at plukke.

Som regel spiser solsortene ikke stikkelsbær, jostabær (solstik) og solbær, som de ikke synes så godt om, og hindbær har normalt for bløde grene til, at de kan finde ud af at lande i dem.

De grønne net, som man bruger over jordbær har dog det problem, at fugle let kan blive fanget i nettet og filtret ind i nettet. Det kan man undgå ved at bruge fiberdug eller bionet. Fiberdug kan ikke bruges i regnvejr over hindbær, da det øger fugtigheden og dermed rådangreb.

Udplantning af hovedkål, grønkål og knudekål

Midt på ugen får vi regn, og her er der et par dage, som kan bruges til at plante i. Har man kålplanter stående kan man fint nå at plante dem ud og få et godt udbytte, hvis det er hurtigudviklende arter og sorter, f.eks. grønkål, palmekål, tidlige sorter af knudekål og spidskål samt sommerhvidkål.

Sen udplantning af porrer

Hvis man har flere porreplanter stående, kan de fint plantes ud nu, hvor der igen kommer ledig jord. Selv store planter vokser fint videre efter udplantning. Små planter vil også kunne nå at udvikle sig til en rimelig størrelse.

Udplantning af kål og lille kålflues 2. generation

Hvis man har kålplanter, som skal plantes ud nu, kan det være en god ide at dække dem med insektnet. Ikke kun for at undgå kållarver, men først og fremmest for at undgå besøg af lille kålflue, hvis larver gnaver i plantens stængel og rod, så planten sygner hen. Æglægningen af 2. generation af lille kålflue kan variere lidt, da det er temperaturafhængig. På LandbrugsInfo kan du ved at indtaste dit postnummer se, hvornår man forventer at 2. æglægningsperiode starter i dit lokalområde.

Hvidløgsproduktet ECOguard er godkendt til bekæmpelse af kålfluer i broccoli, blomkål og hovedkål. Der er ingen behandlingsfrister. Virkningsgraden er dog svingende og normalt kun 50–60%. Hvidløgproduktet er ret nyt, og kan endnu kun fås i store portioner til erhvervsbrug. Det fås både flydende og som granulat.

Til små arealer i haver er dækning med insektnet, f.eks. bionet, den bedste og sikkert også den billigste løsning set over år, når først nettet er anskaffet. Et såkaldt skyggenet kan også holde sommerfuglene ude, men det er kun helt sikkert, hvis det hæves op over kålbladene med buer eller andet. Og det kan ikke holde kålfluerne ude. Jordbærnet bør man ikke bruge af hensyn til fuglene, som kan blive viklet helt ind i det og dø.

Underskriftindsamling: Stop salg af Roundup til private haveejere

RoundUp skal forbydes. Så klart er budskabet fra en gruppe borgere, der har taget initiativ til kampagnen RoundUp Stop! De samler underskrifter for at skabe opmærksomhed om budskabet.

I mange år har der været mistanke om at RoundUp som bruges i haver og fødevareproduktion er til fare vores sundhed. Nu er det slået fast af WHO, understreger de i pressemeddelelsen. Det aktive stof i RoundUp, glyphosat, er kræftfremkaldende. Samtidig er der kommet så meget fokus på hvor skadeligt giften er for jorden.

Videre skriver de: Arbejdstilsynet har sat giftstoffet på listen over farlige stoffer i arbejdsmiljø. Der er altså tale om at RoundUp udgør en sundhedsrisiko. Haveejere tænker ikke over at når de sprøjter i haven risikerer de at komme i kontakt med giften, enten ved berøring eller gennem de fine partikler, der spredes fra sprøjten. Børn, hunde, katte, kaniner og andre, der bruger haven bagefter, kan også få en dosis. RoundUp bør ikke sælges til privatpersoner.

Gruppen er Signe Voltelen, Tanja Ærtebjerg og Thomas Lygum Sidelmann. Signe Voltelen sidder i bestyrelsen for Landsforeningen Praktisk Økologi, som er en af de foreninger, som støtter underskriftindsamlingen.

Skriv under på: Stop salg af Roundup til private haveejere

Kampagnen kan følges på www.roundupstop.dk og facebook. Del gerne kampagnen på facebook og andre sociale medier.