Havenyt uge 41, 2015

Æblerne har virkelig haft godt af de varme dage og ikke mindst solen, ikke mindst i år, hvor de modner senere på grund af en kølig sommer. Alt det andet i haven har også nydt godt af varme dage med sol – tomater og chilier modner fortsat, brombærrene er søde og gode, der bliver stadig små sprøde agurker i drivhuse, hvor agurkerne har overlevet til nu, og bønnerne vokser stadig fint ude i haven. Og der kan stadig plukkes modne jordbær af remonterende sorter.

Desværre fortsætter det fine sensommervejret ikke i denne uge – vi vil mærke efteråret komme. Det bliver køligere, blæsende og der kommer masser af regn midt på ugen. Nogle steder er jorden da også ret tør, så her er det godt med regn, inden der skal plantes træer, buske, roser og hække.

Det er en god ide i en fart at få plukket alle plukkemodne æbler og pærer ned i kasser til vinter, inden det blæser op for alvor. Men kun de plukkemodne. Der er masser af vintersorter, som sidder godt fast og slet ikke er udviklet færdige med sødme og aroma. De vil som hovedregel blive siddende selv i ret megen blæst.

Heldigvis ser det ud til, at vi ikke får nattefrost i denne uge – hver dag uden giver mere vækst hos vintergrønsagerne, vi kan plukke tomater lidt længere, græskarrene kan nå at afmodne osv. Men det er vigtigt at have en plan, når der pludselig kommer nattefrost.

Du finder mange aktuelle artikler om at høste og gemme havens afgrøder i kategorien Høst og opbevaring.

Krydderurter i vinterhalvåret

Det er nu så sent på året, at man skal til at overveje,, hvordan de forskellige krydderurter klarer vinteren. Arter, som slet ikke tåler frost, er man nødt til tage ind i en frostfri udestue eller vindueskarm, hvis man vil være helt sikker på, at de overlever vinteren. Det gælder f.eks. citronverbena, laurbær og rosmarin. Hvis man ikke har disse muligheder, er der dog også en god chance for, at rosmarin overlever vinteren i et drivhus med potteklumpen gravet ned i jorden og dækket med to lag fiberdug i frostperioder.

Hvis man vil forsøge at dyrke laurbær og rosmarin på friland, skal de være udplantet senest i maj, så de når at få et godt rodnet, som kan hente vand til de stedsegrønne blade i frostperioder. Det er dog kun i milde egne og på beskyttede voksesteder, at man har held med at dyrke dem på friland. De første år kan det desuden være en god ide at vinterbeskytte dem.

Andre krydderurter kan man nøjes med at slå ind i drivhuset, og atter andre klarer sig fint vinteren i gennem på friland. Timian vil mange steder overvintre fint på friland, men på nogle lokaliteter klarer den ikke vinteren, bl.a. på grund af våd og kompakt jord. Så her vil det være en god ide at slå et par planter ind i drivhuset til at bruge som moderplanter til at tage stiklinger af i foråret.

Man kan også klippe en forsyning af krydderurter og fryse dem ned, hvis man vil være sikker på at have krydderurter til vinterbrug. Det er f.eks. på høje tid at fryse persille ned, hvis man har mere, end man kan nå at bruge, inden vinteren ødelægger muligheden for den friske forsyning. Har man mere begrænsede mængder af persille, må man vælge, om man vil spille på den sikre hest, der hedder nedfrysning, eller man vil satse på en rimelig mild vinter, hvor man kan hente frisk persille langt hen på vinteren. Bredbladet persille tåler ikke hård frost. Er der rigeligt dild derude, kan det nedfryses til vinterbrug.

Dyrk dine egne hvidløg

Hvis man er vild med hvidløg, er det en god ide at dyrke dem selv. Det er let, og der er mange penge at spare. For at de kan få en ordentlig størrelse, skal hvidløg sættes her i oktober – så de kan nå at udvikle et godt rodsystem, inden vinteren sætter ind. Hvornår man skal sætte dem i efteråret er lidt en satsning. De skal helst sættes, så de udvikler et godt rodsystem, men det er bedst, at de først kommer op med grøn top hen mod det helt tidlige forår. Men det er som bekendt meget svært at spå om fremtiden – ikke mindst om vejret i november og december. Jo mildere egn, man bor i, jo senere i oktober sætter man feddene.

Hvis man har et stykke med nyplantede jordbær, kan man sætte mellemrækker med hvidløg og dermed udnytte pladsen mellem jordbærrækkerne. Det har dog den ulempe, at det er vanskeligere at overdække stykket i jordbærsæsonen, så fuglene ikke kan komme til bærrene. Slangehvidløg kan sætte op til 80 cm høj stiv stængel, derfor er det bedst at bruge den blødnakkede type mellem jordbær. Eller sætte topløg til dyrkning som enkeltfed-hvidløg.

Hvis man sætter hvidløgsrækker med 40 cm mellemrum, kan man så nyhøstet persillefrø mellem rækkerne her i efteråret. Det vil normalt spire fint i det tidlige forår og give tidlig persille. Samtidig udnytter man pladsen optimalt. Et par andre gode kombination er at sætte tre rækker hvidløg på et 120 cm bredt bed, og til forår så pastinak, persillerod rødbede eller gulerod i de to mellemrækker. Pastinak, persillerod og gulerod er lang tid om at vokse til, og inden rodfrugterne har brug for pladsen, er hvidløgene ved at være færdigudviklede, og så giver det ekstra plads til rodfrugterne. Efter høst af hvidløgene kan man nå at give rodfrugterne ekstra kompost eller tørret gødning og masser af vand. Vælger man kun at have hvidløg i bedet, er der plads til 4 rækker på et 110–120 cm bredt bed. Hvidløg sættes med 15 cm afstand i rækken – det giver store løg.

Vinterstikløg skal sættes snarest

Hvis man køber de særlige stikløg beregnet til sætning september–oktober, kan man få nye zittauerløg 2–3 uger tidligere i forsommeren end med stikløg sat i april. Men overvintringen kan være usikker – man skal ikke regne med, at alle overlever vinteren. Evt. huller i rækkerne kan man dog i april fylde ud med nye sætteløg, så pladsmæssigt sætter man ikke noget til – det er kun pengene, der er på højkant.

Tidlige hvidløg og stikløg i drivhus

Hvis man vil have ekstra tidlige hvidløg og stikløg, kan de sættes i drivhus. Men det er svært at kombinere det med udplantning i drivhuset fra start af maj, hvor løgene ikke er helt høstklare. Og som regel skal man allerede fra sidst i marts bruge al plads i drivhuset til at forkultivere planter.

En løsning på pladsproblemet er at sætte hvidløgsfed i en kasse med halvt havejord og halvt kompost inde i drivhuset og så flytte kassen med dem ud, når man skal bruge pladsen i drivhuset til forkultivering i marts/april. På samme måde kan man dyrke stikløg i en kasse til tidlig høst.

Sætteløg af hvidløg og kepaløg

Man kan sætte fed af de hvidløg, som man har høstet i år, hvis de var pæne, eller sætte fed af købte sættehvidløg. Man vil som regel også få et udmærket resultat med at sætte fed af de hvidløg, man køber til at spise, men det er altid forbundet med en vis usikkerhed, da de kan være inficeret med sygdomme, uden at man kan se det.

Det kan derfor tilrådes at købe kontrollerede sætteløg, som ikke koster meget mere. De kan købes mange steder, også i økologisk kvalitet, og der findes efterhånden mange sorter både af blødnakkede hvidløg, som er dem, man normalt køber som hvidløg i butikkerne, og af slangehvidløg.

Slangehvidløg er hårdnakkede og med en stiv stængel. Den store fordel med slangehvidløg er få og meget store fed. Det er dog ikke en fordel, når man skal sætte hvidløgne, her er kun 3–7 fed i et stort hvidløg. Man bruger derfor ofte topløgene til at »så« med lille afstand her i efteråret eller det helt tidlige forår, og de vil så vokse til et lidt større et feds-løg i løbet af sommeren. Nogle sorter med store topløg kan endda nå at danne flere fed første år. Løgene tages op til spisebrug eller bruges som sætteløg til næste efterår. Disse etårs løg kan sættes på lige fod med fed og vil udvikle et hvidløg med fed.

Nogle af de steder, hvor du kan købe sættehvidløg er: Solsikken, Hvidløg og Vin og Camilla Plums økologiske frø,, Slangehvidloeg.dk, Susannes blomstercafe og Frøbutikken.

Stikløg af kepaløg tll sætning her i oktober er sorten Radar, som man kan også købe hos nogle af ovennævnte forhandlere, så længe lager haves.

Høst og opbevaring af valnødder

Valnøddetræet vokser i Danmark på sin nordgrænse, så sommeren er afgørende for nøddernes kvalitet. Men det danske efterårsvejr egner sig normalt ikke til at tørre valnødder i. Det gælder om at få samlet valnødderne op i tør tilstand, da det giver bedre mulighed for at få dem tørret godt, så de kan holde sig. Med lidt viden og erfaring kan man få valnødderne tørret, så de fint holder sig både til jul og til brug i bagværk og salater i løbet af vinteren.

I tørt og lunt efterårsvejr kan man tørre valnødder udenfor på rammer med net. De lægges i et lag og helst under tag, f.eks. i en luftig carport. Det er vigtigt at samle valnødder op hver dag, så de ikke ligger og bliver grimme og begynder at mugne.

Den sikre metode er dog at vaske dem i varmt vand tilsat Atamon inden tørring. Dels bliver de pænt lyse, dels er de mindre tilbøjelige til at mugne under tørringen. De lægges i et lag på bageriste eller lignende og stilles et tørt sted med god luftcirkulation og gerne også lunt. De skal tørres godt, men prøveknæk engang imellem for at se, om nødden er tilpas tør, da for megen tørring giver kedelige nødder. De kan ikke tørres i ovn.

Efter tørring opbevares valnødderne tørt, køligt og frostfrit – gerne i kurve, netsække eller gamle nylonstrømper. Det er vigtigt, at de opbevares et sted, hvor mus ikke kan komme til dem.

Hvis man ikke får samlet dem op i tide, så nødderne ikke er så pæne, kan de knækkes og fryses, men de mister den sprøde konsistens og egner sig bedst til brug i bagværk.

Tag frø af persille og sommerblomster

Persillefrøene er modne og det samme gælder frø på mange sommerblomster. Sommerblomsterne kan være F1 sorter, og så ved man ikke, hvordan næste generation vil komme til at se ud. Men mange sommerblomster er frøægte sorter, hvor næste generation bliver magen til de planter, som man tager frø af. Hvis man har flere sorter af samme art, som kan have krydsbestøvet hinanden, kender man heller ikke efterkommernes udseende.

Hvis man ikke har fået plukket bønnerne i tide, sidder der måske også tørre bælge med bønnefrø, som kan tørres færdig og gemmes til at så til næste sommer.

Høst frø eller frøbælge og læg dem til tørre på en tallerken eller lignende, indtil de er helt tørre og frøene kan kommes i papirsposer og gemmes et godt tørt sted, og helst også i et køligt rum.

Høst og opbevaring af græskar

Squash kan ikke opbevares andet end i kort tid, mens man kan opbevare vintergræskar, f.eks. Hokkaido, til langt hen på vinteren. Men det kræver, at de høstes modne, eftermodnes og opbevares ved en korrekt temperatur. Vintergræskar skal have dannet en hård skal inden høst – om de er modne nok til at høste ses bedst på stænglen, som skal være tør. Det er vigtigt, at de høstes med stilkstykket på græskarret. Løft ikke i stilken, da den let brækker af.

Vask evt. jord af og sæt dem til eftermodning i ca. 10 dage et varm sted, gerne 25° C. F.eks. i et fyrrum, i sydvendt vindueskarm, ved siden af brændeovnen. Derefter flyttes de til et rum med en temperatur på ca. 12° C. Holdbarheden bliver kortere, hvis græskarrene udsættes for temperaturer under 10° C og over 15° C. Er de velmodnede og opbevares de et tørt sted, kan temperaturen godt være lavere. Korrekt opbevaret kan de opbevares til i februar–marts. Men græskar kan pludselig begynde at rådne, så sørg for både et vandtæt og et sugende underlag og tjek dem jævnligt.

Spinat, rukola, vårsalat, sennep, namenia og orientalske bladgrønsager

I oktober sætter det danske klima punktum for videre udvikling af mange bladgrønsager. Men rækkerne med rucola og vårsalat står grønne og frodige og fortsætter med at vokse. Spinat til overvintring danner også fine, grønne striber ned gennem bedet. Har man ikke fået sået disse tre mere eller mindre hårdføre bladgrønsager på friland, kan man prøve lykken i drivhuset nu, hvis agurker og tomater alligevel skal ryddes, når de sidste frugter er høstet. Er der endnu ikke plads, kan man så ude i kasser, som flyttes ind om et par uger eller tre.

Vårsalat vokser vildt i Danmark og hedder helt korrekt tandfri vårsalat, Valerianella locusta og hører til familien Valerianaceae. Vårsalat er det rigtige, danske navn, som fortæller, hvornår denne plante kan spises. I supermarkederne sælges den som feldsalat, som er det tyske navn. Hvis den har fået lov til at selvså, står der sikkert rigtig mange småplanter rundt i haven. Står de for tæt, så udtynd.

Har man sået orientalske bladgrønsager sidst i juli, så er der masser af grønne blade at hente til wokmad eller salat. Bl.a pak choi, tat soi og mizuna. Har man sået dem sidst i august, er der nu mange småblade, som man kan begynde at høste af.

Der er også to sorter af bladsennep, som vokser godt i efteråret, og som man derfor kan nå at så i drivhuset nu. Det er ‘Green in Snow’ og ‘Red Giant’, og desuden ‘Namenia Stielmus’, der er mere salatagtig og minder en del om mizuna. Det er måske ikke verdens største delikatesser, men de fine grønne blade har en let bitter smag – de tilhører alle kålfamilien, og de kan give en mere smagløs skål grøn salat et pift. ‘Namenia Stielmus’ er mildere i smagen end de tre andre. Næsten alt friskt grønt er velkommen i november/december og måske endda senere på vinteren i drivhus.

Ryd op med måde og tænk på vinterhaven

Når det er godt vejr her i oktober, kan man komme i oprydningshumør og glemme, at der er noget, som hedder en smuk vinterhave med rimdækkede planter. Mange planter er smukke vinteren igennem. Ja man kan ligefrem plante de sorter, som har flotte frøstande, der bliver stående vinteren igennem. Det er oftest græsser og planter med forveddede stængler. Men også visse sorter af sankthansurt er flotte vinteren igennem.

I køkkenhaven vil frøstande af f.eks. dild, persille, kinesisk purløg være flotte rimplanter. I øvrigt har stauder bedst af at få lov til at stå ubeskåret vinteren igennem.

Mange af de visne frøstande indeholder også masser af frø, som er fin føde til fuglene i løbet af vinteren.

Til gengæld har den seneste tids vejr med hyppige regnbyger fået frøukrudtet til at spire lystigt, og det skal vi helst have fjernet, da mange af ukrudtsarterne vokser villigt hele vinteren og kan sætte spiredygtigt frø.

Dækbark beskytter jordstrukturen

I staudebedene bør planterne have lov til at visne naturligt ned og stå visne til i marts. Det er en meget dårlig ide at begynde at grave mellem stauderne, da man ødelægger planternes rødder.

Hvis der er bar jord i prydhaven, kan man i stedet for overveje at dække med barkflis mellem stauderne og under buske og træer. Et tykt lag dække med store stykker barkflis kan dog give problemer for de mindre prydløg, som kan have svært ved at kæmpe sig vej op igennem.

Inden udlægning af barkflis fjernes evt. ukrudt, og man kan tilføre lidt halvt omsat kompost, inden der dækkes, da det er svært at gøde senere. Komposten må ikke være for omsat, da det giver bladvækst på bekostning af blomster.

Barkflis er meget pænere end vedflis, som er næsten skinnende hvid som ny. Barkstykkerne vil beskytte jordstrukturen godt. Lægges der 10–15 cm dækkemateriale ud, vil det desuden betyde, at der næste forår næsten ikke spirer etårigt ukrudt frem. Flisdække har dog ingen virkning mod flerårigt udkrudt som skvalderkål, padderokker, kvik, snerler og mælkebøtte. De finder bare vej op igennem. Fugtig og leret jord bør ikke dækkes med flis, da det giver en for fugtig og klæg jord. Læs mere om fordele og ulemper ved flisdække i et svar om flisdække under roser. og i artiklen Flis i haven.

Planlægning af haven

Lige nu er det en god ide at bruge lidt tid på at overveje havens udseende og planlægge. Træerne lader om ganske kort tid bladene dale, og dermed er det sidste chance for at vurdere, om der er træer eller buske, der skal fældes for at give lys og luft, eller det er læ og hyggekroge, der er brug for, så der skal plantes buske og hække.

Måske er der også noget, som skal holde flyttedag. Men vent med at flytte og plante barrodede træer og buske til sidst i oktober, når bladene er lige ved eller er faldet af. Se artikler om flytning af træer og buske.

I de fleste haver er der så god læ, at man næsten altid kan finde et godt sted at lave noget. Er haven forblæst, så er det måske her, man skal sætte ind med at plante hække eller sætte læhegn op. Ofte er det ikke nok at plante hæk rundt om haven – vinden skal ofte også dæmpes inde i større haver.

Du kan finde inspiration til anlæg af have i en række artikler her på Havenyt.dk. Eller du kan vælge at tage fat i en havearkitekt, som kan hjælpe dig med at planlægge din have og vælge gode stauder, træer og buske.

Klargør jorden til efteråret plantning

Jorden er lige nu nogenlunde god at bearbejde, så det er med at få lavet mest muligt jordarbejde, hvis der skal anlægges nyt og gøres klar til at plante barrodede træer og buske lige omkring løvfaldstid. Der er ikke stor sandsynlighed for, at den bliver mere tør senere. Bladene er begyndt at få efterårskulør, og nogle få arter er allerede i gang med at smide bladene, så vi får i år nok løvfald til normal tid omkring 1. november.

Man kan også overveje at grave flerårigt ukrudt op, stikke græskanter af og lignende. Hvis man får den slags gjort nu, så er man et skridt foran i foråret, når der er så meget andet, der skal gøres i de travle forårsmåneder. Når ukrudet er væk, kan man stille og roligt lade løvfaldet dække jorden i haven, så den er beskyttet vinteren over.

Skal der anlægges nye stier, eller skal der lægges fliser på de gamle, så er det også et fint efterårsarbejde.

Oktober er en god plantemåned for træer og buske

Hvis haven skal have nye træer og buske, er det i løbet af den næste måneds tid, at det er bedst at plante. De barrodede planter skal man dog vente med at plante, indtil de er ved at tabe bladene allersidst i oktober. Det gælder også træer og buske, som man vil grave op i haven og flytte, da man her ikke kan undgå at beskadige rodnettet. Derimod kan man nu plante alle træer og buske, som købes i potter.

Ind imellem er det nødvendigt at ommøblere i haven og flytte mindre træer og buske. Hvis omplantningen af træer og buske på op til et par meters højde skal lykkes, er det bedste tidspunkt i slutningen af oktober, når planterne netop har kastet bladene. Da er der stadig varmt nok i jorden til, at rødderne kan nå at gendanne de levende spidser, sådan at de kan være klar til at forsyne planten med vand fra begyndelsen af foråret.

Har man et større træ på 2,5–4 meter, som man gerne vil flytte, kræver det langt mere omhu og arbejde, da men er nødt til at tage rodnettet op som en sammenhængende klump af en vis størrelse.

De helt store træer på mere end 4 meters højde er vanskelige at flytte. Resultatet er meget usikkert, og det koster betydelige anstrengelser at gennemføre flytningen. Man bør måske i stedet overveje at fælde træet og plante nyt. Men det kan dog lade sig gøre at flytte et stort træ.

Vælg robuste sorter

En del af de sorter, man kan købe af prydbuske er såkaldte DAFO-planter. Det betyder at de er prøvedyrket i forhold til det danske klima, så her har man en garanti for at få en god sort til vores klima.

Når det drejer sig om plantning af frugttræer og -buske, skal man selvfølgelig først og fremmest plante nogle af de arter og sorter, man bedst kan lide. Men der er som regel flere sorter på ønskelisten, end der er plads til i haven. Og så kan der være rigtig god ide i at vælge de mest robuste sorter, og for frugttræernes vedkommende skal man også vælge den rigtige grundstamme i forhold til jordbund og ønsket højde.

Hvis man f.eks. vil plante et pæretræ, så er det en god ide at overveje, om det skal være et, som ikke er alt for følsomt overfor pæreskurv. Det kan også være en god ide at vælge en sort, som er forenelig med de kvædestammer, som pærer er podet på. Ellers skal man få garanti for, at pæretræet er dobbeltpodet, da pæretræet eller kan blive en dyrkningsmæssigt skuffelse, hvis podningen efter nogle år »løsner sig«.

Når man skal vælge frugtræer, er det også vigtigt, at man er sikker på, at der er en sort i haven eller nabohaven, som kan være bestøversort. Det kan være lidt usikkert at satse på bestøversorter i nabohaver, da de jo kan blive fældet.

Tid til supper og vintergrønsager

Nu er det ved at være tid til supper med vinterurter og bagte grønsager af vintergræskar, pastinak, persillerod, majroer, kålroer, knudekål, gulerod og skorzonerrod. Og egentlig er det jo en af de store oplevelser ved at dyrke egne grønsager, at man varierer brugen af grønsager efter årstiden i stedet for at bruge de samme grønsager året igennem, som man kan fristes til, når de året rundt er tilgængelige i supermarkedet.

Alle rodfrugterne er ved at have fået en god størrelse her i løbet af sensommeren, især hvor der har været vand nok. De vokser dog stadig hen over efteråret, så f.eks. sellerierne kan nå at blive en del større. Har rodfrugterne manglet vand og er små, vil de kunne nå at kunne vokse til en rimelig størrelse her i efteråret, når de har vand nok.

Kulturnatten – Høst dine egne frø

Tropper du op til Kulturnatten den 9. oktober i Miljø- og Fødevareministeriet kl. 18–00, så kan du samle dine egne frø til at tage med hjem. Du kan også høre, hvordan du selv kan lave en FRØ POPUP.

Det er medlemmer af Landsforeningen Praktisk Økologi og Frøsamlere, som fortæller om frie frø, den nye frølovgivning og hvordan de to foreninger arbejder for, at Danmark igen får en biodiversitetsplan, hvor frie frø og bevaring af gamle havesorter er i højsædet.

Se mere her: Høst dine egne frø

Bliv medlem og deltag i lodtrækning om en økologisk måltidskasse fra Aarstiderne

Landsforeningen Praktisk Økologi står bag Havenyt, så du støtter også Havenyt ved at blive medlem.

Melder du dig ind i Landsforeningen Praktisk Økologi i dette kvartal, er du helt automatisk med i en lodtrækning om en økologisk måltidskasse fra Aarstiderne.

Som medlem får du:

• Vores medlemsblad 6 gange om året fyldt med dybdegående haveartikler
• Et lokalt netværk med frøbytte, foredrag, havedage osv.
• Mulighed for gratis haverådgivning af en frivillig havementor
• Deltag i »Mere Liv i Haven«-festival den 31.oktober til medlemspris
• Kom i kontakt med andre medlemmer på Havelyst.dk. Her kan du se, hvad de andre laver i deres have lige nu. Og du kan online få god faglig hjælp til at dyrke økologisk.
• Du bidrager til et grønnere Danmark

Vi har 3 typer medlemskaber at vælge imellem: Personligt 385 kr./år, Husstand 485 kr./år, Ungdom (u. 30 år) 200 kr./år

Besøg vores hjemmeside og se mere