Havenyt uge 9, 2015

Nu kommer foråret – ifølge kalenderen. De sidste dage i februar bliver lidt lune, men med lave nattemperaturer, og måske endda nattefrost. Forhåbentlig undgår vi det, for det er en dårlig kombination for havens planter med skift mellem sol og varme dage og kolde nætter.

Men nyd solens varme på havens lune steder med udsprungne erantis og vintergækker. Og hvis der kommer lune dage med sol, vil de første gule krokus snart komme frem, de står allerede i knop på lune steder. Ser man godt efter, kan man måske få øje på den første mariehøne, der sidder og varmer sig i solen. Eller se de første bier på besøg i vintergækker eller erantis.

Der er næsten 11 lyse timer i døgnet, når vi når til marts. Og netop lysmængden er afgørende for alle de små planter og spirer, som snart dukker op i potter og såkasser inde i vindueskarmen. Det er nu, der skal sås chili og sommerblomster med lang udviklingstid. Og med tiltagende lys, kan vi i de kommende uger gå i gang med at så endnu mere.

I køkkenhaven er det endnu for tidligt at gå i gang med bearbejde jorden. Den er for våd til at gå i gang med at forårsklargøre, og måske får vi mere frost og sne, så vinterdækket skal blive liggende. Køkkenhaven er et lidt trist syn, selvom både rosenkål, grønkål og porrer har klaret den korte vinter med frost godt. Man kan stadig finde fine rosenkål, og der er også stadig gode porrer. De lune dage vil hurtigt få de nye små blade i persille- og kørvelrækkerne til at vokse. Purløg og rabarber er også synlige, og mon ikke nogle lune dage vil sætte lidt skub i væksten? Rabarberne kan man sætte en omvendt sort spand over, så drives de frem. Og vårsalaten står med fine grønne bladrosetter – lige til at høste til salatskålen.

Der er et par små job derude, som trænger sig på. Vil man have tidlige kartofler, skal der lægges klar plast ud over bedet nu, og har man hvidløg, som ikke blev lagt i efteråret, kan det lige nås her ved indgangen til marts. Det er dog langt fra alle steder, at jorden er tørret så meget op, at den er klar til at bearbejde, og så må man vente. Og så er der drivhuset, som det er en god ide at gøre rent nu, hvor vi har lune dage.

Havenyt.dk går ind i sin 14. havesæson

Landsforeningen Praktisk Økologi startede Havenyt.dk den 1. marts 2002 for at inspirere flere til at dyrke mere have på en mere miljøvenlig måde. Nu er vi på vej ind i den 14. havesæson, hvor danske haveejere kan hente gratis inspiration og viden på Havenyt.

Men det kan kun lade sig gøre, fordi vi har så mange frivillige forfattere, fotografer og eksperter, og desuden mange gode og trofaste annoncører. Ellers var det ikke muligt.

Vi vil gerne have, at endnu flere haveejere kommer til at kende os. Så giv på samme tid os en fødselsdagsgave og dine venner en havehilsen her ved starten på foråret. Med andre ord skriv til dine venner, som dyrker have, og fortæl om Havenyt.dk. Eller del os på Facebook med dine venner.

Tænk især på om der er nye haveejere i din bekendtskabskreds – de har måske brug for at få det ugentlige nyhedsbrev, hvor de kan læse om de aktuelle gøremål i haven, og se nye artikler, svar og aktuelle arrangementer.

Her kan man tilmelde sig det ugentlige nyhedsbrev

Dyrkning i vindueskarmen

Hvis man har været tidligt i gang med at så, er der allerede småplanter eller spirende planter på vej i vindueskarmen, og det er rigtigt livsbekræftende at gå og nyde synet af de små grønne spirer og kimplanter.

Der er nu lys nok til, at du kan begynde at så og få gode planter uden supplerende plantelys. Planterne bliver dog flottere og mere kompakte, hvis de får supplerende lys den næste måneds tid. Så har du lyskilderne, så brug dem lidt endnu. Men ellers går det også uden.

I den kommende uge er det en god ide at begynde at så drivhustomater, auberginer, løg og sommerblomster med lang udviklingstid. Og selvfølgelig chili, hvis de ikke allerede er sået. Hvis man går efter store knoldselleri, så skal de også sås nu. Bladselleri og mindre selleriknolde er det tidligt nok at så om 1–2 uger.

Tidlige kartofler under plast

Det er nu, man skal gå i gang, hvis man vil have nye kartofler i haven til pinse og grundlovsdag. I år falder pinsesøndag den 24. maj, så man skal i gang med at forkultivere kartoflerne indenfor nu, hvis der skal nye kartofler på pinsebordet…

Der skal købes læggekartofler nu, de skal sættes til spiring, og jorden skal dækkes med klar plast. Hvis man vil have nogle rækker tidlige kartofler til grundlovsdag, så er der tre helt nødvendige forudsætninger for, at det lykkes:

• En meget tidlig kartoffelsort.
• Gode forspirede kartofler.
• Jord skal opvarmes inden sætning til min. 8° C – derfor skal jorden dækkes med klar plastik omkring 1. marts.

Når man vil dyrke tidlige kartofler er det vigtigt, at man køber en af de meget tidlig sorter, f.eks. Sofia, Hamlet, Hela, Revelino, Marabel, Primula eller andre tidlige sorter. Hvis man har en bestemt tidlig sort, man plejer at sætte, så brug den. Ellers risikerer man, at familien overhovedet ikke synes, at det smager af nye kartofler. Det kan være et problem at få fat i læggekartofler her sidst i februar, men det ser ud til at butikkerne er tidligt ude med læggekartofler i år. Ellers er det i hvert fald muligt at bestille i nogle netbutikker allerede.

De middeltidlige kartofler, som først skal lægges midt i april, skal først lægges til spiring efter midten af marts.

Forspiring af kartofler

De tidlige kartofler lægges til spiring i et rum med godt med lys – helst lagt i ét lag. Hvis luftfugtigheden ikke er høj nok, mister de let spændstighed, men de kan fint bruges alligevel. Det kan evt. forebygges ved at spraye med lidt vand. Lyset sikrer, at de får korte farvede spirer, så de er lettere at lægge, uden at spirerne knækker.

Temperaturen i rummet bestemmer, hvor mange spirer, der kommer. Spires der ved 10–15°, kommer der mange spirer, spires der ved 6–8°, kommer der kun få spirer. Hvis man vil have store kartofler, skal hver læggekartoffel kun sætte 2–3 spirer. Det er store kartofler, vi er interesserede i til tidlige kartofler. Men hvis man er kommet lidt sent i gang med forspiringen, kan det være fristende at spire ved den højere tempertur, fordi det går hurtigere.

Man kan forkultivere kartofler, hvis man har f.eks en udestue. Her kan man sætte nogle af kartoflerne i jord i store urtepotter, spande med hul i bunden, mælkekartoner uden bund eller i de nye spireposer og kartoffelpotter, som kan købes på nettet eller i planteskoler. De forkultiverede planter kan sættes ud i drivhuset senere, når de er 10–15 cm høje – og nattefrosten er væk. Men det er vigtigt, at de står meget lyst, når planterne kommer op, og at der ikke er alt for varmt, da de ellers bliver ranglede. Planter i spireposer og mælkekartoner skal plantes ud i haven under beskyttede forhold og i forvarmet jord, inden de bliver for store, da de hurtigt har brug for mere jord til at vokse i.

Dæk jorden med klar plastik omkring 1. marts

Hvis man vil gøre sig håb om tidlige kartofler på friland, er det vigtigt, at jorden dækkes med plastik snarest muligt. Jo før jo bedre.

Det er vigtigt, at det er klar plast, så solen kan varme jorden op. Plasten forhindrer, at vandet fordamper, og at der forbruges varme hertil. Hvis jorden er til det, er det en god ide at løsne jorden med en gravegreb og tilføre gødning eller kompost, inden der dækkes med plast. Har man ikke kompost, køber man en pose tørret husdyrgødning. Kartoflerne skal have de nødvendige næringstoffer for at kunne vokse. Er jorden alt for våd, venter man med jordarbejdet og gødskningen til jorden er varm, og kartoflerne skal i jorden.

Kartoflerne kan sættes, så snart jorden er 8°, og det ser ud til at vinteren er slut – som regel i sidste halvdel af marts. Lige nu er jordtemperaturen kun 2–3° C. Du kan se den aktuelle jordtemperatur i dit lokalområde plus en prognose på Landbrugsinfo.

Jordskokker og hvidløg kan sættes i marts

I starten af marts kan man nå at sætte hvidløg, hvis man ikke fik gjort det i efteråret. Det giver mindre udbytte, og hver dag tæller i det regnskab, så det er med at få sat dem, så snart jorden tillader det. Lidt nattefrost betyder ikke noget – de skal sættes med spidsen 2–3 cm under jordoverfladen.

Jordskokker kan man sætte i både februar og marts på et tidspunkt, hvor jorden er til bearbejde. Det er bedst at få sat jordskokker, inden de begynder at danne spirer. Især hvis de ikke kan plantes umiddelbart efter opgravning. Hvis man vil kunne skrælle sine jordskokker, så er det en fordel at vælge så runde og lidt knortede knolde som muligt som sættemateriale.

Have og drivhus i sol og frost

Selv om vi kun er i starten af marts, så er forårssolen stærk, når den endelig bryder frem. Sarte planter med grønne blade bør man skygge for med grangrene både ude i haven og i drivhuset.

I drivhuset skal man især holde øje med temperaturen, hvis man har overvintrende planter derinde, som helst ikke skal begynde at sætte gang i væksten for tidligt. Hvor varmt, det bliver i drivhuset, afhænger i høj grad af drivhusets orientering i forhold til den lave forårssol, og hvor gode læforhold, man har på stedet.

Bliver der meget varmt, kan det være en god ide at lufte lidt midt på dagen, så der ikke bliver så store temperaturudsving mellem nat og dag. Men husk at få lukket igen i god tid inden aften. Det er en balancegang, da opvarmningen om dagen jo samtidig er med til at gøre natten mindre kold.

Men selv om solen skinner om dagen, kan det måske ikke holde drivhuset helt frostfrit, når vi har nattefrost. Derfor skal alle planter, som ikke tåler lave temperaturer, dækkes ved udsigt til frost. F.eks. med to lag fiberdug.

Allerede nu kan man overveje at sætte en drivbænk op inde i drivhuset eller lave en tunnel med plastoverdækning til at så radiser, spinat, dild osv. i. Det vil hæve jordtemperaturen, så frøene kan spire.

Det er også vigtigt at holde øje med, at planterne ikke tørrer ud i drivhuset, når det begynder at blive lunere herinde på solskinsdage. Planter i drivhuset skal om vinteren holdes til den tørre side, men de må ikke tørre ud. F.eks. kan rosmarin ikke tåle alt for fugtig en jord om vinteren, men går det for meget til den anden side, så planten tørrer helt ud, smider den bladene, og de kommer ikke igen, men efterlader nøgne grene. I år har rosmarinen de fleste steder overlevet uden problemer i drivhuset, nogle steder endda på friland.

Nyt drivhus til haven

Mange går og drømmer om et meget større og flottere drivhus. Hvis man vil gøre alvor af at købe nyt drivhus, så skal man til at beslutte sig, hvis man skal nå at få det leveret, sat op og gjort det klar til at flytte planter ind i i maj måned. Allerbedst ville det være, at det allerede stod klar i april, så man kunne nå at få maksimal glæde af det hele foråret.

Inden man køber drivhuset, skal man overveje, hvor der er en solrig plads til det i haven, hvor stort det skal være, hvordan det skal se ud, om det skal være glas eller polycarbonat, hvilken sokkel, der skal bruges.

At sætte et drivhus op, er ikke noget, man gør på en enkelt weekend, og slet ikke, hvis man vil sætte det op på en solid muret sokkel. Og så er der alle detaljerne, da man ofte kan vælge mellem flere typer døre, der skal placeres vinduer, og det skal indrettes med gange og måske en siddeplads, hvor man kan nyde forårssolen og planterne. Noget af det vigtigste er, at der er et stort nok udluftningsareal, så temperaturen kan holdes nede om sommeren. Udluftningsarealet skal være 10–15% af gulvarealet.

Du kan finde leverandører af mange og meget forskellige drivhuse i Forhandlerguiden.

Skræl græstørv af i det tidlige forår

Hvis man har planer om at skrælle græstørv af, hvor der skal være nye blomsterbede eller køkkenhave, så er det hårdt arbejde, som fint kan udføres her i det tidlige forår, selv med nattefrost. Det er kun nødvendigt at fjerne toppen af plænen med græssets vækstpunkter. Jo mere af græsrødderne, man efterlader, jo bedre bliver jorden i bedet. Græstørven komposteres og føres tilbage til jorden til efteråret eller næste forår.

Man kan også vende græstørven nedad til nye køkkenhavebede, men de er ikke lette at bearbejde fint til f.eks. såning af køkkenurter, men de er egnede til udplantning af kål, majs, græskar. Se mere i artiklen Anlæg en køkkenhave i græsplænen.

Planlæg din have – måske med professionel hjælp

Der er mange, som står med en helt ny have i år, eller bare vil have gjort noget ved den, man allerede har. Spørgsmålet er, om man bare skal gå i gang med selv at planlægge, eller man skal overveje at søge professionel hjælp. De fleste erfarne haveejere med passion for planter har ikke brug for hjælp til plantevalget, men måske til indretning af haven og haveæstetik.

Hvis man ikke har ret megen viden om planter, og hvordan de vil udvikle sig over de næste mange år, så kommer man let til at betale dyre lærepenge ved forkert plantevalg. Man får f.eks. let plantet dyre træer for tæt, plantet alt for høje træarter, som kommer til at skygge for de steder, hvor de ikke skal skygge, eller man ender med et staudebed, som ikke passer sammen farvemæssigt sæsonen igennem. Stauderne kan man dog flytte senere, mens træer og buske helst skal plantes rigtigt fra start. Når man skal vælge sorter, kan det være svært at gennemskue, hvilke der er bedst, får den flotteste vækst, eller er hårdføre nok til stedet, hvis man ingen erfaring har.

Det kan derfor, især hvis man ikke har nok plantekendskab, være en rigtig god ide at bruge 5–20.000 kr på at få hjælp til at lave en haveplan, som passer til ens drømme og huset i haven. Prisen afhænger af havens størrelse, hvor detaljeret den skal laves, og om der skal laves plantelister. Man kan også vælge kun at få hjælp til en mindre del af haven i første omgang.Der er mange havearkitekter landet over – du kan finde have- og landskabsarkitekter i forhandlerguiden eller ved at søge på nettet. Men du skal være opmærksom på, at haveartitekt og havedesigner ikke er en beskyttet titel, så det er en god ide at spørge om uddannelse og erfaring.

Sæt fuglekasser op – og tøm de gamle

Det er ved at være sidste chance for at sætte fuglekasser op, hvis fuglene skal have glæde af dem til første kuld unger. Om kun et par uger ankommer stærene og går på udkig efter redekasser. Det er hjælp til selvhjælp at sætte fuglekasser op, da fuglene hele sommeren støvsuger haven for larver til at fodre ungerne med. Et musvit- eller blåmejsepar samler op til 40 kg larver hen over sommeren.

Har man ældre fuglekasser i haven, så tøm dem for indhold, inden der skal bygges ny reder i dem. Stærene er det dog ikke nødvendigt at servicere, de muger selv ud. Tjek også ophængningen, så kasserne ikke risikerer at falde ned med unger i.

Hvis du ikke selv har tid til at lave et par fuglekasser, kan du finde forhandlere af fuglekasser til mange forskellige fuglearter i forhandlerguiden.

I øvrigt er det en god ide at fortsætte fodringen lidt endnu, så fuglene er i god foderstand til den første yngleperiode, hvor der er lidt småt med mad endnu.