Havenyt uge 18, 2016

Det er maj, jo det er! April gik ud med et brag… havde det været for et par hundrede år siden, havde jeg sagt, at det var guderne, der var vrede. Nu tænker jeg, at det er Moder Natur, der prøver at sende et vink med en vognstang – om at jeg ikke bør forspire.

Jeg har prøvet det før, faktisk flere gange, at forspire. Jeg prøver det med jævne mellemrum, hver gang jeg glemmer, hvor galt det gik sidst. Igen i år hoppede jeg på den. Som ny redaktør på Havenyt.dk tænkte jeg at det var den eneste vej, da jeg ved, at der er mange læsere, der forspirer.

Nu lader det til, at det gode vejr er på vej, og DMI lover ikke nattefrost den næste uge, om det så holder, er ikke til at sige. Men mon ikke vi så småt kan håbe. Jordtemperaturen stiger ganske langsomt igen, men desværre er den vist ikke nogen steder, oppe på de magiske 8 grader.

Der er begyndt at komme asparges op og rabarberne strutter, så det er en lyst. Krydderurterne der har overlevet vinteren, skyder nye skud. Har du ikke fået klippet dem ned endnu, er det sidste chance.

Forspiring for begyndere

Ud over at have investeret en mindre formue i genanvendelige, smarte, sammenklappelige plastpotter og brugt min samlede beholdning af engangs plastikkopper, har jeg spredt jord i hele lejligheden. Jeg har også lagt beslag på halvdelen af vindueskarmene, med min brogede samling af hvid og sort plastik eksplosion.

De sidste gange jeg har kastet mig ud i forspiring, har det været med mere naturvenlige produkter. Jeg har forspiret i nogle små potter, jeg selv havde lavet i avispapir, men da jeg senere har læst, at der er mange stoffer i aviserne, vi hverken ønsker i jorden eller i de planter vi skal spise var dette ikke en mulighed. Jeg har prøvet såkaldte biopotter, der opløses når de kommer i jorden – men dem har jeg haft svært ved at holde fugtige og mange af mine planter døde. Desuden ved jeg heller ikke, hvordan de er produceret.

Det vil sige, at jeg denne gang prøver plastik, men noget der kan genbruges! Så det vil jeg gøre, indtil de falder fra hinanden.

Nu står de der, med deres sårbare last, og fylder. Nogle af bønnerne, ja pralbønner naturligvis, er allerede 25 cm høje. Imens er issalaten kun små kimblade, lige ved siden af. Det er nok mit største problem, at jeg har lidt af hvert, og derfor kan den normale vejledning være svær at bruge, når der i den samme vanderamme står der noget, der burde ud nu, og andet der skal beskyttes. I alle vejledningerne står at jeg skal til at tage mine planter ind og ud til hærdning, eller sætte dem i drivhuset. Men det er 35 km væk. Det er ikke så let at være by- OG landmenneske.

Så sommerblomster

De næste par uger er det muligt at så sommerblomster direkte på friland. De fleste af dem kan ikke købes som udplantningsplanter, så har man lyst til noget andet end naboen, må man ud med frøposen. Der er få ting så skønt som at gå i haven og klippe en buket. Derfor er det en god ide at så rækker, eller arealer til med Sommerblomster til snit i denne artikel kan man finde skønne arter, der holder i vasen.

Køkkenhaven bliver ikke mindre spændende eller smuk af lidt ekstra farve, så gerne et par rækker snit blomster også her. Det lokker også en masse insekter til, der til gengæld vil bestøve alt det andet, der også er der.

Ofte er frøene ikke ret store, og de skal helst sås i let fugtig jord, gerne på et tidspunkt hvor det forventes at være overskyet vejr eller med regnbyger, da jorden ikke må tørre ud. På den anden side må man heller ikke gå i panik og begynde at vande for meget. De små og lette frø svømmer nemt væk, og så er det svært at se, hvad der er hvad, når man skal luge.

Sæt georginerne fri, når nattefrosten er væk

De ser ikke ud af meget nu, de tørre georgineknolde, men først i maj kan man lægge dem på friland hvis risikoen for nattefrost er forbi. Det er ikke til at forestille sig hvor Farvestrålende de bliver. De skal lægges, så alle knoldene er i jorden, og kan svulme op når de bliver fugtede af jorden. Derfor er det også vigtig, at vande jorden godt igennem både før og efter knoldene er lagt. Det er kun den tørre pind fra sidste års stængel, der skal stikke op ad jorden. Hvis du ikke kan vente, så læg dem i en kasse i drivhuset, så du kan få dem startet.

Georginer kan spises, knoldene er lidt som kartofler. For ikke at tale om at det er en taknemmelig blomst, selv at begynde at forædle og udvikle.

Rodfrugter skal have jord løsnet i dybden

Rodfrugter er dejlige, og er en god base for vinterens forråd. Frøene er generelt lang tid om at spire, så man skal væbne sig med tålmodighed. Men har man gjort forarbejdet godt, er succesraten stor. Jorden skal være meget fint smuldret i hele dybden. Det er bedre at vente nogle ekstra dage med at så, end at så i en klumpende, kold jord. Når jorden er egnet, er det vigtigt at vande grundigt i så-rillen. Frøene må ikke sås dybere, end der står på frøposerne. Så med omhu – det betaler sig, på denne måde sparer man både på sin frøbeholdning, og får mest mulig ud af det man sår.

Rodfrugterne har i sagens natur dybe rødder, det er jo dem, vi så gerne vil have. Derfor skal jorden være løsnet godt, og ekstra dybt i forhold til, hvad man ellers behøver med mange andre af køkkenhavens beboere. Skorzonnerrod kan have rødder i en halv meters dybde, så det er 2 gode spadestik. Måske gravearbejdet skal fordeles over et par dage, hvis stykket er stort.

Hjælp din chili, tag blomster af

For at planten kan understøtte de mange frugter, er det vigtigt, at den har et stort antal blade. Derfor er det godt at fjerne de første blomster, så planten kan komme godt i gang, inden den begynder at koncentrerer sig om chilierne. Hvis en lille plante får mange frugter, kan den gå helt i stå. Det siges at de første 7 blomster skal af, man kan jo begynde og så se om modet svinder efter de første 5. Du kan læse mere om chilidyrkning i Camilla Plums artikel Besat af chili.

Hvornår er det, man skal i gang med at forspire, drivhus og friland?

Det er svært at sige; det kan ses på Facebook, at der er rigtig mange, der er i tvivl. Det indrømmer jeg også, at jeg er, måske er det derfor jeg ikke normalt forspirer. Der er rigtig mange, der går for tidligt i gang, også med at sætte planterne i drivhuset.

Lige nu står der stativer med drivhusplanter både på planteskolerne og ved supermarkederne. Det får mange til at tro, at det er tid til at få dem i jorden. Der står bakke efter bakke af udplantningsklare vinterporrer, som selv under normale forhold, først skal i jorden om en måneds tid. De planter der kommer for tidligt ud, går i bedste fald i stå og i værste fald ud. Men det gør, at både supermarkeder og planteskoler kan tjene penge 2 gange, når man skal tilbage efter nye planter om nogle uger.

Det ender ikke lykkeligt, og mange tager fiaskoen ganske nær, derfor holder de sig i fremtiden til de helt sikre planter eller konstatere at de »ikke har grønne fingre« og det er jo synd. Men der er hjælp at hente. Jordtemperaturen er en vigtig rettesnor og yderligere tommelfingerregler kan du finde på Peter Norris Havekalender.

Rådyr i haven

Rådyr er smukke og søde at se på, og de smager dejligt. Men de kan være noget af en plage i haven. Lige nu ses det på mange af de små træer. Her har råbukken fejet sin opsats fri for den fløjlsbløde bast, så han er klar til at imponere råen, så snart hun kommer i brunst. Dyrene går langs hegn, og ender derfor også i landbohaverne, hvis de ikke har fundet sig godt til rette imellem sommerhusene og villaerne. Rådyr har en sund appetit, de kan gøre ende på et staudebed på kort tid, siger jeg af erfaring. Der er dog nogle ting de lader være i fred de smukke rådyr.

Kend din snegl

Der er mange snegle i haven nu, og det er ikke dem alle, vi vil have ud af haven. Men for at vi kan gøre noget ved dem, skal man kende sin snegl. Men hvad man så kan gøre ved dem, når man har fundet dræbersneglene, kan du få hjælp til her.

Boganmeldelse: Økologisk i haven & Dyrk frugt og grønt på lidt plads

Nyt Nordisk forlag har udgivet to nye bøger af Eva Robild begge oversat fra svensk. Det er sjældent, at jeg er glad for bøger der er meget brede, jeg syntes ofte, de bliver overfladiske.

Økologisk i haven er faktisk god, den kommer hen over det hele. For nogen der er begyndere i haven, eller gerne vil begynde at dyrke økologisk, er den et glimrende overblik. Bogen giver også fine tips til at byde biodiversiteten indenfor. Jeg er dog noget ked af skribentens definition på økologi; med 25 meter til vej, 25 meter fra dyrkning med bekæmpelsesmidler og 10 meters afstand til dyrkning med kunstgødning. For det betyder at der er meget få steder, at man i almindelige haver kan kalde sig økologisk, og det er synd.

Dyrk frugt og grønt på lidt plads, er desværre et typisk eksempel på en overfladisk håndbog med søde billeder. En sjov værtindegave til nogen der måske har købt nyt hus og slet ikke ved, hvor de skal starte. Bogen kan give inspiration til, hvad en have kan indeholde, og så kan man finde den dybdegående information senere. Beskæring af frugttræer får 4 linjer, og de af os der har store, digre værker om dette emne, på hundredvis af sider, ved at dette emne ikke kan tages let. Men det er der råd for, man kan jo søge på Havenyt.dk.