Havenyt uge 21, 2016

Af Fanny Møller, tidligere redaktør på Havenyt, Landsforeningen Praktisk Økologi

Det er den skønneste have-maj; god varme men også noget regn. Det giver rigtig fin vækst over det hele, hækken bliver lang, og næsten alt er sprunget ud. Frugttræerne står med de yndigste blomster, og rododendronerne blomstrer på skift i bedene. Hvor tjørnen i byen står i et hvidt flor, er den endnu ikke helt begyndt på landet, men det er de dejlige syrener. Deres duft er berusende, når man går eller cykler forbi en busk, og de giver søde farveklatter til landskabet. Især på Sydfyn har man brugt dem til læhegn langs de smukke bugtede landeveje – så har du chancen, så tag på udflugt og nyd synet.

Der er så mange tulipaner at vælge imellem

Hvor man før gik og sukkede efter, at der skulle ske noget, er der virkelig gang i den nu! Plænen vokser, mens man ser på den, og tulipanbladene ligger dekorativt på jorden. Tulipanerne har også forskellige tidspunkter, hvor de springer ud, så ved at vælge nogle der blomstrer tidligt og andre sent, kan man forlænge dem i haven.

Nætterne kan stadig være lidt kolde lokalt, så man skal passe på i det uopvarmede drivhus. Og jordtemperaturen sniger sig kun langsomt opad mod de 14 grader, kan vi mon sætte bønnerne ud? Jeg prøver i denne uge til trods for, at jeg sidste gang mistede næsten dem alle. For i drivhuset skal de sidste tomater ind og basilikum ligeså.

Vild med vilje

Det er egentlig titlen på en kampagne fra sidste år, men den holder stadig. For det er lige det mange af os er. Vilde – vilde med alt det der gror, også det der måske ikke var tilsigtet, det der ikke er sået, det der kommer af sig selv, det nogle betragter som ukrudt.

Så er der vildt med vilje under træerne, og i alle hjørnerne

Det er dejligt når der er plads til det hele, når der er vilde hjørner, hvor græsset står højt, brændenælder trives, og kørvel får lov at blomstre med smukke hvide skærme. Jeg kalder dem naturens blonder. Hvordan får man det til at være vildt, men uden hverken at blive en jungle eller se ud som om haven er forladt. Det gør man ved at bestemme, hvor det skal være vildt, og så nyde det der.

Jeg har selv valgt, at der under mine store træer skal være vildt. Det er af praktiske grunde, jeg har en del sten i haven, og dem har jeg samlet rundt om træernes stammer. Så skal de tunge sten ikke så langt, og tjener samtidig som værested for dyr og insekter. Om vinteren ser stenene fine ud, og men nu kan de ikke ses, da der er vokset en hel fodpose op om dem. Der er døvnælde, havekørvel, brændenælde, hyrdetaske, præstelus, forglemmigej samt nogle tulipaner og mamelukærmer. Dernæst har træerne lave grene, så det er med fare for mit liv, hvis jeg skal ind under med min lille smarte ride-on plæne-klipper. Så der står klatter af vild natur under træerne i samme form som kronen, nogle er runde, andre bådformede, hvis det er det der passer til min kørestil. I august, når det hele bliver lidt kedeligt, tager jeg handsker på, og klipper det ned til stenene.

Det er ok at være vild. Måske kan naboerne ikke forstå det, men det er også ok – så kan du lave et skilt og hænge det på havelågen. For det vilde er skam med vilje. Så der er plads til både planter og dyr. Ikke alle forstår det, men pyt! Din have er din, ikke deres.

Skolehaver, sår mere end bare frø i jorden

Det har nu vist sig, at skolehaver kan mere end bare give børnene et afbræk i skoledagen og viden om naturen, og den mad vi spiser. Efter at fra haver til maver har undersøgt effekten af skolehaverne, viser det sig, at de også giver mindre kræsne børn og mindsker mobning.

Hvad er Haver til Maver

Haver til Maver er en landsdækkende almennyttig forening, der arbejder for at styrke primært børn og unges engagement i bæredygtighed, madkultur og sundhed. I praksis sker undervisningen i skolehaven på Krogerup Avlsgaard i Humlebæk, i Bernstorff Slotshave i Gentofte Kommune, og via en lang række lokalforeninger fordelt over hele landet. I alt er over 20 kommuner tilknyttet Haver til Mavers skolehaveundervisning, og over 8.000 børn, primært i 4–6. klasse, får jord under neglene i det som kaldes: »Jordens bedste klasselokale!«.

Mangel på vand giver små kartofler

De forkultiverede kartofler der har stået under plast og fiberdug, har fine kartofler på størrelse med hasselnødder eller større, så med held kan de måske give små fine kartofler til Grundlovsdag. Det er en kunst at få tidlige kartofler, du kan studere den her

Når Kartoflerne er ved at få lidt størrelse, er det vigtigt, at de ikke mangler vand til den fremtidige vækst. Det er i de kommende uger, at kartoflerne skal vokse hurtigt, og får vi ikke regn nok – så må der vandes.

Der er ikke meget, der er bedre end egne, nyopgravede kartofler. Om det er med en smørklat eller bare lige sådan fra gryde. På rugbrød med purløg, til en sild eller med en bøf til. Ligegyldig hvad er turen, fra bedet over gryden til bordet på mindre end en halv time bare forunderlig.

Boganmeldelse; Økologisk drivhus

Jens Juhl og Sølva Falgren har udgivet Økologisk drivhus, selvforsyning til husbehov på Koustrup & co. Jeg har haft drivhus i 3 år, og må indrømme, at det ikke har være en kæmpe succes. Jeg er ret sikker på, at det havde gået en hel del bedre, havde jeg haft denne bog i hånden. Igen er det en af den slags bøger, der vil det hele… opskrifter på mad jeg kan lave af det, der er høstet i drivhuset, er måske lidt unødvendigt. Så ville jeg hellere have haft flere sider om selve drivhuset, eller de planter jeg kan dyrke. Noget af det bedste ved bogen er, at den er delt ind i årstider, det giver et fint overblik. Faktisk kunne bogen sagtens have været både større og længere. Der er gode tips til kompost, gødning og skadevoldere. Alt i alt en god bog til både nybegyndere og de lidt mere erfarne.

Det er vigtigt at tynde ud

Selv om man passer på, er der som oftest alt for mange planter i de såede rækker. Det betyder, at planterne ikke kan udvikle sig optimalt. Hvis man høster små gulerødder, og kan lide spæde bladbeder, kan man godt dyrke tæt, men ellers kræver de fleste noget afstand, for at give stort udbytte.

Ofte går man og glæder sig over, at der er så meget af det såede, der endelig er kommet. Og man får derfor ikke tyndet ud i tide. Når man pludselig får øjnene op for, at der er alt for mange i rækken, er planterne blevet til noget skravl imellem hinanden. Spinat der står for tæt, går tidligere i blomst, og det er jo ikke hensigtsmæssigt.

Jeg tynder ad flere omgange – første gang når jeg har overblik over hvor mange frø, der har udviklet sig. Til tider har jeg haft held med at »omplante« noget af det udtyndede, der hvor rækken har været »hullet«. Jeg går over det igen, når der er god vækst for at tjekke, om jeg fik taget nok første gang – hvilket jeg tit ikke fik gjort! Sidste gang jeg kommer over det, er nok nærmere en løbende proces. Her tager jeg de spæde planter, og bruger dem, så jævner jeg, og får mere plads til de planter, der skal blive stående. Til sidst, når jeg kan se at det er nok, overvejer jeg om der er plads til at så noget nyt imellem rækkerne. Det kan tage over, når der skal renhøstes i de først såede rækker.

Hvis man har mange problemer med mus og mosegrise må man prøve at gardere sig

Giv mosegrisen en kurv

Det er ikke årstiden at sætte frugttræer nu, men mange af os har prøvet at rette et frugttræ op – og pludselig stå med en stamme i hånden spidset som en blyant. Det er mosegrisen, der spiser frugttræernes rødder, og de holder sig heller ikke tilbage fra andre træer. Desværre er der stor chance for, at mosegrisene kommer igen, hvis man sætter nye træer.

Derfor har jeg prøvet at give træet en god start ved at lave en kurv af voliere-net. Det ser voldsomt ud, men efter at have plantet frugttræer om på et bestemt stykke ikke mindre end 3 gange, så jeg ingen anden udvej. Hullet er ca. 1 × 1 × 1m, og nettet er »syet sammen « i siderne. Efter træerne er plantet, (husk på ikke at sætte dem dybere end de stod på planteskolen) og de har fået en støttepind, lukkes nettet også for oven. Over nettet lægges et par cm. jord. Til sidst har jeg sat kyllingenet rundt om træet ca. 5 -10 cm fra stammen og sat det fast på nettet i jorden. Det er for, at haren ikke tager barken på det unge træ, og at musene, når de løber under sneen om vinteren, ikke kan komme til barken. Nu er der kun at håbe på det bedste.

Skal eller skal ikke knibe sideskud

Det skal ikke være for nemt, derfor er der også forskel på, om man skal knibe sideskud eller ej. Hvis busktomater får knebet sideskuddene, kommer der næsten ingen tomater. Men de »almindelige« tomater der skal bindes op, skal have sideskud knebet af. Cherrytomater kan få et væsentlig større udbytte, hvis 1–2 sideskud får lov at vokse med op, så man får flerstammede tomatplanter.

Anlæg en ny græsplæne i det lune vejr

Den sidste del af maj og først i juni ser ud til at blive lun med spredt regn og det betyder at det er godt vejr til at så græs. Ved at se på vejrudsigten kan man undgå at skulle vande så hav derfor jorden gjort klar så du kan time det rigtigt. Kan man få det kombineret, så er der fine chancer for at få en god start på den nye plæne.

Det samme vejr er også godt at lægge rullegræs ud i. Det kan være fristende at rulle græs ud frem for at så, men den nyudrullede græsplæne kan ikke klare stor belastning. Det vil sige, at rulle græs ud ugen før det store havebryllup sikkert ser godt ud på dagen, men ikke bagefter.

Når man vil bruge rullegræs, bestiller man til en aftalt dato, så det er svært at time det med vejret. Er den forberedte jord blevet for tør, er det vigtigt at vande, før man ruller græsset ud. Rullegræs er i fuld vækst, når man køber det, så der skal vandes – også efter det er rullet ud, og i de første uger der følger. De fleste producenter giver gode anvisninger med i købet, så husk at følge dem og lad være med at planlægge ferie de første par uger, med mindre svigermor er villig til at vande.

Boganmeldelse; Buketter fra naturen og haven

Åh, virkelig? Endnu en blomsterbuketbog… (det er helt med vilje, at det er skrevet i et ord). Men der tog jeg fejl! Denne bog af Margit Engen & Peter Bilde Fogh udgivet på Nyt Nordisk Forlag er virkelig smuk. Margit Engen har sans for det hun finder, hun formår, at sætte ikke bare fantastiske buketter sammen men også at se det smukke og unikke i selv de simpleste ting. Blandt andet kan man se fine opale vaser med mælkebøtte blomsterstande. Normalt er det ikke noget, jeg ville have sat indenfor, men bogen viser mig det ene eksempel efter det andet på blomster og grønsager, jeg altid har fundet smukke, men ikke har formået at få indenfor. Den frygtelige og invasive japanske pileurt er så smuk som naturlig vase til andre blomster – endelig kan den bruges til noget. Bogen er smuk og velkommen inspiration – til byen, på landet og i den vilde natur.

Så bønner igen

Egne sprøde bønner er skønne, men de enkelte planter holder ikke så længe og derfor er det en god ide at så bønner med 2–3 ugers mellemrum frem til starten af juli, da det vil give en meget længere høstperiode.

Der er så mange dejlige bønner at vælge imellem, men det kan være svært at få plads til dem alle, så i år har jeg kastet mig over stangbønner, som skal have meget at klatre op af, rigtig meget! Det har jeg løst ved at lade dem komme op af udhuse og hønsegård, så fylder de heller ikke i køkkenhaven.

Forårsløg skal nå at samle energi til næste år

De var alle så smukke, men nu står de og er lidt triste. Der er ingen blomster og nogle af dem er også begyndt at blive gullige. Det er vigtigt, at du ikke klipper blade af, eller prøver at hive dem op. Det er nu, at løgene samler energi via bladene ned i løget, hvis du klipper og fjerner bladet, sulter du løget og du vil ikke få blomster igen. Så du skal bare lade dem være…

Lige så smukt det var med løg i plænen og erantis over det hele, lige så plagsomt er det nu, hvor man ikke kan komme til at slå plænen – og igen må jeg understrege, at slår du inden de har samlet energi nok, så er chancen for blomster år efter år meget lille.

I bedene kan man som regel lægge bladene forsigtigt ned i bunden, hvis de generer. Ellers kan man, når de begynder at blive bløde og gule flette bladene og få dem til at fylde mindre.

På tulipanerne skal man vente, til bladene er helt gule og tørre, prøver man at hive i dem for tidligt, risikerer man bare at få hele løget med op. Derimod er det vigtigt at enten klippe eller knække blomsterstanden af, da den kun tager kræfter fra løget. Man kan også fjerne hele stilken, hvis man syntes, det ser bedre ud. Jeg må indrømme, at jeg bare tager blomsterstanden, når jeg går forbi, men jeg har også små 11.000 blomsterløg i haven, så der er meget at passe på.

Her er du: Forsiden > 2016 > Havenyt uge 21, 2016

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider