Havenyt uge 30, 2016

Haven og naturen bugner af frugt og bær. Efter al den regn vi har fået de sidste par uger, er et par dage med høje temperaturer og meget sol, lige det der skal til.

Plænen vokser utrolig meget, den skal slås to gange om ugen for at leve op til ugebladenes definition på en græsplæne. Men hvad ved de faktisk også om det? De kan bare rette det hele i et billedbehandlings program, så vi andre sidder der, og kan konkludere, at vi åbenbart slet ikke har en plæne men et vildnis!, Men det er også ok med mig, for jeg ved at biodiversiteten og antallet af levesteder for dyr er høj i mit »vilde« 10–15 cm høje græs i forhold til f.eks. golfbanen. Når græsset bliver lidt højere, er der også plads til bellis, og de kan bruges både i salaten og på en dessert.

Når dagene er så flotte, er det vigtigt at passe på ikke at få for meget sol. Ja det er nærmest naturstridigt, ikke at danse rundt under den brændende sol som vi er skabt og få sol på hele kroppen. Men vi skal alle holde til et langt haveliv så følg Sundhedsstyrelsens råd.

Hortensian er ved at springe ud og er meget smuk, når de gulgrønne blomster får stadig mere farve

64% Havenytlæsere holder altid ferie i Danmark, det skyldes nok at man som haveejer syntes, det er dejligt at være hjemme, når der er bedst i haven. Kun 6% af læserne tager altid til udlandet om sommeren. Det lave tal kan skyldes at mange af de, der er i udlandet af gode grunde ikke kan svare i denne uge på Havenyt.

Bønnerne har været langsomme i år hos mig, der har ikke været meget at skrive om, selv om der er mange planter. Men nu lader det til, at det er vendt, og der er dagligt en håndfuld flotte bønner af alle slags til maden. Jeg elsker egne bønner, men ved ikke rigtigt, hvad jeg skal gøre for at få en bedre og større høst. Men et par ideer har jeg da, og dem skriver jeg i min havebog…

Mine hestebønner er så smukke, jeg næsten ikke kan få mig selv til at koge dem

Lav en ønske-havebog

Køb en dejlig bog med blanke sider… den skal ikke være for lille men ej heller så stor, at du hele tiden vil lægge den »på plads«. I bogen kan du skrive dine nye ideer ned, hvad du ikke vil gøre til næste år, og hvad er et must. Hvor var det, du ville flytte den staude hen og hvilke var det, du ville dele? Det kan være svært at holde det hele i hovedet, tag evt. billeder eller lav en lille skitse.

Jeg elsker korianderfrø, jeg vil prøve at sylte dem i år. Endnu en ide jeg fik skrevet ned sidste år, men ikke nåede at få prøvet

Du kan også klippe billeder ud af et magasin eller blad, som du finder som inspiration. Det er lige nu, at vi er på besøg hos hinanden eller i de åbne havelåger og så er det godt, at have alle indtrykkene samlet ét sted. Husk at tage et foto med telefonen når du ser lige det, som du gerne vil sætte i din egen have. Så er alle ideerne nemme at få fat på, når du skal planlægge efteråret i skyggen eller sidder til vinter, og vil købe frø ind.

Farver, flere farver

Der er skønt i haven nu, fyldt med farver. Smukke lathyrus vil blive ved at give blomster, hvis du husker at tage bælgene af. De høje blå riddersporer, der giver ikke kun højde men også lethed til bedet. De er yndige i buketter. Gule prikbladet fredløs spreder sig hvis de får lov.

Stokroserne fås i rigtig mange farver

Den lilla kattehale som sommerfuglene elsker. Stokroser blomstrer i mange farver og er nemme at tage frø af. Der er også gul pragtrøllike, der kan give solskin selv på overskyede dage – også indendørs. Natlys der giver farve selv om natten. Og så er der de mange roser og hortensiaer.

Der er så meget, vi kan glæde os over, og hvis du syntes, der er lidt for grønt i din have, så skriv det i din havebog. Næste år kan du have byttet dig til nye stauder, der blomstrer nu eller så 10 breve spraglede sommerblomster.

Krager er slet ikke dumme

I foråret fik jeg taget alle mine andeæg. Derfor satte jeg vildtkamera op, og kunne se, at der var en smart krage! Den fandt hurtigt ud af, hvornår vi ikke var i haven, og hvordan den kunne lande og komme ind til reden. Jeg ville have troet, at det lille rum ville afskrække den store fugl, men nej. Nu er der sat net over hele løbegården, så næste år er alle æggene bare mine.

De bedste bær sidder altid øverst

8500 mennesker kommer til skade i haven hvert år. 1 ud af 10 må indlægges, mens 50% af skaderne kan ordnes på skadestuen. De alvorligste skader sker ved fald fra stiger og brug af voldsomme redskaber, som motorsav og brændekløver. (Kilde: Ulykkes Analyse Gruppen ved Odense Universitetshospital).

Når jeg nu har fundet ud af at jeg skal lade stigen stå, må jeg finde andre løsninger. For de der surkirsebær skal i fryseren…

I denne tid hvor kirsebærrene lokker, er det fristende at få de sidste med ved at tage en stige i brug. Men jeg tror, vi alle har prøvet at stå deroppe og pludselig mærke, hvordan et stigeben forsvinder og hele herligheden fjerner sig ud til siden. Hvor mange gange har jeg ikke hængt i usandsynligt tynde grene og set stigen lægge sig tilrette, lige der hvor jeg skal lande. Så hænger jeg der, mens jeg spekulere på hvad der mon holder bedst; de tynde grene, mine arme eller min ankel når jeg lander ovenpå en metalstige.

Så jeg kaster mig i bedste Tarzan stil over på hovedstammen. Klamrer mig fast, gnider kirsebærsaft ind i tøjet, og mærker hvordan en bule hurtigt udvikler sig, der hvor panden ramte barken med et blødt dunk. Langsomt begynder jeg en nedstigning, der ville udfordre de fleste crossfit udøveres arme, imens jeg bander over at have valgt at plukke i shorts. Idet jeg lander på benene, for foden af træet og giver slip på den sidste gren med skælvende hænder, snubler jeg over stigen og lander på ryggen. Ovenpå skålen med de fleste bær, de spredes ud i græsset, og jeg ved at inden dagen er omme, vil jeg få flotte vandrette blå mærker bag på kroppen.

Jeg halvvejs kravler igennem min vilde frugthave, der indeholder store mængder af brændenælder og flere typer af tidsler. De er gode bi-planter, men lige nu ville jeg ønske, at jeg havde satset på damebladslooket i stedet.

Til sidst når jeg den civiliserede del af haven, der ligger op mod huset. Konstaterer at barken på træet, i samarbejde med de mange nælder, ikke har gjort noget godt for mine ben. Det er fint, jeg ikke har naboer, for mit udsende er vist lige til en sladderhistorie, af de hvor en fjer, bliver til rigtig mange høns.

Tænd et lys i natten

Da jeg var barn havde min farmor en blomst i sin have, den stod under soveværelsesvinduet på Frederiksberg. Hun kaldte den for klokken otte, men den hedder også natlys, Oenothera biennis . Det er en 2 årig staude ca 50–80 cm, den trives på alle jorde og gerne i fuld sol.

At hun kaldte den klokken otte stammer tilbage fra en tid, før sommertidens indførsel i 1980, for nu åbner de fine, sarte gule blomster sig først ved ni tiden. I skumringen udsender den en fin sødlig duft, og det var det helt rigtige til at få en lille pige i seng på de lyse sommeraftner; først se blomsten springe ud og så ind i seng og nyde duften igennem vinduet.

Natlys er en plante, der sår sig selv villigt, når du først har den i haven. Den er dog let at komme af med, hvor du ikke ønsker at have den mere. Frøene er fint vinterfoder til fuglene, og de kan også bruges på bagværk i stedet for birkes.

Hele planten er spiselig lidt ligesom den dejlige mælkebøtte. Bladene kan du tilberede som salat eller spinat, og rødderne kan du koge og spise på samme måde som kartofler eller skorzonerod. De søde blomster kan også bruges i salat eller som pynt på kager og desserter.

I gamle dage, i det 17. Århundrede, blev natlys kaldt »Kongens universalmiddel «, idet den kunne bruges til meget. I naturmedicin bruges blade og stængler til behandling af mave-tarmlidelser. Frøene anvendes mest til fremstilling af natlysolie, som blandt andet bruges i hostesaft. Te der er lavet på udtræk af rødderne, bruges mod lavt stofskifte, som slankemiddel og mod forhøjet kolesterol. Jeg indrømmer dog, at jeg ikke har prøvet noget af det, men hører gerne om jeres erfaringer.