Havenyt uge 49, 2016

Af Fanny Møller, tidligere redaktør på Havenyt, Landsforeningen Praktisk Økologi

Dagene bliver så korte og kolde, men du kan lune dig lidt ved din havekalender, og alt det dejlige du skal til foråret! Der er også billige frø at få på mange hjemmesider… det er for få tomme lagre, før de nye frø kommer. Det kan være, at spireevnen ikke er helt så god, men med gode rabatter er det vist ok.

Hver gang jeg går en tur med hunden, finder jeg et eller andet nyt og smukt, jeg kan bruge i en dekoration. Så der kommer mere om mere naturpynt på de forskellige dekorationer i huset. Hvis ikke du selv har stedsegrønt i haven, eller kender nogen, der har, er der mulighed for at hente det i skovene, hvis bare du følger et par simple regler – dem kan du læse mere om her.

Skoven flyder nærmest over af smukke farver og sjove svampe for tiden.

En af mine yndlinge i haven på denne årstid er kristtorn, faktisk så meget at dens latinske navn Ilex var øverst på listen hvis jeg havde fået en pige. Kristtorn (ofte kaldet kristtjørn) kan udvikle sig til en stor busk eller til et mindre træ, som enkelte steder her i landet bliver op til 10 meter højt. Det er stedsegrønt, og er Nordeuropas eneste stedsegrønne løvtræ. Kristtorn har gennem tiderne været regnet for en hellig plante, som beskyttede mod alverdens ulykker, og både europæere og indianere har brugt kristtorn i folkemedicinen. Specielt grene fra hunplanter med de røde bær er eftertragtede ved juletid.

De stikkende blade er smukke, og et helvede når de kommer mellem fingrene. Foto: Manfred Antranias Zimmer

Blomsterne på hunplanterne gør ikke meget væsen af sig, men det gør ikke så meget, hvis bare der kommer de smukke røde bær og flotte blanke blade. Det siges at hunplanterne kræver bestøvning for at give bær, men jeg har kun et enkelt træ (og det er tydeligvis en dame) så der må være en ukendt bejler et sted, for smukke store røde bær det giver hun trofast hvert år.

Stedsegrønne i haven

Når solen står højt på himmelen og der er gang i sommerhaven, ser de stedsegrønne træer og buske lidt kedelige ud. Men vi må ikke glemme, at vi i Danmark har fem lange, mørke måneder, hvor de løvfældende træer og buske står med bare grene, og ser triste og nøgne ud. De stedsegrønne hække, buske og træer giver vinterhaven struktur og læ for folk og havens fugle. De grønne grene kan lukke af for en mindre pæn udsigt til naboens panoramavindue, og hindrer andres indsigt fra gade og vej. Og især i vinterhalvåret har fuglene brug for overnatningssteder og steder, hvor der er læ for vind og vejr.

Det er ikke kun de grønne nåle der gør stedsegrønne planter spændende i haven. Foto: Mircea Ploscar

Haven bliver langt mere hyggelig og indbydende i vinterhalvåret med et stedsegrønt indslag. Nåletræer kan give haven karakter. De er både et dejligt farveindslag, når alt andet er brunt og gråt, men mange af dem er også skulpturelle. De er fine rede-træer om sommeren og gode skjulesteder på alle årstider for fuglene. Men det er vigtigt at du vælg de rigtige arter i forhold til havens størrelse, jordbund og lysforhold. Der er rigtig mange muligheder, hvis du vil have mere ud af haven i vintermånederne, bliv inspireret af denne gode artikel med en udførlig planteliste.

Du kan jo godt få lyst til at plante stedsegrønt i haven nu, sådan når ånden er over en, men det må vente til april måned, når vinteren er forbi. Derimod kan du stadig plante løvfældende træer, buske og roser.

Julesalat – en delikatesse

Det er let at dyrke julesalat, hvis du lige ved hvordan – og ellers har modet. Julesalat var tidligere en ret kostbar sag at købe, men det er jo ikke derfor, du skal lave dem selv, det skal du fordi det giver glæde! Julesalat har store, opretvoksende, mælkebøttelignende blade. Julesalat skal sås inden udgangen af maj, så den kan nå at udvikle lange tykke rødder, helst min. 4 cm i diameter foroven, for det er ud fra disse store rødder, at din julesalat skal komme.

Direkte såning i bedet anbefales, men den kan også plantes ud. Planteafstand i rækken ca. 15 cm. Alle cikorier skal sås i en humusrig og velgødet jord. Sorterne ‘Witloof’, ‘Selectie’, ‘Mechelner’, ‘Atlas’, ‘Dura’ er alle gode, velafprøvede sorter.

For at få et godt resultat med drivning skal rødderne have kulde, så vent med at tage dem op til frostvejret er nær. De kan også efterlades i jorden, dækkes og tages op senere – hvis vinteren tillader det; det er der du skal holde tungen lige i munden. Toppen skæres af et par cm over rodhalsen, rødderne tørres som gulerødder og opbevares i sand i et koldt skur, til de skal drives. Og det er så her, du ser på mig ud over læsebrillen og tænker » sagde hun ikke det var nemt«? Til det vil jeg svare; det er jo ikke svært, men kræver, som så meget i haven, dedikation og vedholdenhed.

Julesalat og andre cikorier er enestående ved, at de tilføjer bitterhed til det gastronomiske spektrum. Den skyldes stoffet intybin, som er godt for fordøjelsen, specielt i forbindelse med fedtholdige retter. Jeg bruger selv julesalat sammen med appelsin og med en olie/eddike dressing på, det er dejligt til dagen efter and eller flæskesteg.

Drivningen af julesalat

Drivning skal ske i mørke og ved temperaturer over 10°, efter en uge op til 18°, og det tager ca. 3 uger. Mørke opnås ved at bruge et mørkt rum eller dække med en sort spand eller lignende. 3 rødder plantes i en spand, og holdes fugtige under drivningen. De gammeldags typer skal, for at danne faste hoveder, dækkes med jord under drivningen, nyere sorter kan drives uden jorddække.

Høst julesalaten når skuddene er ca. 15 cm og endnu fast lukkede. Skær dem af så langt nede, at hovederne ikke falder fra hinanden. Lad evt. rødderne stå så de kan skyde igen, hvis der ellers er kraft nok tilbage. Læs mere om de bitre salater.

Jordens Dag

Hvert år den 5. december markerer FN Jordens Dag (World Soil Day) for at sætte fokus på dyrkningsjordens rolle for fødevareforsyning og miljøbeskyttelse. Forskning ved Århus Universitet bidrager til at redde vores dyrkningsjord, der er under stærkt pres. Den verdensomspændende Jordens Dag 5. december sætter fokus på jordkvaliteten, og her arbejder Århus Universitet bland andet med pakning af jorden som fokus. Læs mere om projektet her

Kan du huse pindsvin?

Pindsvineplejere rundt i hele landet har alt for mange pindsvin, og nogle af disse pindsvin har behov for at gå i dvale nu. Derfor søger Pindsvinevennerne i Danmark staldplejere. Så har du et par eller flere ledige staldbokse, har du måske lyst til at gøre en god gerning?

En staldplejer ser efter raske pindsvin, der har været i pleje i løbet af efteråret, men som er for små til at blive sat ud nu pga. den kommende vinter. De vil gå i hi hos staldplejeren, og derfor kan der godt være flere pindsvin i samme staldboks. Når det bliver forår, sættes de ud i naturen. Boksen indrettes med halm, blade, grene og små huse/paller, som pindsvinene kan sove i. Skulle der ske noget, imens de er i pleje, kontaktes den primære plejer som hele tiden vil være »stand-by«/kontaktperson. Udgifter til indretning af staldbokse står man selv for.

Der er mange af os der ikke mere har pindsvin i haven. Foto: Pixabay

Er dette noget for dig, eller kender du én, som kan tilbyde husly på disse vilkår? Så kan du skrive en kort mail med navn, adresse, postnr. og by samt telefonnummer.

Pindsvin er der blevet meget færre af de sidste mange år, så dette arbejde er meget vigtigt. Pindsvinene er et af de eneste naturlige fjender til alle de dræbersnegle, vi i disse år oplever i haverne. Desværre er de gifte, der bruges mod sneglene også rigtig dårlige for pindsvinene. Der har lige været en god udsendelse på P1 om dødelighed blandt pindsvin.

Genbrugs Jul

Fra 1.-21. december inviteres der til julemarked skabt af genbrugskunstner ThomasDambo »Remake Christmas« på Nytorv i hjertet af København.

I en lille julelandsby, bygget udelukkende af genbrugstræ og overskudsmaterialer, kan alle deltage i workshops helt gratis, og lave julegaver, julepynt, juletræer og meget andet i massevis. Oplev spændende underholdning på landsbyens juletræsscene.

Jo du kan lave noget til altanen og haven her.

Midt i al juleræset ligger der denne fine pause, lavet af overskud og genbrug fra forbrugsfesten. Hvad med selv at lave plantekasser eller tage noget med til byttemarked, og måske få en julegave med hjem? Eller det jeg måske syntes, er det bedste; et værksted hvor unge og gamle kan lave gavekort – for hvad er mere værdifuldt end at forære vores tid væk? At give os tid til hinanden… Måske et hvor der stå »Kære Mormor, jeg kommer en gang om ugen, hele næste sommeren og slår dit græs«, »Kære Skat, hermed et klippekort til 10 × fodmassage med dertilhørende glas rosé på terrassen « eller »Kære brormand, hermed lover jeg at vi spiller kort mandag og onsdag en time før sengetid hele 2017«. Så er der liv og glæde i de små hjem, og gaver der rækker langt ind i det nye år.

Her er du: Forsiden > 2016 > Havenyt uge 49, 2016

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider