Havenyt uge 6

Af Karna Maj, tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave

Dagene bliver hurtigt længere, og når solen skinner, får vi forårsfornemmelser. Ikke mindst når vi går en tur i haven og ser foråret spire frem. Også selv om temperaturen igen falder, og der er risiko for nattefrost sidst på ugen.

Har man mange erantis og vintergækker i haven, så kan man se dem som hvide og gule områder i haven. Har man kun få, må man tættere på, og huske ikke at rode i jorden, da det er i de kommende uger, at de selvsåede erantisplanter spirer frem, så man får flere. Der er også stauder i blomst. De forskellige juleroser har allerede udsprungne blomster eller store knopper, og man kan finde de allerførste udsprungne blomster af lungeurt, både i den røde og hvidplettede.

Erantis i blomst

Erantis i februarsolen. De står fint i et bunddække af hønsetarm, som er blevet nedklippet efter blomstring sidste sommer. Foto: Karna Maj

Overalt i haven kan vi se små kimplanter begynde at spire frem efter en mild periode – især ukrudtsplanterne er tidligt ude. Også de to flerårige skvalderkål og kvikgræs sender de første blade op allerede her midt i februar. Det giver mulighed for at begynde at fjerne de flerårige ukrudtsarter allerede nu. Men mange steder er vi nødt til at frede dem lige nu, hvis de dukker op mellem forårsløgblomster.

Når solen skinner, og jorden er fin at bearbejde, kan man få en næsten ustyrlig lyst til at så, også selv om man godt har hørt vejrudsigten med at vi får køligere vejr og med risiko for nattefrost sidst på ugen. Kan man ikke lade være, så ryd et lille stykke i drivhuset og så et par rækker radiser – det kan give tidligere radiser, hvis de dækkes med tunnel med fiberdug over.

Man får også lyst ti at så det første inde i vindueskarmen? Egentlig skal det være et rungende nej, for der er ikke lys nok til, at små kimplanter kan vokse i det naturlige lys her midt i februar. Men nogle enkelte arter er så længe om at spire og udvikle sig, at man er nødt til at så dem nu, hvis de skal nå en god udvikling. Hvis man investerer i LED plantelys, kan man godt gå i gang med de arter, som ellers ikke kan nå at udvikle sig, og som har en meget langsom tilvækst. Men husk at sår man tidligt, får man problemer med store planter inde i vindueskarmen, inden de kan flyttes ud i drivhuset.

Vintergækker

Vintergækkerne er ved at springe ud, og man kan nu plukke små buketter til en lille vase. Foto: Karna Maj

Så chili i februar

Midt i februar kan man godt begynde at så sine chili, da de kan være op til flere uger om at spire, og der er lys nok til dem i vindueskarmen fra omkring 1. marts. Især Capsicum chinense kan være mange uger om at spire. Den optimale spiretemperatur for chili er 22–28° C.

Hvis du skal på vinterferie i den kommende uge, kan du godt så chili, inden du tager afsted, da de er minimum 5 dage om at spire og som oftest minimum en uge. Gem evt. lidt frø, så du kan så om, hvis de er kommet op på rekordtid og er blevet for lange og ranglede. Hvis du ikke er hjemme, når de spirer, skal de ikke stå under plastdække i solen, da varmen kan tage livet af dem.

Læs mere om chili i artiklen Besat af chili.

chili frø

Hvis man har tørret sine chili, kan man hente frø til at så herfra. Man skal dog være opmærksom på, at hvis man har haft flere sorter af chili, kan de have krydset, især hvis de har stået tæt på hinanden. De fremspirende planter kan derfor afvige fra det, man forventer, også styrkemæssigt. Foto: Karna Maj

Blomster der kræver lang forkultivering

Der er en række blomsterarter, som skal sås nu, da de har så lang en spire- eller udviklingstid, at man ellers ikke får fuldt udbytte af dem. Det gælder sommerblomster som petunia, pelargonier, flittiglise og verbena. Verbena bonariensis kan være vanskelig at få til at spire. For at bringe den ud af spiredvalen, kan det være nødvendigt, nogle dage efter såning, at anbringe de såede frø en måneds tid ved 5° C – dvs. i køleskabet. Eller under tilsvarende forhold udenfor. Der er flere andre arter, som er det, man kalder kuldekimer, som har brug for samme behandling, og for disse arters vedkommende er det vigtigt at få sået i tide. Mange stauder er også kuldekimere, og også her er det på høje tid at så nu.

Hvis man kun skal bruge nogle få planter af hver art, er det næsten lige så billigt at købe planterne i maj i det lokale havecenter eller fra nettet. Men her er der ikke helt de samme muligheder for at vælge sorter som fra frø. Skal man bruge mange, så er det en god ide at så selv. Og får man overskud, så er det altid en velkommen gave, især hvis det en ny sort eller en anderledes farve. Måske har man gode havevenner, som man kan aftale med, at man deles om frø, eller man bytter planter senere.

Petunia i blomst

Petunia skal sås nu, hvis den skal nå at være i blomst til udplantning i juni. Foto: Karna Maj

Blomsterløgene kan mærke foråret

Vintergækkerne står med fine hvide udsprungne blomster eller med hvide hængende knopper. Vintergækker kan man grave op til at tage ind i en potte. Men løgene er langt nede i jorden og må derfor plantes i dybe potter. Erantis er mere velegnede, da de ikke bliver så ranglede inde i en lun stue, som vintergækker gør. Erantisknoldene sidder øverligt i jorden og er lette at grave op og kan placeres i lave potter eller krukker.

Der er mange flere blomsterløg på vej op. De spanske skilla har lysegrønne skud på vej op, og på sydsiden af bygninger kan man finde de første grønne krokusblade, øjne de første spidse blade af våriris og de friskgrønne store skud af hyacinter. Påskeliljerne afslører også, hvor de har deres ståsted.

Påskeliljer skyder op

Det er ikke kun påskeliljerne, der skubber deres skud op gennem jorden, skvalderkålen er også begyndt at vise de første grønne blade. Foto: Karna Maj

Grønne spirer fra løg og spæde rødbedeblade

Grønne spirer kan man få inde i vindueskarmen ved at drive løgtop frem. Ude i haven har purløg allerede afsløret, hvor de står, så her kan man grave en lille pottefuld op til drivning. Purløg har løg nede i jorden fyldt med oplagret energi, som giver masser af purløg, når de kommer ind i varmen.

En anden mulighed er at plante nogle hvidløg, zittauer- eller kepaløg i en potte jord og drive dem. Den grønne top kan klippes og bruges som purløg. Mange af vore opbevarede løg er allerede begyndt at spire inde i løget. Har man høstet topløg fra slangehvidløg, kan de også bruges til at drive grønne blade frem fra.

Man kan også prøve at plante en eller flere rødbeder i en potte. De vil hurtigt sætte små nye blade, som kan bruges i salatskålen. Men det kræver, at man har vredet bladene af, så man ikke har ødelagt den zone, hvor bladene vokser frem, ved at skære toppen af for langt nede.

Rødbedeblade på vej i februar

Rødbederne er plantet i en stor potte, og snart efter begynder små blade at skyde frem. Foto: Karna Maj

Hvidløg er begyndt at vokse

Den milde vinter i år har betydet, at hvidløgene allerede dukkede frem i december, men det ser ud til, at de har klaret et par ugers vinter uden de store skader. Hvidløgene er begyndt at vokse i det milde vejr her i februar. Det er i de kommende måneder, at den store vegetative vækst med blade skal foregå, derfor er det vigtigt, at de har adgang til de nødvendige næringsstoffer. Hvis ikke jorden er blevet tilført gødning i efteråret, så er det indenfor de næste par uger, der skal gødskes. Men jorden skal være så bekvem, at kompost eller gødning kan kultiveres ned i overfladen.

Drivning af rabarber

Rabarber findes i flere sorter, og med forskellig tidlighed. Den eftertragtede vinrabarber er f.eks. meget sen. Hold øje med gode venners haver og find et sted, hvor rabarberne allerede er på vej op af jorden med de røde knopper. Det er nu, man kan finde de tidligste sorter ude i haverne – eller man kan købe dem på planteskolen til forår. Rabarber kan først deles og flyttes i det tidlige forår, ikke i vintermånederne.

Hvis man har tidlige rabarbersorter, kan man med en minimal indsats drive nogle blokke rabarber frem, så man kan trække nye stilke nogle uger førend normalt i det tidlige forår. Indsatsen består i, at man i en tøvejrsperiode dækker nogle blokke tidlige rabarber med en bunke isolerende hestemøg, evt. kun halm. Drivningen lykkes kun, hvis de har fået tilstrækkelig med kulde først. Det har de i år fået på nuværende tidspunkt.

Hvis man kan se, hvor rabarberplanterne er, kan man sætte en omvendt spand eller meget stor urtepotte over et par blokke. Når planterne ikke får lys, bliver stænglerne lidt mere røde, men udbyttet bliver ikke større. Med en spand over er det dog lettere at følge med i udviklingen, når man lige kan løfte den og kigge.

Derefter skal der bruges mindst en trillebørfuld halmrig hestemøg, som lægges hen over de udvalgte rabarberplanter (og spande/potter). Det lægges i en høj bunke, så bunken bliver minimum 60–70 cm høj og lige så bred. Halmen vil isolere, så jorden ikke afkøles, og gødningen vil under omsætningen afgive lidt varme.

I starten af marts kan man begynde at kigge under spandene og se, hvor store rabarberne er blevet. Når de er høstklare, fjernes hestemøget og spredes ud som jorddække og gødning i hele rabarberbedet.

Man kan også sætte vækstbuer med fiberdug op over nogle rabarberblokke. Det giver lidt tidligere rabarber, men ikke så tidlige som egentlig drivning. Til gengæld kan man gøre det hvert år, mens planter drevet frem uden lys kun bør gentages med års mellemrum.

Rabarberknopper er synlige

Tidlige rabarber på vej op i februar. Foto: Karna Maj

På udkig efter vintergrønne stauder

Når man ser på sin have her i februar, kunne man godt ønske sig, at blomsterbedene var lidt mere grønne. Og der findes en hel del stauder, som har grønne blade hen over vinteren. De fleste af dem har bladskifte i det tidlige forår, men først på det tidspunkt, hvor bedet er indtaget af alle forårsblomsterne.

Hvis man vil have flere vintergrønne stauder, så er det nu ved at være sidste chance for at finde nye arter og sorter. Selvom man ikke skal købe dem nu, så kan det være en god ide at defillere forbi bedene i planteskolen, eller tage en tur i botaniske haver eller private haver. I øvrigt er der god udsigt ind i mange haver her i den bladløse tid – og vokser der interessante planter i lokalområdet, så er der større sandsynlighed for, at de også vil trives i din have. Kender du ikke planterne inde i haverne, så ring på og spørg om art og sort. Måske får du tilbudt en stikling – eller du får en hyggelig havesnak og måske en ny haveven.

Du kan også lade dig inspirere af disse to artikler her på Havenyt.dk: Haver med vintertække og Planter til en smuk vinterhave

Japansk star i vinterhaven

Japansk star, Carex morrowii ‘Aureo Variegata’, er smuk i vinterhaven, når den som her danner tætte tuer med grønne blade med lyse kanter. Foto: Karna Maj

Rette plante på rette sted

Når man får øje på nye arter og sorter i en have, så læg altid godt mærke til jordbundsforhold, sol/skygge samt læ- og drænforhold på stedet. Det er også altid en god ide at skaffe sig tilpas med informationer om en ny planteart eller sort, inden man køber den.

Planter skal plantes på det rigtige sted og under de rigtige forhold for at trives. Og ofte er det bedre at tage udgangspunkt i den ledige plads og vælge planten ud fra de forhold, der er på stedet. Køber man drømmeplanten, er det vigtigt at sørge for de bedst mulige vækstforhold til den, ellers risikerer man, at den blive en skuffelse.

Hvis påskeklokke

Hvis Helleborus orientalis trives på voksestedet, selvsår den livligt, selvfølgelig kun hvis den får lov til at udvikle frø. Her en smuk selvsået hvid sort. Foto: Karna Maj

Pode- og beskæringskurser i februar og marts

Har du lyst til at lære at pode egne frugttræer, så er det nu du skal på udkig efter et kursus, hvor du kan lære at lave det gode snit, lære at binde og vokse podningen. Du kan finde en lang række podekursus i vores arrangementskalender i månederne februar og marts.

Har du brug for at lære at beskære træer, kan du samme sted også finde kurser om dette.

Podning

Når man skal lære at pode, gælder det om at lære at snitte og få de to snit til at passe perfekt sammen. Foto: Karna Maj

Vil du dele have – hvis du har mere, end du selv dyrker?

Der er masser af haver, som ikke bliver dyrket – eller kun delvist. Det kan skyldes manglende tid, lyst eller svigtende helbred.

Men der er også mange mennesker, som bor i lejlighed og sukker efter et lille stykke havejord, eller de har ikke plads nok i deres egen have til at dyrke alle de grønsager, de gerne vil forsyne familien med.

Måske I kan finde hinanden og dele havejord og glæden ved at se jorden blive dyrket og forsyne jer alle med blomster, grønsager og krydderurter.

Del jorden kan I finde hinanden ved at oprette et opslag. Her kan I tilbyde jord eller efterlyse jord. Og sammen kan I finde en model for at dele, som passer til netop jer. Find evt. inspiration til at dele ved at læse en række artikler om at dele haver.

Lav et opslag på opslagstavlen

Man kan drømme nok så meget om at dyrke sine egne grønsager året rundt – der skal et stykke jord til, for at det kan lykkes. Her er det vårsalat i februar, lige til at nippe små blade af. Foto: Karna Maj

Der popper nye FRØ POPUPs op i år

Sidste år holdt Frøsamlerne og Landsforeningen Praktisk Økologi en FRØ POPUP i København for første gang, hvor der blev sat fokus på regler omkring frø og bevaring af biodiversitet.

I år er der foreløbig 5 FRØ POPUPs fordelt over hele landet. På FRØ POPUPs kan du bytte din frøhøst, dele viden og haveglæde og møde havenetværk og frøsamlere. I København er det en hel uge, og her kan du også tage med til FRØ TALK og praktiske WORKSHOPS.

13. februar i Sorø – 15.-20. februar i København – 27. februar i Aarhus – 12. marts i Herning – 13. marts i Odense.

Hvis du har egne selvhøstede frø, kan du donere frø til at blive uddelt til de besøgende.

Se mere på www.froepopup.dk

Bord med frøbytte og inspiration til at gå i gang med at så. Foto: Signe Voltelen

Her er du: Forsiden > 2016 > Havenyt uge 6

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…