Havenyt uge 18, 2017

Af Fanny Møller, tidligere redaktør på Havenyt, Landsforeningen Praktisk Økologi

Maj er varme, tomme vindueskarme samt en have og køkkenhave der buldrer derudaf. Men denne maj starter noget anderledes. Efter en meget lun marts blev april ikke bare kølig, men kold. De der allerede havde sat planter ud i drivhuset, har enten mistet dem, eller har brugt meget tid og energi på at varme huset op.

Kirsten har også vindueskarmen fuld, men de er ikke kommet ud endnu- end ikke på tur. Foto: Kirsten Dietrich

Til trods for kulden er aspargeserne kommet op, men flere steder er de blevet ødelagt af frosten. De kan stadig spises, men den der sprøde, dejlig oplevelse er gået noget fløjten. Mange af de ting vi kunne så, er ikke rigtigt kommet op. De små spirer vokser ganske langsomt frem, alt imens det der har stået inde i vindueskarmen, bare bliver større og større.

Lidt er kommet op. Hestebønnen er meget hårdfør.

Rabarberne står ganske godt til trods for det dårlige vejr, hvis det er gamle planter. Jeg har flyttet en del af mine, så rabarberhøsten bliver ikke så stor i år. Rabarber er både nemme og skønne. Der er ikke noget, der siger tidlig sommer som en frisk rabarberkage.

Mine rabarber er flyttet ind under frugtbuskene.

Flere steder er frugttræerne begyndt at blomstrer, desværre vil kulden også flere steder have en dårlig indflydelse på frugtsætningen. Men nu får vi at se hvordan det bliver. Et er sikkert og vist; det kolde blæsende vejr har ikke stoppet hverken brændenælder, skvalderkål eller de smukke mælkebøtter.

Her er det blommer der er begyndt at blomstre, men hvor meget frugt der bliver er usikkert. Hver nat har vi haft frost den sidste uge.

Brug forårets forældrearbejdsdag til at skabe mere biodiversitet

Her i foråret er der mange vuggestuer og børnehaver der holder forældrearbejdsdag, hvorfor ikke benytte den til at skabe en masse mere liv? Til glæde for både naturen, men ikke mindst for børnene. Bliv inspireret af denne fine artikel om emnet

Følg en fiskeørn

Siden 2011 har et fiskeørnepar haft en rede i et højt grantræ i Gribskov. Fiskeørne er yderst sjældne i Danmark, og parret i Gribskov er netop vendt hjem til reden efter at have tilbragt vinteren sydpå. Alle kan nu følge livet i reden, der er placeret i 30 meters højde med frit udsyn til alle sider. Et webkamera sender live fra reden på Naturstyrelsens hjemmeside.

Parret er allerede i fuld gang med at indrette sig i deres rede, og siden de kom til Gribskov for seks år siden, har de ynglet med succes flere gange. Vi håber, at det i år også bliver muligt at følge, at der kommer unger på vingerne, siger skovrider Jens Bjerregaard Christensen. Det er første gang, at der herhjemme bliver sendt liveoptagelser fra en fiskeørnerede. På Dansk Ornitologisk Forenings hjemmeside kan man også følge havørnereden samt en fiskehejrerede.

Sæt georginerne fri, når nattefrosten er væk

De ser ikke ud af meget nu, de tørre georgineknolde, og her først i maj kan man lægge dem på friland, hvis risikoen for nattefrost er forbi. Det er ikke til at forestille sig hvor Farvestrålende de bliver. De skal lægges, så alle knoldene er i jorden og kan svulme op, når de bliver fugtede. Derfor er det også vigtig at vande jorden godt igennem både før og efter knoldene er lagt. Det er kun den tørre pind fra sidste års stængel, der skal stikke op af jorden. Hvis du ikke kan vente, så læg dem i en kasse i drivhuset, så du kan få dem startet.

Geoginer giver smukke og frodige bede. Foto: Lilli Christoffersen

Georginer kan også spises, og knoldene er lidt som kartofler. For ikke at tale om, at det er en taknemmelig blomst selv at begynde at forædle og udvikle.

Sommerblomstrende løg og knolde

Nu må det snart være så langt, vi kan vinke farvel til frosten, (det ville være så dejligt) og vi kan begynde at lægge løg og knolde, som blomstrer i løbet af sommeren. Men de er frostfølsomme, når de dukker op til jordens overflade. Sommerblomstrende løg og knolde er bl.a. liljer og franske anemoner, Acidanthera.

For at være på den helt sikre side kan du lægge løgene i krukker eller potter og placere dem i drivhuset for at få dem hurtigere i gang. Og hvis du lægger dem i krukker eller potter, kan du nemt tage dem ind i drivhuset, hvis der kommer en enkelt frostnat. Med det vejr vi har lige nu kan vi vist godt forvente et par stykker.

Der findes mange forskellige slags prydløg, også forskellige farver.

De flotte prydløg, Allium kan lægges nu, og er ikke frostfølsomme, og kan blive i jorden. De frostfølsomme skal tages op til efteråret, hvis man vil være sikker på at have dem næste år. Det er lidt af et arbejde, men – det er jo også synd hvis de går til.

Når du sætter løg i foråret, er det vigtigt, at de ikke mangler vand under etablering fra det tørre løg. Franske anemoner er små knolde, og de kan evt. lægges i vand nogle timer inden lægning.

Rådyr i haven

Rådyr er smukke og søde at se på, og de smager dejligt. Men de kan være noget af en plage i haven. Lige nu ses det på mange af de små træer. Her har råbukken fejet sin opsats fri for den fløjlsbløde bast, så han er klar til at imponere råen, så snart hun kommer i brunst. Dyrene går langs hegn, og ender derfor også i landbohaverne, hvis de ikke har fundet sig godt til rette imellem sommerhusene og villaerne. Rådyr har en sund appetit, de kan gøre ende på et staudebed på kort tid, siger jeg af erfaring. Der er dog nogle ting de lader være i fred de smukke rådyr.

Tag børn og børnebørn med i haven

Det er vigtigt, at vi får givet vores passion og viden om haven og naturen videre til de næste generationer. Derfor er det altid en god ide at tage børn eller børnebørn med ud, når der skal laves noget.

Dyr har altid børnenes interesse, og man kan med stort held få dem engageret i kyllinger eller at passe hønsene, når de selv kan hente nylagte æg, og fodrer de fine fugle. Det giver minder for livet, med sådan en tur i paradis

Køkkenhavestatus ved udgangen af april

Ved udgangen af april skal status ude i køkkenhaven gerne se sådan her ud: Alle løg er sat, og alle kartofler er lagt, både de tidlige, som sikkert allerede er oppe, og de sene. Til tidligt høst skal der være sået spinat, gulerødder, persillerødder, persille, hestebønner (valsk bønne), salat, dild, majroer, kålroe, knudekål, radiser.

Noget af det er gerne kommer op- og ikke er påvirket af det kolde vejr er mælkebøtterne.

Forkultiveringen af løg, porrer, kål og salat, hvis du skal nå at have egne udplantningsplanter klar til udplantning fra midt i maj.

Ikke alt er som i en drøm

Det er jo et ønskescenarie, men du skal ikke have dårlig samvittighed, hvis det ikke ser helt sådan ud. Jeg må selv indrømme, at jeg hverken har majroe eller knudekål på min liste. Men jeg har også forkultiveret brøndkarse, bredsået persille i drivhuset og ikke mindre end 3 forskellige valske bønner. Både på friland og i drivhuset. Jeg har ikke fået alle mine kartofler i jorden, da jeg mangler at lave et bed. Salat; det har jeg sået en masse af. Og jeg har et projekt; jeg har købt en pose blandet med 17 forskellige salater – det bliver spændende at se, hvad der kommer og hvornår.

Køkkenhaven ser ikke så spændende ud hos mig, men jeg har sået en masse sommerblomter, og nu begynder der at spire en masse. Hvad der er hvad er ikke til at sige og nu skal der kun luges det ud jeg ved hvad er. Og det er ikke så meget.

Ærter er skønne

Ærter er en af de afgrøder, hvor du får noget helt ekstra. Købe ærter smager slet ikke så godt som nyhøstede i egen have. At gå og vente til at de bliver fede og indeholder de smagfulde søde ærter… er næsten ikke til at holde ud. Du kan strække sæsonen over en lang periode ved at så både tidlige, middelsene og sene sorter, eller ved at så i f.eks. flere omgange med en uge eller to’s mellemrum.

Giv ærterne en hånd

Hvis du sår høje eller mellemhøje ærter, som kræver espalier eller noget at vokse op af, er det en god ide at sætte det op inden såning. For hvis det er et trådhegn, du vælger at sætte op mellem to rækker sarte ærteplanter, er det næsten ikke til at undgå at beskadige de små planter.

Ænderne er ikke interesserede i de små ærtespirer og de holder godt øje med sneglene.

Ærter er duernes nr. 1

Jeg tror, at duerne holder øje med mig; de elsker fremspirende ærter – de æder lynhurtigt en hel række! Hvis du har duer i nabolaget, så dæk dine rækker med fiberdug, til de er 5–8 cm høje – det er lettest, hvis der ikke er sat espalier op. Lidt grene på kryds og tværs over de såede rækker kan også forhindre, at duerne går på rov. Har du vilde fasaner i haven, kan de også æde af de friske små skud. Mus kan også finde køkkenhaven og æde sig igennem rækken. Jo, der er meget at holde øje med. Måske er det bare lettere at lade dem spire til 5 cm i drivhuset, evt. i genbrugs- plastbakker fra husholdningen, og så sætte dem ud når de ikke mere er så sårbare.

Tulipanerne viser deres smukke farver nu, men de lider i den kraftige vind.

Her er du: Forsiden > 2017 > Havenyt uge 18, 2017

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider