Havenyt uge 21, 2017

Af Fanny Møller, tidligere redaktør på Havenyt, Landsforeningen Praktisk Økologi

Længe var der ikke meget vækst, jorden var kølig og vejret bare ustadigt. Men nu lader det til, at der er hul igennem til det gode vejr og det tilmed hen over et par ekstra feriedage. Så bliver det næsten ikke bedre! I den kommende uge ser det ikke ud til nattefrost – så mon ikke vi har klaret skærerne for denne gang? Jorden er blevet dejlig lun, den ligger mellem 10–12 grader i hele landet. Det betyder også, at du så småt kan begynde på frilands bønnerne, græskar og majs. Læs mere om Spiretemperatur og spiretid her. Hestebønner er meget mere hårdføre en andre bønner, og derfor har de været i gang længe allerede. Det er snart tid til at så endnu et sæt. Måske i mellem kartoflerne, hvis du ikke allerede har gjort det.

Det er dejligt at vejret er vendt, det må gerne være dejlig lunt når de små ællinger forhåbentlig snart kommer ud af æggene.

Vejret er jo kun lige ved at blive rigtig godt; men husk at holde øje med om der er vand nok, eller om det begynder at blive tørt, måske kan du begynde at samle regnvand, så du ikke skal bruge hanevand til at vande dine planter med.

Syrenerne kan bruges til flere forskellige ting i køkkenet, både sirup og saft. Jeg nøjes dog med at bruge de fine blomster til dekoration på kager.

Syrenerne er begyndt at komme, de er som meget andet lidt sent på den, fordi maj har været så kold. Men nu står de der, i deres smukke støvede farver og spreder deres bedøvende duft. På Sydfyn er der mange og lange læhegn i landskabet, der lige nu står i fuldt flor, det er bestemt en køretur værd.

Vild med vilje

Det er titlen på en kampagne, der er et par år gammel, men den holder stadig. For det er der mange af os, der er! Vilde – vilde med alt det der gror, også det der måske ikke var tilsigtet, det der ikke er sået, det der kommer af sig selv; det nogle betragter som ukrudt.

Det er dejligt, når der er plads til det hele, når der er vilde hjørner, hvor græsset står højt, brændenælder trives, og kørvel får lov at blomstre med smukke hvide skærme. Jeg kalder dem naturens blonder. Hvordan får man det til at være vildt, men uden hverken at blive til en jungle eller se ud som om, haven er forladt. Det gør man ved at bestemme, hvor det skal være vildt, og så nyde det der er i din vilde have.

Under frugttræerne står der urter og blomster. De tager naturligvis lidt vand og energi fra træerne, men de giver også fine levesteder for insekter og holder bierne til i den lille plantage.

Jeg har selv valgt, at der under mine store træer skal være vildt. Det er af praktiske grunde. Jeg har en del sten i haven, og dem har jeg samlet rundt om træernes stammer. Så skal de tunge sten ikke så langt, og tjener samtidig som værested for dyr og insekter. Om vinteren ser stenene fine ud, og men nu kan de ikke ses, da der er vokset en hel fodpose op om dem. Der er døvnælde, havekørvel, brændenælde, hyrdetaske, præstelus, forglemmigej samt nogle tulipaner og mamelukærmer. I august, når det hele bliver lidt kedeligt, tager jeg handsker på, og klipper det ned til stenene.

Det er ok at være vild. Måske kan naboerne ikke forstå det, men det er også ok – så kan du lave et skilt og hænge det på havelågen. For det vilde er skam med vilje. Så der er plads til både planter og dyr. Ikke alle forstår det, men pyt! Din have er din, ikke deres.

Det er størrelsen det komme an på

Hvis du har forkultiveret kartofler, som har stået under plast og fiberdug, har du nok nu kartofler på størrelse med hasselnødder eller større, og med lidt held kan de måske give små fine kartofler til Grundlovsdag. Det er en kunst at få tidlige kartofler. Måske kan du også vente og så spare dig selv for en masse arbejde.

Når Kartoflerne er ved at få lidt størrelse, er det vigtigt, at de ikke mangler vand til deres vækst. Det er i de kommende uger, at kartoflerne skal vokse hurtigt, nu er solen og varmen endelig kommet, og får vi ikke regn nok – så må der vandes!

Der er ikke mange ting, der er bedre end egne, nyopgravede kartofler. Direkte fra bedet over gryden til bordet på mindre end en halv time, det er bare forunderlig.

Så græs i det lune vejr

Her i den sidste del af maj og først i juni ser det ud til at blive lunt med lidt regn, og det betyder, at det er godt vejr til at så græs. Ved at se på vejrudsigten kan du undgå, at skulle vande så meget, hav derfor jorden gjort klar så du kan time det rigtigt. Kan du få det til at gå op, er der fine chancer for at få en god start på den nye plæne.

Rullegræs kræver også pleje

Det samme vejr er også godt at lægge rullegræs ud i. Det kan være fristende at rulle græs ud frem for at så, men den nyudrullede græsplæne kan ikke klare stor belastning. Det vil sige, at rulle græs ud ugen før det store havebryllup ser godt ud på dagen, men ikke bagefter. Derfor er det ikke altid en god løsning.

Husk at der også gerne må være plads til andet i plænerne end græs.

Når du vil bruge rullegræs, bestiller du til en aftalt dato, så det er svært at time det med vejret. Er den forberedte jord blevet for tør af sol og vind, er det vigtigt at vande, før du begynder at rulle græsset ud. Rullegræs er i fuld vækst, når man køber det, så der skal vandes – også efter det er rullet ud, og i de første uger der følger. De fleste producenter giver gode anvisninger med i købet, så husk at følge dem og lad være med at planlægge ferie de første par uger, med mindre svigermor er villig til at vande.

Kedelige tulipan blade

På de tidlige tulipaner begynder bladene at blive kedelige, men du må ikke slå eller fjerne dem endnu – du skal vente til de er gule og tørre. Hiv forsigtigt i dem og se om de slipper… prøver du at hive i dem for tidligt, risikerer du bare at få hele løget med op. Derimod er det vigtigt at enten klippe eller knække blomsterstanden af, da den kun tager kræfter fra løget. Du kan også fjerne hele stilken, hvis du syntes, det ser bedre ud. Jeg må indrømme, at jeg bare tager blomsterstanden, når jeg går forbi, Men jeg har også små 11.000 blomsterløg i haven, så der er meget at passe.

Lige så smukke tulipanerne er når de blomstrer – lige så kedelige bliver de bagefter. Husk på, at det netop er bladene, der skal give løget den kraft, det skal bruge næste år, for at give dig endnu en smuk blomst.

Boganmeldelse; Mors mad Sommer

The grand old lady har gjort det igen. Jeg kender ikke Camilla Plum personligt, men har stor respekt for det arbejde hun har gjort igennem mange år; for økologien, naturen og danskernes madvaner. På Gads forlag har Camilla nu udgivet en bog, det er en kogebog, men med en masse hygge, poesi og fortællinger i den store gryde. Sproget er let, og flyder ind i øret og bevidstheden som om det er en samtale. Jeg har nu læst bogen igennem, og sidder her med et smil om læben. For det er, så jeg kan høre bierne summe om nedfaldsblommerne og mærke salviens ru blade mod mine fingerspidser.

I bogen er der en dejlig tekst om salvie, og hvordan du kan lave salvie fritter. Det skal prøves. (Billedet er ikke fra bogen).

Camillas fortællergen er modnet som et hindbær, fyldt med dybde og toner fra et andet sted, sødme uden generende krystaller eller konserveringsmidler, og små frø der gemme sig i tænderne – som små bidder af historierne i denne bog gemmer sig i min hukommelse. Jeg elsker at lave mad, elsker at prøve noget nyt, og nu har jeg fået al mulig grund til at gøre det – igennem denne smukke og inspirerende bog.

Konkurrence; Vind Camilla Plums nye bog

Forlaget Gad har foræret Havenyt 2 eksemplarer af den nye bog Mors mad Sommer; læs med i næste uges nyhedsbrev hvordan du kan vinde. Får du ikke allerede vores nyhedsbrev så meld dig til her.

Der knibes

Sideskud på snoretomater skal knibes, men ikke på busktomater. Derfor er det vigtigt at kende sine tomatplanters måde at vokse på, da det er afgørende for, om de skal have knebet sideskud af eller ej. Kniber du sideskud af busktomater får du næsten ingen tomater. Derimod skal de sorter som er snoretomater have knebet sideskud af.

Cherrytomatplanter giver et væld af tomater, hvis de ikke beskæres alt for meget. Foto: Karna Maj

Ofte vil du få et væsentlig større udbytte på cherrytomater, hvis du lader 1–2 sideskud vokse med op, så man får flerstammede, mere buskede, tomatplanter.

Udplant bønner

Hvis du har forkultiveret bønner, er det en god ide at få dem plantet ud nu, mens vejret er godt. Bønner vokser så hurtigt, at de ikke kan blive stående i mindre potter ret længe.

Så et hold bønner, og så et hold mere

Jordtemperaturen ligger imellem 11 og 13° C og med langsomt stigende temperatur de næste dage. Det giver mulighed for at så et hold bønner i løbet af de lune dage. Hvis du gerne vil have friske bønner hele sommeren, så er det en god ide at så mindre hold bønner og gerne ad flere gange, f.eks. hver 14. dag ligesom med salat og dild. De næste hold vil spire bedre og mere sikkert, når jordtemperaturen bliver lidt højere. Jeg har selv en tilbøjelighed til at glemme det, når først de første bønner begynder at give noget og det er rigtig ærgerligt, da jeg derfor går glip af en hel del skønne bønner.

Prøv at forspire bønner til friland

Det er en god ide at forkorte spiringsperioden på friland, hvis jorden er tør eller til den kolde side. Forspir frøene 1–2 døgn i et gammelt, vådt viskestykke lagt i en plastpose til spirerne lige netop viser sig. De forspirede frø sår du derefter i fugtig jord i en 6–8 cm dyb sårille. Med forspirede bønner undgår du også at der er alt for mange spring i bønnerækkerne.

Det er bedst at så de forspirede bønnefrø lige så snart du kan se, at spiren er ved at bryde ud. Når spirerne er så langt fremme som her, kræver det stor forsigtighed at få dem sået uden at beskadige spirerne. Foto: Karne Maj

Jordbær skal have vand

Jordbærplanterne står med hvide blomster, og det lover godt for jordbær i år. Det er vigtigt, at planterne ikke mangler vand, når bærrene udvikles fra helt små grønne til store lækre røde jordbær. Planterne har brug for meget vand i de kommende uger, så regn er af hensyn til jordbærrerne velkommen. Jorddække holder på vandet og mindsker fordampningen. Dække med halm giver samtidig pæne rene jordbær uden jordstænk, men du kan også godt bruge græsklip.

Purløg er også begyndt at blomstre, og det er ok. Blomsterne er dejlige på mad eller i salater.

Slappe blade ved udplantning

Det mest ideelle udplantningsvejr er hel række overskyede dage med regn, så planterne bare strutter og kommer helt uproblematisk i gang. Sådan er livet bare ikke så tit, og derfor står planterne som oftest nogle dage med slappe blade midt på dagen, hvis solen skinner, selv om de ikke mangler vand.

Det er helt naturligt idet planterne ikke kan optage nok vand til fordampningen fra bladene, og de bliver slappe. Men planten prioriterer bladene – de største og ældste bliver først slappe, mens de mindste normalt beholder deres vitalitet. Hvis vejret er for stressende for planten, ofrer den et eller to af de ældste blade og lader dem visne ned og bruger energien herfra til at udvikle nye rødder og sikre nyvækst af små nye blade. Så længe planterne om morgenen står strunke og saftspændte, skal de nok klare sig.

Vand med omtanke, både for din pengepungs skyld og miljøets.

Vand kun udplantningsplanterne indtil de er godt i gang

Det er en god ide at sørge for, at jorden er godt fugtig, indtil planterne har fået etableret et rodnet og kan skaffe vand nok. Men hvis du fortsætter sjatvandingen, så udvikles der fortrinsvis rødder i jordoverfladen og ikke de vigtige rødder, som skal hente vand fra dybden. Kål sender rødder helt ned i 2 meters dybde, og derfor klarer de sig godt, når først de er kommet i gang. Hus også at vande om aftenen eller natten når der er meget solrige dage, så spilder du ikke vandet. Dæk også gerne jorden imellem planterne med fx græsafklip- så kan du reducere fordampningen.

Her er du: Forsiden > 2017 > Havenyt uge 21, 2017

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider