Havenyt uge 28

Af Fanny Møller, redaktør, Havenyt.dk

Vejret ligner hos DMI små krusende bølger på fjordens vande (du kan selv vælge hvilken fjord), ikke over 20 grader om dagen og ned til 10 om natten. Læg dertil lidt vand hver dag, så har de vist også fået dækket sig ind. Tørkeindekset siger da også, at med mindre du bor i klitterne ved Vesterhavet, er du nok også meget godt dækket ind!

Selv om regnen er hård ved roserne når de er udsprungne, giver regnen også god vækst i roserne.

Men regn er jo godt for noget for hold da op, hvor er haverne grønne. Der er vækst i det hele, jeg kan se på de sidste års Havenyt, at vi er en smule bagud på frugten. Men det gør ikke så meget, for jeg har stadig et par poser med stikkelsbær i fryseren, de kan passende blive til en kage.

Køkkenhaven er grøn, der er god vækst i det hele.

Der er mange, der i disse dage klager over skadedyrene i haven, på den anden side er der også mange, der har bemærket, at der er få kålsommerfugle i år. Ja, faktisk er der meget få sommerfugle i år. Overhoved! Færre end, når jeg sådan lige husker tilbage, nogen sinde at have oplevet.

De hvide ribs er noget sødere end de røde, de er glimrende i fx salater.

Ærterne er begyndt at fylde bælgene ud med andet end varm luft, jordbærrene synger på sidste vers især efter al den regn. Husk at få eftersået både ærter og bønner; det er ved at være sidste chance.

Husk at så eller plante nye afgrøder

Det er så skønt at hente dejlige grønsager i haven og gerne så længe som muligt. For at din køkkenhave skal kunne levere så længe som muligt, skal du huske at så efter. De næste 7–14 dage kan du nå at så voksbønner, grønne bønner, bladbeder, glaskål/ knudekål, dild og salat. Rucola skal du dog vente lidt med, da den går i blomst i sommervarmen.

Jeg har lige sået et sidste hold ærter, jeg spiser dem også når de er »umodne« det vil sige som en slags sukkerærter.

Fyld de tomme pladser

Hvis du har forspiret sommerkål og grønkål, kan du få dem ud på de tomme pladser efter løg, hvidløg, salat eller gulerødder nu. Normalt kan det være lidt af en udfordring af få de små planter til at klare sig i varmen. Men med al den regn vi har fået (og får), og at solen ikke brænder ned, giver gode muligheder for, at de kommer til at overleve. For ikke at tale om, at du ikke behøver at vande. Det skal den danske sommer nok fikse for dig.

Prøv noget nyt

Hvis du har lyst til at prøve noget andet, kan du prøve med de orientalske bladgrønsager: kinakål, pak choi og komatsuna, mizuna og Chrysanthemum coronarium.

De er ikke lige til at få i den almindelige handel, så var de orientalske bladgrønsager ikke på din indkøbsliste til foråret, er det nu, du skal have dem fremsendt fra frøfirmaerne på nettet. Prøv at se på Forhandlerguiden og find lige det du står og mangler. Jeg må dog advare; når først du ser alle de dejlige frø, der findes, kommer der måske lidt mere med i indkøbskurven.

Andemor viser, de nu store, ællinger rundt i køkkenhaven.

Sommerbeskæring – det er nu

At beskære i de træagtige grene er bedst fra den 1. juli til 15. september. Her er træerne bedre til at lukke sårene og dermed til at beskytte sig mod fx svampeangreb.

En af ulemperne ved at beskære imens der er blade på, er at det er meget svært at se busken eller træets arkitektur, men der er kun ét at gøre; du må gå lidt frem og tilbage et par gange for at se hvilken gren, det er der skal af.

Træer med blade eller nåle på er svære at beskære. Foto: Michael Gaida

Det er vigtigt at beskære regelmæssigt da der ikke er noget, der »passer sig selv«. Du skal kun beskære, hvis det er nødvendigt. Beskær så tidligt som muligt mens grenene er tynde, skær ind til grenkraven men ikke ind i den og beskær om sommeren. Ved at følge disse enkle regler kan du beskære nænsomt og holde dine buske og træer sunde.

Brug krydderurter mod bladlus

De mange smukt blomstrende krydderurter bl.a. persille, dild, koriander, merian, græsk oregano, isop, og forskellige mynter kan du bruge i kampen mod bladlus i andre planter. Blomstrende krydderurter tiltrækker mange bier og insekter. Ikke mindst svirrefluer, hvis larver æder bladlus.

Der er altid et par steder i haven, der er særligt hårdt ramt af bladlus, her tænker jeg især på roserne. Derfor er det en god ide at plante netop nogle af disse krydderurter i nærheden af de bladlusplagede planter for at tiltrække svirrefluer. Fluerne lægger æg i bladluskolonierne, og på den måde kan du helt biologisk bekæmpe de små dyr.

Høst i den vilde natur – med omtanke

Det er meget moderne at høste i naturen. Der er kurser og vandringer over hele landet, der går mod både skov og strand. Men hvor meget ved vi – og de mange kokke der ynder denne sport – om det, der høstes. Som med så meget andet er det alt med måde, for der er mange vilde planter, der også er en smule giftige. Bare en smule! Det skal undersøges på DTU, læs mere om projektet her

Brombærne sætter blomst nu, både i haven og naturen.

Hvor er dens mor?

Det er sommer (ifølge min kalender) og derfor er der mange mennesker på stranden, om ikke andet så for at gå en tur. Der ses ofte en lille sælunge der ligger på sandet, måske hyler den også (deraf tilnavnet »hylere«), men hvad skal du gøre? Er den forladt, eller venter den bare på mor? Må du klappe den eller lade hunden lege med den – alt det kan du få svar på her. Men hovedreglerne er; hold afstand, rør ikke ved sælen, den kan godt ligge i timer og vente på sin mor. Hvis dyret har tydelige sår, skal du kontakte myndighederne, men er dyret dødt, skal du bare lade den ligge – det er helt naturligt, og vil være et festmåltid for fugle og ræve. Observerer du mange døde dyr over en kort strækning eller periode, skal du også tage kontakt til myndighederne, for der kan der være tale som sælpest.

Alle dyrebørn er søde, men naturen har sin egen gang vi ikke skal blande os for meget i.

Har du patent på din tomat?

» Den bioteknologiske udvikling går rasende stærkt, og vi forbedrer vores planter for at klare tørke, give vitaminer og smage bedre. Grænserne for patenter på planter rykker sig i takt, men der mangler offentlig debat om, hvornår man kan eje naturen « Ja, det lyder helt fjollet, at der kan tages patent på en plantes genetik, men den er god nok. Læs denne gode artikel om emnet ved morgenbordet. Så er du rede til at have et par gode diskussioner ved køledisken, iskiosken og ikke mindst i havecentret.

Hvad kan vi tage patent på? På naturen? Det virker helt absurd. I skålen her ses noget af naturens magi, det er mine hønseæg der har fået selskab af et andeæg. Læg mærke til at andeægget har en større blomme og en fuldstændig farveløs hvide.

Lad naturen klare arbejdet

Er du så heldig, at få besøg af de snyltehvepse, som lægger æg i kållarver og -pupper, betyder det at mængden af kållarver aftager, og kan blive næsten nul. Bakterier kan inficere både bladlus og larver og være med til at nedbringe antallet af skadevoldere i de kommende måneder, hvor de ellers vil æde kålbladene. Men vil du være stensikker på larvefri kålhoveder, broccoli og blomkål, skal der insektnet over, men det betyder mere plast i haven og desværre også chance for at fange småfugle mm. Hvis du først lægger insektnet over nu, skal du være meget opmærksom på, at der nok allerede er larver eller æg lagt på bladene, og derfor må du i de kommende uger lette på insektnettet og pille larver af løbende.

Jo det lykkedes mig at fange den hurtige svirreflue på et billede.

Pas på balancen i haven

Det er så fristende – at ty til den der smarte sprøjtegift de sælger nede i supermarkedet, på tanken, i byggemarkedet og sågar i havecentret. Hvis du vælger at bruge »plantebeskyttelsesmidler«, som producenterne ynder at kalde sprøjtegiftene i reklamerne, ødelægger du de naturlige reguleringer af skadedyrenes antal. »Åh mon dog « tænker du måske, men det er en hårfin balance. Kemiske midler skal bruges igen og igen, ved sprøjtningen har du udryddet havens nyttedyr og gavnlige bakterier. I en naturlig dyrket have opformeres nyttedyrene derimod uhindret, og de bliver sæsonen igennem stadigt flere til at æde skadedyrene.

Det lykkedes vores forfædre, ja bare bedsteforældre, at høste og leve – uden brug af sprøjtemidler. Hvorfor er det så at mange tror at vi slat ikke kan klare os uden?

Så ro på, når de første skadedyr viser sig, og nøjes evt. med at udrydde en del af dem manuelt, så de nyttige insekter kan blive opformeret og klare skadedyrene resten af sæsonen. En vandslange kan spule en del bladlus af, hvis der er så mange, at de er en plage.

Lathyrus; nip de visne blomster af.

Der er en del sommerblomster, som skal have nippet de visne blomster af for at se pæne ud, eller for at de fortsætter med at sætte nye blomster, i stedet for at gå over til at bruge al energien på frøudviklingen.

Til den sidste slags hører Lathyrus. Både den almindelige ærteblomst, Lathyrus odoratus, men især staudeærteblomst, Lathyrus latifolius, holder op med at sætte nye blomster, når der først er ansat et hold frøbælge. Du kan derfor med god samvittighed plukke den ene buket efter den anden, jo flere man plukker, jo flere blomster får du.

Stikkelsbærrene modnes langsomt, og i år har jeg næsten ikke været plaget af laver.

Her er du: Forsiden > 2017 > Havenyt uge 28

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…