Havenyt uge 46, 2017

Der er vist ingen af os, der har kunne undgå frosten. Den ligger fin og uforglemmelig på alle blade, på kviste, biler, hustage og havelåger. Det er endelig slut med havens flor og rigdom. Det gør dog ikke hverken haven eller naturen mindre smuk eller spændende. Staudernes visne blomsterstande står uendelig flot med rim på og selv et par vildfarne kviste i en vandpyt, kan blive den rene poesi.

Frosten er poetisk, det er forfaldet også. Foto: Silvia & Frank

De klare nætter der giver os så meget rimfrost nu, giver også andre glæder; stjerneklart har det været, og der har været en del stjerneskud at se på himlen.

Brug de nedfaldne blade i bedene og under buskene, her vil også nyttedyrene kunne overvintre og hjælpe til i haven, når temperaturen stiger igen.

Byg en jordkælder

En god løsning på opbevaring af havens grøntsager og frugter er en jordkælder. Men det er et større anlægsarbejde, og der er meget hensyn at tage. Bl.a. skal du være sikker på, at grundvandsspejlet om vinteren er lavere end niveauet i jordkælderen. Det er svært at afhjælpe, når skaden først er sket, derfor skal kælderens placering overvejes nøje. Læs mere i artiklerne Byg en jordkælder, En kølig jordkælder og Opbevaring af grønsager i en jordkælder.

Stik kanterne på græsplænen

Det er altid dejligt at være på forkant med lidt havearbejdet i det tidlige forår, hvor der er mange gøremål på én gang. En af de opgaver du kan gøre nu, er at stikke kanterne af på græsplænen. Det giver som ekstragevinst nogle fine græsplænekanter vinteren igennem, da græsset først begynder at vokse igen, når jorden bliver varm nok.

Tænk på alt det dejlige vi har høstet.

Der er nogen, der har for meget, andre for lidt

Der er folk, der har en have, som er så stor, at de ikke kan overkomme den på grund af alder, arbejde eller manglende interesse. Andre har slet ingen have, eller ikke jord nok til at opnå den grad af selvforsyning de ønsker.

Hvis du mangler jord, eller du gerne vil lade andre dyrke en del af din have, kan du lave et opslag på vores side Del Jorden. Det er en god ide, at du allerede får lavet aftaler om at dele jorden nu, så du er klar til at dyrke, når foråret pludselig er der. Lige nu virker det, som om at det er langt væk, men erfaring siger mig, at foråret altid kommer hurtigere end vi regner med.

Det er ikke kun frø du kan bytte, også arbejde, tid, jord og høst.

Stedsegrønne med dyne på

Stedsegrønne planter bryder sig ikke om barfrost og vind. Når jorden rigtig fryser kan de ikke optage vand, og det har de brug for, da de stadig har fordampning fra de stedsegrønne blade. Du kan hjælpe dem, og ikke mindst rhododendronbedet, ved at dække med 8–10 cm bladdyne, da det kan forhindre, at jorden fryser de første mange dage i frostperioder.

Undgå madspild- det er også selvforsyning

Du kender det sikkert alt for godt; det der, med at stå og se på en slatten gulerod eller en rest pasta og tænke » Hvad skal jeg dog finde på med den« og så bliver det ikke til så meget. Du er ikke alene. Rester fra aftensmaden der ryger i skraldespanden, er spild! Det samme er en yoghurt-rest i bunden af kartonen og frugt, der er blevet for gammelt og trist.

Danskerne smider i gennemsnit 47 kilo mad ud om året. Jo, det er rigtig meget. Det svarer faktisk til, at en familie på to voksne og to børn smider mad ud for 7.200 kroner om året. Det kunne vi helt sikkert have brugt til noget andet og meget bedre – både maden og pengene. På forbrugerrådet Tænk’s hjemmeside kan du få hele 14 råd til at undgå madspild.

Tænk på bierne i det tidlige forår

Vidste du, at årets første bier på vingerne er humlebiernes dronninger?

De har ligget i vinterhi, og når solens stråler får magt, så er de på vingerne i deres søgen efter et godt sted at starte et humlebi-bo. Disse første forårs humlebidronninger har afgørende betydning for, hvor mange humlebier der kommer i løbet af året, for det er disse dronninger, som grundlægger første kuld arbejdere. Efter deres lange vintersøvn er de meget sultne, og det er her, at du kommer ind i billedet. Nemlig ved at du allerede nu lægger en masse blomsterløg i jorden – så dronningerne kommer ud til et flor uden lige; et livgivende og mættende blomsterflor. Erantis, vintergæk, snepryd og pinseliljer bare for at nævne nogen. Læs meget mere om hvilke blomster du kan byde en dronning velkommen med her på plan-bi’s hjemmeside.

Beder der holder

Bladbeder er ikke, hvad de var i min barndom. Der var der sølvbeder, og de blev stuvet. Bum, ikke så meget pjat. I dag findes bederne i mange og fantastiske farver, de er så smukke, at jeg syntes de fortjener at stå i både forhaven og i krukker. Bladbeder dyrkes sædvanligt for stilkenes skyld, og høstes i sommerhalvåret.

Bederne har flotte farver, sjovt som de gule og røde er meget levedygtige.

Du kan så bladbeder midt på sommeren, som 2. afgrøde, og du vil få små fine planter med smukke grønne blade, som du kan høste dejlige blade af til langt hen på efteråret. Får vi en mild vinter, overvintrer planterne og vil sætte lidt nye blade igen i det tidlige forår. Herefter går de i blomst. Overdækker du bladbeder med vækstbuer og fiberdug, kan du høste bladbeder længe endnu. Om det er besværet værd, er svært at sige… måske du skulle prøve kål som vintergrønt?

Kål med kål på

Vintersorter af rosenkål og porrer kan stå ude hele vinteren. Grønkål klarer også den danske vinter fint, det er faktisk én af vores ældste haveplanter. Den er utrolig nem at dyrke, så det er bare med at prøve, for så er der frisk grønt hele vinteren og foråret med.

Kålhaven er så smuk for tiden.

Økologi og boformer

At være glad for økologi er én ting, men du kan også bo og bygge økologisk. Bo med fællesskab og fælleshaver. Der er i disse tider, flere og flere der gerne vil bo på denne måde, er den ny- eller er det mere, at vi er på vej tilbage til noget, vi havde glemt var rigtig godt? Én af de nye initiativtagere kan du læse om her.