Sølvlys

Af Jens Thejsen, konsulent, underviser og forfatter, www.jensthejsen.dk

I oktober måned, når træerne står med høstfarver, er der stadig stauder, som står i fuldt flor. En af de mest elegante er sølvlys, som lyser op med sine lys på høje stager. Cimicifuga er det botaniske navn, og der findes flere arter på markedet i denne slægt. Her er det Cimicifuga ramosa som er i centrum.

Denne art af Cimicifuga hører hjemme i det vildeste Kamtschatka, den russiske halvø med vulkaner, brune bjørne og endeløse skove. Her lyser sølvlys op under træer og gennem busklaget.

Duftende blomster

Sølvlys er i ranunkelfamilien som f.eks. juleroser, anemoner, klematis, engblomme og druemunk. Den har mørkegrønne 3 delte blade, hvor småbladene er groft savtakkede. Over bladene løfter sig let forgrenede blomsterstængler, som kan blive op til 2 m høje. For enden sidder masser af små hvide til cremefarvede blomster samlet i aks. Aksene er dekorative både under blomstring, og når de står med frugter. Sølvlys blomstrer i september og oktober. Blomsterne på denne art dufter kraftigt og sødt.

I haven

Sølvlys er en glimrende havestaude, men den kræver let skygge, f.eks. under »taget« af et mindre træ. For rigtig at trives skal den plantes i en god havejord, d.v.s. en fugtighedsbevarende porøs jord med godt med humus. Så en have, hvor der er givet godt med kompost, egner sig fint. Hvis den bliver for tør, vil den enten dø, eller få nogle meget kedelige tørre bladrande. For at sikre sig mod udtørring kan man tilføre groft kompost, som lægges over på jorden.

Vil man selv formere planten, kan man efter nogle år på blivestedet formere den ved deling.

En dansk sort

Der findes mange sorter af sølvlys, men en af de bedste er en mørk sort, Cimicifuga ramosa ‘Brunette’, som er fundet i Virum Staudegartneri (det nuværende Lynge Stauder).

Denne sort er speciel ved at have brunviolette blade, stængel og blomsterknopper og en meget fin duft. Den bliver omkring 1–1,3 m høj og er sund og meget dekorativ.

Arter og sorter

Der er en del arter og sorter på markedet og nogle af dem kan være vanskelig at kende fra hinanden.

Cimicifuga dahurica er grønbladet og har mange forgreninger på sine stængler.

Cimicifuga racemosa bliver op til 1,5 m høj og er smuk og sund, men blomsterne lugter lidt ubehageligt.

Cimicifuga simplex bliver ikke mere end godt 1 m høj, men minder ellers meget om C. ramosa.

Kommentarer

Der er 8 kommentarer til denne tekst. Læs kommentarer…

Forhandlerguide

Naturplanteskolen

Flerårige spiselige planter til haven

Blomstergården

Store samlinger af dagliljer og hosta

Bjarne’s frø og planter

Eksotiske og specielle er vores liv!

Økologiens Have

Frø og blomster, også i haven

Solsikken

Alt til den økologiske have

Staudemarken

Stauder tilltrækker bier, som bestøver.

FAUSOL A/S

HORNUM – Stort udvalg af blomsterfrø

Staudestedet

Mange forskellige stauder

Her er du: Forsiden > Prydhaven > Blomster > Stauder > Sølvlys

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider