Podning af frugttræer

Af Boi Jensen, podemester, De gamle sorter

Når vi ønsker at opformere planter, bruger vi som regel den sikreste og billigste måde at fremstille planterne på. Når planterne ikke kan laves fra frø eller stiklinger, kan de ofte podes på en grundstamme.

Grundstamme

Grundstammen har den rod, der skal til for at få planten til at gro, når man ikke på anden måde kan lave rod på planten. Grundstammerne skal oftest være samme art for at få podningerne til at lykkes. I nogle tilfælde vælger man også grundstammen i forhold til sundhed, vækstkraft og levetid. Det gælder i udstrakt grad for frugttræernes vedkommende.

Podekviste

etårigt skud til posekvist

På venstre side af den røde klemme er 1-års skuddet, der er en fin podekvist. Til højre for klemmen kan det 2-års skud ses med blomsterknopper og en enkelt sidegren. Bemærk farveforskellen – det unge skud er typisk mere blank i barken end ældre grene. Foto: Boi Jensen

Podekvisten bliver toppen på det podede træ. Podekvisten tager man fra et kendt træ, og det er oftest etårige skud, der bruges. De etårige skud sidder yderst på planten, de har normalt ikke sidegrene, og de er glattere i barken end ældre grene, der sidder længere inde og nede.

Det et-årige skud, der bruges til podekvist, har haft blade og bag hvert blad sidder en knop, og det er denne knop, der kan blive til en ny gren. Det er et sådant skud, der skal bruges til at lave en ny stamme.

Som hovedregel er det den inderste og dermed tykkeste del af det etårige skud, der skal bruges til at pode med. Tykkelser under 3 mm vil ofte mislykkes, og vellykkede podninger har ofte podekviste med tykkelser over 5 mm.

Uanset hvilken podemetode, vi bruger, drejer det sig om at få mest muligt af snittene i barken på henholdsvis podekvist og grundstamme til at røre hinanden. Desuden er det vigtigt at få det bundet godt fast og få forseglet podningen effektivt, så fordampning stoppes, indtil grenene har overvokset såret og dannet den såkaldte »kallus«.

De mange forskellige podemetoder har kun betydning for specialister, og hvis man kan udføre kopulation eller sidepodning, vil man også kunne udføre de fleste andre podemetoder lige så godt.

Kopulation

Er podekvist og grundstamme nøjagtig lige tykke, skal snittene være lige lange og vil så passe 100% over hinanden. Denne podemetoden kaldes kopulation.

Her er podekvist og grundstamme stort set lige tykke. Foto: Karna Maj

Sidepodning

Hvis podekvist og grundstamme ikke har samme tykkelse, bruger man podemetoden sidepodning.

Inden man starter podningen skal man selvfølgelig lige sikre sig, at podekvisten vender rigtigt i forhold til skuddets vækstretning.

Den tyndeste af de to (podekvist eller grundstamme) skæres i et skråt snit helt igennem, så der bliver et ovalt snit på 2–3 cm længde. Det skal være helt lige for at gøre det nemmest at lave snit nummer to. Snittet i den tykkeste af de to skal være omkring en til to millimeter kortere om muligt, og nøjagtig lige så bred som snittet på den tynde. Når snittene opfylder dette, kan de to snit lægges sammen, og barken vil røre hinanden på 80–95%, og overvoksning vil ske i begge sider.

Snit i podekviste

Her ses forskellige snit. Bemærk bredden på snittene – på den måde vil barken nå hinanden i begge sider af snittene og dermed give en bedre sammenvoksning. I midten er kvistene lige tykke, og så skal snittene være nøjagtigt lige lange og vil tilnærmelsesvist passe 100%. De andre vil passe omkring 80% sammen. Foto: Boi Jensen

De øverste ½ – 2 millimeter af snittet på den tyndeste skal placeres udover, hvor den tykke er skåret over, således at det sår, der bliver på det afskårne, vil kunne vokse ud over og lukke for toppen af den tykke. Denne overvoksning vil ske i løbet af 1–3 år, afhængig af tykkelsesforskellen mellem rod og podekvist.

Podningen bindes stramt sammen med et egnet materiale, og det kan være alt fra bast og podeelastik til malerafdækningstape, eller hvad du nu har til rådighed. Det er meget vigtigt, at det kan fjernes igen uden at beskadige træet, og at det bliver fjernet i tide.

De samme grene som på billeder ovenfor, men her bundet sammen med forskellige materialer. Fra venstre: med bast, med malerafdækningstape, og med podeelastik. Foto: Boi Jensen

Her ses bundne podninger, som har fået voks på de åbne sår. Når bindingerne er lavet, så de dækker alle snitflader, er det ikke nødvendigt at bruge voks på det, der er bundet med. Foto: Boi Jensen

De to snit vil gro sammen, efterhånden som såret indkapsles og overvokses, og transport af næring kommer i gang. Sammenvoksningen vil blive mindst lige så stærk, som var der ikke blevet snittet i grenene.

Valg af grundstammer

For at få podningerne til at lykkes, skal man bruge de rigtige grundstammer til den enkelte art:

  • Til æbler bruges æblegrundstammer.
  • Til pærer bruges vildpære- og kvædegrundstammer. Der er dog vanskeligheder med sammenvoksningen mellem kvædegrundstammer og de fleste pæresorter, og disse skal så dobbeltpodes med en forenlig sort som mellempodning. De mest brugte forenlige pæresorter til kvæde er Clara Frijs, Comice, Hardy, Pierre Corneille.
  • Mirabelgrundstammer bruges til blomme, mirabel, fersken, nektarin og abrikos. Her findes også alternativer, men de er ofte svære at skaffe, den mest brugte er Prunus St.Julien.
  • Til sur- og sødkirsebær bruges fuglekirsebær, også her findes alternativer med svagere vækst som Prunus Colt og Prunus Gisela 5, igen grundstammer der kan være vanskelige at skaffe, og nogle af dem er ekstremt dyre.

Det er lettest at købe grundstammer, men man kan også opformere sine egne grundstammer, men det tager normalt 2 sæsoner.

Køb af grundstammer

Grundstammer kan købes i almindelige planteskoler, normalt i bundter à 25 stk.

Når du køber grundstammer, skal du være opmærksom på nogle betegnelser, der kan være nyttige at kende:

  • En 1/1 plante betyder, at den har stået et år i frøbed og det sidste 1-tal står for et år i planteskolen.
  • En 2/1 plante betyder, at den har stået 2 år i frøbed og et år i planteskolen.
  • Er det vegetativt formerede, vil betegnelsen se således ud, 0/1/1 – nullet betyder, at planten ikke er frøformeret, derefter et år i planteskole, omplantet og yderligere et år i planteskole.

De fleste grundstammer bør opfylde disse specifikationer:

  • Grundstammerne skal have en tykkelse på mindst 6 mm, men gerne 8–10 mm. Tykkelsen måles i jordniveau.
  • Det er vigtigt, at grundstammerne er »rodskårne«, og det markeres i planteskolesproget med et +.
  • Æble: enkeltstammede Malus sylvestris, 1/0 eller 1/1.
  • Pære: enkeltstammede Pyrus communis, 1/0 eller 1/1.
  • Blomme: enkeltstammede mirabel, Prunus cerasifera, 1/0 eller 1/1
  • Kirsebær: enkeltstammede fuglekirsebær, Prunus avium, virusfri – mest 1/0 eller 1/1.
Grundstammer

Grundstammer klar til podning. Det er meget vigtigt, at rødderne holdes fugtige under hele processen. Foto: Karna Maj

Anskaffelse af podekviste

Podekviste kan skaffes på flere måder. Enten kan du klippe i sundt materiale på træer, du selv har adgang til, eller du kan købe de steder, der annoncerer med salg af podekviste.

Det er vigtigt, at lave så sunde sorter, som muligt. Desuden betyder det også noget, at flest mulige procent af de producerede planter lykkes. Brug derfor altid materiale så sundt som muligt. Hvis du bruger kviste fra syge træer, skal du være forberedt på, at det nemt kan mislykkes.

De professionelle skærer podekvistene i november – december, og opbevarer dem på kølelager under konstant lav temperatur og fugtighed, til de skal bruges. Når du ikke har den mulighed, klipper du i frostfrie perioder i januar–marts. Når du poder træer på nye grundstammer, kan du klippe podekvistene inden midten af marts og pode med det samme, så undgås problemer med opbevaringen.

Podekviste

Bundter med gode podekviste mærket med sortsnavn. Foto: Karna Maj

Opbevaring af podekviste

Podekvistene pakkes med sortsnavn ved – skriv også om det er æble eller pære. Hvis du pakker dem ind i fugtige aviser, så tilsæt en smule atamon (½%), da mugne kviste er lig med spildt podearbejde. Dernæst kommer du dem i en tæt plastpose. Du skal opbevare kvistene ved under 5° C, men ikke i dybfryser.

Det er godt at grave dem ned i drænet jord/sand et skyggefuldt sted – og det hele skal under jorden. Bind en snor om, og lad den være over jorden, så er det nemmere at finde podekvistene igen.

Metoden med opbevaring i jorden er bedst, når du vil prøve at ompode ældre træer, som skal ske, når træets knopper begynder at skyde.

Skal kvistene ligge i længere tid i køleskabet, er 5° C ikke er koldt nok til at holde dem fra at skyde på reserverne, og så må der laves en specialindretning. Et forslag hertil: Find et stykke flamingo fra f.eks. elektronik, hvor der er hul ind i flamingoen fra den ene side. Her kan de plastpakkede podekviste lægges ind og åbningen i flamingoen lægges ind mod køleelementet, øverst i køleskabet, her vil oftest være et par frostgrader, og det er den helt rigtige temperatur at langtidsopbevare kvistene ved.

Træning og fremstilling af de rigtige snit

Find en bunke friske pinde af løvtræ i tykkelse 6–10 mm eller lidt tykkere. Pil, røn eller grene af frugttræer er helt fine og de 2 førstnævnte kan man få lov at klippe mange steder som udtynding.

Klip dem i længder på max. 40 cm, og start med at lave et 2–3 cm langt snit i den ene ende af kvisten, og bliv ved at skære ½ millimeter tynde spåner af kvisten, til du ikke kan holde den længere. Efterprøv snitlængden – den skal helst være to gange bredden på podekniven.

Fortsæt med flere pinde, indtil du behersker at lave et helt lige snit med ca. den angivne længde. Læg knivens æg mod snittet og hold det op mod lyset – når der ikke kommer lys ind mellem kniven og snittet, når de holdes let sammen, er det perfekt.

Du tager en lidt tykkere kvist og starter med at lave et ganske tyndt snit, hvor du kun skærer lidt af barken bort, sammenligner med bredden på den først skårne kvist. Læg den evt. på det nye snit og se, hvor meget der skal skæres bort, for at barksiderne passer bedst muligt sammen. Sådan snittes der i den tykke, til bredden af snittene passer sammen på mindst 2 cm i længden. Du binder de to kviste stramt sammen – det skal være så stramt, at du ikke nemt kan trække dem fra hinanden.

Husk: Altid skær den tyndeste gren først – helt igennem, for når de ikke er samme diameter, skal der kun tages en yderlig skal af den tykkeste.

Gå i gang med de rigtige podninger, når du har lavet nogle prøver, du er helt tilfreds med.

Podning i praksis

Podningen skal laves ca. 15 cm. over jordniveau på grundstammen. Brug en god podekvist med ca. 3 knopper. Husk efter podningen at få voks på alle åbne træ/barksår, der ikke er blevet dækket med bast, og vigtigst – husk podekvistens top. Podevoks kan normalt købes, hvor du køber podekviste og grundstammer.

Hvis du skal pode mange ens træer, så lad være med at klippe i podekvistene, før du poder. En måde at få flest mulige podninger ud af en kvist på, er at lave skråsnit i podekvistens tykke ende, klip kvist med en eller 2 knopper af, og fortsæt med at lave næste skråsnit. Det vil ofte betyde, at du kan lave et træ for hver 1 eller 2 knopper. Som regel bruges 1 knops podninger kun, når der er mangel på podekviste, da vi har en ekstra forsikring, hvis vi bruger 2 knopper.

Podeelastik

Fuld koncentration på et podekursus – podningen bindes sammen med en podeelastik. Foto: Karna Maj

Husk mærkeseddel, der kan sættes under jorden ved plantning i planteskolen. Den skal siden tages af træet, og det er en god ide at grave den ned 10 cm vest for stammen, når træet plantes ud på blivestedet. Sollyset tager til tider teksten, hvis det hænger frit, og derfor lader jeg også mærkesedlerne være nedgravet første år i planteskolen.

Podning af nye træer laves normalt i marts måned, og træerne kan plantes ud med det samme. Efter den tid skal træerne passes, så de aldrig tørrer helt ud. Der skal luges ukrudt, så jorden er bar omkring de nye træer. Alle skud under podestedet fjernes, gerne inden de bliver 1 cm lange – de kan da pilles af bare ved at røre dem med en finger.

Basten fjernes, når det nye skud på podekvisten er over 5–10 cm langt og helst ikke meget senere end 10. juli, hvor stammen begynder at gro i tykkelsen. Et let snit omkring knuden, og basten kan nemt vikles af. Vær her meget forsigtig med podekvisten, hvis den ikke skulle være groet 100% sammen. Der skal ikke meget til at brække den af.

Husk hegn om de udplantede nypodede træer, så du ikke bagefter skal ærgre dig over, at hunde og børn er kommet til at løbe ind i træerne, og podekviste er brækket af.

Derefter er det med at holde øje med podningerne, sørge for renholdelse for ukrudt og pille skud af grundstammerne. Skal træerne være enkeltstammede, pilles ekstra skud af, før de er 2 cm lange og den ny stamme kan bindes til en pind. Kommer der lus i de små træer, er det vigtigt, at de fjernes. Det gøres lettest ved at klemme dem ihjel og gentage behandlingen et par gange de næste to-tre dage.

Podekniv og rent værktøj

En podekniv, der kun er slebet på den ene side – findes i både højre- og venstrehåndsmodel. Derved er det nemmest at lave et helt lige snit.

Alternativt kan du bruge en hobbykniv med blade, der kan knækkes af efter brug. De har en ca. 2 mm bred, plant slebet side i den brede model, og det giver en vis støtte. Det er desuden en fordel, at du hele tiden kan have en skarp kniv ved at knække af og bruge nye blade.

Har du en god slibemaskine, kan du også slibe så meget i en almindelig kniv på den side, der er opad, når du skærer ind mod dig selv, at den bliver fuldstændig plan på siden nedad, og du har en podekniv.

Slibningen på en podekniv må ikke være for skarp, så slides den ved ganske få podninger, men på den anden side, skal den også være skarp. Jeg har et slibeapparat med grader på, og efter mange hundrede slibninger, viser det sig, at 15 grader er optimalt, 11 grader bliver alt for skarp, og så kan jeg ikke pode mere end 5 træer – så skal der slibes igen.

Husk at rense dit værktøj, hver gang du går fra en sort – til en anden. Både når du poder og evt. senere beskærer. Jeg bruger en lille lufttæt beholder fra en filmrulle, heri har jeg en klud vædet med atamon, som jeg tørrer min kniv og saks med, hver gang jeg skifter til en ny sort, og ved beskæring hver gang jeg starter på et nyt træ. På den måde sikrer vi, at det ikke er os, der flytter sygdomme.

Kalender for arbejdet med podning

Januar

  • Klip de første podekviste,
  • Bestil grundstammer og podekviste.

Februar

  • Højsæson for podning med kopulationsmetoden (podekviste på nye træer)

Marts

  • De sidste podninger laves.
  • Det er tid at plante de nypodede træer ud

April

  • Gamle frugttræer podes om.
  • De sidste træer plantes ud.
  • Det er tid at plante de et- og toårige træer ud på blivestedet.

Maj

  • De første skud skal begynde at gro nu.
  • Husk at pille skud af grundstammerne.

Juni

  • Nu sker der for alvor noget med de fleste nypodninger.
  • Skud pilles stadig af grundstammerne.
  • De første skud på podekviste skal bindes til støttepinde.

Juli

  • Den bedste måned for beskæring af træer i det hele taget.
  • Husk vanding, når det bliver for tørt.
  • Okulering sidst på måneden.
  • Basten skæres igennem, når det nye skud er mindst 10 cm.

August

  • Så skyder de allersidste af nypodningerne, men de bliver ikke til ret meget før næste år.
  • Tilbinding af de nye skud til støttepinde, så de bliver lige.
  • Knibning af skudspidser, hvor væksten ønskes hæmmet, og hvis der ønskes sidegrene.

September

  • Nu høster vi lidt af den tidligt modne frugt.
  • Tilbinding af de længste skud er hovedopgaven.
  • Slut med vanding – ellers kan der blive problemer med at få træerne til at smide bladene til efteråret.

Oktober

  • Nu spises den lidt senere frugt, og gemmefrugten plukkes i løbet af måneden.
  • Bind de sidste træer til støttepinde for at undgå skader, hvis der kommer sne, da den kan tynge stammerne helt i knæ.

November

  • Det er plantetid, når træerne er begyndt at smide bladene.

December

  • Find ud af hvilke sorter du vil lave næste år – og få bestilt.

Kommentarer

Der er 6 kommentarer til denne tekst. Læs kommentarer…

Relaterede sider

Her er du: Forsiden > Dyrkningsmetoder > Formering > Podning af frugttræer

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…