Yacon

Af Søren Holt, frøsamler, Skrubtudsens have

Yacon er en ret ukendt rodfrugt, der kan udvikle en helt udsædvanlig sødme. Det er samtidig en sprød og saftig rodfrugt, så smagen er let at gå til for næsten alle mennesker. Den er skøn i rå tilstand – så skøn, at den herhjemme altid bliver spist rå. Den kan også bruges i det varme køkken, men der er dog ikke mange opskrifter at finde. I wokken kan den give den samme sprødhed som vandkastanjer.Bagt med andre rodfrugter bevarer den sprødheden de første tre kvarter, hvorefter den langsomt bliver blødere i strukturen.

Nyhøstet yacon. Læg mærke til kronerne med de hvide stængelknopper. Foto: Søren Holt

Gammel kulturplante
Yacon er en gammel kulturplante fra Andesbjergenes østlige skråninger omkring 2.000 meter over havet i området fra Venezuela og ned til det nordvestlige Argentina. I sit oprindelsesområde dyrkes den primært, fordi man spiser rodknoldene og de bruges også til sirup. De steder, hvor man traditionelt dyrker yacon, er det oftest for børnenes skyld, da rødderne ved eftermodning kan udvikle en meget sød smag. Der følger ikke megen næring med den søde smag, da vi mennesker mangler de enzymer, der skal til for at nedbryde den inulin og lignende kulhydrater, som yacon er så rig på.

Ligner dahlia

Yacon i blomst. Foto: Søren Holt

Yacon, Smallanthus sonchifolius , har træk tilfælles med dahlia. Bladene er meget store og lodne, og med en højde på 1–2 meter giver yacon sit hjørne af haven en tropisk frodighed. For nogle er den værd at dyrke alene for de dejlige blade. Blomsterne er typisk orange kurvblomster, og skønt planten på mange måder minder om dahlia, så er der ikke noget prangende over blomsterne.

Yacon er let at dyrke, og som dahlia er det oftest overvintringen, der volder problemer. Med lidt erfaring lykkes det dog for de fleste. Dahlia og yacon har også det tilfælles, at løsrevne rodknolde ikke kan spire. Hos yacon er stængelknopperne meget veludviklede med små næringsknolde, som man kalder yaconkroner. De små næringsknolde gør, at de kan gro uden at være forbundet med en af de store stængelknolde.

Passer godt til det danske klima
Yacon kan gro ved temperaturer helt ned til 4 grader, men gror bedst imellem 18 og 25 grader. Derfor passer det danske klima den fint. Den har dog brug for en lang vækstperiode, og derfor bør man ikke høste, før toppen er visnet ned efter den første frost – ligesom det er praksis med dahlia. Vækstperioden angives til 200 dage, men den sort, som jeg kender til, ‘Morado’, ser ud til at klare sig med lidt mindre. Har man eksperimenteret med andre afgrøder fra Andesbjergene, har man sikkert oplevet, at deres følsomhed over for dagslængden har drillet. Mange af dem begynder først at producere en afgrøde, når dagene bliver kortere end nætterne. Yacon er ikke dagslængdefølsom. Den skal bare have en lang vækstsæson.

Forkultivering i hus
Det er typisk i starten af april måned, at man planter yaconkronerne i urtepotter inde eller ude i et drivhus. De tåler ikke frost, så i drivhuset skal de dækkes permanent, eller når der kommer en frostklar nat. Fiberdug eller genbrugt boblefolie er fint, for de slipper lys igennem. Kulde uden frost ser ikke ud til at genere de små yaconkroner. Man kan sikkert også lægge dem direkte på friland. Det har jeg dog ikke prøvet endnu. Ved stuetemperatur spirer de hurtigt, men i et koldt drivhus kan det godt tage en måned og nogle gange længere. De spirer dog til sidst.

Mens de gror i potten, skal man være klar til at potte dem op i en større, inden rodnettet bliver for stort. Hvis rødderne bliver klemt i potten vil det kunne ses på de færdige rødder til efteråret. Men bare rolig, der skal nok komme rødder alligevel.

Yaconparade i en nyttehave i Ishøj. Billedet er ­taget sidst i oktober 2008 – mange år ville frosten allerede have sortnet toppene. Foto: Søren Holt

Udplantning på friland
I løbet af maj planter jeg de små planter ud. En afstand på 75 × 75 cm er passende, men de kan også klare sig med lidt mindre plads. Almindelig køkkenhavejord er fin fin, hvis den har en løs struktur.

Tung lerjord giver svag vækst og små knolde… Yacon skal passes med vand, hvis det ikke er en regnfuld sommer. Økologiske forsøg med yacon i Tjekkiet viser, at yacon har brug for en hel del vand – især i august og begyndelsen af september. Man kan ikke umiddelbart se på yaconplanter, at de tørster. De hænger ikke med bladene. Når yacon er passet med vand i en tør august, bliver knoldene større, og de store knolde overvintrer lettere uden at tørre ud.

Udplantning i krukker og højbede
Yacon gror glimrende i storekrukker, baljer og højbede. Her kan man give planterne den løse jord de har behov for. De hænger ikke med bladene ved den første vandmangel, så man må have nogle gode vandingsrutimer. Har man brug for lidt hjælp, så kan man dyrke alarmplanter, som hænger med bladene når jorden er tør.

Høst og opbevaring
Yacon kan høstes, når den første frost har sortnet toppen. I Storbritannien anbefales det, at man venter tre uger derefter, inden rødderne graves op. Hvis jeg fulgte det råd, ville jeg sikkert glemme dem, og det ville ende med, at frosten gik i yaconkronerne, så de rådnede. I den erkendelse høster jeg yacon umiddelbart efter første frost. Høsten skal foregå med forsigtighed, da knoldene er sprøde – langt mere sprøde end dahliaknolde. Der er altid nogle, der knækker, og dem må man tage fra de andre knolde med det samme. Efter tørring kan de stadig gemmes i lang tid.

Yaconkronerne til at sætte næste år skal gemmes med mindst én af rødderne siddende på, ellers er der risiko for, at yaconkronerne udtørrer i vinteropbevaringen.

Udtørring er et problem, når yaconkronerne skal overvintres. Foto: Søren Holt

Jo flere rodknolde man efterlader ved kronerne, des længere kan de holde stand mod udtørring. Indtil man har gjort sin egen erfaring, kan man evt. gemme roden af en plante intakt med krone og rødder samlet. Man kan også eksperimentere med at gemme nogle yaconkroner i køleskabet. Hvem ved? Måske er det en nem og brugbar metode?

De rødder, der skal gemmes længst, kan blot børstes rene for jord og lufttørre en dag eller to. Derefter kan de opbevares i plastikposer, f.eks. ved 14–17 grader. Temperaturen er formentlig ikke så væsentlig, når blot det er frostfrit, tørt og mørkt. Man skal se til dem engang imellem, da der langsomt kan gå råd i enkelte rødder. Det er ikke anderledes end ved opbevaring af andre rødder.

Sprøde, søde og friske i smagen

Denne yacon er fra i år. Med overvintring i plastikpose får man et meget bedre resultat. Foto: Søren Holt

Smager man straks på sine yacon er skuffelsen stor. De er sprøde og vandede og uden sødme. Har man travlt med at smage sine yaconrødder, så læg dem i solskin – gerne i drivhus, men ellers i en vindueskarm. Det sætter gang i en omsætning af kulhydraterne, så den karakteristiske sødme udvikles. 2–3 uger gør underværker.

Rå yacon – med eller uden skræl – er dejlig sprød og frisk i smagen, når den er skåret i tynde skiver, som man kan gøre det med gulerod. De kan brunfarves lidt, når de iltes. Det er dog ikke noget, jeg ser som et problem, og det kan let undgås ved at dryppe dem med citronsaft. I salater kan de tilføre blandingen sprødhed som vandkastanjer. Det er også muligt at bruge yacon i varm mad. Jeg har dog aldrig selv nået til det, da man kan spise mange rå yacon hen over vinteren, bare fordi de smager godt.

Jeg havde de første år svært ved at opbevare yacon til at spise over vinteren. De tørrede ud for mig. Jeg havde ikke troet, de kunne tåle opbevaring i plastikpose, men jeg blev klogere ved at tale med en anden dansk yacondyrker, der kunne servere sprøde, velsmagende yaconrødder i starten af maj.

Hos frøsamlerne

Denne knold er der fint liv i efter vinteren. Foto: Søren Holt

Yacon kan nu købes enkelte steder i Danmark. Sorten ‘Morado’ med røde rødder cirkulerer blandt Frøsamlernes medlemmer. Den er kommet fra Peru via Norge med en nordmand, der har hjembragt den fra en rejse i Andesbjergene. Den dyrkes helt oppe i Trondhjem (i drivhus). Mon ikke den om nogle år er nået ud til mange havefolk, ligesom det er sket med hvidløget Estisk Rød? Det er muligt at finde yacon til salg på europæiske internetsider, men man skal nok lede lidt.

‘Morado’ betyder blot rødlilla og er nok en type­betegnelse for de røde yacon. Havefolk, der har dyrket den nede i Mellemeuropa skriver, at den er kendt for at give lidt mindre udbytte end de brunskindede sorter. Heroppe ser den foreløbigt ud til at være den bedste sort. Jeg har prøvet en brunskindet sort – med et ynkeligt resultat. Jeg har sendt nogle ‘Morado’-yaconkroner til en haveejer i Spanien. Han har høstet nogle gigantiske yaconrødder takket være den lidt længere vækstsæson. Og det oppe i Asturien i Nordspanien.

Ikke helt som jordskokker
Jordskokker og yacon ligger ernæringsmæssigt tæt på hinanden. Alligevel smager de forskelligt. De er begge sunde og dejlige takket være indholdet af inulin, der siges at fremme de sundhedsfremmende bakterier i tyktarmen på bekostning af de potentielt skadelige bakterier. Den bakterieaktivitet kan dog give noget luft i tarmen. Jeg har oplevet det efter at have spist jordskok, men endnu ikke efter at have spist yacon.

Hører man til dem, der slet ikke tør dyrke jordskokker, fordi de kan være svære at slippe af med igen, så er yacon bestemt værd at prøve. Den vil næppe overleve en dansk vinter. Yaconkronerne sidder samlet i en tæt knude om den gamle stængel, så hvis de overlevede en enkelt vinter, ville planten ikke sprede sig, men blot blive stående i en klump. Den kan heller ikke formeres med frø.

Læs mere
Du kan finde mange flere oplysninger om yacon på ­nettet. Et udvalg af opskrifter findes hos The Gardener’s Pantry

Artiklen har været bragt i tidsskriftet Praktisk Økologi.

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Her er du: Forsiden > Dyrkningsmetoder > Formering > Yacon

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…