Efterafgrøde

Hele året knokler vi med at tilføre jorden organisk materiale i form af gødning, kompost og grøngødning, så planterne kan få al den næring, som de behøver. Jorden i en økologisk have er levende; der foregår hele tiden en nedbrydning og omsætning af organisk stof. Hvis der ikke er planter til at optage de frigivne næringssalte, er der fare for, at de udvaskes.

Så efterafgrøde på al ledig jord

Der er ingen grund til at tage nogen som helst chancer for at miste bare en lille del af jordens lager af næringsstoffer. I en økologisk dyrket jord frigives der virkelig mange næringssalte i den fugtige og varme eftersommerjord, og det er besværligt, og måske også dyrt, at erstatte næringsstofferne i en økologisk have. Desuden skader næringssaltene, specielt kvælstoffet, vort vandmiljø, hvis de udvaskes.

Så der er ingen vej udenom, vi skal have sået efterafgrøde på alle tomme arealer i køkkenhaven. Havens jord skal så vidt muligt være dækket med grønne planter helt frem til først i november, for først da er jordtemperaturen så lav, at nedbrydningen af organisk materiale er minimal.

Valg af planter til efterafgrøde

Ved efterafgrøde gælder det først og fremmest om, at planterne skal vokse hurtigt til og dermed forbruge de tilgængelige næringsstoffer, som på denne måde lagres i organisk materiale vinteren over. Kvælstofsamlende planter skal derfor kun udgøre en mindre del af blandingen.

Når man sår efterafgrøde er det vigtigt, at der sås flere planter sammen. Ikke kun for at rødderne skal give en bedre gennemvævning af jorden, men lige så meget for at undgå ukrudtsproblemer i bunden af bevoksningen, når den vokser til. Sennep, lupiner og honningurt udsået i renbestand lysner ret hurtigt og giver plads for fremspirende frøukrudt i bunden. Havre er en fremragende plante i en blanding, da den vokser meget hurtigt til og ikke lysner.

En miljøblanding

Jeg har eksperimenteret en del med forskellige blandinger og er nået frem til en blanding med havre, boghvede, honningurt og fodervikke som noget nær det ideelle, hvis man ønsker en afgrøde som visner ned i løbet af vinteren. En passende blanding til 100 m² er: 500 g fodervikke, 500 g havre, 200 g boghvede og 25 g honningurt. Hel havre købt som fuglefrø plejer at spire udmærket.

Hvis denne blanding sås før ca. 20. august, når boghveden at blomstre med sine smukke hvide og lyserøde blomster. Denne blanding overvintrer normalt ikke. Den kan sås fra sidst i juli til først i september. Hvis man sår den efter midten af september, er havreplanterne så små, at de måske ikke ødelægges af frosten enkelte år.

Men man kan også lave sin helt egen blanding, hvor man ved såning i august yderligere kan bruge lupiner, blodkløver, hestebønner og sennep.

Efter 10. september er det bedre at bruge en blanding af rug og vintervikke. Den overvintrer og skal hakkes om i foråret.

Det vigtigste ved efterafgrøde er ikke blandingen, men at man får sået den bare jord til hurtigst muligt. Hvis man ikke er hurtig nok, kommer naturen selv og ordner det – med en ukrudtsblanding.

Her kan du købe grøngødningsfrø

Det er som regel muligt at købe grøngødningsfrø i små portioner i planteskoler, havecentre og frøforretninger. Hvis man ikke kan finde frø af de ønskede arter, eller ønsker at købe i større portioner, kan man se mere på disse sider:

• Den Økologiske Have: Mindre og større portioner af grøngødningsfrø. Onlinesalg
• Albertines Have: Mindre portioner af grøngødningsfrø. Nærmeste forhandler oplyses på tlf. 7012 3100.
• Prodana: Alle arter og blandinger leveres i 2 og/eller 10 kg’s pakninger.
• Solsikken: Grøngødningsfrø fås i små portioner, 100 g, 1 kg og for de fleste arter med store frø også i 10 kg. Onlinesalg
• Trifolium Frø: Grøngødningsfrø i portioner fra 250 g til 1kg – efter frøstørrelse. Onlinesalg.