Naturhistorisk Museum opfordrer haveejere til indberette oplysninger om, hvor udbredt den iberiske skovsnegl (dræbersneglen) er i Danmark. Læs artikel…
I Den Økologiske Have har de i mange år haft iberiske skovsnegle, og de har derfor stor erfaring med gode metoder til at bekæmpe sneglene.
Harlekinmariehønen er en ny invasiv art i Danmark, og den er ikke særlig velkommen, da den har et dårligt rygte.
Dræbersneglen er kommet for at blive, men med forskellige metoder er det muligt at begrænse dens antal i haven.
Brændenælder er ikke kun ukrudt. Et stykke med brændenælder giver flere nyttedyr, bl.a mariehøns, som overvintrer i planten.
Sneglemidlet Ferramol indeholder aktivstoffet ferrofosfat og kan bruges mod såvel ager-, skov- og iberiske snegle. Det er godkendt til økologisk brug.
Æble- og blommeviklernes larve finder vi inde i æbler og blommer, og opsætning af feromonfælder kan være med til at reducere antallet af viklerhanner.
De voksne guldøjer er foder for sangfugle, og larverne, bladluseløverne, kan rydde grundigt op i luseplagen, næsten inden den har fået rigtigt fat.
For mange havedyrkere er det store spørgsmål, hvad kan jeg gøre, når roserne får lus, når kållarverne hærger, og når sneglene æder salaten.
Alfa og omega for at få færre skadedyrsangreb i haven er, at man skaber de rette forhold for nyttedyrene, at man opbygger en niche.
Skolopendre er brune eller næsten rustrøde »tusindben«, der lever af rov modsat de ægte tusindben, som er gode nedbrydere af dødt plantemateriale.
Skadedyrsproblemer er menneskeskabte – vi forstyrrer naturens orden for meget. Løsningen er mere naturvenlige dyrkningsmetoder.
Det er store, langbenede edderkopper, der overfalder byttet i spring. De foretrækker bl.a. fluer, myg, cikader, tæger og sommerfugle.
I monokulturer opstår tit problemer med jordtræthed, hvilket bl.a. skyldes ophobning af skadelige nematoder. Dette kan afhjælpes med tagetes.
Der er mange arter af grønsagsfluer, der hver har sin værtsfamilie, f.eks. angribes porrer af løgfluens larver og selleri af gulerodsfluens larver
Der er rigtig mange gode grunde til ikke at bruge sprøjtegift i haven. Læs herom, inden du vælger at sprøjte. Måske er det en bedre ide at lade være.
Alle kålafgrøder angribes af en lang række skadedyr – her kan man hurtigt ud fra skadebilledet finde ud af, hvilket skadedyr, der kan være tale om.
Svirrefluerne, som ofte forveksles med bier/hvepse, gør stor nytte i haven, da de fungerer både som bestøvere og som rovdyr mod bladlus.
Planterne i drivhuset angribes i juli og august ofte af af bladlus, mellus og ikke mindst spindemider på agurkerne.
Kålsommerfugle er smukke insekter, men desværre æder deres larver vores kål i haven. Der er dog flere måder, hvorpå man kan begrænse æderiet.
Et pindsvin i din have løser ikke et problem med mange dræbersnegle. Og det er helt forkasteligt at flytte rundt med pindsvin.
Kålsommerfugle udvælger meget omhyggeligt det kålblad, hvor de lægger deres æg, ud fra bladenes indhold af glucosinolater, kvælstof og fosfor.
Hvepse er irriterende, når man spiser ude i haven i august og september. Men de er også nyttige insekter, som fortærer masser af kållarver.
En måde at mindske antallet af iberiske skovsnegle er at samle snegleæg senest fra 1. september, inden de små ny snegle, som overvintrer, klækkes.
»Orm« i æbler og blommer er larver af visse natsommerfugle, viklere, som lægger deres æg i frugten.
Læderløberen er en løbebille. Både de voksne og larverne er grådige rovdyr. De lever af snegle, orme og andre insekter.
Søg i forhandlerguiden:
Sneglehegn
Nyttedyr til drivhuset og haven.
ECOstyle effektive bekæmpelsesmidler
biologisk bekæmpelse og bestøvning med h
Meget stort frøudvalg. Online salg
Alt til den økologiske have
Her er du: Forsiden > Dyrkningsmetoder > Skade- og nyttedyr