Dræbersneglen klarer både frost og tørke

Af Signe Høgslund, biolog og forskningsformidler, Institut for Bioscience – Marin Økologi, Silkeborg

Det danske vejr tager ikke livet af dræbersneglen. Dræbersneglen overlever både kolde vintre og tørre somre og vi har derfor næsten lige så mange dræbersnegle i kolde og tørre år som i lune og fugtige år.

Når vores haver invaderes af store slimede snegle, skyldes det ikke at vinteren har været mild og skånet sneglene. Det skyldes, at et lunt forår har udløst hurtig vækst hos sneglene, så de er blevet store med rekord fart. Dræbersneglen øger sin vækst usædvanligt hurtigt så snart temperaturen øges blot en smule. Det er et af resultaterne fra Stine Slotsbos phD, som hun netop har forsvaret. Snegle der vokser i tre måneder ved 10 grader bliver 400% tungere end snegle der i samme periode vokser ved 5 grader. Stine Slotsbo der er post doc ved Aarhus universitet forklarer:

»Sneglen er utrolig omstillingsparat. Dens fysiologi tillader den at vokse eksplosivt, så snart temperaturen stiger«

Resultaterne viser, at lune forår giver store snegle, der kræver mere føde, og derfor går den løs på havens planter. Studiet viser også, at sneglebestanden ikke for alvor slås ned af hverken tørke eller frost i Danmark.

Kulde eller tørke, det danske klima dræber ikke dræbersneglen Foto: Stine Slotsbo

Overlever udtørring

Almindelig dansk sommertørke reducerer ikke antallet af dræbersnegle væsentligt. Tørken mindsker blot deres aktivitet, så vi oplever, at der er færre snegle. Sneglen skal producere slim for at bevæge sig, og det er der ikke råd til. Hvis der er meget tørt, må sneglen spare på vandet og nedsætte slimproduktionen og dermed også dens vandring rundt i haven.

Eksperimenter med sneglenes evne til at overleve tørken viser, at sneglens æg kan tåle at tabe 80% af deres vandindhold og stadig give nye små snegle. Stine Slotsbo fortæller:

»Æggene udtørrer let, men de kan klare tørken. De skrumper simpelthen ind og kommer til at ligne en punkteret fodbold, men så snart de blive fugtige igen, får de deres oprindelige facon, og udviklingen af snegleembryonet fortsætter«, fortæller Stine Slotsbo

Også de spæde snegle kan tåle at tabe meget af deres vandbeholdning. Faktisk kan de overleve en udtørring hvor de taber 75% af deres kropsvæske. Dræbersneglens store tørketolerance gør, at den danske sommer kun sjældent tager livet af sneglene.

Dræbersneglens vokser hurtigt ved høje temperature. Her er fem dræbersnegle der alle er 3 ½ måned gamle og har vokset ved fem forskellige temperature. Den store har vokset ved 20 grader, den mindste ved 5 grader. Foto: Stine Slotsbo

Har frostvæske i kroppen

Det samme gør sig gældende for den danske vinter. Selv lave vintertemperaturer begrænser ikke populationen af dræbersnegle under danske forhold. Studier af sneglens overlevelse viser, at sneglen i sit spæde overvintringsstadie kan tåle ned til 2 graders frost. I tindrende frost, når døgnets gennemsnitlige lufttemperatur når ned på 14 graders frost, kan man blot 10 cm nede i jorden have en temperatur på -0,8 grader, og det er rigeligt komfortabelt for dræbersneglens overvintrende afkom. Forskningen har vist at sneglene kan tåle at 60–70% af dens krop består af is. Dræbersneglen overlever frosten ved at styre isdannelsen i dens celler så det foregår så langsomt og kontrolleret at cellerne ikke ødelægges. Samtidig ophober sneglen en slags frostvæske i sin krop. Sneglen producerer glycose, lactat og succinat, der opblandes i kropsvæsken, og det giver mindre is i sneglens krop selvom den lever under frysepunktet…

Dræbersneglens kuldetolerance er ikke overlegen i forhold til de to andre almindelige danske skovsnegle, den røde og den sorte skovsnegl. Resultaterne fra kuldeforsøget forklarer altså ikke, hvorfor dræbersneglen er så succesfuld i haverne i forhold til vores andre skovsnegle.

Dræbersneglen er opportunist

Netop forholdet mellem vores hjemmehørende snegle og den invaderende dræbersnegl er stadig en gåde. Det kan være svært at skelne arterne fra hinanden, siger Stine Slotsbo:

»Selvom vi kalder sneglene for rød og sort skovsnegl, er deres farver meget variable, og jeg har af og til været ude for, at når jeg kom ud for at samle dræbersnegle ind, var det faktisk den røde skovsnegl, der var i gang med at rasere haven«

Forskellen mellem dræbersneglen og rød og sort skovsnegl ses tydeligst i deres foretrukne levested. Dræbersneglen trives godt i meget forstyrrede miljøer som f.eks. haver, hvorimod skovsneglen tit findes i de uforstyrrede skove. Dræbersneglen er en typisk opportunistisk art, der nemt klarer ændringer i miljøet, men måske har den det sværere i veletablerede økosystemer som f.eks. skovene, hvor vi finder flere forskellige konkurrenter og fjender.

Ideen om at dræbersneglen har sværere ved at etablere sig i levesteder med mange forskellige dyr, bekræftes af erfaringer fra Den Økologiske Have i Odder. Elin Kyhl Svendsen, der er tidligere leder af haven fortæller:

»Det var mig en gåde, at vi ikke blev hærget af sneglene i Den Økologiske Have. Gartnerne tilskrev det bl.a. den mangfoldighed af insekter, pindsvin og fugle, der var i haven. Nogen må have ædt de små snegle. Vi kunne også se, at rågerne spiste dem. Efter de havde rullet dem i grus for at få slimen af hakkede de løs på dem« fortæller Elin Svensen.

Hvorvidt forskelle i sneglearternes succes i haver og skove skyldes forskellige kostvaner eller forskellige sårbarhed over for fjender er endnu ikke blevet undersøgt systematisk. Dræbersneglens evne til eksplosionsagtig vækst i varmt vejr ser dog ud til at være en af forklaringerne på de masseforekomster, vi oplever hos dræbersneglen i »gode snegleår«.

Dræbersneglen er etårig, og når dagene bliver kortere, er det et signal til, at dens liv er ved at være forbi. Æggene bliver lagt sidst på efteråret, og derefter dør sneglen. Æggene klækker efter ca. 30 dage, og ud kommer de små grå juvenile snegle, der står vinteren igennem godt begravet i jorden eller under blade. Forårets varme sætter gang i væksten, og hvis det er varmt og fugtigt, bliver de så store og aktive, at vi oplever det som et »snegle-år«, hvor vi invaderes af dræbersneglen. Foto: Grafik: Tinna Christensen

Den iberiske skovsnegl er ikke »iberisk«

Dræbersneglen kaldes også »den iberiske skovsnegl«, men genetiske analyser viser, at den ikke er identisk med »Den iberiske skovsnegl« fra den ibiriske halvø.

Arion lusitanicus, som er dræbersneglens latinske navn, blev første gang set i Danmark i 1991. Sneglen var kendt fra andre nordeuropæiske områder, hvor man havde sammenlignet den med andre snegle arter. Det viste sig, at den havde størst lighed med A. lusitanicus fra den Iberiske halvø, og man døbte sneglen »Den iberiske skovsnegl«.

Genetikken fortæller i dag en anden historie. Typeeksemplarer af A. lusitanicus fra Spanien er blevet sekvenseret, og når DNA-sekvensen holdes op mod den danske A. lusitanicus, viser det sig, at der er tale om to forskellige arter. Vi har altså en nordeuropæisk A. lusitanicus og en ibirisk A. lusitanicus. Ved nærmere eftersyn har det også vist sig, at udformningen af kønsorganerne hos de to snegle er helt forskellige, hvilket bekræfter, at der er tale om to forskellige arter. På baggrund af de genetiske analyser kan det ikke fastslås præcist, hvor den nordeuropæiske A. lusitanicus stammer fra, men sandsynligvis er det fra et sted i Sydeuropa.

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Bjarne’s frø og planter

Sneglehegn

Solsikken

Alt til den økologiske have

Kerneliv.dk

Meget stort frøudvalg. Online salg

Ormeposten

Bestil kompostorme fragtfrit

EWH Bioproduction

biologisk bekæmpelse og bestøvning med h

Borregaard BioPlant

Nyttedyr til drivhuset og haven.

Revira – det usynlige hegn

Det usynlig hegn mod uønskede dyr

Her er du: Forsiden > Dyrkningsmetoder > Skade- og nyttedyr > Dræbersneglen klarer både frost og tørke

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…