Månedens dekoration i januar

Af Renate Rosenmeier, blomsterbinder, Renate Rosenmeier

Januar måned forbinder vi ofte med kulde, gråt og koldt vejr, men i år er det faktisk ret lunt, og man kan med stor sandsynlighed finde noget grønt og blomstrende i haven.

Lidt og fint

Husløgene er meget dekorative lagt i et bredt glas. Foto: Sarah Rosenmeier

På min lille spadseretur gennem haven fandt jeg faktisk enkelte blomster, lidt grønt og små løg, som allerede har sat spæde skud.

Mine små »havefund« kunne ikke blive til en overdådig dekoration, men jeg synes at »lidt og fint« har også sin ret. Derfor har jeg sat dem enkeltvis i hver sin lille vase og samlet det hele i en træbakke.

Det skal du bruge

6 små vaser eller glas, saks, forskellige »havefund« (jeg fandt: Helleborus, vedbend, forårsløg, alunrodblade, Viburnum og husløg), 1 bakke eller et fad.

bakkedekoration

Bakken med fund fra haven i januar. Foto: Sarah Rosenmeier

Tip om af skifte indhold

Det er nemt at skifte blomster og grønt ud med nye »fund« fra haven. Måske blomstrer de første troldnød om et par uger eller de små hvide gæslinger viser sig på piletræet. Selv om kalenderen siger »vinter«, er der altid et eller andet, som man kan tage ind og glæde sig over i denne mørke tid.

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Camilla Plums økologiske frø

Blomsterhave, besøgshave, havekurser

Her er du: Forsiden > Inspiration > Blomster og dekorationer > Månedens dekoration i januar

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…