Pressemeddelelse fra Den Økologiske Have, 21. okt. 2009
Lederen af Den Økologiske Have i Odder, Elin Kyhl Svendsen fratræder den 30 november efter at have opsagt sin stilling tidligere på foråret p.g.a. uenighed om strategien efter at Den Økologiske Have i foråret mistede en del økonomisk støtte. Hendes fratræden falder sammen med en omstrukturering af havens ledelse og drift.
Den Økologiske Have er Nordens største økologiske besøgshave. Den blev oprettet i 1991, og Elin Kyhl Svendsen startede i 1992, hvor hun var med til at afholde Danmarks første miljømarked, som blev holdt i haven. Elin har været leder fra 1994.
»Elin Kyhl Svendsen har lagt rigtig mange kræfter i haven, og hendes store engagement har betydet utrolig meget for havens udvikling«, siger bestyrelsesformand Jens Thejsen. Haven besøges af omkring 21.000 mennesker om året og besøgstallet er stigende.
Bestyrelsen vil nu søge en ny leder af haven og håber, at den kommende leder kan tiltræde omkring nytår. Efter aftale med bestyrelsen fortsætter Elin Kyhl Svendsen som konsulent for haven.
»Det er vi meget glade for, da det kan sikre kontinuitet i arbejdet og en god start for havens kommende leder«, siger Jens Thejsen.
Med venlig hilsen
Bestyrelsen for Den Økologiske Have
www.ecogarden.dk
Elin Svendsen har været aktiv i Den Økologiske Have næsten siden opstarten i 1991, og hun har siden 1994 været leder af Den Økologiske Have. Foto: Den Økologiske Have
Her er du: Forsiden > Inspiration > Nyheder > Lederskifte i Den Økologiske Have
Kommentarer
Der er 3 kommentarer til denne tekst. Læs kommentarer…