Figner

Af Camilla Plum, kogekone og forfatter, Fuglebjerggaard

Denne artikel er et uddrag af Camilla Plums bog »Mors Mad Sommer« udgivet på Gad.

Anmeldelsen i Havenyt lød således ;
The grand old lady har gjort det igen. Jeg kender ikke Camilla Plum personligt, men har stor respekt for det arbejde hun har gjort igennem mange år; for økologien, naturen og danskernes madvaner. På Gads forlag har Camilla nu udgivet en bog, det er en kogebog, men med en masse hygge, poesi og fortællinger i den store gryde. Sproget er let, og flyder ind i øret og bevidstheden som om det er en samtale. Jeg har nu læst bogen igennem, og sidder her med et smil om læben. For det er, så jeg kan høre bierne summe om nedfaldsblommerne og mærke salviens ru blade mod mine fingerspidser.

Camillas fortællergen er modnet som et hindbær, fyldt med dybde og toner fra et andet sted, sødme uden generende krystaller eller konserveringsmidler, og små frø der gemme sig i tænderne – som små bidder af historierne i denne bog gemmer sig i min hukommelse. Jeg elsker at lave mad, elsker at prøve noget nyt, og nu har jeg fået al mulig grund til at gøre det – igennem denne smukke og inspirerende bog.

Her fortæller Camilla om figen;

Hele året rundt ser jeg gæster stå foran vores figentræ i gården, opslugt af lavmælt samtale om, hvad de ser, og hvad de tror, de ser. Figner har, som granatæbler, en gammeltestamentlig kødelighed, som bestemt også virker i vores tid. Figner og figenblade, ja hele træet er symbolmættede til overflod. Bladene er symbol for synden, som selv den mest bibelsvage kender. Ingen havde brug for vegetabilsk lingeri, før Eva bed i det fandens æble. Og det er bladene, det handler om, om sommeren, ikke frugterne som først viser deres lige så symboltunge sanselighed frem i september.

Foto: Anne-Li Engström

Men først lidt om figentræet. Vores er en bornholmsk figen, som der findes en del variationer over. Den er stort set det samme som ‘Precose de Dalmatie’ og ‘Brown turkey’, og den eneste som efter min erfaring kan vokse på friland hos os. Det er også en figen, som ikke behøver den lille hveps, som normalt sørger for befrugtningen ved at lægge æg i frugtanlæggene. Larverne smyger sig rundt inde i fignerne og befrugter alle de lange fimrehår, som de er bygget op af, og til sidst forlader hvepsen frugten for at flyve ud som en fuldbyrdet hveps. Dem har vi ikke her i landet, så derfor kan man godt tage en figenstikling med hjem fra ferien og få den til at vokse, men frugter får man ikke. Bornholmske figner behøver ikke hvepsen, her er tale om jomfrufødsler, så der er ingen frø i fignerne, som er det, der knaser, i alle sydeuropæiske figner.

Alle figentræer laver to hold figner om året. Et om foråret på de nye skud, som modner til tunge violette klunker i begyndelsen af september. De er modne, når der drypper sukkersaft fra blomsterenden, når de rynker og sprækker en smule i skindet. Det andet hold figner dannes i løbet af sommeren, er et sindbillede på håbefuldhed, for de kan ikke modne i Danmark, de sidder og pynter hele vinteren og dratter mumificerede til jorden om foråret.

Løvspringet er sent for figner, det sker fra den ene dag til den anden, sidst i maj. Så kan man gå i gang med at lege med dem. Ungerne og jeg har haft sjov og ballade med det hele sommeren. Og det har man også gjort siden tidernes begyndelse i hele det mediterrane bælte om jorden, hvor fignerne vokser som ukrudt, for de bliver brugt på tusind måder rundt omkring.

Hele planten indeholder et hvidt latex – en tyk saft, som stivner, når den iltes, og er ufatteligt bitter i for store mængder. I mindre mængder smager den rent og klart af frisk kokos. Ikke bare lidt, men intenst af kokos med en svag figensmag oven i, men helt uden sødme. Vi har lavet de vildeste ting med kokossmag, og vi er gået skridtet videre, for saften kan også bruges som osteløbe. Det kan saft fra mange bitre planter.

Foto: Anne-Li Engström

Figensaft er nemt, man skal bare ikke bruge for meget. Saften kan man klemme ud af bladstilke, af en umoden figen, eller man kan skære et lille snit i en gren, så drypper det ud. Man skal kun bruge et par dråber. Smagen kommer frem, bare når man varmer bladene op, dvs. at de også er fine at bruge som wraps, når man griller; pak fisk eller kød ind i dem, og pil bladene af, når de er grillet. man kan pakke hele brød ind i dem, mens de bager. Vi har mest ekstraheret smagen i mælk og fløde, en hjemlig kokosmælk, og brugt den, men den behøver ikke varmes. Hvis man lægger figenbladene i blød i kold mælk til dagen efter, smager det også af kokos og er let tyknet. man kan bruge bladene i saftevand, som lindeblomstsaft, i kombucha og kefir ligesom andre aromatiske blade, men kun i beskedne mængder. Hvis man bliver bidt af det, er figenblade nemme at tørre, og de beholder både smag og evne til at stivne mælk.

Figenmælk og figenfløde

Tja, enten koger man mælken op og kommer 2–4 figenblade i til 1 liter (hvis man bruger for mange, vil det stivne), når mælken er taget fra varmen, eller man lægger bladene i kold mælk natten over. Hvis man vil lave drinks, skal det være mælk, men hvis det er til is eller bagte grøntsager, skal det være piskefløde eller en blanding af mælk og piskefløde. Figenmælken er skøn at koge basmatiris i, eller til risengrød, til piña colada, til curries, creme brulée, thai kokossupper, smoothies, milkshakes og overalt, hvor man ellers ville bruge kokosmælk.

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Assens Planteskole

Hos os finder du gamle æblesorter.

Frøtorvet

Træer og buske fra frø

Bjarne’s frø og planter

Frø af spændende og eksotiske planter

Blomstergården

Frugttræer på vildstamme

Naturplanteskolen

Frugttræer og bærbuske, mange arter

Dansk Hjemmeproduktion

Frugttræer, Bærbuske, Naturgødning

Camilla Plums økologiske frø

Øko Usædvanlige frugter og bær

Gartneri Toftegaard

Stort udvalg af frugttræer og bærbuske

Lottenborg Have

Økologiske læggekartofler, sætteløg mm.

Her er du: Forsiden > Køkkenhaven > Frugttræer og -buske > Bær, druer og figen > Figner

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…