Hindbær

Af Maren Korsgaard, hortonom, økologisk konsulent, www.kagerup5.dk

Hindbær

Friskhøstede hindbær fra haven er en kvalitet for sig – især når de også er uden »orm«. Foto: Karna Maj

At spise sig mæt i solvarme, duftende hindbær er en luksus, de færreste er forundt. Det er en skam. Har du plads i haven, kan du selv nyde denne luksus allerede næste år, og derefter mange, mange somre frem. Har du mere jord og tid og bor et sted med mange sommergæster, så kan du glæde mange ved også at dyrke hindbær til salg.

Jord, næring og ukrudt

Vilde hindbær vokser i lysninger i skoven. De vækstforhold skal man prøve at give havens hindbær. Det vil sige, at jorden helst skal være god muldjord, som gerne må være sur, men samtidigt veldrænet. Jo mere skovbundsagtig jorden er, des bedre. En årlig tilførsel af kompost, grøngødning, blade etc. vil være kærkommen. Behovet for næringsstoffer er ret lavt. På en god jord vil en kompostmængde på 2–3 l/m2 være passende, med forbehold for variationer.

Hindbær kan tåle lidt skygge, men også kun lidt, der skal være sol det meste af dagen i hindbærbedet for at få aromatiske bær. Der skal også være læ, så bierne kan lide at gå på arbejde.

Der, hvor du planter hindbær, skal jorden være helt fri for skvalderkål, kvik­græs, tidsler, snerler og andet rodukrudt. Hindbærplanten selv har karakter af rodukrudt med sine vandrette underjordiske stængler, og derfor er det en håbløs opgave at luge rodukrudt ud af et hindbærbed. Hindbær kan godt overleve i en måtte af græs m.v., men udbyttet bliver mange gange større i et ukrudtsfrit bed! Så har du et tilgroet hindbærbed, betaler det sig at starte på en frisk.

Plantning og pasning

Hindbær kan plantes både efterår og for­år, men på frostudsatte steder er det bedst at vente til om foråret. Planten skal plantes i samme dybde som i planteskolen. Afstanden kan være 0,5 m mellem planterne i rækken og 2 m mellem rækkerne. Planten skæres tilbage til ca. 10 cm. En tråd på hver side af rækken holder styr på stænglerne.

Dækning af jorden med flis, halm etc. er en god idé i hindbær, idet de har brug for den ekstra jordfugtighed, som dæk­ningen giver. Jorddækning skygger for ukrudt, men virker kun, hvis jorden var pinligt ren, inden materialet blev lagt på. Man skal supplere dækmaterialet hvert år, så der er mindst 15 cm flis eller 40 cm halm. Dækning med sort plast/ ukrudtsdug duer ikke i selve hindbær­rækken, da hindbærskuddene jo selv skal have mulighed for at trænge gennem materialet. Ukrudtsdug kan derimod anvendes som en barriere mod indvandrende ukrudt rundt om hindbærbedet.

Vanding giver større bær

Vanding er nødvendigt i de fleste danske somre for at få store bær. Hvor meget det betyder, oplevede jeg en sommer, hvor vores hovedvandledning sprang læk, og i flere timer løb vandet ud netop i hindbærbedet. Det var sidst i juni måned, og aldrig har vi høstet så store hindbær som da. Nu vil jeg ikke opfordre til at slå vandledninger læk, men en drypslange udlagt i hindbærbedet eller blot en jævnlig parkering af haveslangen der vil være givtig! Vandbehovet er størst i perioden fra blomstring til høst.

Beskæring

Efterårshindbær sender nye skud op i marts.

Efterårshindbær midt i marts. Nyt årsskud på vej op. Foto: Karna Maj

Arbejdet med beskæring afhænger af sorten. De almindelige to-årige sorter, som har bær i juli måned, skal beskæres lige efter høst. Man fjerner simpelthen de gamle skud, som har båret bær, og klipper dem af helt nede ved jorden. De nye skud skal samtidig tyndes til 8–12 skud pr. meter række ved at fjerne de tyndeste skud.

De efterårsbærende hindbær er nemmere at beskære. De vokser frem og får bær samme år, så hvert forår i marts fjernes de gamle skud, og de nye skud tyndes, når de er 30–40 cm høje.

Sygdomme i hindbær

Hindbærstængelsyge er en svampesygdom, som danner store rødbrune partier ved bladfæstet på stænglerne. Angrebet medfører visne blade og døde skud. Forebygges ved udtynding og ved mådeholden kvælstofgødskning. Angrebne skud fjernes og brændes. Beskær helst i en tør periode. Sortsforskelle, se oversigten.

Hindbærrødmarv er en svampesygdom i rødderne, som bevirker, at planten visner. Svampen er forskellig fra rødmarv i jordbær. Forebygges ved veldrænet jord og sortsvalg.

Gråskimmel medfører rådne bær. Det første angreb af gråskimmel sker i blom­sten og kan brede sig fra bær til bær i fugtigt vejr. Forebygges ved udtynding og lugning og evt. med rovsvampen Trichoderma, der udsprøjtes under blomstringen. Der er sortsforskelle.

De efterårsbærende sorter er udsatte for svampesygdomme i fugtige efterår.

Hindbær angribes også af flere virussygdomme, bl.a. mosaik- og dværgsyge, som overføres med insekter. De fleste nye sorter er meget modstandsdygtige overfor disse skadevoldere.

Skadedyr i hindbær

Orm i hindbær

Larve af hindbærsnudebillen kaldes populært for orm i hindbær. Foto: Maren Korsgaard

Hindbærbillen har en lys, maddikeagtig larve, som mange har mødt, sprællende i det hindbær, man netop sad og nød. Det er larver, der virkelig volder ballade, vores tolerance for de små kræ er stort set nul.

Larvernes forældre er gulbrune, fint behårede biller på ca. 4 mm, som gnaver på og lægger æg i hindbærblomsterne.

Netop i blomstringen kan man indsamle biller ved at banke på stænglerne med en stok og holde et fad eller net under. Derved falder billerne ned og kan samles og aflives med f.eks. kogende vand. Operationen skal gentages hver aften under blomstringen for at have effekt. Fadet skal fyldes med lidt vand og opvaskemiddel for at holde på billerne.

Høns under hindbærrene kan også hjælpe. Har du et mobilt hønsehus, så lad hindbærbedet være hønsegård i april/maj og igen i juli, hvor billerne eller larverne passerer jordoverfladen. Du kan øge hønsenes score ved at fræse jorden rundt om hindbærrene, så flere pupper/biller/larver bliver udsat for angreb.

Hvide limplader kan også fange hindbærbiller. I schweiziske forsøg med 3–5 fælder pr. 10 løbende meter blev godt halvdelen af billerne fanget. Ifølge engelske erfaringer kan limpladerne fange op til 20 gange flere biller, hvis man vedhæfter en lille duftkapsel med et udtræk af hindbærblomster. Så det kan blive en ganske effektiv måde at fjerne biller på.

Hvide limplader sælges bl.a. hos Frugt- og Grøntrådgivningen i Odense. De hænges i 0,5–1 m’s højde og skal hænge der fra maj til august.

Ekstrakt af hindbærblomster kan ikke købes, men kan vel hjemmebrygges. Limpladerne fanger også ganske »uskyldige« insekter, så bekæmpelsen er ikke specifik.

De efterårsbærende sorter angribes ikke af hindbærbiller. De blomstrer senere, hvor billerne har afsluttet æglægningen.

Foruden hindbærbiller kan hindbær også huse bladlus, spindemider, øresnudebiller, hindbærsnudebiller, hindbær­stængelgalmyg og glassværmere plus et tilsvarende antal nyttedyr.

Sorter

I oversigten beskrives de mest almindelige sorters egenskaber. Bor du inde i landet, så er vinterfastheden vigtig. Bor du i Vest- og Sønderjylland, hvor det regner meget, er robusthed overfor svampesygdomme vigtig. Smagen er vigtig for alle, så prøv selv. Der findes andre sorter end de her nævnte, blandt andet med gule og hvide bær.

Tjek altid nye planter for sygdomme og skadedyr. Hvis de ser mærkelige ud, så fjern dem hurtigt.

Hindbærsorter

SortSæson1)Farve og smagVækstSundhedOprindelse
Algonquin15/7–10/8Lille, orangerødt bær med god smag. Også egnet til frysningKraftig vækst, enkelte torneRobust overfor rødmarv,dværgsyge og gråskimmel, lidt modtagelig for stængelsyge. Meget vinterfast og meget frugtbarCanada 1989
Meeker20/7–10/8Middelstore, faste, højrøde bær med god smag. Også egnet til frysningKraftig vækst med torneRobust overfor rødmarv og virus. Moderat modtagelig for gråskimmel. FrugtbarUSA 1967
Glen Prosen22/7–12/8Middelstore orangerøde med god smagOpret vækst uden torneRobust overfor bladlus og hindbærmosaik. Moderat modtagelig for gråskimmel. Meget frugtbarSkotland 1983
Rutrago1/8–20/8Store, faste, rødorange bær med god, aromatisk smagKraftig vækstRobust overfor bladlus og rødmarv. Moderat modtagelig for gråskimmel. Meget frugtbar. Angribes ikke meget af hindbærbiller. Frostfølsom.Schweiz 1982
Polana12/8- oktMiddelstore, kompakte bær med god aromatisk smag, især først på sæsonenFår bær på årsskuddene. Middelkraftig vækst, enkelte torneRobust overfor bladlus og rødmarv. Moderat modtagelig for stængelsyge og gråskimmel. Angribes ikke af hindbærbiller. FrugtbarPolen 1991
Autumn Bliss12/8- okt.Store mørkerøde, faste bær med syrlig, ikke så kraftig smagFår bær på årsskuddene. Kraftig vækst.Robust overfor bladlus og rødmarv. Frugtbar. Angribes ikke af hindbærbiller.England 1989

1) datoerne vil passe i et »normalt år«.

Kildehenvisninger

INRA
SCRI
FIBL
Økologisk frugt- og bærproduktion

»A colour atlas of fruit pests« af D.V. Alford. »Biologischer Anbau von Strauchbeeren« fra Fibl.

Artiklen er fra september 2003, hvor den blev bragt i tidsskriftet Praktisk Økologi 5/2003.

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Assens Planteskole

Hos os finder du gamle æblesorter.

Bjarne’s frø og planter

Frø af spændende og eksotiske planter

Blomstergården

Gamle sorter af frugttræer.

Camilla Plums økologiske frø

Usædvanlige frugter og bær

Dansk Hjemmeproduktion

Bærplukker

De gamle sorter

Gamle frugtsorter, hjemmepodning, kurser

Frøtorvet

Træer og buske fra frø

Gartneri Toftegaard

Kultsted for drivhusplanter krydderurter

Hvidtfeldt og Gundersen – Hideaway

Vingård med salg af vinplanter og vin

Kalundborg Planteskole

Mistelten og hibiscus

Thyboesminde Stauder

Skøre og skønne planter til haven

Westergaards Planteskole

Det spiselige landskab

Her er du: Forsiden > Køkkenhaven > Frugttræer og -buske > Bær, druer og figen > Hindbær

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…