Gamle køkkenurter fra Sydamerika

Mange køkkenurter, som oprindeligt stammer fra Sydamerika, er i dag helt almindelige for os. Tænk bare på kartofler, tomater, peberfrugter, chili, majs, bønner, squash m.fl., som nu er daglige fødevarer i det danske køkken.

Andre er vi så småt begyndt at dyrke, f.eks. tomatillo, amaranth (rævehale) og pralbønne.

Men vi er slet ikke færdige med at udforske køkkenvækster, der kommer fra dette kontinent, og har man egen have, er der mulighed for at prøvedyrke nogle af de mere ukendte sydamerikanske grønsager.

Det er altid sjovt at prøve noget nyt og smage på fremmede »frugter«:

• Achocha, Cyclanthera pedata. Den er i familie med agurk, og udvikler 5 cm lange og 2 cm brede frugter. I umoden stand smager de som en agurk eller rå grønærtebælge.
• Melonpære, Solanum muricatum kaldes også for pæremelon og tilhører natskyggefamilien. Frugten smager lidt som agurk, men er velegnet til at komme i en frugtsalat.
• Træspinat, Chenopodium giganteum. De unge planter med rosa og grønne blade kan spises rå i salat. Den indeholder oxalsyre som spinat.
• Oka, Oxalis tuberosa. Den er i familie med vores vilde surkløver, men bliver især dyrket på grund af de spiselige knolde.
• Quinoa, Chenopodium quinoa. Bladene kan bruges som spinat, men det er frøene, som er den eftertragtede del af planten. Frøene er glutenfri.
• Ananaskirsebær, Physalis peruviana. Den tilhører natskyggefamilien, og den dyrkes for de gyldengule frugter, som har en syrlig ananaslignende smag.
• Anu, Tropaeolum tuberosum. Den er i familie med blomsterkarse, men dyrkes for de spiselige knolde, der ligesom kartofler ikke tåler frost.