To afgrøder om året

Af Winnie Poulsen, væver

Dengang jeg gik i skole, var geografi stadig noget, der figurerede på skemaet, og når vi kort skulle beskrive et nyt land, var en af de ting, der talte, efter at have opremset størrelse, indbyggertal o.s.v., om der kunne tages to afgrøder om året. De steder, hvor dette kunne lade sig gøre, hørte hjemme i den store, brogede flok, der kort blev kaldt ‘de varme lande’. Jeg fik en meget tydelig fornemmelse af, at i Danmark kunne vi bestemt ikke høste to gange om året. Heldigvis er det ikke rigtigt.

Tænk i dobbeltafgrøder

Nu betragter jeg næsten to afgrøder om året som lige så almindeligt som en. For at kunne høste to gange på det samme stykke, skal der dyrkes afgrøder, som enten er meget hurtigt udviklede, eller er villige til at udvikle sig langsomt gennem vinteren, og så hurtigt blive høstklare næste forår. Ved at tænke i dobbeltafgrøder får jeg ikke ret tit plads til grøngødning. Det er så heller ikke så vigtigt her, fordi vi har mange forskellige dyr, og jeg altid har liggende hel- eller halvkomposteret gødning.

Hurtige afgrøder til forsommeren

Bladbede

Bladbede ‘Pepetual Spinach’. Foto: Winnie Poulsen

Hvad er det så, der kan være hurtigt væk fra haven? Det er både noget, som er blevet spist, og noget som ikke nåede at blive spist, fordi det gik i frø.

Der bliver hurtigt huller efter de tidlige kartofler og efter tulipanerne og de blå hollandske iris, jeg har til afskæring. Jeg graver tulipanløgene op med det grønne på, før de er visnet ned, for at få jorden fri så hurtigt som muligt. Så står de bare og visner ned i en trækasse med huller i bunden. Når de er nedvisnede og godt solbagte engang midt på sommeren, samler jeg dem sammen i papirsposer og stiller dem ind i stalden for at lægge til efteråret. De bliver så efterafgrøde et sted, hvor noget har brugt hele sommeren til at gro.

De blå iris har jeg prøvet at behandle ligesom tulipanerne, men de havde ikke nået at samle næring nok. Køber jeg senere hollandske iris, vil jeg lade dem stå og så bare plante nogle salathoveder ud mellem de nedvisnende blade.

I september sår jeg for sidste gang spinat. Er vinteren mild, overvintrer det og giver en god høst om foråret, før det går i frø. Jeg er også glad for den bede, der hedder ‘Perpetual Spinach’. Den sår jeg enten maj, juni eller juli og ligegyldigt hvornår, giver den en god forårshøst, før frøsætning.

Fransk syre er også dejlig at have om foråret. Den kan også sås midt om sommeren og overvintre. Den er flerårig, så hvis man ikke lige har brug for pladsen, når den går i blomst, kan man også bare lade den stå et år til.

Det kan godt nås at få en høst af de orientalske bladgrønsager om foråret, før det bliver for varmt. Så går de i frø. For at kunne få dem i jorden, så hurtigt som muligt, måske allerede først i april, forkultiverer jeg i drivhuset fra marts. De får et lag fiberdug over sig ved udplantning.

Da jeg er så glad for kål, også for blomsterstilkene i de overvintrende kål fra sidste sommer, får jeg også jævnt hen forsommeren igennem plads til noget nyt, når kålene ikke mere giver lækre blomsterskud.

Hovedbruddet

I min begejstring for at få så meget ud af køkkenhavejorden som muligt og helst to afgrøder om året er mit største problem sædskiftet. I det hele taget er det slet ikke nemt at lade 4 år gå imellem, at der dyrkes det samme på den samme plads. Englændernes undskyldning for at sædskiftet ikke kan gå op er, at ingen kan spise så mange kål – min, at ingen (vi) kan spise så mange ærter og bønner. Jeg vil nemlig ikke have dem i fryseren, for så smager de af lidt melet ingenting.

De afgrøder, jeg er påpasselig med ikke at dyrke for tit det samme sted, er kartofler, kål, løg og gulerødder, hvorimod salat og blomster er sædskifteneutrale. Derfor har jeg altid nysåede rækker med salat, så jeg kan hente planter til udplantning, og foruden de mange forkultiverede sommerblomster har jeg altid liggende poser med frø – ofte høstet fra egne året før – så jeg hurtigt kan få fyldt noget i et opdukkende hul i køkkenhaven.

Såning fra midt på sommeren

stikløg overvintret

Overvintrede stikløg i drivbænk sidst i april. Foto: Karna Maj

Og hvad skal der så i jorden i år fra midt på sommeren og frem?

Der skal sås en del forskellige ræddiker. Nogle kaldes japanræddiker, andre kinaradisser. Der skal sås forskellige orientalske bladgrønsager. Jeg har gode erfaringer med Pak choi og Tat soi. Hvis de får en plastikklokke over sig ud på efteråret, så kan jeg få noget grønt hele vinteren, hvis den bliver mild. Den mørkbladede sennep ‘Red Giant ’ er også god, både i salat og sammen med andet spinatgrønt. Der er endnu flere kinesiske urter af, som skal prøves af. De fleste af dem kan spises både som salat, mens bladene er små, som spinat, når bladene er blevet noget større, og som en grønsag, når blomsterstilkene er lige klar til at udfolde de gule blomster. Enten glemmer jeg de kinesiske navne fra år til år eller også har de flere navne hver især, for jeg synes ofte de er vældig lig hinanden.

Løg sår jeg, mens sommeren stadig er på højden, sidst i juli/først i august. Det skal være Senshyu Yellow og White Lisbon, begge forhåbentlig til overvintring. I stedet for at så i juli, kan man købe stikløg specielt til overvintring. De skal sættes første uge i september og overvintrer de fleste år godt og giver tidligt friske løg.

Noget vårsalat/feldsalat skal også med. Det smager ikke af så meget, men det er dejligt driftsikkert.

Rucola kan også såes til langt ud på sommeren, og de septembersåede giver en lille forårshøst, hvis de dækkes med fiberdug eller en plastikklokke.

En helårsblomkål, der hedder ‘All the Year Round’, vil jeg give en chance. Jeg har prøvet at så den inde om vinteren og plante ud tidligt under fiberdug, og det gik godt, måske kan jeg få småplanterne til at overvintre og give hoveder næste år i maj. JHvis man vil afprøve det, er det en god ide at så i nogle hold fra 1. juli til september for at finde det rigtige såtidspunkt.

I år er også cikoriesalat og endivie til afprøvning. Jeg var glad for en rød cikoriesalat sidste efterår. Dengang havde jeg sået om foråret og fik i løbet af efteråret større eller mindre hoveder med den karakteristiske bitre smag. Netop fordi cikorien er så skarp i smagen, er jeg tilfreds med små hoveder, for den skal helst blandes med noget andet salat. Bliver vinteren mild, kan det måske lade sig gøre at få hoveder næste forår ved sen såning.

Der er også nogle malvaer, der passer godt til at spise som spinat, og som er hurtigt udviklede. Den ene, af ukendt sort, har fine, lilla stilke, den anden Malva crispa har krusede,dekorative blade. Begge kan sås midt på sommeren og nå at give noget om efteråret. De har begge små, ubetydelige blomster.

Flere oplysninger

Litteratur

Joy Larckom: Oriental Vegetables. 1991.

Anemette Olesen: Østens Urter. 1999.

Lena Israelson: Din orientalske køkkenhave. 2000.

Køb af frø

De fleste frøfirmaer har de orientalske sorter

Kommentarer

Der er 1 kommentar til denne tekst. Læs kommentarer…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Tiny Gardens

Mikrogrønt er små planter,høstes tidligt

Gartneri Toftegaard

Anderledes grøntsager med smag!

Impecta Fröhandel

Bredt udvalg av kvalitetsfrø.

Jyllands Frøhandel

Anderledes grøntsager med smag!

Din Have Butik

Alt til din have – se vores store udvalg

Trifolium Frø

Frø til køkkenurter (også økologiske)

Frøtorvet

Dyrk dine egne grøntsager fra frø.

Lottenborg Have

Økologiske læggekartofler, sætteløg mm.

Susannes Blomster Café

At dyrke grøntsager er sjovt og lærerigt

Økologiens Have

Besøg Økologiens Have

Urtegartneriet

Biodynamiske og økologiske grønsagsfrø.

Thyboesminde Stauder

Etageløg,alt kan spises.

Slangehvidloeg.dk

Stænglen svinger rundt og slanger sig.

Frødepotet.dk

Masser af grøntsagsfrø – Også økologiske

Solsikken

Alt til den økologiske have

Bjarne’s frø og planter

Frø af spændende og eksotiske planter

Albinus Frø

Frø til de nye nordiske køkkenhaver

Hvidløg og Vin

Øko sættehvidløg, 5 efterårssorter

Naturplanteskolen

Flerårige spiselige planter til haven

The Plant Explorer

Kæmpe udvalg af græskar- og bønnefrø.

Kerneliv.dk

Meget stort frøudvalg. Online salg

Her er du: Forsiden > Køkkenhaven > Grønsager > To afgrøder om året

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…