Forsøg med valske bønner

Af Karna Maj, tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave

I 1994–95 gennemførte vi i Landsforeningen Praktisk Økologi et medlemsforsøg med dyrkning af valske bønner. Formålet med forsøget var at afgøre, om man ved at så valske bønner i efteråret kunne få en meget tidlig høst det følgende år. Til formålet havde Praktisk Økologi indkøbt sorten ‘Adulce’, som i England bruges til denne form for såning. Som kontrolsort blev enten brugt en almindelig valsk bønne eller frø af den sort, man normalt bruger.

Ved hver såning blev der sået ti frø. Der skulle sås 4 gange, sidst i september, midt i oktober, midt i november og midt i februar. Ialt blev der fordelt frø til 8 forsøg fordelt jævnt ud over hele landet. En forsøgsperson er flyttet fra haven, mens en anden fik spist alle sine planter, antagelig af harer. Tilbage er 6 forsøg, hvoraf den ene på grund af rejse ikke fik forårssået.

Efterårssåning af valske bønner

Frøene spirede fint, men frosten ødelagde planterne. I 3 af 6 forsøg har der dog været overlevende planter fra efterårssåningen.

I Bagsværd er der høstet 50 g frø af ‘Adulce’ fra en såning 18. oktober.

I Bramming overlevede en plante og gav 10 g fra en såning 15. november.

I Nakskov overlevede 1 plante af hjemmeavlet valsk bønnefrø, sået 16. november, den gav hele 80 g – 32 meget flotte store frø. De 32 frø bliver selvfølgelig udsået til efteråret og vurderet.

I en almindelig dansk vinter med frost, kan det ikke lade sig gøre at så de afprøvede sorter til overvintring. De planter, som overlevede vinteren, blomstrede i øvrigt kun få dage før de forårssåede, og der blev høstet samtidig.

Forårssåning kan anbefales

Det kneb nogle steder med at komme i jorden i februar, så der blev her først sået i marts.

I Bramming blev der sået 15. februar, høstresultatet blev i tørrede bønner 460 g ‘Adulce’ og 150 g hestebønner – høst 8. august.

I Ringe blev der sået 18. februar, høstet 10 bælge pr. plante af ‘Adulce’ (forsigtigt omregnet til ca. 500 g tørret) og 8–9 bælge pr. plante for hestebønnerne – høstet som grønne 5. juli.

I Nakskov blev der sået 3. marts, høstet 160 g ‘Adulce’ og 400 g af egen hestebønnesort (større frø) – høst først i august, som grønne var de klar til brug fra først i juli.

I Bagsværd såning 9. marts, høstet 100 g Adulce og 100 g hestebønner i juli, først fin vækst, men ødelagt af tørke.

I Odder såning 23. marts, høstet 115 g modne og 59 g grønne Adulce og 10 g modne Adulce og 31 g grønne hestebønner – høstet 16. august.

Tidlig såning i foråret kan anbefales

Sommeren har været tør og varm og det har givet været i hvert fald noget af årsagen til, at de først såede gav mest. Men den tidlige såning kan anbefales – især til bønner, som skal høstes tørre, da det giver en meget fin kvalitet med modning ca. 14 dage tidligere. Tidlig såning giver også nye fine grønne bønner 10–14 dage før de, der sås midt i april i kartoffelskiftet. På den måde kan man sprede brugssæsonen.

Flere forsøgsdeltagere har iagttaget, at planterne havde ens størrelse, men frøudbyttet var afhængigt af sortens frøstørrelse.

Kommentarer

Der er 1 kommentar til denne tekst. Læs kommentarer…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Solsikken

Alt til den økologiske have

The Plant Explorer

Kæmpe udvalg af græskar- og bønnefrø.

Økologiens Have

Frø og udplantningsplanter, samt have

Hvidløg og Vin

Øko sættehvidløg, 5 efterårssorter

Frøsnapperen

Frø til de mest smagfulde grøntsager

Gartneri Toftegaard

Øko planter til den spiselige have

Bjarne’s frø og planter

Alt fra hele verden

Naturplanteskolen

Flerårige spiselige planter til haven

Her er du: Forsiden > Køkkenhaven > Grønsager > Ærter og bønner > Forsøg med valske bønner

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider