Stikløg eller såede løg

Af Karna Maj, redaktør af Havenyt.dk, Landsforeningen Praktisk Økologi

Løg kan enten dyrkes fra sætteløg, såkaldte stikløg, eller ved at så frø direkte på friland eller forkultivere planter til senere udplantning.

Zittauerløg

Zittauerløg dyrket fra stikløg. De små persilleplanter er ikke ukrudt, men skal give masser af persille til fryseren, når løgene er høstet. Foto: Karna Maj

Stikløg er det letteste

Stikløg er små løg, som er dyrket året før, og som efter sætning i foråret danner rod og top og vokser videre til et stort løg.

Det letteste er at dyrke løg fra købte sætteløg, og det er oftest problemfrit.

Sætteløg køber man normalt. Men man kan godt avle sine egne. Traditionen tro er der i det svenske frøfirma Runåbergs frøkatalog mange gode dyrkningsanvisninger. Her kan man også læse, hvordan man avler egne sætteløg fra frø.

Dyrkning af sætteløg ifølge Runåberg

Til dyrkning af sætteløg sås der 4–500 frø/meter i et 10 cm bredt bånd på friland. 250–300 planter er passende pr. meter. Sætteløg høstes, når de er blevet 1,5–2 cm i diameter, oftest i august. Toppen bøjes ned, og løgene tørres som sædvanlig.

Risikoen for stokløbning og skimmelangreb er lille, hvis man hele vinteren kan opbevare sætteløgene luftigt og tørt ved 30° C. Kan man ikke det, så hjælper én dag ved 40° C lige inden sætning en del. Vælg ikke de store løg først. Jo større sætteløg, jo flere stokløbere næste år.

Følgende sorter anbefales i Runåbergs katalog til avl af sætteløg:

  • ‘Rima’
  • ‘Giant Zittau’
  • ‘Southport Red Globe’.

Så direkte eller forkultiver

Hvis man sår sine løg om foråret, slipper man for problemer med stokløbning, og skimmel plejer ikke at være så stort et problem i de såede løg i stikløg.

Men hvis man vil så løg direkte på friland, skal de sås, så snart jorden er bekvem, sidst i marts eller først i april, da man ellers ikke kan nå at få store løg. De sås i 1 cm dybe riller i god jord. Det største problem med at så løg direkte er, at løg vokser langsommere end ukrudtet, så der skal luges tit og omhyggeligt i starten af sæsonen.

Det kan derfor være en god ide at så løgene inde og plante dem ud på friland i maj. Her kan man starte allerede i februar og dermed sikre sig, at løgene får en god størrelse. I koldt drivhus kan der sås i potter eller kasser fra sidste halvdel af marts.

Løgsorter – frø

En af fordelene ved at så sine løg er, at der er mange flere sorter at vælge imellem fra frø end som sætteløg.

Følgende sorter skulle det være muligt at få hos de danske frøfirmaer og svenske Runåbergs Fröer:

Gule løg (zittauer)

  • ‘Bomo’
  • ‘Golden Bear’
  • ‘Giant Zittau’
  • ‘Rijnsburger sorter’
  • ‘Owa’
  • ‘Sturon’
  • ‘Stutgarter Riesen’
  • ‘Paille des Vertus’

Løg til overvintring:

  • ‘Senshyu Yellow’
  • Kæmpeløg
  • ‘Ailsa Craig’
  • ‘Exhibition’
  • ‘The Kelsae’
  • ‘Beacon F1’

Røde løg

  • ‘Long Red Florence’ (til frisk brug)
  • ‘Red Brunswick ’
  • ‘Braunschweiger’
  • ‘Southport Red Globe ’
  • ‘Red Baron’

Skalotteløg

  • ‘Matador F1’
  • ‘Creation F1’

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Albertines

Frø, løg, græs, gødning og havetilbehør

Albinus Frø

Frø til de nye nordiske køkkenhaver

Bjarne’s frø og planter

Frø af spændende og eksotiske planter

Camilla Plums økologiske frø

Øko tomater, gamle sorte og chiliplanter

Frøbutikken

Økologiske frø fra gamle og nye sorter.

Frøtorvet

Dyrk dine egne grøntsager fra frø.

Gartneri Toftegaard

Anderledes grøntsager med smag!

Hvidløg og Vin

Øko sættehvidløg, 2 forårssorter

Impecta Fröhandel

Bredt udvalg av kvalitetsfrø.

Kerneliv.dk

Meget stort frøudvalg. Online salg

Plantefrø.dk

Stort udvalg af frø til din nyttehave

Solsikken

Alt til den økologiske have

The Plant Explorer

Kæmpe udvalg af græskar- og bønnefrø.

Trifolium Frø

Frø til køkkenurter (også økologiske)

Urtegartneriet

Økologiske krydderurter, frø og bøger

Økologiens Have

Besøg Økologiens Have

Her er du: Forsiden > Køkkenhaven > Grønsager > Løg og porrer > Stikløg eller såede løg

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…