Quinoa

I august kan de over 1 meter høje planter, alt efter sort, skifte farve til orange, lilla, bordeauxrød og gul. Foto: Anemette Olesen

Quinoa, , Chenopodium quinoa er en etårig spinatlignende plante, og bladene kan bruges ligesom havespinat. Det er dog de mange frø, som planten udvikler, der har gjort den til en eftertragtet afgrøde. Den tilhører amarantfamilien ligesom amarant, spinat, rødbede, bladbeder og havemelde.

De sunde frø fra Andesbjergene

Quinoa stammer fra Andesbjergene i Sydamerika, hvor indianerstammer dyrkede den allerede 3.000 år før Kristus. Planten kaldes også for »rismælde«. Quinoafrø kan erstatte almindelige kornsorter, soyabønner og ris.

Frøene er proteinholdige og indeholder ikke gluten. Planten har et proteinindhold på højde med kød, men er desuden også rig på kalk, fosfor og jern samt aminosyrer. De mange blade kan koges og serveres som spinat. Frø af quinoa kan købes i helsekostbutikker og bruges til bagning af brød, bl.a. til glutenallergikere. Quinoafrø og blade indeholder saponiner og bør koges før servering.

Dyrkning af quinoa

Måske kan man have held med at bruge frø fra købte frø i helsekostbutikker. Quinoa sås til vildtpleje og kan købes hos flere frøfirmaer, eller fra engelske frøfirmaer.

Frø sås i køkkenhaven i 2 cm dybe riller i maj, og unge planter kan høstes og dampes som spinat. Først i løbet af sommeren får planten vokseværk, og i august kan de over 1 meter høje planter skifte farve til orange, lilla, bordeauxrød og gul.

Quinoa har i 2001 været dyrket i et forsøg på Bornbolm sammen med en af række andre proteinafgrøder, samt i et andet forsøg med 3 forskellige sorter

Anemette Olesen er forfatter til bogen: Mad med korn og frø – en kogebog, forlaget Frydenlund, 2004. Heri er der beskrivelser af og madopskrifter med amarant, boghvede, bukke-horn, byg, havre, hirse, hvede, hør, majs, quinoa, ris, rug, sesam, soja og vilde ris.