Grønne blade med syrlig smag

Af Anemette Olesen, forfatter og foredragsholder, Skarresøhus

Før citronen vandt indpas i Nordens køkkener, var syre en almindelig dyrket køkkenurt, der blev brugt som citron til at give maden det ekstra pift. Den vilde syre var førhen en kærkommen urt, som blev kogt med i sulevællinger og supper. Syren indgik i den traditionelle ret syvkål, der blev tilberedt Skærtorsdag, og som kunne styrke den, der spiste retten, til det kommende arbejdsår.

I dag regner vi havesyren for en krydderurt, der f.eks. kan blandes med i en salat, koges med i suppe og sovs, eller bruges som grønt drys på smørrebrød.

Der findes flere surt smagende urter, der kan dyrkes i haven. Den syrlige smag sætter gang i fordøjelsessafterne og skærper appetitten. Det syrlige pift kan være en dejlig fornyelse til diverse retter og kan få mad til at smage af mere.

De forskellige syrearter og rabarber, der alle indeholder oxalsyre, bør dog kun bruges i begrænset omfang i kosten.

Almindelig syre

Rumex acetosa

Denne vilde syre indeholder mere C-vitamin end appelsin og mere A-vitamin end gulerod. Både blade og frø kan spises og smager surt. Syre er blevet brugt som erstatning for rabarber, når denne slap op.

Den har været brugt som et styrkende middel helt tilbage til år 500 før Kristus, og den anbefales i gamle urtebøger mod løse tænder. Da skørbug (C-vitaminmangel) førhen var en almindelig lidelse, kan den med rette have hjulpet mod tandudfald. I USA blev frøene af syre brugt til fremstilling af mel.

Roden blev brugt i afkog som styrkende drik, og hvis man lagde et stykke rod i gryden med kød, ville kødet blive hurtigere mørt.

I blomstersprog betyder syre tålmodighed.

Øverst th.: Havesyre (foto: Anemette Olesen)

Havesyre

Rumex rugosus

Havesyren bliver 50 til 80 cm høj og med ofte rødt anløbne blomster og saftige, lancetformede blade.

Planten er flerårig og kan dyrkes fra frø, der udsås på voksestedet i maj måned og udtyndes med 20 cm mellemrum, når planterne er tilpas store. Syre kan også formeres ved deling af ældre planter.

Havesyren stammer fra Middelhavslandene og er i dag udbredt i Asien, Nordamerika og tempererede egne af Europa.

Bor man på landet, hvor den vilde syre findes på sandede jorder, vil der som regel være rigeligt af sure blade til at høste der.

Fransk syre – skjoldsyre

Rumex scutatus

Fransk syre Foto: Karna Maj

Denne sure urt stammer fra bjergegne i Centraleuropa, Tyrkiet og Sydeuropa.

Den har krybende, underjordiske rødder og mindre skjoldformede blade, og den smager mere surt end nogen anden surtsmagende plante. Et blad spist på en tom mave får en til at skifte ansigtsudtryk. De blomstrende skud er bladrige.

Planten trives bedst i en tør og muldrig jord, hvor den let sår sig selv. Har man en lille have og vil have plads til det sure, må denne her være at foretrække.

De smukke skjoldformede blade er flotte som pynt på maden.

Engelsk syre

Rumex patientia

Engelsk syre Foto: Anemette Olesen

Den kaldes også for patientkål og munkerabarber og blev dyrket i datidens klosterhaver. Planten er flerårig og kan blive op til 2 meter høj med lange, brede blade, der er ca. 30 cm lange. Planten stammer fra Østeuropa, Tyrkiet, Nordasien og Nordafrika, hvor den stadig findes vildtvoksende.

De friske blade kan høstes om foråret og koges som spinat, og de kan også bruges til at drøje grønkål. Planten smager ikke så surt som de ovennævnte.

Den ligner rabarber i vækst og kan være en af havens smukkeste køkkenurter.

Planten sås fra frø om efteråret. Når planten har modne frø, er der tusindvis af læderbrune frø, som kan spredes med vinden.

Rødnervet syre Foto: Impecta

Rødnervet syre

Rumex sanguineus

Rumex sanguineus er ikke en syrligt smagende krydderurt. Det er de små, nye planters dekorative blade, der anbefales i salater og som pynt på smørrebrød.

Så snart planten vokser sig stor, bliver bladene uspiselige, ligesom skræpper i naturen. I gamle dage pakkede man f.eks ost ind i skræppeblade, fordi musene heller ikke kan lide skræpper. Ligesom andre arter af skræppe, kaster Rumex sanguineus et utal af frø, og denne spreder sig virkeligsom ukrudt.

Rabarber

Rheum rhaponticum

Alle børn elsker at smage på noget surt, og de grønne rabarberstilke bliver gerne spist med velbehag.

Rabarberplanten stammer fra Sibirien omkring floden Rha, og det var der, de barbariske folkeslag boede, så heraf navnet rabarber.

Rabarber er pr. definition en grønsag, men vi bruger den gerne som en frugt og koger den med sukker. Rabarberstilkene indholder oxalsyre. Oxalsyre stjæler kalkfra kroppen og sørger for, at vi ikke kan optage kalken i maden. Oxalsyren kan dog neutraliseres med mælk eller nonoxal, der fås i fødevarebutikker.

Rabarberssure smag er god sammen med mange andre frugter og bær, f.eks.sammen med jordbær, appelsin, hyben, ananas m.m. Vinrabarber og jordbærrabarber er de »sødeste« i smag.

Frodig rabarberbed i foråret. Foto: Karna Maj

Forårsmad med syre

Mange af de syrlige blade er særligt lækre og tiltrækkende, når de kommer frem i det tidlige forår, hvor det ellers er små med frisk grønt.

Syrecremesuppe med jordskokker
3/4 kg jordskokker
1 løg
2 fed hvidløg
1 tsk. timian
1 liter hønsebouillion
2 dl ymer
1 dl hakkede blade af havesyren
Rensede, skivede jordskokker, løg og hvidløgsfed sættes over at koge i en gryde med vand, der knapt dækker. Efter 10–15 minutter passeres grydens indhold igennem en sigte, og suppen koges op med bouillonen samt timian. Når suppen er godt opvarmet, smages den til med ymer og friskhakket havesyre. Suppen serveres straks med ristede brødcroutoner. Suppen kan også koge et par minutter, til havesyren er mør og blendes/pureres ud – det giver en mindre syrlig smag.

Syresandwich
4 skiver franskbrød
2 dl hønsekød
1 hårdkogt æg
2 spsk. creme fraiche
1 dl kogte ris
2 håndfulde syreblade
Hønsekødet hakkes fint eller køres gennem kødhakkeren sammen med de kogte ris. Det hårdkogte æg og syrebladene hakkes fint og blandes i hønsekøds/rismassen, der sluttelig røres med creme fraichen til en smørbar masse. Det smøres på franskbrødsskiverne og spises sammenklappede med æggeskiver imellem.

Agurkesalat med syre
1 håndfuld syreblade
½ agurk
1 dl kærnemælk
1 tsk. sukker
evt. 1 dl champignons i skiver
Pluk en håndfuld syreblade, skyl dem godt og del dem ud i små bidder. Skiv agurken i tynde skiver og bland begge dele med kærnemælken tilsat sukker. De friskskivede champignoner drysses over.

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Relaterede sider

Forhandlerguide

The Plant Explorer

Kæmpe udvalg af græskar- og bønnefrø.

Plantefrø.dk

Stort udvalg af frø til din nyttehave

Impecta Fröhandel

Bredt udvalg av kvalitetsfrø.

Albinus Frø

Frø til de nye nordiske køkkenhaver

Slangehvidloeg.dk

Mange sorter af slangehvidløg

Bjarne’s frø og planter

Frø af spændende og eksotiske planter

Camilla Plums økologiske frø

Gamle sorter grøntsager, Chili Tomater

Hvidløg og Vin

Øko sættehvidløg, 5 efterårssorter

Urtegartneriet

Økologiske krydderurter, frø og bøger

Naturplanteskolen

Flerårige spiselige planter til haven

tiny gardens

Dyrk mikrogrønt i din egen vindueskarm

Gartneri Toftegaard

Anderledes grøntsager med smag!

Økologiens Have

Besøg Økologiens Have

Trifolium Frø

Frø til køkkenurter (også økologiske)

Jyllands Frøhandel

Din Have Butik

Alt til din have – se vores store udvalg

Kerneliv.dk

Meget stort frøudvalg. Online salg

Frøtorvet

Dyrk dine egne grøntsager fra frø.

Solsikken

Alt til den økologiske have

Albertines

Frø, løg, græs, gødning og havetilbehør

Frødepotet.dk

Masser af grøntsagsfrø – Også økologiske

Frøbutikken

Økologiske frø fra gamle og nye sorter.

Her er du: Forsiden > Køkkenhaven > Grønsager > Salat og bladgrøntsager > Grønne blade med syrlig smag

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…