Spinat som forafgrøde

Spinat kan spire allerede ved 4° C, og kan derfor de fleste år sås allerede i starten af april. Den spirer dog noget hurtigere, når jorden først er 8–10° varm. Foto: Karna Maj

I april og et godt stykke ind i maj måned er der en hel del bede, hvor der først senere skal plantes tomater, kål, porrer, squash og majs ud eller sås bønner.

Denne jord kan man udnytte til at så spinat, som har en så hurtigt udvikling, at man kan nå at høste et hold spinatblade, inden jorden skal bruges til hovedafgrøden. På den måde kan man få masser af spinat både til frisk forbrug og til fryseren.

Spinat som forafgrøde

Spinat spirer allerede ved 4° varme, så man kan så allerede først i april – eller så snart jorden kan kultiveres og rives. Spinat sås i rækker med en rækkeafstand på 25–30 cm. Spinat skal udtyndes til 10–15 cm afstand i rækken for at planterne kan udvikles tilfredsstillende. Når man sår til forkultur, hvor man planlægger at fjerne spinatplanterne, inden de når fuld udvikling, kan man nedsætte både rækkeafstand og afstand mellem planter. Man kan altid senere tynde ud i bestanden ved at høste en del af planterne i småbladsstadiet til salatskålen. Men det er vigtigt, at spinatplanter altid i forhold til deres udviklingtrin har god plads.

På et bed, hvor der senere skal være f.eks. 3 rækker kål, kan man så 5 rækker spinat. Når kålen skal plantes ud, rydder man 15–20 cm til hver kålplante i de to yderrækker og den midterste række. Spinaten høstes efterhånden som kålene skal bruge pladsen, eller når den har nået en optimal størrelse til at høste.

På de bede, der først skal bruges til udplantning af tomat, majs og squash sidst i maj, kan man nå at dyrke al spinaten til høst, inden hovedafgrøden skal plantes ud. Bønner kan man også vente med at så, til spinaten er høstet sidst i maj.

Spinaten gavner mikrolivet i jorden

Når man sår spinat som forafgrøde, forsyner man desuden jorden mikroorganismer med en vigtig fødekilde, nemlig rodslim, der er en energirig væske, som planterrødderne udskiller. Netop foråret er en dårlig tid for mikroorganismerne i jorden og dermed for omsætningen i jorden, da der er ikke ret mange rødder i en dansk køkkenhave. Det er nemlig ikke nok at tilføre dyrkningsjorden rigelige mængder kompost, der skal helst også være planterødder, som kan levere den anden vigtig del af mikroorganismernes føde, nemlig rodslim,

Der er tale om et bytteforhold – mikroorganismerne får rodslim og planterne får de næringssalte, som stammer fra det kompostmateriale, som mikroorganismerne har nedbrudt. Mikroorganismerne lever derfor i et meget stort antal lige omkring planterødderne.