Rosmarin

Af Anemette Olesen, forfatter og foredragsholder, Skarresøhus

Rosmarin er en stedsegrøn halvbusk, der vokser vildt i flere middelhavslande, hvor den foretrækker tørre skråninger ved havet. Rosmarin kommer af det græske ord ros, der betyder »dug« og maris, der betyder »hav«, altså »havets dug«. Ordet maris er senere blevet fortolket til »Jomfru Marias rose«.

Rosmarinblade høstet ved Middelhavet har kraftigere aroma end rosmarin dyrket herhjemme. Rosmarin får træagtige grene med skællet bark, og bladene på planten kan minde om grannåle med en grøn, let håret overside og gråfiltet underside. Blomsterne er lyseblå og sidder sammen i små knipper. Den blå farve på blomsterne skulle være givet den af Jomfru Maria, da hun hængte Jesusbarnets trøje til tørre over busken, og den let røgelsesagtige duft, busken udsender, skulle være Jesusbarnets sved.

Dyrkning af rosmarin

Rosmarin bør plantes i en velgødet, gerne kalkrig muld på en solrig og gerne beskyttet plads i haven. Da den måske bedre overvintrer i potte indendøre, kan det anbefales at plante rosmarin i havens urtebed i en potte. På denne måde kan den nemmere transporteres ind for vinteren, uden at rødderne beskadiges ved optagningen. Rosmarin trives godt i mit drivhus, hvor jeg dækker den til for vinteren, og allerede i februar begynder den at blomstre og vil på de første solrige forårsdage kunne tiltrække insekter, som gerne skal bestøve mit ferskentræ, der også står i drivhuset.

Når rosmarin først er kommet godt i vækst, tåler den tørke og varme godt, men om vinteren, når den står indendøre i en vindueskarm, må den helst ikke tørre ud. Det gælder for alle de overvintrende krydderurter, at de foretrækker et køligt rum, f.eks. et bryggers, hvor temperaturen er konstant. Først når der ikke mere er udsigt til nattefrost, tages rosmarin ud i haven igen.

Formering og varieteter

Det kan være svært at få planter af ros-marin ved såning af plantens små bitte frø. Frøene er kun spiredygtige i 2 til 3 år og tager ca. 4 uger om at spire, og derfor er det lettere at tage stiklinger af planten. Dette kan f.eks. gøres i juni/juli måned, hvor skuddene fra sidste år knibes af og stikkes i sandblandet muld, der stilles varmt og mørkt. Når stiklingerne har slået rod, bør de plantes ud i potter med forsigtighed.

Rosmarin er en ideel potteplante, der gerne trives i altankasser og hængende kurve. Der kan af og til fås flere forskellige slags rosmarin i handelen, bl.a. den brogede rosmarin, en rosmarin med hvide blomster, og sorten prostratus, der får nedliggende grene. Med den øgede interesse, der er for krydderurter i dag, vil udvalget af varieteter også blive mere kendt.

I dag importeres flotte store planter af rosmarin fra Italien. Vi kan også købe rosmarin som et lille opstammet »træ«. I England og i sydens parker og haver bruges rosmarin ofte som hæk og kant. Et sådant projekt er næppe nogen god idé herhjemme, da planterne ikke altid overlever vinteren. På Gråsten Slot står der to store (ca.1 m høje) rosmarinbuske i krukker ved drivhuset. De overvintrer i drivhuset for vinteren og har klaret mange vintre.

Læge- og kosmetikplante

Som lægeplante stimulerer den afsondring af mavesaft og virker galdedrivende og appetitvækkende. Den dulmer smerte og krampetilstande i mave og tarm og virker hæmmende for bakterievækst. Større doser af rosmarin må ikke nydes af gravide, der helst bør undgå planten i maden.

På en rejse i Italien, hvor jeg besøgte adskillige vinkældre, gik maven i baglås, og da intet hjalp, fik jeg til sidst serveret rosmarinte af hotelværtinden, der anbefalede det – og sørme om det ikke hjalp.

Rosmarin er en populær kosmetikplante, hvor olien af rosmarin f.eks. tilsættes hårshampoo og siges at modvirke skæl og skaldethed. Afkog af rosma-rinkviste kogt med salvie, evt. i rødvin, kan give håret en mørkere tone. Rosmarinolie har astringerende virkning og anvendes derfor i barbersprit. Duftolien er desuden god i sæber og pomader.

Rosmarin i madlavningen

Rosmarin kan bruges i madlavningen i frisk eller tørret stand, men den er selvfølgelig bedst, når den anvendes frisk, her bliver smagen mere duftende og aromatisk. Prøv f.eks. at tilsætte et par blade friskhakket i dressingen til grønne bønner, kartoffelbåde stegt i ovn og til lammekølle, hvor dens dejlige aroma tager den ofte uldne smag af lam. Rosmarinkviste, der lægges på grillkullenes gløder, før et stykke kød steges, giver en herlig duft til kødet og omgivelserne.

Rosmarin anbefales gerne at blive brugt med måde, men prøv at rejse til Italien, hvor den er meget populær som krydderurt, og se hvor glade de er for at bruge den f.eks. til svinekød, kylling og diverse grønsager. Rosmarin kan også give vidunderlig smag i syltetøj. Læg friske stilke af rosmarin i en krukke og fyld så krukken med sukker, så vil sukkeret tage smag af rosmarin. De små blomster kan kandiseres (forsukres) og koges med geléer og syltetøj.

Kommentarer

Der er 13 kommentarer til denne tekst. Læs kommentarer…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Albertines

Frø, løg, græs, gødning og havetilbehør

Camilla Plums økologiske frø

Stort udvalg af Usædvanlige krydderurter

Frøbutikken

Kendte og fremmede krydderurte frø.

Frøtorvet

Stort udvalg af krydderurter fra frø.

Gartneri Toftegaard

Over 200 forskellige sorter krydderurter

Impecta Fröhandel

Bredt udvalg av kvalitetsfrø.

Kerneliv.dk

Meget stort frøudvalg. Online salg

Krydderurtehaven

Krydderurtehave med 1400 arter/sorter

Plantefrø.dk

Frø til mange spændende urter mm

Solsikken

Alt til den økologiske have

Staudemarken

Stauder sendes, bestil på nettet.

Urtegartneriet

Økologiske krydderurter, frø og bøger

Urteskolen.com

Ingefær er godt mod bl.a køresyge/kvalme

Økologiens Have

Besøg Økologiens Have

Her er du: Forsiden > Køkkenhaven > Krydderurter > To- og flerårige > Rosmarin

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…