Morgenfruer i mad

Morgenfruer er til at blive i godt humør af. Foto: Karna Maj

Morgenfrue

Calendula officinalis

Jeg bliver glad af morgenfruer, deres barnlige gåpåmod, deres uhæmmede farvepragt, deres villighed til at så sig overalt, det er da bare til at blive i godt humør af. Deres blomster kan være enkle og meget rent orange eller stort set alle de varme farver, man kan tænke sig. Med røde bagsider, store grønne midterpuder, ferskenfarvede, fyldte til de nærmest er pomponagtige, mørke, og næsten hvide.

De er stærkt promiskuøse, og hjemmeavlede frø, som er meget nemme at samle spandevis af, får det mest henrivende blandede afkom. De sår sig selv i hver en krog, og hvis de ikke gør, så smider jeg simpelthen frø ud i alle mulige afkroge, hvor de så troligt står og pynter muntert i årevis. Et staudebed eller et opgravet kartoffelbed, som tit ser lidt pillet ud på visse tidspunkter af sommeren, har godt af en deciliter morgenfruefrø, strøet ud en gang i løbet af foråret eller sommeren, for herregud, de er nemme at fjerne, hvis det bliver for meget.

Morgenfruens blomsterbladene er flotte som pynt på kager, kan give farve til brødet eller en gang kryddersmør. Foto: Karna Maj

Nu har jeg meget svært ved at forestille mig for mange morgenfruer – de kulørte blomsterblade er spiselige uden at være særlig markante, måske en let pebret smag. Det betyder bare, at man kan nyde deres kulørthed i næsten alle spiselige sammenhænge, og hvis man piller dem af og tørrer dem, så er de fine som pynt på chokolade og kager hele vinteren. Morgenfruer er sjove i brød og kagedej, hvor de giver farve.

Teksten er et uddrag af Camilla Plums nye bog Blomstrende mad, som er udkommet i oktober 2008 på Politikens Forlag. Bogen er illustreret med smukke fotos af Anne-Li Engström. Pris 149 kr.