Tornet julerose – korsikansk nyserod

En smule truende står den med sine blågrønne læderagtige blade med sine knivskarpe takkede bladrand. De stedsegrønne blade er godt beskyttede, og ikke mange får lyst til at gnave i den. Men helt tidligt på året blomstrer den og så ændrer den karakter. Blomsterne er gulgrønne og lyser op i vinterlandskabet og en solskinsdag, hvor der er insekter fremme, er der masser af nektar at hente.

Et smukt syn i februar. Her fotograferet den 6. februar i en ellers mild vinter, men umiddelbart efter 14 dage med sne, dagsfrost og hård vind. Foto: Karna Maj

Helleborus argutifolius

Den hedder Helleborus argutifolius, på dansk kaldes den som regel tornet julerose eller korsikansk nyserod. Dens naturlige udbredelse er på øerne Korsika og Sardinien. Her vokser de mange steder, i skovbryn, langs stier og veje. Den fortrækker en kalkholdig jord, eller i hvert fald steder hvor jorden ikke er sur eller våd og helst ikke en for kompakt jord.

Korsikansk nyserod er i Ranunkelfamilien – samme familie som anemone, klematis, engblomme, engkabbeleje, ranunkel og naturligvis de andre mere kendte Helleborus julerose og påskeklokke.

Formering

Korsikanske nyserod er en vintergrøn staude, som kan blive 30 -40 cm høj. De lysende gulgrønne blomster er i virkeligheden bægerblade, da kronbladene er udviklet til nektarier. I løbet af foråret bliver disse kronblade mere grønne og »bladagtige«. Efterhånden udvikles der frø, og den vil ofte så sig selv. Hvis man vil så dem mere kontrolleret, skal man høste dem som grønne, og de må ikke tørre ud, inden de sås. Hvis man høster frø, er det vigtigt at have hansker på, da saften fra Helleborus kan fremkalde kraftig kløe og eksem. Man kan også formere den ved deling, men det kræver, at planten har etbleret sig godt og virker livskraftig, ellers vil den have vanskelig ved at komme i gang.

En flot vinterstaude. Foto: Karna Maj

Jordbunden er vigtig

Det er vigtigt at planten placeres i den rette jord som nævnt ovenfor og med et godt dræn, da planten ellers vil have en tendens til at dø efter få år. Der er ingen tvivl om, at den er på sin nordgrænse, men under de rette betingelser, kan man have den i mange år.