Drejeblomst

I september begynder efteråret som regel at tage fat, og der bliver færre og færre blomstrende stauder, men enkelte er på dette tidspunkt på sit højeste. En af disse er drejeblomst, Physostegia virginiana, som fra slutningen af august til begyndelsen af oktober står med et hav af rosa blomster.

Drejeblomst er i læbeblomstsfamilien som f.eks. lavendel, læbeløs, salvie og mange flere.

I naturen

Drejeblomsten er vildtvoksende i Nordamerika, hvor den vokser på prærien i den mest fugtighedsbevarende jord. I fuld sol eller i halvskyggen under enkeltstående træer eller i skovbrynet.

Det er en opret, stivstilket staude, som bliver fra 50 til 70 cm høj. Planten breder sig moderat og bliver aldrig en aggressiv plante i haven. Den har fine lancetformede blade. Blomsterne er læbeblomster som sidder i fireradede aks, hvor hver blomst drejer sig efter solen.

I haven

Drejeblomsten er en meget nem plante at have i haven, den skal placeres, hvor der er sol og en fugtighedsbevarende jord, dvs. enten en lerholdig jord eller en skovbundsagtig jord. Den breder sig kun en smule, og kun hvis jorden er lidt for sandet kræver den gødskning og vanding.

Da planten udvikler sig ved svage udløbere, er den meget let at dele. Det gøres primært om foråret, men det kan også nås efter blomstring. Planten er en glimrende biplante