Månestråle

Månestråle, Kirengeshoma palmata. Foto: Jens Thejsen

Når efteråret så småt begynder at vise sit ansigt med de første gyldne løvfarver, og flere og flere stauder bliver brunlige, stråler en gul blomst i lyset. Månestrålen viser sig frem på den fineste måde. Med store nikkende voksagtige blomster er den med til at gøre det begyndende efterår smukt.

Månestråle

Månestråle foretrækker en skovbundsagtig jord uden direkte sol hele dagen. Foto: Jens Thejsen

Månestrålen er en særpræget staude, som trives bedst i let skygge eller vandrende skygge i en jord, som er porøs og humusholdig. Den har det lidt specielle botaniske navn Kirengeshoma palmata, hvor slægtsnavnet kommer af det japanske navn gul lotushat.

Planten stammer fra Japan, hvor den vokser i fugtige bjergskove, bl.a. sammen med bregner og græsser. Den er i hortensiafamilien, hvor vi ellers mest kender buske som havehortensia, klatrehortensia, uægte jasmin og stjernetop.

Det er en staude med flotte grønne spidslønlignende blade, med de største blade ved jorden og de mindste ved blomsterne. Den bliver fra 30 til 70 cm høj og kan virke lidt buskagtig, men samtidig meget elegant. I september–oktober blomstrer den med gule blomster. Lige inden knopperne springer ud, ligner de gule agern, og når de er i blomst, er det som fine voksagtige klokker.

Pleje og formering.

Månestråle er en taknemmelig staude at have med at gøre, hvis den ellers har fået de rette betingelser: skovbundsagtig jord uden direkte sol hele dagen. Enkelte år kan sneglene have fået smag på de lækre blade, men det er som regel ikke noget problem. Hvis den mister lidt farve i løvet, kan man give jorden lidt kompostdække.

Den letteste måde at formere den på er ved at dele den sent forår eller milde år efter blomstringen. Tidlig sommer kan den formeres ved topstiklinger. Man kan også frøformere, men ofte giver det ikke så godt et resultat.