Tusindfryd

Af Jens Thejsen, konsulent, underviser og forfatter, www.jensthejsen.dk

Sneen er først lige forsvundet, og solen har ikke fået helt fat endnu. Men som ud af ingenting, har en sværm af små gule sole med hvide stråler indtaget den grønne eng. Overalt lyser de op, det er ren tusindfryd.

Det er er bellis, som har gjort sit indtog. Denne helt almindelige plante kan blomstre næsten hele året mest fra slutningen af februar til november. En hårdfør overlever, som virkelig kan sparke forårshumøret i gang.

Forårsplæne med bellis

I en naturhave er det i foråret flot med en plæne med masser af bellis og blå ærenpris. Foto: Karna Maj

Bellis har mange navne

Den har mange navne, er blandt andet blevet kaldt knapurt, gadeblomst, påskeblomst, luk–om–aftenen, tusindpiger og masser med seksuelle henvisninger til både mandlige og kvindelige kønsorganer som tusind pitter og tusindfitter. De fleste vel fordi den er smuk, og tusindfryd er blevet det pæne almindelige navn.

Tusindfryd er på hjemmebane

Randblomster med rødligt anstrøg

Tusindfryd har hvidlige randblomster med et rødligt anstrøg. Foto: Karna Maj

Det botaniske navn er Bellis perennis, som betyder den smukke staude. Den er i astersfamilien (kurvblomstfamiien), samme familie som mælkebøtte, følfod, kamille, okseøje, cikorie, asters og mange, mange flere.

Bellis er hjemmehørende i Danmark, og vokser naturligt på overdrev og enge i en næringsrig jord, som er fugtighedsbevarende, men dog ikke våd.

Den har efterhånden fundet en god plads i mange græsplæner, til fryd for nogle og til irritation for mange. Den hæmmer nemlig græsset på grund af sin vækstform i flade rosetter som lige dukker sig under græsslåmaskinen. Den bliver 5–15 cm høj og kan stå med utallige blomster med den fine gul skivekrone og de hvide til rødlige randblomster.

Tusindfryd er en rigtig lyselsker, den lukker sig om aftenen, og når det bliver fugtigt og overskyet, men åbner sig og stråler, når solen skinner.

Den insektbestøves – bierne henter pollen, og den har særlig værdi, fordi der som regel er mange.

Anvendelse

I blomsterengen eller urteplænen gør den sig rigtig godt, fordi der kan være blomstring næsten året rundt. Det er bestemt en staude, som passer rigtig godt i en vild eller naturnær have.

Selv om den er smuk og har det fine navn, overses den ofte, men tidligere var det en anvendt lægeplante. Den indeholder æteriske olier, saponiner, karotin, garvestoffer og organiske syrer. Den er særlig blevet brugt som slimløsende middel og skal være feberdæmpende.

Men tusindfryd er faktisk også en fin plante i madlavningen. Naturligvis er den fin til at pynte maden med, men kan anvendes på mange forskellige måder. De unge forårsblade er gode i salater og kan dampes eller kommes på panden. Blomsterknoppern kan syltes f.eks. med lynghonning og æbleeddike. Blade og blomster kan bruges i en let stuvning med grønsager og urter.

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Frøtorvet

Frø – blomsterløg til farverige blomster

Solsikken

Alt til den økologiske have

Landsforeningen Praktisk Økologi

Dyrk med naturen og ikke mod

Her er du: Forsiden > Prydhaven > Den naturlige have > Tusindfryd

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…