Kristtorn

Kristtorn har gennem tiderne været regnet for en hellig plante, som beskyttede mod alverdens ulykker, og både europæere og indianere har brugt kristtorn i folkemedicinen. I kristendommen knytter den sig både til påske og jul. Påske har givet den navnet kristtorn som symbol på Kristi tornekrone, og til jul er der gået godt med nisser i den.

Flotte røde bær. som lyser op i vinterhaven. Foto: Karna Maj

Der findes mange arter af kristtorn slægten, men den mest brugte er Ilex aquifolium.

Ilex aquifolium i naturen

Almindelig Kristtorn, Ilex aquifolium, er vildvoksende i store dele af Europa og bl.a. også i Kaukasus bjergene. I Danmark har den vokset i naturen de sidste 7000 år, så den må efterhånden føle sig hjemme. Det er dog særligt i det østjyske og i det sydjyske, vi møder den. Den vokser oftest i blandede løvskove på både muld og morbund, men den kan faktisk fint trives i bøgeskovens skygge. Nogle gange danner den kratagtigt buskads, andre gange står den som enkeltplante i skoven.

Busk og træ

Kristtorn kan udvikle sig til en stor busk eller til et mindre træ, som enkelte steder her i landet bliver op til 10 meter højt. Det er stedsegrønt og er Nordeuropas eneste stedsegrønne løvtræ. De tykke grønne blade er blanke og mørkegrønne på oversiden og mere lyse på undersiden. Bladene kan være med tornet bladrand eller de kan være helrandede. De nederste blade er som regel stikkende, medens de højere oppe er helrandede.

I maj måned blomstrer kristtorn med små hvide duftende blomster. Det mest almindelige er, at der er hanplanter og hunplanter, men enkelte planter kan godt være tvekønnede. Både han- og hunblomsterne afgiver nektar til glæde for mange forskellige insekter. Derefter udvikles frugter på hunplanterne – de er ved modenhed røde. Bærrene kan sidde på planterne vinteren igennem, hvis ikke fugle og mennesker gør deres indhug.

I haven

Smukt formede kristtornblade bliver endnu smukkere med rimkanter. Foto: Karna Maj

Kristtorn klarer sig fint i mange haver og kan være en dejlig busk i en kedelig grå vinter. Den kan være utrolig smuk i snelandskabet med de mørkegrønne blade og de røde frugter.

Vil man have glæde af kristtorn i haven, skal den naturligvis plantes, så den står i en god muldjord og på en ikke for vindudsat plet.

Kristtorn kræver ikke den store pleje, men hvis man har skåret grene af, er det vigtigt, at man har skåret ind til en grenkrave på stammen, eller ind til en sidegren. Hvis ikke man gør det, vil kristtornen stå med stabbe fyldt med råd, det er både grimt og ikke sundt for planten.

Formering

Man kan godt lave sine egne kristtorn. Kristtorn er let at formere ved frøformering. De selvsår sig villigt i have og landskab. Hvis man selv skal frøformere, skal man høste frøene, fjerne frugtkødet og så straks. Når man frøformerer, ved man ikke helt, hvordan planterne kommer til at se ud, og om det bliver han- eller hunplanter.

Vil man være sikker på plantens udseende, skal man stiklingeformere. Det er dog lidt mere langsommeligt, og lykkes bedst i et væksthus. Det kan gøres både ved træagtige stiklinger og ved halvmodne stiklinger. De træagtige stikkes om vinteren. Det er lettere og hurtigere at bruge halvmodne stiklinger, det vil sige man tager stiklingerne, inden de bliver helt træagtige. Det er fra september. Stiklingen skal være 8–15 cm lang og med et par blade. De stikkes i en porøs jord og vil få rod efter 6–10 uger. Stik endelig lidt ekstra, da man kan være uheldig, at det ikke er alle, som får rod.

Arter og sorter

Der findes andre arter og sorter af kristtorn end Ilex aquifolium og flere af dem er gode.

Ilex crenata er en busk med noget mindre blade og med sorte små frugter. Der findes flere sorter af denne art på markedet.

På markedet er også en krydsning, Ilex × meserveae, som er mere tæt og kompakt end almindelig kristtorn. Der findes også sorter af denne krydsning.

En art, som ikke er brugt særlig meget, er den løvfældende Ilex verticillata, som er meget flot til afskæring, da den sætter masser af frugter. Grenene klippes om vinteren, hvor de står uden blade, men helt tæt med orangerøde bær.

Skadedyr

Kristtornminerfluen kan forårsage skader på bladene på en række stedsegrønne arter af kristtorn. Larver og pupper lever inde i bladene og forårsager de lyse, slyngede gange eller flader inden i bladene. Angreb i større omfang kan resultere i bladfald.

Kristtornblad mineret af kristtornminerfluens larver. Foto: Karna Maj