Forum

Drypvanding der bare ikke vil fungere

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Carsten Bengtsen, 14. maj 2014 kl. 19.49

Hej jeg har købt mig et hydromat vandingsanlæg. Og jeg giver snart op hvad angår opsætning af dette. Jeg har fulgt brugermanualen syntes jeg men det vil bare ikke som jeg vil.. mit problem ligger i at der altid er nogle af slangerne der ikke starter med at dryppe. Det er ofte de samme slanger det drejer sig om, men jeg kan få dem i gang ved at suge med den medfølgende sprøjte. Men når anlægget så har holdt pause er der altid nogle der ikke starter op. Jeg har prøvet at skifte drypslangerne ud med nye jeg har lavet udluftnings slanger på kryds og tværs. For mig virker det som om at der er små luftbobler i de små slanger som blokere. Jeg har prøvet at have drypenderne i forskellige højder dette gør heller ikke nogen forskel. Har prøvet med varmt vand. Med blandingsbeholderen i forskellige højder. Intet retter problemet.. Er så tæt på at give op nu. Håber nogle herinde kan give mig løsningen. Mvh

1 af 30 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Bent Nørgaard, 14. maj 2014 kl. 22.41

Jeg har en Vandan. Virker fint. Jeg har to slanger med drypslanger i. Slangerne er åbne i enderne og de ender højere oppe end selve apparatet. Kunne tyde på at du døjer med falsk luft

2 af 30 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Henry G., 15. maj 2014 kl. 0.28

Hej Carsten sæt vandbeholderen fast i en højde af 1 - 1,5 m f.eks. indvendigt på endegavlen, fødeslangen lægges ned og ud på jorden, og den åbne ende skal være hævet over normal vandstand i beholderen, drypslangerne skal placeres så vandet i dem skal løbe opad til dryp, derved er der altid vand i slangerne. Hilsen Henry G.

3 af 30 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Carsten Bengtsen, 15. maj 2014 kl. 17.31

Tak for jeres input. Jeg har rodet lidt med det her til eftermiddag og jeg har fået gang i relativt mange slanger... dvs der mangler 5 ud af 50... er det hvad man skal forvente. ? Jeg har sat alle slanger så udmunding er højest på drypslangerne. Er det mere udluftning der skal til evt på halvvejen også.... eller tætning omkring fordeler rørene som der af og til kommer luft ud af. Ved det ikke syntes at hver gang jeg får en til at dryppe er der en anden der holder op :(
Mvh

4 af 30 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Henry G., 15. maj 2014 kl. 20.36

Hej Carsten jeg kunne tænke mig at vide hvor stort dit vandingsareal er, jeg har et drivhus på 10½ m2, der bruger jeg højest 15 drypsteder, 1 agurk 2 stk. dryp - tomater hver 1 dryp. I dit tilfælde med 50 drypsteder skal din vandbeholder hænges et par meter højere op, for at give mere tryk, og dermed give vand nok til alle drypsteder, tænk på at der hvor der kommer luft ud, er et bevis på at der mangler vand i systemet. Hilsen Henry G.

5 af 30 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Holger Pedersen, 15. maj 2014 kl. 23.32

Hej Carsten.

Du skal med hensyn til dine drypslanger, tænke på, at efter hver vanding fyldes slangerne mere eller mindre med luft, det kan du kun komme af med, hvis enden af dine "store fødeslanger" ender oppe under taget på dit drivhus, hvor den luft der er i slangerne er, så kan slippe ud.

Jeg bruger "Vand-let" vandingssystemet, og mine 2 fødeslanger ender i den modsatte ende af drivhuset oppe under "kippen / rygningsplanken", hvor kun luften kan slippe ud, fordi vandet jo løber den letteste vej, som vand jo plejer at gøre.

Venlig hilsen
Holger Pedersen, 3600 Fr.sund
Mail: hope@post.tele.dk

6 af 30 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Carsten Bengtsen, 16. maj 2014 kl. 1.16

Mit vandingsanlæg er 9,9 og jeg bruger nu 50 drypslanger,,, hvis jeg hæver blenderen begynder den at tømme meget hurtigt dvs at anlæget tømmes ved allerede Ca 60% opfyldning det ikke godt tror jeg

7 af 30 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Carsten Bengtsen, 16. maj 2014 kl. 1.21

Hvis en slange ikke drypper og jeg piller den af fordeler røret sprøjter det med vand sætter jeg det i fordelerøret igen Ingen effekt. Suger jeg så på det kommer små bobler og vandet løber.....indtil pausen :(

8 af 30 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Carsten Bengtsen, 16. maj 2014 kl. 1.25

Jeg har 2 føderør med hver 25 dryp på har udluftet begge ender

9 af 30 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Gert Er Glad For Haven, Også For Ukrudt., 16. maj 2014 kl. 8.28

Carsten jeg tror at der er noget galt med din installation når du skriver, at den tømmer før den er fyldt op hvis du hæver beholderen.
Hydromaten er jo udført så hævertfunktionen først starter når vandstanden når op over det U-formede tømmerør inde i beholderen, og når beholderen så er tømt suges der lidt luft ind i tømmerøret, og hævertfunktionen stopper indtil den er fyldt op næste gang.
Er du helt sikker på, at der ikke er noget der har stoppet udluftningen af fordelingsslangerne ? Du kan evt. prøve at blæse dem igennem.
Jeg har selv en Hydromat og elsker den højt. Jeg kan sagtens være hjemmefra i 14 dage midt i sommervarmen og lade min Hydromat passe vandingen (og gødningen).
Mht. udluftning så lav også gerne en udluftning "på halvvejen" meningen med udluftningerne er jo, at vandet skal kunne løbe frit så hævertvirkningen, der skal tømme beholderen, ikke stoppes før beholderen er tømt og der er suget lidt luft ind i tømmeslangen.
Og så skal du jo også være opmærksom på længden af dine drypslanger, det er jo her den største modstand forekommer. Så for lange drypslanger vil også kunne give problemer.
Det eneste der ikke fungerer godt på Hydromaten, er den lille "Temoventil" som iflg. beskrivelsen skulle regulere vandmængden (altså vandingsintervallerne) afhængigt af luftttemperaturen. Den virker somme tider modsat af hensigten.
Og så kan man med fordel sætte et lille vandingsur til helt at lukke for vandingen i nattetimerne, så man ikke drukner sine planter.
Bare på med vanten, det skal nok komme til at fungere for dig også.

10 af 30 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Carsten Bengtsen, 16. maj 2014 kl. 13.49

Jeg har flyttet beholderen så højt det er muligt dvs ca 180 det har bestemt ikke hjulpet. Nu er der få slanger hvor vandet ikke drypper men stråler ud. Mine drypslanger er 50 cm lange alle sammen

11 af 30 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Gert Er Glad For Haven, Også For Ukrudt., 16. maj 2014 kl. 18.12

Selv om det kaldes et drypvandingsanlæg, så kan du ikke regne med, at det kun skal dryppe fra slangerne. Når beholderen er fuld og vandingen starter, så løber alt vandet ud af beholderen så hurtigt som det kan lade sig gøre, og vandet småstråler/drypper afhængigt af modstanden i slangerne.
Hele ideen med den form for drypvanding er, at der vandes i intervaller, og at jorden så kan tørre lidt ud imellem vandingerne så rødderne også kan få tilført ilt. Ikke mange planter ynder at stå og soppe i vand hele tiden.
Er du for resten sikker på, at du ikke har proppet de tynde drypslager for lang ind i fordelerne så de stoppes ved at støde imod modsatte inderside ? De skal blot et par millimeter ind i hullerne.

12 af 30 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Carsten Bengtsen, 16. maj 2014 kl. 19.19

Jeg har i dag haft alt skilt alt af, drypslanger lavet nøjagtig lige lange og klippet skrå, samlet det hele igen. Og så sørget for slangerne ikke rammer bagvæggen på føderøret. Den hvide plastic ting der sidder i bunden af blandekammeret gabte et par mm i bunden, dette er nu også fikset. Er lidt i tvivl om fordeler mufferne skal pege op eller på siden altså der hvor drypslangerne sidder fast i. Status lige nu er at jeg stadig lige mangler en 5 stykker når jeg sætter igang, det er simpelthen små luftbobler der sidder i de små slanger der blokere. Løber snart tør for gode ideer mvh

13 af 30 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Gert Er Glad For Haven, Også For Ukrudt., 16. maj 2014 kl. 20.56

Jeg kom lige i tanke om, at min Hydromat også drillede lidt da jeg satte den op. Men efter at jeg vippede "den hvide plastikting" lidt på skrå, så kørte det bare, og har gjort det lige siden. Jeg tror ikke at den skal slutte tæt til bunden !

14 af 30 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Gert Er Glad For Haven, Også For Ukrudt., 16. maj 2014 kl. 21.02

Fortsættelse:
Og det der med hvor fordelemufferne skal pege hen er ikke afgørende når først det kører. Mine peger lidt forskelligt, og drypslangerne ligger også lidt forskelligt (op og ned) uden at det betyder noget særligt.
Hvor i landet bor du ? Måske er der en i nærheden som har erfaringer og som kan hjælpe dig.
Når man fordobler hjernecellerne, så blomstrer kreativitene jo ofte. Og det er også mere hyggeligt at drikke en drivhusøl sammen når man er to.

15 af 30 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Carsten Bengtsen, 18. maj 2014 kl. 20.26

Jeg går stadig og tumler med dette, pt sidder hydromaten oppe i kip Ca 2 meter oppe her har jeg vældig meget tryk på. Jeg har stadig slanger der ikke vil starte op uden at jeg suger i dem ved hver opstart. Kan de 50 cm slanger mon være for lange. Hvis jeg sætter flere udluftnings slanger på fødeslangerne vil det så hjælpe på de små luftbobler der stopper drypslangerne. Kunne løsningen være at nedgrave fødeslangerne 10-15 cm under jorden. Jah er næsten villig til at prøve alt for at få det til at spille

16 af 30 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Henry G., 19. maj 2014 kl. 0.07

Hej Carsten jeg tror efterhånden at der er for mange drypsteder i forhold til den vandingsmængde der kan være i din beholder oppe under taget, men hvorfor skal du bruge så mange drypsteder, jeg har endnu aldrig set så mange dryp i gang samtidig i et alm. hobby drivhus, men du kan jo prøve at hænge en 20 ltr spand vand op, slut slangerne til den, (hævertvirkning) derved kan du kontrollere om det hjælper. Henry G.

17 af 30 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Carsten Bengtsen, 19. maj 2014 kl. 6.19

Hmm i manualen til hydromaten står der anlæget fungerer bedst med 50-80 drypsteder. Jeg har bare gjort hvad der står i den. Tror ikke den store spand vil løse problemet med de tilstoppede slanger men det ska da ha et forsøg
mvh

18 af 30 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Gert Er Glad For Haven, Også For Ukrudt., 19. maj 2014 kl. 7.46

Det var jo også en mulighed, at udskifte de drypslanger som ikke virker. Så finder du i det mindste ud af om det er selve drypslangerne der er problemet.
Jeg har aldrig oplevet, at luft i slangerne har været noget problem. Når den starter vanding (altså tømmer beholderen) så sprutter det da lidt luft ud af nogen af drypstederne før vandet kommer, og så er der også lidt forskel på hvor meget vand de giver. Sådan fra hurtigt dryppende til en lille tynd vandstråle, men det skyldes formentlig lidt forskel på modstanden i slangerne.

19 af 30 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Henry G., 19. maj 2014 kl. 12.00

Carsten prøv at kontrollere dine drypslanger, læg den ene ende af slangen i en skål vand, pust i den anden ende, og kommer der bobler i vandet er dine slanger ok, hvis ikke, skal du skære et skrå snit med en meget skarp kniv i begge ender, da du har trykket slangen sammen (lukket) måske med en saks, da du skar/klippede dem i længde, (mine drypslanger er mellem 20 - 70cm lange og arbejder upåklageligt). Henry G.

20 af 30 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Carsten Bengtsen, 19. maj 2014 kl. 18.55

Nu fik jeg det sq til at virke før havde jeg 2 strenge der løb i hver sin side af drivhuset og fordelerrør på strengene ned igennem drivhuset. Dette lavede jeg så om så der går 2 rør ned langs siderne men med genrer og så 50 cm føderør og fordeler og til sidst en prop, men da jeg havde udluftet alle de små slanger trak den meget luft med ned ved tømning, derefter sænkede jeg hydromaten til Ca 140 cm over jorden, udluftede de ikke fungerende slanger. Og vola.... nu kører det bare. Den falske luft der før kom ud i mine drypslanger ved afslutningen af tømningen når aldrig så langt så de kommer ud i de små slanger... nu skal jeg selvfølgelig overvåge de næste dage men jeg er ret sikker på det kører. Tusind tak for jeres input jeg er bare glad for det kører nu.

21 af 30 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Annette Lundgaard, 4. juni 2017 kl. 9.25

Jeg har mine drivhusplanter i krukker. Vil jeg kunne anvende et drypvandingsanlæg eller kræver det, at man har plantet direkte i jorden i drivhuset?

22 af 30 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Carsten Bengtsen, 4. juni 2017 kl. 9.37

Du kan sagtens bruge drypvanding til krukker, spande og plantesække.

23 af 30 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ayoe B. P., 4. juni 2017 kl. 10.48

Er der nogen herinde, der har arbejdet med lidt større drypvandingsanlæg og evt. har nogle ideer til hvad jeg bør investere i?

Jeg har 2 tunneldrivhuse på hver ca. 27 m2 og et billigt på ca. 21 m2.

Jeg har tidligere forsøgt mig med jem & fix's billige siveslanger, hvilket absolut ikke kan anbefales, da alt vandet rendte ud i starten af slangerne og ikke nåede ud i enden. De er nu røget på traileren til næste tur på lodsepladsen.

Mvh. Ayoe - i brainstorming-mode. ;-)

24 af 30 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Gert Er Glad For Haven, Også For Ukrudt., 4. juni 2017 kl. 13.38

Nok en erfaring med drypvandingsanlægget.
Der findes en del insekter, som ynder at bygge, bo og avle deres afkom i småhuller rundt omkring.
Sidste år fik jeg pludselig problemer med drypvandingsanlægget, som begyndte at løbe over og ikke sendte vand ud i slangerne.
Efter at ha' "rodet med mekanikken" og kløet mig grundigt i nakken fik jeg så en lumsk mistanke om hvorvidt det kunne være en tilstopning i slangesystemet. Og ganske rigtigt, så havde en flue/bi/hveps eller lign. udset sig den lille udluftningsslange på siden af hydromaten som hjem for sine larver. (lige som murbierne gør imellem mine mursten)
En tynd ståltråd og lidt trykluft fik renset slangen, og voila - så igen et velfungerende drypvandingsanlæg.
Efterfølgende har jeg sat en lille prop i alle slangerne når der lukkes ned for sæsonen, så der er hul igennem igen i foråret.

25 af 30 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Martin Larsen, 22. juli 2017 kl. 14.10

Jeg er også ved at give op med mit nyligt indkøbte Hydromat-anlæg.

Lige som trådstarter har jeg også problemer med drypsteder der hele tiden går i stå. Jeg kan suge dem igang med sprøjten, men så går de bare i stå ved næste vanding - hvis da ikke en af de andre gør det.

Alt er opsat som foreskrevet i manualen, men det vil bare ikke. Jeg har købt det for at kunne tage på ferie med sindsro uden at trække på genboen, men jeg må sige det virker omvendt. Jeg vil hele tiden tænke på om skidtet fungerer. Hydromat forekommer mig at være et meget upålideligt system.

Jeg har uhyre meget tid på anlægget, men jeg er tæt på at give op nu. Livet er for kort til drypvanding.

Nu vil jeg lige ringe til producenten på mandag og høre om de har et bud, ellers kan jeg lige så godt pille det ned.

26 af 30 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Henry G., 22. juli 2017 kl. 18.07

Hej Martin når du (som jeg) bruger vand fra den offl. vandforsyning har du altid samme tryk på og renhed i vandet, hæng din beholder 1 - 1,5 m over jordhøjde, sæt en fødeslange på i ca 2m længde, sæt et forgrenerrør (Y) på, dernæst sætter du slanger i de andre tilslutninger, den ene føres op til min.15 cm over beholderens overkant, på den anden slange lader du ligge på jorden. Så kommer "prøvelsen" fyld beholderen med vand op til afløbshullet, og så skulle der gerne komme vand ud, ellers er beholderen ikke ok. Når vandet kom i forgrenerrøret er det nu tid til at skifte dette ud med drypslanger, på den måde kan du se hvor der er problemer. Hver fødeslange skal fortsætte til en udluftning. Hilsen Henry G.

27 af 30 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Henry G., 22. juli 2017 kl. 18.21

Jeg fik ikke med at jeg har indlagt vand i drivhuset, fra en vandhane drypper vandet ned i vandingsbeholderen, og ved at indstille dryp hyppigheden kan jeg bestemme hvor tit der vandes og hvor meget. Henry G.

28 af 30 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Gert Er Glad For Haven, Også For Ukrudt., 22. juli 2017 kl. 18.43

Hvis man ikke kan få det til at virke, ja så er det da helt sikkert, at det er anlægget der er "et meget upålideligt system"
Men hvorfor kan det så fungere problemfrit år efter år for andre ?
Jeg ville ikke for alt i verden undvære mit Hydromat drypvandingsanlæg. Men lige som med alt andet skal det installeres korrekt og vedligeholdes.
Har du måske fået lidt urenheder ind i slangesystemet Martin ? Prøv evt. at skylle systemet igennem med Minus-kalk eller lidt eddikesyre. Der kan måske være udfældet lidt kalk i slangerne. Og er du sikker på, at forsyningsslangen ligger så der ikke dannes luftlommer ?
Med lidt tålmodighed så får du det sikkert til at virke.
Til orientering, så demonterer jeg alle slanger mv. efter sæsonen og opbevarer det hele i en stor spand med lidt kalkfjerner. Til foråret skyller jeg så det hele med rent vand og genmonterer anlægget (uden at få jord eller andet ind i slangerne)
Det tager sammenlagt mindre end 1 time årligt, men det er godt givet ud. Mit anlæg passer vandingen uden problemer og har gjort det i mange år.

29 af 30 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Martin Larsen, 22. juli 2017 kl. 21.07

Tak for svarene :)

Henry:

Det er sådan systemet er opsat. Der er intet galt med beholderen, den tømmer sig som den skal når vandet når u-bøjningen.

Problemet er at enkelte af drypstederne ikke virker. Men problemet er ikke i fødeslangen, for så skulle alle drypstederne fra samme fordelerrør give problemer, og det er ikke tilfældet. Det er enkelte drypslanger der ikke virker, de øvrige fra samme fordelerrør virker. Drypstedet kan så suges i gang, men så fejler det som regel ved næste vanding igen. Men andre gange er det en anden drypslange der ikke virker.

Gert:

Anlægget er helt nyt, købt for en halv uge siden. Så kalk skulle ikke være noget problem endnu!

30 af 30 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Henry G., 22. juli 2017 kl. 22.12

Hej igen Martin dit problem er løsbar, fødeslangen skal ligge nogenlunde vandret og gerne 5 - 10 cm under drypstedet, derved er der altid vand i alle slanger op til det nederste drypsted, sådan løste jeg det for 30 år siden. Henry G.

Nyt svar til emnet »Drypvanding der bare ikke vil fungere«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Drivhuset > Drypvanding der bare ikke vil fungere

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider