Forum

Beskæring af kirsebær

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Riborg Dæhnert, 21. marts 2017 kl. 15.55

Jeg har et meget ungt sødkirsebærtræ, hvor nogle af grenene er begyndt at krydse hinanden i midten.

Jeg har engang læst, at det må de ikke! Alt hvad der krydser skal klippes væk!

Begrundelsen er - så vidt jeg husker - noget med, at de skygger for hinanden.

Så langt - så godt.

Men hvornår skal man beskære?
Vi er jo langt henne i marts!

MVH Riborg

1 af 5 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lars Holt, 21. marts 2017 kl. 16.04

Alle frugttræer skal have så lys en krone, at frugterne kan få lidt solskin i løbet af dagen.
Både fordi lyset styrker frugternes skal men også fordi det ekstra luft mindsker angreb af forskellige svampesporer (meldug, skurv etc.).
Stenfrugter beskærer man i september, lige efter høst.
Det siges, at de er for udsatte for svampeangreb (de svampe, der angriber stammen) ved beskæring på denne årstid.
Men jeg har ikke selv efterprøvet teorien.

2 af 5 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Riborg Dæhnert, 21. marts 2017 kl. 18.45

Tak, Lars Holt.

Det er lidt 'træls', at jeg ikke kan beskære nu, hvor grenene er så synlige.

3 af 5 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anne-Grethe Hansen, 21. marts 2017 kl. 21.37

Her står der, at man kan beskære lige før løvspring:

www.dr.dk/have/raad/planter/kirsebaer.asp

4 af 5 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lone Brems, 21. marts 2017 kl. 22.59

Hej Rigborg Dæhnert

Der er god grund til at lytte til, hvad man ved om beskæring - og dermed god grund til at lytte til de stærkest anerkendte professorer og undervisere indenfor professionel frugtavl.
Jørgen Vittrup er en af dem. Han gør op med mange myter i sin bog "Beskæring - sådan får du mere lys og bedre frugt".
Den er udkommet i flere oplag - første i 2004 - genoptrykt i 2011. Forlag Gyldendal. Udgivelsen er sket i samarbejde med Det Danske Haveselskab.

Jørgen Vittrup skriver om beskæring af sødkirsebær bl.a :
"Hele sommeren kan man klippe grene væk, hvor de bliver for tætte. Lige efter høst vil være et godt tidspunkt at tynde ud i grenene dér, hvor træerne er blevet så tætte, at der ikke kommer lys og luft ind i dem, og det er besværligt at finde bærrene" "Beskæring efter bladfald og om vinteren frarådes, da træerne kan angribes af bakteriekræft, der smitter gennem sår. Det er sikrest at vente til efter ca 1. marts, hvor knopperne har fået grønne spidser".

Anne-Grethe Hansens kilde tager formentlig udgangspunkt i denne faglige viden. Lars Holt tager selv forbehold for rådet om ikke at beskære på denne årstid (sidst i marts).

Men læg mærke til - igen med udgangspunkt i Jørgen Vittrup's bog - at der er måneder, hvor beskærersaksen ikke skal i nærheden af sødkirsebær - det gælder november, december, januar, februar og marts.
Her gælder det om at skelne mellem hovedregler på den ene side og og så den præcise iagttagelse af bladknoppernes udvikling på den anden side.

Så du KAN beskære når bladknopperne på sødkirsebærtræet viser grønne spidser, men det VIL VÆRE et godt tidspunkt at vente til lige efter høst..... og hele sommeren kan man klippe grene væk, hvor de er blevet for tætte.

Jeg håber, du finder tid til at fordybe dig i viden om beskæring - og finder mod til at få gang i saksen, så dit træ kommer til at sætte god og rigelig frugt !

Venlig hilsen
Lone

5 af 5 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Mogens Madsen -Den Gamle Gartner, 23. marts 2017 kl. 8.27

i fagkredse siger man alt kan beskæres når der er blade på

Nyt svar til emnet »Beskæring af kirsebær«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Dyrkningsmetoder > Beskæring af kirsebær

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider