Forum

Beskæring af kirsebærtræ

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Lene Guldager, 22. juli 2006 kl. 14.36

Vi har et 4–5 år gl kirsebærtræ, og vi ønsker ikke det skal blive større, hellere lidt mindre da det skygger for meget i vores lille have. Jeg har læst om sommer beskæring, men er der noget vi skal tage specielt hensyn til, når det er et kirsebær træ?

1 af 16 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Boi Jensen, 22. juli 2006 kl. 16.45

Hej Lene
Du er i nøjagtig samme situation som jeg har været i ca. 20 år, hvor jeg har haft en række kirsebærtræer plantet med 5 meters mellemrum så de må både af hensyn til pladsen, men også af hensyn til at de skal kunne nås når der skal plukkes, så de er først blevet formet så der er kun en lodret stamme, derefter ca. 4 vandrette sidegrene for hver 40–50 cm i højden fra 80 cm over jorden. Ud fra dette "skelet" er træerne siden de nåede en højde på 3 meter blevet beskåret stort set hvert år, således at alt der ville gro lodret er fjernet og bliver nogle af grenene for lange, klippes de tilbage til en kortere gren, der så fortsætter væksten, de vandrette sidegrene bliver på træet uden beskæring, forudsat der er plads til dem og de får lys.

På den måde har træerne groet sig store og flotte og har i år givet helt overdådigt, så det har givet mange gange mavepine og masser af kilo er enten gået i fryser eller givet væk.

Du skal ikke tage specielle hensyn bortset fra at det allerbedste tidspunkt at beskære dem på, er når de sidste frugter plukkes. Det er for de fleste sorters vedkommende i sidste halvdel af august.

Husk vandrette grene giver masser af blomsterknopper og sidder grenene tilmed vinkelret på stammen, giver det også gode klatretræer, hvor grenene aldrig knækker, når de har en vis tykkelse.

2 af 16 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lise, 2. august 2006 kl. 19.18

Hej jeg har 8 kirsebærtræer – alle forskellige sorter, og det er af de søde – de er efterhånden 10 år gamle. I år gav de for første gang så mange kirsebær at det var mange flere end fuglene kunne klare så jeg fik mig spist mæt i kirsebær mere end een gang. Det jeg vil frem til er – hvorfor nogle af træerne ligesom visner med nogle af grenene og andre begynder bladene at visne yderst på grenene. Er det mon en sygdom der er gået i dem? – den der først startede med det gav i år mange bær hvor der var blade. Mine 6 blommetræer er også efterhånden gået til og det samme en stor mirabelle. Jeg ved jeg har mosegrise – muldvarperne er vist forsvunden i år så jeg er sluppen for at fange dem. Mosegrisene kunne de måske have noget at gøre med at mine blommetræer går ud. Mirabellen har den helt sikkert været i for selv om den var stor kunne jeg lige løfte den op ad jorden. Min mandeltræ gik samme vej. Hvordan fanger man mosegrisene? Jeg har selv katte og naboerne ligeså – og tror de har jaget muldvarpene væk – men mosegrisene er standhaftige selv om misserne putter poterne så langt ned de kan komme :o). Har nogen erfaring med mosegrisene?

Jeg takker for det gode råd med kirsebærtræerne – mine er temmelig høje – jeg har noget kraftigt lerjord – så jeg skulle for længst have startet med at holde dem nede – men et piskesmæld har drillet mig de sidste 11 år – og alene magtede jeg det ikke – men der er måske en løsning på vej – jeg har været på "bryllupsrejse" til Paris. Men gode råd mod mosegrise mangler jeg stadig.

Hilsen 1030 Annalise

3 af 16 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Boi Jensen, 2. august 2006 kl. 20.32

Hej Annalise
Jeg synes du skulle prøve at holde kirsebærtræerne som beskrevet ovenfor.

Mosegrisene er en plage af de rigtig slemme og de ser sig glade på de træer, der smager bedst og jeg har opdaget i følgende rækkefølge de forsvinder – altså rødderne: æbler, stikkelsbær, bøg, eg, men de tager også andre.

De er stort set umulige at slippe af med, og forsøg med at forgive dem er næsten nyttesløse. De samler forråd og hvis du endelig kan få en af dem til at spise forgiftede majskorn – sker det kun i ekstremt frostvejr, hvor de ikke kan finde andet – og der må andre midler til.

Tilbage til hvad en mosegris lever af – altså primært – og jeg mener det er græsrødder, d.v.s. hvis de har rigeligt adgang til store områder med græs – trives de – og jeg har en stor nabomark, der har ligget brak – og det bevirkede at mosegrisene blev rigtig mange, efter brakken er pløjet og nu drives som normal mark med korn – er der næsten ingen mosegrise tilbage, så jeg tror at en kombination af at give dem knap så gode betingelser og evt. forsøge i det små, med alternative udryddelsesmetoder – sæt rovfuglepinde op, evt. sæt uglekasser op – og lad ræven få fri adgang til dine områder – og glem alt om at forgifte dem – for sæt nu kattene får fat i en halvdød og selv får problemer.

Håber du får has på dem.

Mange med mosegrise forsøger at lave et stort plantehul og hælde en masse knuste blåmuslingeskaller i hullet – det skulle afskrække dem for at blive nærgående, men om det virker – ved jeg ikke – i hvert fald konstateres det at knuste muslingeskaller er skarpe – og det kunne tænkes at mosegrisen skærer sig, hvis den kommer for tæt på.

4 af 16 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Gitte Bagge, 31. juli 2007 kl. 19.51

Mosegrisene kan du blive kvit med hvis du giver den gassten, jeg kan ikke huske hvad det hedder men de er meget giftige. Man putter den i mosegrisenes huller giver den en sjat vand og skynder sig at lukke hullerne med jord. Stenene giver en hvidlig gas som lugter fælt og man skal virkelig passe på med ikke at indånde og rører stenene. Man kan også få nogle piller som man også putter i hullerne som de også dør af.

5 af 16 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ulla Bay, 23. august 2009 kl. 11.06

Kan mirabeller fryses med sten?

6 af 16 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Leo Petersen, 17. september 2009 kl. 11.43

Spørgsmål vedr.beskæring af kirsebærtræ!

15 årigt gl. højt træ- 6 mtr højt...8mtr bredt!

Hvilke grene skal beskæres...krydsende?

Tidspunk kan måske godt være her i efteråret?

7 af 16 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Steen Jakobsen, 18. september 2009 kl. 7.31

Når jeg beskærer kirsebærtræet gør jeg det når der er modne bær på. Så er de nemmere at plukke, 2 fluer med et smæk :-)

Steen.

8 af 16 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Erik Frederiksen, 21. oktober 2009 kl. 16.22

Hej tak for indlæg om beskæring. Der står det skal være sidst i august for beskæring.

Vil det sige at det er for sent nu? Bare for at få det skåret ud i pap.

Med venlig hilsen Erik Frederiksen

Vedr. indlæg fra Gitte bagge
Vedr. "Gassten" er der formentlig tale om karbid sten, fåes i Matas el. lign. forretning.

9 af 16 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren S Duun, 21. oktober 2009 kl. 16.36

Der har været mange myter forbundet med beskæring af diverse træer. Ofte høre man, at træerne skal beskære om vinteren (da gartnerne ikke havde så meget at lave på dette tidpunkt) og om foråret, hvor træet var i vækst, hvilket gav det mulighed for at kunne lukke sine sår noget hurtigere. For år tilbage mente Søren Ryge, at man overhoved ikke skulle beskære sine træer osv.

Nogle træer, bl.a. birk bløder meget lige inden træet springer ud og derfor har man men at de skulle beskæres om vinteren. Men meget tyder på at de ikke tager skade af det, selvom det kan se voldsom ud.

Selv syntes jeg at det er nemmere at beskære dem, når der ingen blade er, så kan man nemmere danne sig et overblik over grenbygningen. Men jeg har også taget grene fra mine kirsebær og blommer uden at gøre skade på dem.

10 af 16 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Erik Frederiksen, 21. oktober 2009 kl. 19.25

Undskyld jeg glemte at nævne det specielt i dette tilfælde drejer sig om et kirsebærtræ, som normalt hat frugter mediio -ultimo juli.

11 af 16 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Mogens; E., 21. oktober 2009 kl. 19.42

Mit 30 år gamle Van kirsebærtræ er blevet beskåret både efterår og vinter, så det ikke blev alt for stort. Trods en hård behandling har det altid givet masser af frugt. Men der hvor der fjernes en større gren gror der gerne 3–4 nye grene ud året efter (lige sådan med blommer) og så skal der faktisk skæres endnu mere af. Så hvis man vil have et pænt harmonisk kirsebær eller blommetræ, så lad vær med at skære og save ret meget i træet, kun syge og evt. krydsende grene.

12 af 16 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren S Duun, 21. oktober 2009 kl. 21.03

Tak for frøene, Mogens.

13 af 16 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Mogens; E., 21. oktober 2009 kl. 21.43

Selv tak Søren, prøv at snuse ned i posen så kan du fornemme hvidløget, du har godtnok haft travlt her på siden idag, er du ikke ved at løbe tør for tryksværte. Hvad hjertet er fuldt af, løber tasterne over med.

drille

14 af 16 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren S Duun, 21. oktober 2009 kl. 21.51

Jeg sidder og ømmer mig over min nye sportsgren " keyboard-boksning".Ofte sker det at det kommer andre bogstaver ind i mellem som ikke skulle være der.

15 af 16 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Mogens; E., 21. oktober 2009 kl. 22.50

Spis sigtebrød, så rammer du bedre, og tag så de boksehandsker af når du skriver.

16 af 16 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren S Duun, 21. oktober 2009 kl. 23.47

Eller gør brug af det forkromede øjemål. Bare jeg ikke skal ned og købe stakit frø. Okay folk med begge ben på jorden, hænger ikke på træerne...

Nyt svar til emnet »Beskæring af kirsebærtræ«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Dyrkningsmetoder > Beskæring af kirsebærtræ

Søg:

StοΏ½t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider